identificeres trods omfattende udredning Hillen, H. Postgrad Med Journal. 2000; 76: 690-93



Relaterede dokumenter
Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

set fra almen praksis

Informationer fra røntgenafdelingen mv.

Social ulighed i kræftoverlevelse

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital

PATOLOGI. Materiale Cytologi: Exfoliativ: Nåleaspiration: Svartiden Histologi:... 2

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler.

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Erfaringer fra Bispebjerg Hospital

BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Nuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

Diagnostisk Center Vejle Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt. Ledende Overlæge Ejler Ejlersen Medicinsk afd.

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

Genanalyse af metastaserende prostatakræft

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus

Forløbsbeskrivelse. Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation. Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

1.2 Udredning start Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

Social ulighed i kræftbehandling

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

Registreringsskema Den Uro-onkologiske Fællesdatabase

BEHANDLING AF INVASIVE

Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr.

Nedtrapning af aksilkirurgi

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Faglige Opdateringer

Thomas Kristensen. Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder

Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype

8 Konsensus om medicinsk behandling

Serøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution

Registreringsvejledning - Onkologi

Præciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv.

Kræftpakkeforløbene Hvad har vi allerede nået?

Ny chip sætter navn på kræften

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer

Indberetningsskema Region Sjælland, april 2010

Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA)

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

Bestråling af de parasternale lymfeknuder. Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital

BILAG 1. Prognostistike faktorer per afdeling

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

A-kursus i urogenital radiologi

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Den danske indsats - status. Frede Olesen

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Prostatacancer kort update nye tiltag

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Diagnosticeringsfejl-undersøgelsen

Registreringsvejledning

ANALKANALEN OG DENS SYGDOMME. Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan Herlev

Transkript:

Læge Anne Kirstine Møller, Onkologisk afd. Herlev Læge Katharina Anne Perell, Onkologisk afd. RH

Biopsiverificeret malign sygdom, hvor det primære udgangspunkt ikke kan identificeres trods omfattende udredning (klinisk, radiologisk og biokemisk). Hillen, H. Postgrad Med Journal. 2000; 76: 690-93

Pavlidas, N et al. European Jounal of Cancer. 2003. Pavlidas, N et al. European Jounal of Cancer. 2003. 39: 1990-2005

Daugaard G et al. Textbookof Medical Oncology,2009

Not found 27% Lung 20% Other 8% Breast 1% Bladder/ureter 1% Stomach 4% Genitals 5% Bowel 5% Kidney/adrenals 6% Pancreas 17% liver/bile duct 6% Tilpasset fra Pentheroudakis et al, 2007, EJC ; 43: 2026-36

Favorable adenocarcinom kun i axil(bryst) planocellulært på hals (hovedhals) yngre mænd med midtlinie tumorer (germinativ tumorer) mænd med skleroserende knoglemetastaser og høj PSA (prostata) kvinder med ascites og papillært adenocarcinom (ovarie) neuroendokrine tumorer planocellulært carcinom i inguen udelukkende disseminering til udelukkende disseminering til lymfeknuder. Ufavorable ~ 15 % ~ 85 % alle andre: multipel organinvolvering aggressivt forløb begrænset effekt af kemoterapi ingen standard behandling

Oplevelsen af de mange undersøgelser på lokalt hospital blev i høj grad lettet af en kontaktsygeplejerske, der var det menneskelige bindeled i en ellers uoverskuelig proces Hvad diagnosen ukendt primær tumor indebar, Hvad diagnosen ukendt primær tumor indebar, stod ikke klart

Ved første konsultation var dommen: Vi kan behandle dig, men vi kan ikke helbrede dig, fordi kræften har spredt sig. Så klar en udmelding var der ikke kommet tidligere Når man absolut ingen symptomer har, er det overvældende at fejle noget, som ikke rigtigt kan stedfæstes og ikke kureres

Uvished og frustration: Hvad fejler jeg, hvor alvorligt er det? Næste undersøgelse giver nok diagnosen! Kontakt med mange afdelinger mange spørgsmål, men få konkrete svar. Manglende forståelse: Hvordan kan det være de ikke kan finde primær tumor? Er jeg anderledes, er lægerne dårlige? Usikkerhed: Får jeg så en dårligere behandling? Hvad kan jeg forvente af behandlingen? Hvordan forklarer jeg det til mine nærmeste, når jeg ikke selv forstår det? Lægen fortæller ikke så meget, er det fordi han heller ikke ved så meget? BoylandL & Davis C, PalliatMed 2008: 22:177-183

Manglende viden/heterogen gruppe Hvornår har vi foretaget nok undersøgelser?- Lægens ønske om at tilfredsstille patienten og sig selv med en diagnose -så vi ved hvad vi skal gøre og hvad vi kan forvente Frustration mangel på primær tumor skaber usikkerhed om prognosen for den enkelte og vanskeliggør individuel behandling, som må formodes at gavne patienten mest

Rationelt udredningsprogram mangler Der går i gennemsnit 2 måneder (5 dage til 8 måneder) fra patienten indlægges Utallige første undersøgelser gang på med lokal lang sygehus til patienten udredningstidtilfølge ses første tilfølge gang på Onkologisk Afd Rigshospitalet Henvisning og start af behandling forsinkes

383 henvist til RH 22% 29% 21% 28% Behandlet i protokol Ingen behandling Behandlet udenfor protokol Fund af PT under udredning

1970 erne og 1980 erne: Anamnese, obj us, biokemi, rtg af thorax, biopsi (begrænset histologisk us) 1990 erne: Stewart JF, BrMed J 1979 Anamnese, obj us, biokemi, rtg af thorax, biopsi med histologisk us, afførings- og urin- prøve, samt CT af abdomen og pelvis BriasoulisE, Oncologist1997

Påvisning af malign sygdom Der anbefales grovnålsbiopsier Morfologiske og immunhistokemiske undersøgelser mhp forslag til primært udgangspunkt

TTF-1 Pos Lunge, thyroidea Negativ GCDFP-15 Negativ Pos CDX2+ CDX2- Colon Bryst CDX2/CK20 Negativ Pos CK7+ CK7- Ventrikel, pancreas Colon ER/PgR Negativ Pos CA125+ CA125- Ovarie Bryst CA125/CK17 Pos Pancreas or galdeveje PSA Pos Prostata Non-planocellulært carcinom: synaptofysin, chromogranin and Ki67

Grundig anamnese og objektiv undersøgelse Blodprøver Tumormarkører (hcg, α-føtoprotein, chromogranin A, PSA) CT af thorax, abdomen og pelvis Mammografi hos kvindermed adenocarcinom Andre undersøgelser afhængig af anamnese, histologi, symptomatologi mm. Identifikation af de favorable undergrupper ESMO Clinical Practice Guidelines. Fizazi et al, ESMO Clinical Practice Guidelines. Fizazi et al, Ann Oncol2011; 22 (Suppl 6): vi64-68.

18

18 CUP patientermed kun lymfeknuderpå hals Identificere primær tumor hos 20-30 % Planlægning af efterfølgende behandling Patientermed solitæremetastaser Førstillingtagentillokoregionalbehandling CUP patienter med ufavorabel prognose er værdien af PET/CT mindre godt belyst. Kun små retrospektive studier, som indikerer at PET/CT evt. kan identificere flere primære tumorer end andre billeddiagnostiske modaliteter.

18 18 136 CUP patienter med ufavorabel prognose Derblevidentificeretligemange primære tumorer ved PET/CT og CT alene Ingen fordel ved at anvende PET/CT over CT alene på grund af: Længere udførelsestid Højerepris Størrestråledosis

Helkrops MRI PET/MRI Nye og mere specifikkepet-tracers Cancerspecifikke(HER-2 receptor, prostata specifik membran antigen, somastatin receptor) Mulighed for targeteret behandling Monitoreretidligbehandlingsrespons

Gene expression profiling har i blindede forsøg kunne påvise det primære udgangspunkt i: ~ 89 % af kendte primære tumorer 73-87 % af metastaser fra kendte primære tumorer Metastaser bibeholder nogle af primær Metastaser bibeholder nogle af primær tumorens genetiske fingeraftryk

mrna classifier - kan skelne 16 cancertyper 92.3 % af primære tumorer blev prædikteret korrekt 86,8 % af metastaser med kendt udgangspunkt var forslaget rigtigt 64,3 % af patienter med CUP (dog lille data sæt), var der overensstemmelse mellem prædiktionen og de kliniske og histologiske karakteristika

microrna classifier Klassificere primær tumor ud fra levermetastaser Kan skelne mellem cancere udgået fra lunge, mamma, pancreas, galdeveje, HCC, blære, colon, ventrikel/cardia, samt normal lever 91 % overall prædiktion af pilot- classifier

Nærmeste fremtid: Fokuseret udredning med henblik på identifikation af primær tumor og favorable subgrupper ved forbedret billeddiagnostiske metoder, udvidet histopatologi og gendiagnostik i multidiciplinært samarbejde. År 2030?: Udredning individualiseres med NGS, array og andre genanalyser. Billeddiagnostik får muligvis en mindre fremtrædende rolle hvad angår diagnostik af primær tumor, men anvendes til stadie inddeling, prognostiske overvejelser og respons evaluering

Multidisciplinært samarbejde Patternof presentation Immunohistochemistry CUP patient Imaging studies Gene expressionprofiling Tilpassetfra Varadhachary et al, 2009. Semin Oncol; 36.

Primær behandling er kemoterapi Taxan/platin-baseret regimer er de bedst undersøgte (Fase II undersøgelser) Response rate: 20-40 % Median OS: 9-10 måneder 1- and 2-års overlevelsen: 40 % and 15 % ESMO guidelines anbefaler2 stofsregimermed lav toxicitet, da der er tale om palliativ behandling med kun moderat overlevelsesgevinst og symptomlindring

ESMO Clinical Practice Guidelines. Fizazi et ESMO Clinical Practice Guidelines. Fizazi et al, Ann Oncol2011; 22 (Suppl 6): vi64-68.

CUP metastaser responderer på samme måde som metastaser fra kendte primære tumorer udgået fra samme organ Alternativt, CUP metastaser indeholder unikke genetiske ændringer, der gør dem resistente overfor organ-specifik behandling

En biologiskenhed Unik molekulær profil Gruppe af ikke-relaterede primære tumorer med det tilfælles, at primær tumor ikke kan detekteres PentheroudakisG, Oncologist 2007

Forslag til primær tumor Organ-specifik behandling CUP efter grundig udredning Gene expression profiling +/- randomisering Ingenforslag Empirisk CUP behandling Hainsworthet al (amerikanskgruppe) Fizazi et al (fransk gruppe)

Nærmeste fremtid: organspecifik behandling ud fra billeddiagnostik og array analyser. Individualiseret ud fra primær tumor (targeteret behandling) 2030?: Individuel/skræddersyet behandling ud fra genprofiler og billeddiagnostik. Muligvis mindre fokus på lokalisation af primær tumor

Hurtig, specifik diagnostik af patienter med CUP vil medføre: Hurtigere behandlingsstart Organspecifik behandling Muligvis forbedre prognosen

Nye diagnostiske redskaber er under udvikling o Gen ekspressionsprofiler lovende Fokus på CUP biologi Forsøg på individualisering af behandling (organspecifik/individuel)