Resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt ledermedlemmer i Kost & Ernæringsforbundet August 2006 1
Indholdsfortegnelse: Resumé...4 Del 1. Introduktion...7 1. Formål...8 2. Baggrund...8 3. Målgruppe...8 Del 2. Metode og materiale...9 4. Metode...10 5. Beskrivelse af lederne og deres uddannelser...11 5.1 Fordeling af ledere for små og større køkkener...11 5.2 Fordeling af ledere for offentlige og private køkkener...11 5.3 Ledelsesmæssigt niveau...11 5.4 Anciennitet...11 5.5 Alder...12 5.6 Kompetencegivende grunduddannelse...12 5.7 Kompetencegivende videreuddannelse...13 Del 3. Resultater...14 6. Initiativtager til videreuddannelse...15 7. Betaling for videreuddannelse...16 8. Arrangør af uddannelser...17 8.1 Ikke-kompetencegivende uddannelse arrangeret af ledernes arbejdsgivere...17 8.2 Ikke-kompetencegivende uddannelse arrangeret af lederne selv...17 9. Ledernes ønsker til uddannelse...18 9.2 Ønsker til uddannelseslængde...20 9.3 Ønsker til uddannelsernes opbygning...22 9.4 Behov for at passe lederjobbet under uddannelsen...23 9.5 Ønsker vedr. internat- eller eksternatforløb...24 10. Ledernes syn på fremtidens udfordringer...24 11. Barrierer for uddannelse...26 11.1. Typer af barrierer...27 11.2 Ledernes kendskab til den ønskede uddannelse...28 11.3 Ledernes økonomiske muligheder for at deltage i korterevarende uddannelse...29 11.4 Ledernes økonomiske muligheder for at deltage i længerevarende uddannelse...30 12. Ledernes motivation for uddannelse...31 13. Ledernes ønsker til start af uddannelse...31 Del 4. Konklusion...33 14. Konklusion og perspektiver...34 Bilag...37 Bilag 1: Spørgsmål i interviewundersøgelsen...38 Bilag 2: Spørgeskema kvantitativ undersøgelse maj-juni 2006...39 Bilag 3: Ønsker til uddannelse (emner/indhold eller konkrete uddannelser)...46 2
- Resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt ledermedlemmer i Kost & Ernæringsforbundet. Rapporten her indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, foretaget blandt 493 ledere af køkkener, som er medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet. Undersøgelsen er gennemført i maj og juni 2006. Den er foretaget for Kost & Ernæringsforbundet af udviklingskonsulent Ulla Lundstrøm, LUNDSTRØM kommunikation & udvikling i samarbejde med konsulent, Morten Freil, cand. oecon. 3
Resumé Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget i foråret 2006 og omfatter i alt 493 ledere, der er medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet og som har to eller flere medlemmer af forbundet ansat i køkkenet. 220 har returneret skemaerne svarende til en svarprocent på 45. Kompetencegivende uddannelse Undersøgelsen viser, at lederne alt overvejende er økonomauddannede (89 pct.). Knapt halvdelen beskriver, hvilken videreuddannelse de har, og det viser sig, at deres kompetencegivende videreuddannelse overvejende (67 pct.) er en hel eller en del af Merkonomuddannelsen (som ligger på et niveau mellem GVU og VVU -uddannelserne). 10 pct. af lederne har en uddannelse på MVU/diplomniveau. Ingen har videreuddannelse på kandidat/masterniveau. Uanset hvilken uddannelse lederne har, er ledelse- og personaleadministration det klart fremherskende tema for indholdet i uddannelserne. Lederne selv er i langt overvejende grad selv initiativtagere til uddannelsen (78 pct.). Halvdelen svarer, at arbejdsgiveren har betalt videreuddannelsen, og 35 pct. at både de selv og arbejdsgiveren har betalt for uddannelsen. Svarene viser, at det generelt er vanskeligt at opnå arbejdsgiverbetalt finansiering til relevant videreuddannelse, og at dette er sværest for ledere af små og mellemstore køkkener. Uddannelse i øvrigt Lederne har endvidere en mængde ikke-kompetencegivende efteruddannelse i form at forskellige temadage og kurser af forskellig varighed. Også her gælder, at lederuddannelse er det altdominerende tema for efteruddannelserne. Det er dog tydeligt, at den efteruddannelse, der er arrangeret af arbejdsgiverne har ledelse som tema. Billedet er mere broget, når det gælder temaerne for indholdet i den efteruddannelse lederne selv arrangerer hvilket er naturligt, når arbejdsgiverne i stort omfang tager initiativ til, at der sker lederuddannelse. Ønsker til uddannelse På trods af, at indholdet i ledernes videre- og efteruddannelse er ledelse, er dette tema en klar topscorer blandt ledernes ønsker til uddannelse. Viden om økonomi og storkøkkendrift på forskellig vis samt kommunikation, it, pædagogik og projektledelse er også ønsker, som flere har. Dertil kommer udvikling inden for det kostfaglige område. Flest af lederne ønsker uddannelse, der er kompetencegivende (69 pct.). Dette er vigtigst for lederne af de mellemstore og store køkkener. Flest ønsker efter-videreuddannelse af kortere varighed (3 dage til 2 uger) (58 pct.). En fjerdedel ønsker uddannelse af 6-12 uger. Det er især ledere fra de små og mellemstore køkkener, der ønsker kortere forløb. Hovedparten af lederne (72 pct.) foretrækker at uddanne sig et 1-2 dage om ugen i dagtimerne. 18 pct. ønsker fuldtidsstudium. Aftenuddannelse foretrækkes kun af 10 pct. af lederne. For 81 pct. af lederne er det vigtigt, at lederjobbet kan passes samtidig med studierne. Lederne fortrækker eksternatuddannelse eller en kombination af eksternat og internat (i alt 74 pct.) 4
Udfordringer Ser man på de udfordringer, som lederne ser for køkkenerne i fremtiden, er de meget optagede af strukturreformen og de forandringer, som den på mange områder fører med sig af såvel strukturel som ledelses- og samarbejdsmæssig karakter. Dette stemmer overens med deres ønsker til uddannelse, der på forskellig vis er relevant også i denne sammenhæng. Barrierer Halvdelen af lederne oplever barrierer for uddannelse flest i de små og mellemstore køkkener. Langt størstedelen af lederne peger på manglende ressourcer i form af økonomi, personale og tid som den væsentligste barriere for uddannelse. 22 pct. peger på manglende uddannelsestilbud som en barriere. I de små og mellemstore køkkener er ressourcemangel den største barriere, mens mangel på uddannelsestilbud primært nævnes af lederne for de store køkkener. Halvdelen af lederne svarer, at de kender uddannelser, der svarer til deres ønsker, og 51 pct. svarer, at de ikke har dette kendskab. Det er især ledere af de små og mellemstore køkkener, der savner denne viden (64 pct.), mens det er færre i de store køkkener (41 pct.). Økonomi Hvad angår korterevarende uddannelser, svarer 80 pct. af lederne, at arbejdsgiverne kan betale hele uddannelsen. Henholdsvis 84 og 85 pct. af lederne i de mellemstore og store køkkener svarer bekræftende hertil, mens dette kun gælder for 72 pct. af lederne af de små køkkener her svarer hver tiende, at hverken de selv eller arbejdsgiverne kan/vil betale. Når det gælder længerevarende uddannelse svarer 41 pct., at arbejdsgiveren kan betale og 21 pct., at arbejdsgiveren delvist kan betale. 39 pct. svarer, at hverken de selv eller arbejdsgiveren kan/vil betale. Dermed er økonomien en barriere for hver fjerde leder. Der er markant forskel på de økonomiske ressourcer til længerevarende uddannelse blandt lederne af store og små køkkener. Således svarer henholdsvis 43 og 36 pct. af lederne fra de små og mellemstore køkkener, at hverken de selv eller arbejdsgiveren kan/vil betale, mens dette kun gælder for 13 pct. af lederne af de store køkkener. Dette resultat svarer godt overens med, at kun 44 pct. og 57 pct. af lederne i henholdsvis små og mellemstore køkkener har svaret, at de har en videregående uddannelse, mens det tilsvarende tal for ledere i store køkkener er 75 pct. (jfr. afsnit 5.7). Økonomi er således primært en barriere i små og mellemstore køkkener. Motivation for uddannelse 87 pct. af lederne svarer, at ønske om at blive bedre til at varetage jobbet og til at tackle forandringer (83 pct.). Dermed er dette klart de største motivationsfaktorer for uddannelse blandt lederne. Også bedre løn (44 pct.) og muligheder for beskæftigelse rangerer højt (38 pct.). 36 pct. svarer, at Interesse er motiverende, mens kun 16 pct. svarer, at krav fra arbejdsgiveren virker motiverende. 61 pct. af lederne svarer, at fyraftensmøder arrangeret af Kost & Ernæringsforbundet om uddannelse kan motivere, og 31 pct. nævner endvidere, at dannelse af netværk samt skriftlig information herom (19 pct.) som motiverende faktorer. 5
Start af uddannelse Hvad angår ledernes planer for at starte uddannelse overvejer 45 pct. af de ledere, der kender til relevant uddannelse, at starte inden for max et halvt år. 39 pct. svarer, at de ønsker at starte uddannelse dog ikke foreløbigt, og 16 pct. svarer, at de ikke overvejer at starte uddannelse. Ca. halvdelen af lederne fra de store og mellemstore køkkener vil starte uddannelse inden for det kommende halve år, mens det kun er 31 pct. fra de små køkkener. Hver fjerde leder af et lille køkken ønsker slet ikke at starte uddannelse mod henholdsvis hver tiende og hver femte leder fra de mellemstore og store køkkener. Det er således lederne af de mellemstore køkkener, der er mest parate til uddannelse nu og her. Konklusion og perspektiver I forhold til undersøgelsens formål, der er: at få viden om, hvilken uddannelse lederne i Kost- og Ernæringsforbundet har, samt hvilke behov og barrierer der er for at gennemføre efter- og videreuddannelse. at vurdere, om der er behov for at etablere nye uddannelsestilbud til ledermedlemmerne og/eller at Kost & Ernæringsforbundet forstærker formidlingsindsatsen vedrørende relevante efter- og videreuddannelsesmuligheder til lederne. kan det konkluderes, at der er et klart behov for at forstærke formidlingen om relevante uddannelsesmuligheder, og om hvordan det kompetencegivende uddannelsessystem er skruet sammen, til alle ledere uanset arbejdspladsernes størrelse. Formidlingen om uddannelse bør ske på flere niveauer, primært om ledelse men også om andre temaer for uddannelser. Hvad angår udvikling af nye udannelsestilbud, viser undersøgelsen ikke behov for, at der udvikles nye tilbud hvad angår det område, som flest ledere ønsker at uddanne sig inden for nemlig ledelse - da der tilbydes et væld af såvel kompetencegivende som ikke-kompetencegivende uddannelser. Her i blandt uddannelser og kurser, som Kost & Ernæringsforbundet har udviklet, og som kan justeres i forhold til indholdet i undersøgelsen her. Der kan dog være behov for, at Kost & Ernæringsforbundet og/eller relevante uddannelsesinstitutioner udvikler og tilbyder relevante kurser og uddannelser/moduler på forskellige niveauer inden for såvel kost/sundhedsområdet (hvor der dog allerede tilbydes en mænge uddannelse på diplom og masterniveau) samt områder, der retter sig specifikt til storkøkkensektoren fx udlicitering, økonomi, produktionsteknologi, it. mv. Disse tilbud kan variere fra temadage over korte kursusforløb til elementer/moduler i diplomuddannelser. Da økonomi er en barriere for især længerevarende uddannelse hovedsageligt for ledere af små køkkener, kan det være relevant med kurser/information til disse ledere om, hvordan man kan søge midler til uddannelse og til arbejdsgiverne om, hvilke behov og muligheder, der er for uddannelse. Dette kan være en del af indholdet i eksempelvis regionale fyraftensmøder, da det tyder på at en stor del af lederne foretrækker at blive introduceret til dette område gennem møder frem for udelukkende gennem skriftligt materiale. 6
Del 1. Introduktion 7
1. Formål Formålet med undersøgelsen er at få viden om, hvilken uddannelse lederne i Kost- og Ernæringsforbundet har, samt hvilke behov og barrierer der er for at gennemføre efter- og videreuddannelse. På den baggrund kan det vurderes, om der er behov for: at etablere nye uddannelsestilbud til ledermedlemmerne at Kost & Ernæringsforbundet forstærker formidlingsindsatsen vedrørende relevante efterog videreuddannelsesmuligheder til lederne. 2. Baggrund Baggrunden for undersøgelsen er, at økonomauddannelsen med virkning fra august 2003 er erstattet af uddannelsen: Professionsbachelor i ernæring og sundhed med specialemulighed i cateringledelse. Der vil dog fortsat i en længere årrække være et stort antal økonomauddannede, som varetager faglige ledelsesfunktioner i små og store, primært offentlige køkkener. Krav og forventninger til offentlige ledere har længe været og er fortsat stigende. Det kræver efteruddannelse at sikre, at de økonomauddannede har mulighed for kvalificeret varetagelse af både de faglige og de personalemæssige opgaver. En væsentlig forudsætning for at udbud af efteruddannelse bliver en succes er, at efteruddannelserne er relevante i forhold til de behov, der findes blandt grupper af primært økonomauddannede med forskellige typer af ledelsesfunktioner. Gruppen af ledermedlemmer af Kost & Ernæringsforbundet omfatter en stor gruppe af primært økonomauddannede, der er ledere i små eller mindre køkkener og en gruppe, der er ledere i større køkkener. Kost & Ernæringsforbundet ønsker derfor at klarlægge behovene for uddannelse blandt lederne og deres viden om de eksisterende tilbud - og om der er forskellige behov blandt ledere af større og mindre køkkener. 3. Målgruppe Målgruppen for undersøgelsen er ledere af køkkener, hvor det ud fra Kost & Ernæringsforbundets medlemslister fremgår, at der er ansat mindst to medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet ud over lederen selv. Det betyder, at undersøgelsen omfatter i alt 493 ledere, der har 2 eller flere medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet ansat under sig. Denne udvælgelsesmetode medfører, at enkelte ledere, som det kunne være relevant at tage med i undersøgelsen, ikke er omfattet heraf, da de i praksis kan have mere end to ansatte under sig, hvis disse er organiseret andre steder end i Kost & Ernæringsforbundet. 8
Del 2. Metode og materiale 9
4. Metode For at tilvejebringe input til spørgeskemaundersøgelsen både hvad angår indhold og formulering af spørgsmålene er der i foråret 2006 indledningsvis foretaget en semistruktureret undersøgelse i form af telefoninterviews ud fra en spørgeramme, hvor der er mulighed for åbne svar. Derved kan spørgerammen afviges, hvis der under interviewet viser sig et relevant område/spørgefelt, som kan kvalificere indholdet i denne kvantitative spørgeskemaundersøgelse. Interviewene er foretaget blandt 20 tilfældigt udvalgte ledere i følgende grupper: 10 ledere af små køkkener med 2-6 ansatte medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet (i alt 267 ledere) 7 ledere af mellemstore køkkener med 7-20 ansatte medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet (i alt 165 ledere) 3 ledere af store køkkener med flere end 20 ansatte medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet (i alt 61 ledere) Spørgerammen ses i bilag 1. På baggrund af resultaterne i interviewundersøgelsen er udarbejdet et spørgeskema (bilag 1), der er udsendt til 493 medlemmer. Heraf er 220 skemaer returneret indenfor svarfristen, hvilket giver en svarprocent på 45. Spørgeskemaet fremgår af bilag 2. 10
5. Beskrivelse af lederne og deres uddannelser 5.1 Fordeling af ledere for små og større køkkener Fordeling af ledere på køkkenstørrelse Store køkkener (personalenormering +20) 19% Mellemstore køkkener (personalenormering 7-20) 48% Små køkkener (personalenormering 2-6) 33% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% De ledere, der har svaret i undersøgelsen, fordeler sig med 33 pct. i små køkkener (73 ledere), 48 pct. i mellemstore køkkener (106 ledere), og 19 pct. er ledere af store køkkener (42 ledere). Undersøgelsen omfatter således flest ledere fra små og mellemstore køkkener. 5.2 Fordeling af ledere for offentlige og private køkkener 89 pct. af lederne er ansat i offentlige køkkener og 11 pct. i private køkkener. Der er således en klar overvægt af offentlige leder. 5.3 Ledelsesmæssigt niveau 87 pct. af lederne oplyser, at de er ansat som øverste leder af køkkenet. 13 pct. oplyser, at de har en køkkenchef/leder af flere køkkener over sig. 5.4 Anciennitet Halvdelen af lederne svarer, at de har mindre end 15 års anciennitet, og den anden halvdel har mere end 15 års anciennitet. 11
5.5 Alder Den største gruppe af ledere er 40-49 år (45 pct.). 58 pct. af lederne er 49 år eller derunder, og 42 pct. er over 49 år. Yderligere analyser viser, at der kun er begrænsede variationer i aldersfordelingen afhængig af køkkenstørrelse. Dog er der en lille tendens til, at ledernes alder er højere i store køkkener. Alder 0-39 år 13% 40-49 år 45% 50-59 år 39% 60+ år 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 5.6 Kompetencegivende grunduddannelse Ledernes kompetencegivende grunduddannelse fordeler sig på følgende uddannelser (nogle af lederne har mere end én kompetencegivende grunduddannelse): Kompetencegivende grunduddannelse Procesteknolog/levnedsmiddeltekniker Husholdningstekniker Smørrebrødsjomfru Kok Køkkenleder 1% 1% 1% 2% 4% Ernærings/køkkenassistent 19% Økonoma 89% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Som ventet er langt størstedelen af lederne økonomauddannede. 10 pct. af lederne nævner, at de har andre grunduddannelser end de nævnte, men reelt er alle disse kompetencegivende videreuddannelser fx diætist, diplomuddannelser, merkonom eller diverse lederuddannelser taget i kommunalt regi, voksenunderviseruddannelsen eller lignende, der ikke er kompetencegivende i formel forstand. 12
Disse svar peger på, at der er nogen uklarhed blandt lederne om, hvilke uddannelser der karakteriseres som grunduddannelse, og hvilke der er videreuddannelser men også om uddannelserne formelt kan defineres som kompetencegivende i den forstand, at niveauet er beskrevet i form af, hvor mange ECTS-point uddannelsen giver eller at der udstedes AMU-bevis. 5.7 Kompetencegivende videreuddannelse 56 pct. af lederne har oplyst, at de har en kompetencegivende videreuddannelse. Disse fordeler sig som vist i figuren nedenfor. Kompetencegivende videreuddannelse Del kandidat/master Hel kandidat/master Hel VVU Del GVU Del VVU Hel GVU Del diplom Hel diplom Hel merkonom Del merkonom 1% 2% 2% 2% 4% 4% 9% 10% 14% 53% 0% 20% 40% 60% 43 pct. af lederne beskriver, hvilken videreuddannelse de har. Af disse nævner ca. halvdelen (22 pct.), at deres videreuddannelse handler om ledelse under en eller anden form. Som det ses, er Merkonomuddannelsen den klart mest hyppige uddannelse, idet 67 pct. af lederne har enten en hel eller en del af denne uddannelse. Når resultatet analyseres i forhold til køkkenstørrelse fremgår det, at 75 pct. af lederne af store køkkener har oplyst at have en kompetencegivende videreuddannelse, mens det tilsvarende tal for mellemstore og små køkkener er henholdsvis 57 pct. og 44 pct. Uanset hvilken videreuddannelse lederne har, er ledelse og personaleadministration det klart fremherskende tema for indholdet i uddannelserne derefter følger økonomi, pædagogisk/psykologiske samt ernæringsrelaterede temaer. Ser man på de konkrete master/kandidatuddannelser, som lederne har oplyst at have i undersøgelsen, har ingen af lederne ifølge den formelle definition heraf en uddannelse på dette niveau. Dette understøtter, at ledernes kendskab til de formelle definitioner heraf er usikkert dog ses dette ikke, hvad angår svarene vedr. diplomuddannelser, her har kun en enkelt oplyst en uddannelse, der ikke er på diplomniveau. 13
Del 3. Resultater 14
6. Initiativtager til videreuddannelse Hver femte leder (22 pct.) svarer, at deres leder har opfordret dem til at starte kompetencegivende videreuddannelse. 78 pct. svarer benægtende på dette spørgsmål. Figuren nedenfor viser samtidig, at spørgsmålet om hvorvidt lederne bliver opfordret af deres arbejdsgiver til at starte uddannelse ikke er afhængig af køkkenstørrelse, idet svarene fra ledere i store, mellemstore og små køkkener stort set ligger på samme niveau. Det peger på, at lederne alt overvejende selv tager initiativ til kompetencegivende videreuddannelse, men også at der sker en del uddannelse på opfordring af ledernes arbejdsgivere. Som tidligere nævnt skal man ved tolkningen af disse svar være opmærksom på, at der kan være usikkerheder i disse svar, da svarene fra lederne viser, at der er usikkerhed omkring, hvilke uddannelser der defineres som kompetencegivende. Spørgsmål 22. Er du blevet opfordret af din arbejdsgiver til at starte uddannelse? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 23% 18% 24% 22% 77% 82% 76% 78% Lille Mellem Stor Alle Ja Ne j 15
7. Betaling for videreuddannelse Betaling for videreuddannelse. 35% 17% 50% Arbejdsgiver betalt Leder selv betalt Både arbejdsgiver/selv betalt 50 pct. svarer, at arbejdsgiveren har betalt uddannelsen, 35 pct. svarer, at de selv har betalt deres uddannelse og 15 pct. svarer, at både de selv og arbejdsgiveren har betalt uddannelsen. Svarene viser, at det generelt er vanskeligt at opnå arbejdsgiverbetalt finansiering til relevant videreuddannelse. Betaling af uddannelse i forhold til køkkenernes størrelse Figuren nedenfor viser, at det primært er ledere fra mellemstore køkkener (54 pct.) og små køkkener (46 pct.), der får uddannelsen betalt af arbejdsgiver, mens flere fra de store køkkener (22 pct.) selv bidrager til betalingen sammen med arbejdsgiveren. Spørgsmål 23. Hvem har betalt for uddannelsen? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 46% 41% 54% 17% 22% 11% 37% 35% 37% Lille Mellem Stor Min arbejdsgiver Mig selv og arbejdsgiver Mig selv 16
8. Arrangør af uddannelser 8.1 Ikke-kompetencegivende uddannelse arrangeret af ledernes arbejdsgivere Ledernes uddannelse er mangfoldige og svarene er vanskelige at kategorisere, da hovedparten blot har oplyst temaerne for indhold fx lederuddannelse, socialpsykiatri, sikkerhed mv. og kun få har defineret niveauet, varighed, arrangør eller lignende. Tabel a: Ikke kompetencegivende uddannelser arrangeret af arbejdsgiver - ledernes svar er kategoriseret efter tema. (hovedparten af de ledere, der har svaret på spørgsmålet, har nævnt flere efteruddannelser): Ikke kompetencegivende uddannelse arrangeret af arbejdsgiver Antal ledere Lederuddannelse i egen kommune/amt 28 Lederuddannelse* 47 IT 18 Arbejdsmiljø/arbejdspsykologi 13 Kommunikation/pædagogik 8 Efterudd. for økonomaer/køkkenledere 4 Medarbejderudviklingssamtaler 3 Socialpsykiatri 3 Økologi 2 Førstehjælp 1 Tillidsmand 1 Forhandlingsteknik 1 Egenkontrol 1 Inspirationskursus frie skoler 1 Ernæringsterapeut 1 Kvalitet i offentlig servicevirksomhed 1 Kompetenceudvikling 1 *heraf kan uddannelsen være i egen kommune/amt da dette ikke i alle tilfælde fremgår af svarene Svarene viser, at de uddannelsesmæssige aktiviteter, som ledernes arbejdsgivere har arrangeret, alt overvejende er ledelseskurser. 8.2 Ikke-kompetencegivende uddannelse arrangeret af lederne selv Som i det foregående er ledernes uddannelser mangfoldige, og svarene er vanskelige at kategorisere, da hovedparten blot har skrevet temaerne for indhold fx lederuddannelse, ernæring mv. og kun få har defineret niveau, varighed, arrangør og lignende. 17
Tabel b: Ikke kompetencegivende uddannelser arrangeret af lederen selv - ledernes svar er kategoriseret efter tema. (hovedparten af de ledere, der har svaret på spørgsmålet, har nævnt flere efteruddannelser): Ikke kompetencegivende uddannelse arrangeret af lederen selv Antal ledere Lederkurser 20 Kost/ernæring/diætkurser 13 IT 9 Hygiejne/egenkontrol 8 Voksenunderviser/psykologi/pædagogik 7 Økonomi 6 Økonomaforeningens kurser 5 Opdatering af økonoma/køkkenlederuddannelsen 4 Kvalitetsudvikling/rådgiveruddannelsen 4 Redskabet 3 HF enkeltfag 3 Madlavning/bagekurser 3 Merkonom 2 Nye regioner 2 TR-kurser 2 Økologi 2 Amatørteater 1 Engelsk 1 Førstehjælp 1 Gestaltterapi 1 NLP 1 Praktikvejleder 1 Projektledelse 1 Psykiatrikursus 1 Diverse (hvor tema/indhold ikke fremgår) 6 Svarene viser, at flest ledere nævner lederuddannelse som selvvalgte kurser men der tegner sig et tydeligt billede af, at lederne sammenlagt i endnu større omfang vælger forskellige faglige kurser. Dette kan hænge sammen med, at ledernes lederuddannelse i høj grad betales og i nogen grad også arrangeres af deres arbejdsgivere. 9. Ledernes ønsker til uddannelse Ledernes ønsker til uddannelse er mangfoldige og hovedparten af lederne angiver flere ønsker. Ud fra besvarelserne er det kun muligt i få tilfælde at vurdere, på hvilket niveau lederne ønsker at uddanne sig, da de blev bedt om at oplyse deres ønsker til uddannelse ved at oplyse emner/indhold eller konkrete uddannelser. 18
At kun et fåtal har nævnt en konkret uddannelse og/eller uddannelsesniveau kan, som tidligere nævnt, hænge sammen med, at lederne er usikre på den formelle definition af uddannelserne fx GVU-, VVU-, diplom- eller masterniveau. Mere lederuddannelse er klart topscoreren blandt ledernes ønsker til uddannelse, således svarer 64 ledere, at de ønsker mere uddannelses inden for det ledelsesmæssige område. Også viden om økonomi ønskes af forholdsvis mange - nemlig 36 ledere. 13 nævner, at de ønsker uddannelse for at få mere viden om udvikling af storkøkkendriften på forskellig vis fx om produktionsforhold, ombygning, kundepleje, viden i forhold til strukturreformen mv. En del ønsker sig endvidere opdatering og udvikling inden for det kostfaglige område (22) samt, kommunikation (8), it (6), pædagogik (5) og projektledelse (4). Dertil kommer emner som eksempelvis arbejdsmiljø, økologi, netværksdannelse, hurtiglæsning mv., som nævnes af nogle enkelte. Kun nogle få nævner konkrete uddannelser. Disse spænder vidt lige fra korte kurser i ledelse til en enkelt, som nævner en MBA (Master og Business Administration), der regnes som en af de tungeste lederuddannelser, og hvor adgangskrav er relativt gode engelskkundskaber samt uddannelse på bachelor/diplomniveau, hvilket kun 10 pct. af lederne i undersøgelsen har. To nævner, at de kunne ønske sig en master/kandidat uddannelse, den ene nævner områderne økonomi og psykologi, den anden nævner, at Masteren skal være kostfagligt målrettet. Syv nævner konkret, at de ønsker sig en diplomuddannelse i ledelse, og tre nævner en diplomuddannelse inden for ernærings/sundhedsområdet. Tre nævner en bacheloruddannelse eller dele heraf men kun en enkelt nævner inden for hvilke områder, nemlig: økonomi og psykologi. Af bilag 3 fremgår ledernes svar grupperet efter temaer/ønsker til indhold. 9.1 Skal uddannelsen være kompetencegivende? På spørgsmålet om, hvor vigtigt det er, at uddannelsen er kompetencegivende*, svarer et klart flertal, nemlig i alt 69 pct. af lederne, at det er meget vigtigt (28 pct.) eller vigtigt (41 pct.). 31 pct. svarer, at det er mindre vigtigt, og kun 2 pct. svarer, at det slet ikke er vigtigt. Disse svar kan være behæftet med en vis usikkerhed, da det af ledernes svar vedr. egen kompetencegivende grund- og videreuddannelse fremgår, at en del af lederne ikke ved, hvilke uddannelser, der defineres som værende kompetencegivende i formel forstand. *at uddannelsen er gennemført på AMU-centre, Tekniske Skoler, Handelsskoler/Erhvervsakademier, Centre for videregående uddannelse (fx seminarier), Universiteter, Handelshøjskoler mv. - og at niveauet derfor er beskrevet fx i form af, hvor mange ECTS-point* uddannelsen giver eller i form af AMU-bevis 19
Ledernes ønsker om kompetencegivende uddannelse i forhold til køkkenernes størrelse Spørgsmål 4. Hvor vigtigt er det for dig, at den efteruddannelse du deltager i er kompetencegivende? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1% 3% 0% 25% 23% 46% 40% 46% 35% 37% 26% 17% Lille Mellem Stor Slet ikke vigtigt Mindre vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Figuren viser, at det primært er ledere fra store og mellemstore køkkener, der finder det vigtigt at efteruddannelsen er kompetencegivende. Ca. ¾ af lederne i store køkkener finder det meget vigtigt eller vigtigt, at efteruddannelsen er kompetencegivende, mens dette kun er tilfældet for ca. halvdelen af lederne fra de små køkkener. 9.2 Ønsker til uddannelseslængde Af figuren nedenfor ses, hvilke ønsker lederne har til efteruddannelsens varighed. Ønsker til uddannelseslængde. 17% 26% 58% Kortere forløb (3 dage - 2 uger) Enkeltmoduler/Enkeltfag (6-12 uger) Længerevarende forløb (6-24 mdr.) 20
De anvendte svarkategorier for uddannelseslængde er valgt, idet de svarer til længden af moduler på og længden af uddannelser på henholdsvis AMU- GVU-, VVU-, diplom- og masteruddannelser. Det fremgår tydeligt, at lederne alt overvejende foretrækker kortere efter-videreuddannelsesforløb (58 pct.). En fjerdedel svarer, at de foretrækker enkeltenkeltmoduler/enkeltfag, og kun 17 pct. svarer, at de foretrækker et længerevarende uddannelsesforløb svarende til en hel uddannelse på enten GVU-, VVU, diplom- eller masterniveau. Uddannelsens varighed i forhold til køkkenernes størrelse Hvis man ser ledernes ønsker til uddannelsernes varighed i forhold til køkkenernes størrelse, er det tydeligt, at det især er ledere fra små og mellemstore køkkener, der ønsker korte forløb, mens ledere fra store køkkener i højere grad ønsker enkeltmoduler/enkeltfag (37 pct.) og længerevarende forløb (21 pct.). Spørgsmål 5. Hvilke former for uddannelse vil du generelt foretrække at deltage i (varighed)? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 16% 16% 21% 26% 20% 37% 58% 64% 42% Lille Mellem Stor Længerevarende forløb Enkeltmoduler/Enkeltfag Korte forløb 21
9.3 Ønsker til uddannelsernes opbygning Af nedenstående figur ses, hvilken opbygning af efter-videreuddannelse lederne foretrækker: 72,4 pct. af lederne foretrækker at uddanne sig 1-2 dage om ugen i dagtimerne 18,1 pct. foretrækker at uddanne sig på et fuldtidsstudium 9,5 pct. foretrækker at uddanne sig 1-2 aftener om ugen Det ses tydeligt, at hovedparten af lederne ønsker at uddanne sig i dagtimerne 1-2 gange ugentligt. Dette ønske kan imidlertid være en barriere i forhold til finansiering af ledernes uddannelse, da mulighederne for at modtage statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) hermed mistes, idet det kræves, at uddannelsen skal være på fuld tid (svarende til 1,5 ETCS-point pr. uge) i en periode fx 1-12 uger. Ønsket om at uddanne sig et par dage om ugen, skal ses i sammenhæng med ledernes behov for at kunne passe jobbet under uddannelse, som det fremgår af Kapitel 9.4. Ledernes ønsker til uddannelsernes opbygning i forhold til køkkenernes størrelse Der er ikke markante forskelle i ledernes ønsker til uddannelsernes opbygning i forhold til køkkenernes størrelse. Dog er der en tendens til, at det primært er ledere fra små køkkener, der ønsker fuldtidsstudier (23 pct.) og aftenuddannelser (11 pct.). Spørgsmål 6. Hvordan vil du foretrække uddannelsens opbygning, hvis du skal deltage i et længerevarende forløb? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 23% 14% 20% 11% 8% 10% 66% 78% 70% Lille Mellem Stor Fuldtidsstudium 1-2 aftener om ugen 1-2 dage om ugen i dagtimer 22