Vi tweetter live på #fiibl. Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det?

Relaterede dokumenter
Dagens program. Velkommen til Campus Holstebro Praktiske informationer. Trivsel og bevægelse i skole (TBS)

FYSISK SUNDHED SOCIAL OG MENTAL TRIVSEL

Trivsel og Bevægelse i Skolen: PROJEKTET

Trivsel og Bevægelse i Skolen. - Introduktion

Trivsel og Bevægelse i Skolen Projektoversigt

+ = Fra intentioner til handling - implementering af fysisk aktivitet i skolen

Hvis idræt er for alle hvordan gør vi så?

Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?

Trivsel og Bevægelse i Skolen: Bevægelse i skolens øvrige arenaer

Barnets alsidige personlige udvikling

Trivsel og Bevægelse i Skolen: Bevægelse i skolens øvrige arenaer

Formål med forløbet. Struktur

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det? Afsluttende konference 22. november 2017

Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Thomas Bredahl

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Rapport oprettet af Klassetrivsel.dk 29 marts Hanne Jul Yde UMV. Indhold

Boost trivslen. Aquainspiration 2018

DANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Undervisningsmiljøvurdering februar 2017

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børne- og Ungepolitik

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Identitet og venskaber:

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision, værdier og menneskesyn

Børne- og Ungepolitik

Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive!

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Inklusion på Skibet Skole

i skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring

Bevæg udskolingen. Elev

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet

Trivselsundersøgelse enhed 2 okt 13

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Inklusion og Eksklusion

Specialklasserne på Beder Skole

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

En aktiv og sund skoledag

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Bevægelse i skolen. hvordan kan vi bidrage til at fremme fysisk aktivitet hos børn og unge? Konference om Børn og unges sundhed

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:

Undervisningsmiljøvurdering for

Børnehaven Stribonitten - 1 -

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Korsvejens Skoles Vision

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 87,9%

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

dig selv og dine klassekammerater

Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser.

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Mål for GFO i Gentofte Kommune

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 65,1%

PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 95%

IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 28%

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 94,8%

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Børne- og Ungepolitik

BAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden

Byskovskolens ANTI-mobbestrategi

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Trivselsmåling på Elbæk Efterskole

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Undervisningsmiljøvurdering for

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 73,7%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 45,2%

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90%

Trivselsplan Nordbyskolen Trivselsplan

Trivselsplan Nordbyskolen Trivselsplan

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Mental styrketræning Lørdag d. 7/ kl Martin Langagergaard

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Motivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Trivselsmåling i folkeskolen klasse

Multikunstnerne eller meget pressede unge

Transkript:

Vi tweetter live på #fiibl www.fiibl.dk www.facebook.dk/fiibl Twitter: @FIIBL_dk Linkedin/FIIBL Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det?

Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det? Hvad skal der til for, at alle elever oplever succes, medskabelse og fællesskab i bevægelsesaktiviteterne?

Sport er en kontekst, hvor viden, færdigheder og karaktertræk kan læres og overført til andre livsdomæner. Men en sådan kliché ignorerer den komplekse virkelighed at life skills og værdier, hverken tilegnes automatisk eller i et socialt vacuum. (Training for life: Optimizing positive youth development through sport and physical activity; Weiss, Kipp and Bolter, 2012)

Trivsel og bevægelse hvordan hænger det sammen? Trivsel kan defineres som optimal udvikling på betydningsfulde områder (Ryan & Deci, 2001), eller udfoldelse af egne evner og håndtering af dagligdagens udfordringer (Sundhedsstyrelsen, 2008).

Tre basale psykologiske behov = Tre bærende principper Succesoplevelser Medskabelse Flere elever skal være med i aktiviteter, som de selv har indflydelse på og har været med til at udvikle. Flere elever skal være med i aktiviteter, hvor de ved at øve sig oplever at blive bedre. Fællesskab Flere elever skal være med i aktiviteter, hvor der er fokus på samarbejde og at gøre hinanden gode.

if the social context impedes or undermines these needs then illbeing, alienated functioning, and passitivity are expected. (Standage, 2012) Succesoplevelser Fællesskab Medskabelse

Hvad skal der til for at flere elever oplever succes med bevægelse?

Der står nu to drenge hende ved madrassen. De prøver at virke som instruktører. De hjælper dem rundt, der har svært ved rullefald. De giver konstruktiv feedback til hver enkelt. Idrætslæreren kommer hen til posten. Her har gruppen passet sig selv indtil videre. Hun stiller sig først på en meters afstand og lytter. Hun ser afslappet ud og smiler. Hun hjælper med feedback, men lader stadig eleverne selv komme med inputs. Parkour nye bevægelsesformer

Succesoplevelser i idrætsundervisningen Mestringsklima vs. præstationsklima (den sociale kontekst) Konkurrence kan give stærke succesoplevelser men nogle taber mere end de vinder 1)Fokus på individuel forbedringer og differentierede udfordringer 2)Fokus på proces fremfor præstation 3)Fokus på feedback 4)Fokus på accept og tolerance

Det er sådan lidt akavet, når de kigger på mig mange gange. Så er det lidt irriterende. Jeg føler, jeg gør det forkert. Ja, så bliver jeg glad inden i. Jeg tænker også flere glade tanker. Elev, indsatsskole De andres blikke

Succesoplevelser i brain breaks 1. Start simpelt og byg på, og sørg for at alle har tid nok til at opnå de fornødne erfaringer, der skal til for at lykkes. 2. Reducér kompleksiteten ved at vise dele af øvelsen i lavere tempo eller fokusere på enkeltdele. 3. Undgå udstilling af eleverne i store grupper og arbejd i stedet i mindre grupper, hvor eleverne føler sig trygge

Fysisk selvopfattelse og fysisk selvværd 6 spørgsmål til hver skala gennemsnit mellem 1 og 4. Fysisk selvopfattelse og selvværd påvirkes af: Feedback fra lærere Feedback fra klassekammerater Sammenligning med klassekammerater (fx konkurrence) Indfrielse af egne mål og faste mål (fx. atletikmærke) Physical Self-perception Profile (Harter, 1985; Fox og Corbin, 1989; Whitehead 1995).

Fysisk selvopfattelse * * (*) 3,05 3,15 3,03 3,16 2,85 2,87 2,85 2,91 Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Sammenligningsskoler Indsatsskoler Sammenligningsskoler Indsatsskoler Piger Drenge

Fysisk selvværd * * * 3,35 3,34 3,24 3,23 3,00 3,04 2,98 3,07 Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Sammenligningsskoler Indsatsskoler Sammenligningsskoler Indsatsskoler Piger Drenge

Sammenhæng mellem fysisk selvopfattelse og kropsbillede (overvægt)

Sammenhæng mellem fysisk selvopfattelse og deltagelse i organiseret fritidsidræt

Hvad skal der til for at flere elever oplever medskabelse i bevægelse?

Trivsel og bevægelsesdage

Diktatur Anarki Flertalsdemokrati/-diktatur Rotations-demokrati Dialogbaseret demokrati hensyn til mindretalsgrupper og/eller fælles tredje løsning 10 minutters dødbold

Lærerne sørger for, at elevernes idéer bliver brugt i idrætsundervisningen? 41 Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig 37 38 37 20 20 21 19 20 20 18 16 13 11 12 7 6 6 20 16 Før Efter Før Efter Intervention Sammenligning

I mit team har vi tilrettelagt det sådan, at det er eleverne, der står for at planlægge og gennemføre de skemalagte brain breaks. Eleverne er sammen to og to og har brugt to idrætstimer på at planlægge, hvilke brain breaks de ville lave. Derefter er der lavet en plan for, hvilken uge eleverne er ansvarlige for: en gruppe har formiddags brain breaken hver dag i en uge; og en anden gruppe har eftermiddagen. Det virker rigtig godt og sikrer, at vi husker at gennemføre de skemalagte brain breaks. Samtidig tager det ikke tid fra lærerens forberedelse og eleverne øves i at stå frem og instruerer deres klassekammerater. Eleverne er vilde med, at det er dem, der står for det. Lærer, indsatsskole Din tur til at vælge brain break

Didaktiske rammesætning 1. Fastlæg brain breaks på skemaet og forbered eleverne herpå ved timens start 2. Inden brain breaks igangsættes forberedes eleverne på den efterfølgende arbejdsopgave 3. Start med simple individuelle aktiviteter og fokusér på at komme tilbage til stolen uden uro og vær parat til ny opgave 4. Giv brain breaks tid - eleverne skal vænne sig til at skifte fokus.

Brain break

Hvad skal der til for at flere elever oplever fællesskab i bevægelse?

Jeg tænker på, at det er vigtigt, at alle kan lege sammen. At der ikke er nogen der bliver holdt udenfor. Altså at der f.eks. ikke bare er én der står ude, og alle andre leger. Elev, indsatsskole Tre til trivsel

Jeg synes, der er gode muligheder for at være fysisk aktiv i pauserne. 54% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig 55% 50% 47% 32% 35% 30% 30% 11% 14% 2% 3% 2% 3% 1% 1% 2% 2% 11% 14% Før Efter Før Efter Intervention (n=1215) Sammenligning (n=1358)

Teambaseret pædagogik, hvor alle elever I en Teamstruktur tager ansvar for hinanden, for teamet og for det faglige, sociale og praktiske ansvar. (Wedel, 2017) Det er også det der med, at hvis man er kommet på et hold, hvor der er en person, der ikke lige er så god til det, så kan man godt blive lidt sur. Elev, indsatsskole Teambaseret læring

Andre elever acceptere mig, som jeg er. Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig 48% 46% 45% 45% 34% 35% 36% 34% 40% 35% 13% 13% 14% 15% 3% 4% 3% 4% 5% 2% 2% 2% 2% 2% Før Efter Før Efter Intervention (n=1215) Sammenligning (n=1358) Nationale trivselsmåling 18%

Tre bærende principper Flere elever skal være med i aktiviteter, som de selv har indflydelse på og har været med til at udvikle. Succesoplevelser Medskabelse Flere elever skal være med i aktiviteter, hvor de ved at øve sig oplever at blive bedre. Fællesskab Flere elever skal være med i aktiviteter, hvor der er fokus på samarbejde og at gøre hinanden gode.

Tre bærende principper Succesoplevelser Medskabelse Fællesskab

Flere skal ha mere hvordan? IDRÆTS- UNDERVISNING FRIKVARTER BRAIN BREAKS TEMADAGE Succesoplevelser, medskabelse og fællesskab

IDRÆTSUNDERVISNING Differentierede mål Variation i bevægelsesmuligheder Tid til at lykkes Succesoplevelser Inddragelse frem for kontrol Flere valgmuligheder og involvering Medskabelse Teambaseret tilgang Fokus på sociale færdigheder Anerkendelse af alle elever (både-og) Fællesskab

Frikvarter Variation i bevægelsesmuligheder Succesoplevelser Brug energien på muligheder i stedet for begrænsninger Flere valgmuligheder og involvering Medskabelse Tre-til-trivsel Positiv vokseninvolvering Inkluderende frikvarterspolitik Fællesskab

Brain breaks Variation i bevægelsesmuligheder Kroppen brugens i en anden arena Start simpelt Succesoplevelser Inddrag eleverne indenfor rammerne Flere valgmuligheder Medskabelse Fokus på inklusion og fællesskab Fokus på strukturen og kulturen Fællesskab

Temadage Kan være gode dage i sig selv men skal bruges til sikring af fremtidige succesoplevelser Succesoplevelser Inddrag eleverne indenfor rammerne Medskabelse Redskab til fælles vision og retning Fællesskab

Opsamling og konklusion Ingen målbar effekt af den samlede indsats, men positive tendenser hos nogle relevante grupper af eleverne. Stor forskel på hvordan indsatserne bliver modtaget og udvikler sig på skolerne. En stor del kan tilskrives den eksisterede kultur Den sociale kontekst er afgørende, hvis alle elever skal opleve reel medbestemmelse og succes.

Vi tweetter live på #fiibl www.fiibl.dk www.facebook.dk/fiibl Twitter: @FIIBL_dk Linkedin/FIIBL Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det?