Unge med ondt i skolegangen halverer fraværet



Relaterede dokumenter
Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

Trivselsevaluering 2010/11

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst!

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring.

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0

Interview med drengene

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Hvis du deltager i fritidsaktiviteter, hvor mange timer om ugen bruger du så på det? (fx musik, sport, politik osv.)

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14

Skolebladet. Skolestart

Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner

UddannelsesHusets Mentornetværk

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Nyhedsbrev nr. 49. Velkommen til et nyt skoleår. Trafik. Nørreskov-Skolen, den 4. september 2013

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

Nytårshilsen fra UU 2014

Børnehave i Changzhou, Kina

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

FRITIDSJOB I ESBJERG KOMMUNE

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

Det handler om dig...

Undervisningsmiljøundersøgelse årgang

Projekt Skulk, Hasle Skole, Herredsvej 15, 8210 Århus V.

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Om eleverne på Læringslokomotivet

Sammen om en bedre skole

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Bilag 2: Interviewguide

Den følgende beskrivelse tage udgangspunkt i, hvordan det ser ud i dec. 08.

Notat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.

Skole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

KATTEGATSKOLEN Folkeskolereformen - sådan gør vi!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

Du er klog som en bog, Sofie!

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

2018 UDDANNELSES POLITIK

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk juli 2011

- Projektbeskrivelse

Det handler om dig...

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Stensnæsskolen. Juli Skoleåret Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre

Hvorfor H f nu det??? Overvejelser omkring skoleudvikling!

Skolereform din og min skole

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Trivselspolitik på Ejerslykkeskolen

PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING FOR BØRN OG UNGE

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

København S, 10. juni Kære menigheder

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

Modul 3 Læsning, Opgave 1

FleXklassen - indhold

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

Selvevaluering

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej Glostrup. Tlf eller

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

Hvornår skal vi i skole?

Brønderslev Gymnasium og HF. Ansøgning & Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Transkript:

SSP & Forebyggelse Projekt SOFIE Unge med ondt i skolegangen halverer fraværet Den markante forbedring af fraværet er tæt forbundet med en række andre faktorer. Det er ganske enkelt sjovere og rarere at komme i skole, når man trives, og har lavet sine ting, som én af de unge gæster i lektiecaféen udtrykker det. Mere end to tredjedele af de unge i evalueringen er enig i, at de er blevet mere motiverede for at gå i skole. 71% af dem siger, at Projekt Sofie har hjulpet dem til at gennemføre folkeskolens afgangsprøve, og hele 79% siger, at projektet har givet dem en tro på, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Projekt Sofies lektiecafé i kælderen under Storegade 182 er åben to gange om ugen for alle 12-19 årige i Bakkeskolens, Præstegårdsskolens og Rørkjær Skoles distrikter. Her kan alle komme og rigtig mange gør det. Nærmere bestemt var der sidste år 709 fremmøder til lektiecafeen. Som en af de unge siger: Vi har godt nok også lektiecafé på skolen, men her er flere til at hjælpe, og mine venner kommer her også. Lektiecafeen er bemandet med Projekt Sofies tre deltidsansatte, og Ungdomsskolen bidrager med to undervisere, som hver har fem timer om ugen i cafeen. Desuden er der pt. seks frivillige hjælpere tilknyttet. Lektiecafé for alle målrettet indsats for få En mindre gruppe af unge (der er 40 pladser), er indskrevet i Projekt Sofie, og har dermed adgang til en række udvidede tilbud. Det er unge, der har brug for at trives bedre og blive mere motiverede for at gå i skole, så de kan nedbringe deres fravær, gennemføre folkeskolen og folkeskolens afgangsprøve, og i sidste ende påbegynde en ungdomsuddannelse. Projekt Sofie løfter opgaven ved at udarbejde konkrete handleplaner for den enkelte unge. Med afsæt i den unges oplevede virkelighed og i tæt samarbejde med andre aktører omkring den unge, ikke mindst forældrene. På de kommende sider sætter vi fokus på, hvad Projekt Sofie er, hvordan tilbuddene er skruet sammen, og hvordan de arbejder. Hvis du vil vide mere om projektets imponerende resultater, så hold øje med evalueringen, som du kan finde på www. projektsofie.esbjergkommune.dk i løbet af uge 12. De tre deltidsansatte i Projekt Sofie (fuldtidsansat leder er p.t. på barsel), fra venstre Sawssan Dall, Jeannette Lykke Olsen og Goran Alikalfic håber, at projektets imponerende resultater får indflydelse, når byrådspolitikerne i løbet af 2015 skal tage stilling til, om der også efter 2016 kan findes penge på budgettet til at fortsætte.

Fakta, historie. og fremtid? Projekt SOFIE begyndte i 2010 som et SATS-puljeprojekt, der havde til formål at styrke kommunens sociale og forebyggende indsats for unge i problemramte boligområder. Frem til juni 2013 var der statslig finansiering. I 2013 blev projektet evalueret af Deloitte (resultatet forelå i 2014). Her pegede man på, at to af delprojekterne under det oprindelige projekt SOFIE, nemlig Dropin (indsats målrettet skoleforsømmere i overbygningen) og 4F (lektiecafé, mentorindsats, hjælp til fritidsjob) var virksomme indsatser, som det gav mening at bevare. Det blev indstillingen til de kommunale politikere, som vedtog kommunal finansiering af de to delprojekter under Projekt SOFIE i budgetperioden 2013-2016. Der er fire ansatte i projektet, én på heltid (pt. på barsel), to på 30 timer og én på 25 timer. Herudover bidrager Ungdomsskolen med 10 timer om ugen (to lærere, der hver har fem timers vagt i lektiecafeen) samt en stor frivillig indsats. Aktuelt er situationen den, at politikerne i indeværende år skal tage stilling til, om Projekt Sofie også skal være et tilbud til stærkt udsatte unge og/eller skoleforsømmere i udsatte boligområder i Esbjerg Kommune efter 2016. Dette afhænger blandt andet af evalueringsresultaterne for perioden 2013-2015, som offentliggøres i sin helhed i løbet af uge 12. 2

Vores arbejdsmetode og gode resultater er efterhånden så godt kendt i skoleverdenen, at vi flere gange har været nødt til at afvise henvendelser fra skoler, fordi de ikke lå indenfor vores område, men som godt ville have vores hjælp til nogle af deres skoleforsømmere Jeannette Lykke Olsen, socialrådgiver i Projekt SOFIE Hvad er Projekt SOFIE? SOFIE står for Sociale Og Forebyggende Indsatser Esbjerg, og rummer en vifte af tilbud for de 12-19-årige i boligområderne omkring Bakkeskolen, Rørkjær Skole og Præstegårdsskolen, hvilket omfatter to særligt udsatte boligområder, nemlig Stengårdsvej og Præstebakken/Syrenparken. Projektet har 40 pladser til såkaldt primær-unge, som modtager en koordineret, målrettet indsats, og der arbejdes ud fra en konkret handleplan. Målgruppen her er stærkt udsatte unge, blandt andet kendetegnet ved bekymrende skolefravær, hvor der er brug for en tidlig forebyggende indsats. Derudover er der tilbud om lektiecafé samt hjælp til at komme i fritidsjob til alle unge mellem 12 og 19, der bor i ovennævnte områder (det vil altså sige, at man godt kan gå i skole et andet sted). Tilbuddet om hjælp via Projekt Sofie bliver støt og roligt mere populært, både blandt områdets skoler, forældre og unge: Vi oplever, at kendskabet til os udbredes meget fra mund-til-mund i lokalområdet, især blandt forældrene. Hvad angår skolerne i området, så har vi et rigtig godt samarbejde, blandt andet fordi vi har været ude hos skolelederne og fortælle om vores tilbud, fortæller Jeannette Lykke Olsen, der er socialrådgiver ved Projekt Sofie. Hvad tilbyder SOFIE? Et mødested i de unges lokalområde, som har åbent to gange om ugen kl. 14.30-17.30. I åbningstiden tilbydes hjælp til lektier, jobsøgning, råd og vejledning. For alle 12-19 årige, der bor i Bakkeskolens, Præstegårdsskolens og Rørkjærskolens hidtidige distrikter. Mentorordning med frivillige mentorer. De unge matches individuelt, og opfølgning sikrer et velfungerende mentorforløb. Mentorerne tilbydes sparring og arrangementer. Aktiviteter for de unge med fagligt indhold, såsom: Rettigheder og pligter i fritidsjob, Nem-id for unge, uddannelsesvalg med UUvejledere. Endvidere afholdes der sociale aktiviteter med netværksskabende og samarbejdsorienteret indhold. Etablering af fritidsjob, der er udgiftsneutralt for arbejdsgiver et antal måneder, hvilket giver de stærkt udsatte unge chancen for at opnå et fritidsjob. Opfølgning sikrer de unges udvikling i jobbet med målet om, at de kan fastholdes i fritidsjob. Netværksmøder med blandt andre skole, forældre og den unge og øvrige relevante deltagere til dialog om helhedsløsninger, og hvordan udviklingen vendes i en positiv retning. Indsatserne for de unge bygger på samskabte indsatser og indebærer et bredt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. En håndholdt indsats, hvor medarbejderen er koordinator for den ressourcefremskaffende indsats omkring den unge, og har individuelle, opfølgende samtaler med den unge. Arbejde med forældrene til de unge. Her er fokus på forældrekompetencer og styrkelse af nærvær, rammesætning og engagement. Der laves fælles arrangementer for forældregruppen for at styrke dem i forældrerollen. De indskrevne unge, såkaldt primær-unge (og deres forældre) kan gøre brug af samtlige, ovenstående tilbud. Sekundære unge er dem, der ikke er indskrevet, men alligevel gør brug af tilbuddet om mødested, hvor der er lektiecafe og hjælp til jobsøgning. Der er 40 pladser til primære unge, mens der ikke er noget øvre loft på, hvor mange, der må bruge mødesteds-tilbuddet. 3

Vi bruger lektie-cafeen fordi Stemningen er hyggelig, men koncentreret, sådan en tirsdag eftermiddag i Projekt SOFIES lektiecafé. Omkring 20 børn og unge sidder rundt omkring med deres bærbare og papirer og arbejder. Nogle med hjælp fra en af de tilknyttede lektiehjælpere, andre alene eller i mindre grupper. Nogle stykker sidder ved det store fællesbord på kontoret med et glas saft og snakker med de voksne. Hver gang, nogen kommer eller går, bliver der hilst pænt og givet hånd til de voksne. Det er en del af det at komme her. Vi lægger vægt på, at det skal være rart for alle at være her, og det indbefatter blandt andet, at man hilser pænt på de voksne. På den måde får vi også lige lejlighed til at lodde stemningen hos den enkelte på en helt uformel måde, forklarer Jeannette Lykke Olsen, socialrådgiver ved Projekt SOFIE. Lektiecafeen er et af de overlevende tilbud fra det oprindelige Projekt Sofie, som startede som et satspulje- Jeg pjækkede nogle gange før, fordi jeg vidste, at jeg ikke kunne finde ud af tingene. Det er helt anderledes nu, og jeg pjækker ikke mere Mine planer og drømme er de samme, som de altid har været. Nu er der bare mere håb om, at de kan blive til noget Loai, 15 år, går i 8. klasse Hørte om lektiecafeen fra venner, og begyndte at komme for et halvt års tid siden, men har især brugt det rigtig meget de sidste måneder. Det er bedre at få hjælp her, i stedet for at sidde hjemme og ringe rundt til klassekammeraterne for at få hjælp, og måske ende med at give op. Yndlingsfag er matematik og engelsk. Har indtil videre ingen planer for, hvad han kunne tænke sig at lave. Freja, 14 år, går i 8. klasse Har brugt lektiecafeen i cirka 1½ år. Kommer hver gang. Får lavet mange flere lektier end før, og får derfor færre skæld ud. Yndlingsfaget er engelsk, men der hvor lektiecafeen har givet størst udvikling er i matematik og dansk. Har altid gerne villet være dyrlæge allerhelst i Afrika. Synes, det er rart, at der også i Projekt Sofie er frivillige voksne, der har tid til at lytte og at de faktisk gør det, fordi de gerne vil. Det gør en stor forskel, at hjælperne ikke får penge for det. 4 Jeg ville nok ikke altid få lavet mine ting, hvis jeg ikke kom her i lektiecafeen Ido, 12 år, går i 6. klasse Er kommet gennem et par måneder, og kommer næsten altid, når cafeen er åben. Fik det anbefalet af en ven fra klassen, som fortalte, at man kunne lave lektier og hygge i cafeen. Fik også for det meste lavet sine lektier før, men gør det bedre nu, og får mere ros i skolen. Har mest brug for hjælp til matematikken, og synes, det går bedre. Yndlingsfagene er engelsk og dansk. Vil gerne være politimand eller advokat. Jeg har prøvet mange gange at få skæld ud for ikke at have lavet mine ting, og jeg håber, det bliver bedre nu. Min far synes også, det er rigtig godt, at jeg kommer her Ali, 15 år, går i 8. klassse. Er næsten lige begyndt at komme i lektiecafeen. Havde hørt fra venner, at det var et godt sted, hvor man kunne få hjælp. Kan godt lide skolen, det har indtil nu bare været lidt svært nogle gange. Vil gerne være tømrer eller tandlæge. Jeg får lavet mere, når jeg kommer her, for jeg får ikke samme hjælp hjemme, som jeg gør her Shafici, 14 år, går i 8. klasse Er næsten lige startet, kommer tirsdag og torsdag, hvis han har lektier for. Synes især det er rart med hjælp til tysk. Yndlingsfaget er matematik. Har endnu ikke besluttet, hvad han gerne vil arbejde med.

projekt i 2010. Ved evalueringen af de forskellige tilbud i 2014 blev der blandt andet kigget på effekten af de enkelte indsatser. Og lektiecafeen var ét af de områder, hvor det var tydeligt, at man gjorde en forskel: I 2013 var der 648 fremmøder og i 2014 709 fremmødte, som alene kom for at læse lektier, fordelt på 38 uger á to ugentlige åbningsdage. Brugerne af lektiecafeen var ved at falde over hinanden for at få lov at fortælle om den forskel, det gør for dem at bruge cafeen, så vi interviewede så mange som muligt, selv om vi ikke kunne få plads til alle på dette opslag! Det er godt at få hjælp til det, der er svært, især tysk og dansk. Jeg kan selv mærke, at jeg er blevet bedre Abdi (med hjælper Najim), 14 år, går i 7. klasse Er kommet igennem en måneds tid, hørte om det fra venner og familie. Forældrene synes, det er godt, og bliver stolte. Yndlingsfag er matematik og engelsk. Det er bedre at gå i skole, når man ikke tænker Åh, nej, skæld ud igen, men ligefrem nogle gange får ros Før havde jeg mange snakke med min far derhjemme om de beskeder han fik fra skolen om, at jeg ikke havde lavet mine ting, så han er også glad og lettet Har endnu ikke besluttet, hvad han kunne tænke sig at lave. Nicklas, 14 år, går i 8. klasse Begyndte at komme i slutningen af 7. klasse, kommer hver gang. Forældrene og Nicklas selv syntes det gik rigtig dårligt i skolen, han fik ikke lavet tingene. Det er meget bedre nu, og han får lavet sine ting. Bliver også selv lidt stolt over det. Yndlingsfaget er historie. Ved endnu ikke, hvad han kunne tænke sig at blive. Jeg fik ros til skolehjem-samtale. Det var rart, og mine forældre blev glade Sandra, 13 år, går i 7. klasse Er kommet gennem et halvt års tid, efter at nogen fra klassen talte om lektiecafeen. Får lavet flere lektier, og det er blevet lidt nemmere at gå i skole. Synes, at forskellen på skolens lektiecafe og Projekt Sofies lektiecafe er, at de er godt til at hjælpe hernede, og der er mere tid. Og så er det godt, at man kan få lidt at spise, inden man går i gang med lektierne, hvis man ikke har haft madpakke med. Yndlingsfag er hjemkundskab, men vil ikke være kok men derimod verdensmester i hiphop, som hun går til! Vil i hvert fald gerne leve af dans. Jannik, 15 år, går i 8. klasse Har brugt cafeen i 2-3 måneder, og begyndte at komme, fordi mange af vennerne talte positivt om det: At det var et godt sted, at de voksne var flinke og gode til at hjælpe, og man kunne få lidt at spise. Synes, ud over lektiehjælpen, at det er et plus ved cafeen, at man møder nye venner hernede, og at man også kan hjælpe hinanden indbyrdes. Yndlingsfag er idræt, fysik/kemi og matematik. Vil gerne være politibetjent eller ejendomsmægler (det er storebror ved at uddanne sig til, og det er rigtig spændende). Lektiecafeen er et godt sted at arbejde og mødes med vennerne. Når jeg laver mine lektier her, bliver jeg ikke fristet til at lave alle mulige andre ting i stedet for lektier, som jeg måske ville blive derhjemme Naji, 14 år, går i 6. klasse (kom til Danmark fra Eritrea for fire år siden, og havde ikke gået i skole inden da). Har brugt lektiecafeen i et års tid, efter at hans far tilmeldte ham. Har fået størst hjælp i engelsk, hvor han er gået fra slet ikke at kunne noget, til nu at kunne læse højt foran klassen. Yndlingsfaget er matematik. Vil gerne være ingeniør og lave bygninger. Det er meget sjovere at gå i skole, når man har orden i sine ting Rasmus, 14 år, går i 8. klasse Er kommet gennem et par år, startede fordi én fra klassen kom her. Kommer hver gang. Havde egentlig ikke svært ved lektierne, men får lavet mere, når han kommer her. Ud over lektiehjælpen er det også fedt at kunne komme og snakke med nogen, uden at det man snakker om, kommer videre. Yndlingsfag er idræt. Vil gerne være kok. 5

Projekt SOFIE - del af et netværk Lærere SSP-Konsulenter 3-i-1 Mentorer AktivFritid Arbejdsgivere (Fritidsjob) Familierådgivere Projekt SOFIE Ghettoinitiativ Forældre Skoleledere Områderådgivere Klubpædagoger Familieværksted Fritidsaktiviteter Signatur Del af SSP & Forebyggelse Offentlige og private i netværket 6

Når en ung indskrives i Projekt SOFIE, aktiveres hele netværket omkring ham eller hende. Det er nemlig ikke bare den unge, der skal blive anderledes, men derimod i vekselvirkningen imellem den unge og netværket, at potentialet for positiv udvikling findes. Udgangspunktet er altid den unges egen oplevelse af sin situation. Projekt SOFIE Aftaler om handleplan Dette er en aftale mellem Projekt SOFIE og Navn og telefon nummer (forældre): Navn og telefon nummer (den unge): Målet er at komme i skole og til tiden, at have lavet lektier og h skoledag sammen med sine klassekammerater og lærerne. 1. Mistrivsel og skolefravær er et fælles ansvar ikke kun den unges problem 3. 2. Den unges konkrete mål. Hvad ønsker du skal være anderledes? Hvordan kan vi komme tættere på målene. Hvad skal vi gøre? Den unge: Forældre: Hvis tingene skal have mulighed for at blive bedre, er vi nødt til præcist at vide, hvordan tingene er, set fra den unges øjne, siger Goran Alikalfic fra Projekt Sofie. Derfor gør de tre ansatte altid et grundigt forarbejde, når en ung meldes ind, hvilket ofte sker på foranledning af en henvendelse fra en familierådgiver, en lærer, en SSP-konsulent eller forældre, der ønsker hjælp. Vi møder ofte de unge på en måde, de ikke har været vant til fra tidligere. Vi er reelt interesserede i, hvordan de selv oplever deres situation. Vi ved jo, at mange af dem, vi møder, har oplevet nogle udfordringer i livet, og måske derfor har udviklet nogle mønstre, som er uhensigtsmæssige for deres trivsel. Kun ved at forsøge at se verden med deres øjne, kan vi i fællesskab begynde at finde frem til, hvad der skal være anderledes og hvordan, siger Goran. Trin ét er en samtale med den unge og forældrene. Her afdækkes de områder, hvor den unge selv (og evt. forældrene) ønsker, at der skal ske en forandring. Dette er et vigtigt punkt for det siger noget om, at den unge faktisk er der, fordi han eller hun selv har et ønske om, at tingene skal blive anderledes, end de er. Vi har kun nogle ganske få eksempler, hvor vi har måttet sige, at der ikke var noget pædagogisk formål med at indskrive en ung i projektet. Det nytter ikke noget, at de unge kommer her, fordi nogen voksne siger, at de skal. Når de kommer, fordi de faktisk også selv har lyst til at ændre tingene, så har vi motiverede unge, som det giver mening at aftale mål og indgå aftaler med, siger Jeannette Lykke Olsen fra Projekt Sofie. Projekt Sofie: Ikke et integrationsprojekt Herefter afholdes nogle netværksmøder, hvor der indhentes oplysninger fra mennesker i den unges netværk om, hvordan de oplever den unge. Der kigges efter ressourcer i netværket for at finde ud af, hvordan alle i netværket kan støtte den unge. Her taler vi forældre, lærere, kammerater, voksne og unge fra fritidsaktiviteter og den unge selv. Når dette regnestykke er gjort op, kan en handleplan begynde at tage form. Her kigges der også på, hvad Projekt Sofie kan bidrage med i hverdagen for at støtte bedst muligt. Der kan laves aftaler om støtte på mange forskellige niveauer og med mange forskellige i netværket. I forhold til forældrene kan det for eksempel være en simpel ting som aftaler om sengetider, der kan være en stor støtte for den unge. Nogle forældre har måske en kulturel baggrund, hvor der er brug for, at de bliver opmærksom på nogle få, enkle justeringer i deres dagligdag, som kan få stor betydning for deres unge, siger Sawssan Dall fra Projekt Sofie. Hun suppleres straks af sin kollega Jeannette: Når det er sagt, så er det altså vigtigt at sætte en tyk streg under, at vi ikke er et integrationsprojekt. Så langt fra. Ja, der er en stor del tosprogede elever i vores område men cirka en tredjedel af vores unge, både de indskrevne og dem, der bare bruger lektiecafeen, er etnisk danske. Afhængige af professionelt netværk Ligesom Projekt Sofie arbejder ud fra, at den unges situation kun kan ændres i samspil med netværket, ser de ansatte også projektet som en del af et fagligt landskab, hvor de er helt afhængige af andre. Der er mange snitflader og samarbejdspartnere, og det er vigtigt for projektet at understrege, at deres indsats aldrig kan stå i stedet for noget andet men ved siden af som støtte og supplement. Vi yder ikke hverken behandling eller sagsbehandling til den unge eller familien. Vi kan hjælpe med at identificere problemer, mål og støttemuligheder og være med til at navigere igennem en forandringsproces, men vi er helt afhængige af lærere, familierådgivere, familieværksted, Aktiv Fritid, og mange andre, siger Jeannette Lykke Olsen. 7

Projekt SOFIE Tekst: Mette Svejgaard Layout: Conny Bech Thomsen Har du spørgsmål? Måske finder du svar på Projekt SOFIES hjemmeside: www.projektsofie.esbjergkommune.dk Ellers er du altid velkommen til at kontakte en af de ansatte: Goran Alikalfic Mobil 21527311 goali@esbjergkommune.dk Jeannette Lykke Olsen Mobil 21772791 jeo1@esbjergkommune.dk Sawssan Dall Mobil 21772781 s5042@esbjergkommune.dk Ilvana Kiraga (Pt. på barsel) Mobil: 23438608 ika@esbjergkommune.dk.eller kig forbi i kælderen, Storegade 182, 6705 Esbjerg Ø (indgang ned ad trappen til højre efter p-pladsen). Lektiecafeen er åben tirsdage og torsdage kl. 14.30-17.30. SSP & Forebyggelse