DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Arbejde

Relaterede dokumenter
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

Kommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension.

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND 1 / 8

Betingelser: 1. punkt for at i kan få viden om, hvor i især skal være opmærksomme i det følgende

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE

Sygdom og job på særlige vilkår

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her.

Lov om aktiv socialpolitik

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension

Hvad gør kommunen? Kommunen har pligt til at give et tilbud om fleksjob på fuld tid. Ønsker man et fleksjob på deltid, er dette også muligt.

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig

FLEKSJOB. Få mere viden om. Hvem kan få fleksjob? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen. Fleksjob som selvstændig? varigt nedsat?

Reglerne på det sociale område

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.

Anvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring

Information til sygemeldte

Sociale og psykosociale støttemuligheder

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Reform af førtidspension og fleksjob

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Ledige fleksjobberettigede

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

Notat om fleksjob Hvad er et fleksjob? Forskellige regler før og efter 1. januar 2013

Ny sygedagpengereform

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

Sygedagpengereformen 2014

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

Bjørnø-Konsulenten. Træfpunkt Fyn / Autisme- og Aspergerforeningen

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade Helsingør

Temadrøftelse Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse

Mini-leksikon

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

Er sygdom et privat anliggende?

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl

Beskæftigelse for sygemeldte - matchning

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

FOREDRAG I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i

JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER. Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014

Direktion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Til Folketingets beskæftigelsesudvalg

Afdeling: Arbejdsmarkeds og Sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan

Når en medarbejder bliver syg

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform

Grundlag for al handicapindsats

JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER. Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet når:

AKTIVERING. for dig under 30

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob

Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandler/beskæftigelsesmedarbejder/virksomhedskonsulent

Revalidering og handicaptillæg

Dette dokument indeholder vejledningsteksterne til Min plan. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med den 10. december 2018.

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Status på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar

HK Hovedstaden 18. juni Fleksydelse kl

Aftale om justering af fleksjobordningen

GODE RÅD. Det gode samarbejde med din kommune ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK

Revalidering og Handicaptillæg

Dette dokument indeholder vejledningsteksterne til Min plan. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med den 11. december juni 2018.

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Oversigt over ydelser 1

Transkript:

DINE SOCIALE RETTIGHEDER Arbejde

Forord Mange nyresyge er i arbejde, når de bliver syge, og der er derfor mange spørgsmål, som presser sig på. Hvad hvis jeg ikke kan fortsætte med at arbejde? Jeg er forsikret ved sygdom gennem mit arbejde, kommer nogle af disse penge til udbetaling nu? Hvad hvis jeg ikke kan arbejde på fuld tid, hvordan står jeg så økonomisk? Hvis jeg er i fleksjob og bliver transplanteret, kan jeg så blive i mit fleksjob? Skal jeg bruge feriedage, når jeg skal til kontrol på hospitalet? Denne pjece bliver revideret løbende, så lovgivning og regler hele tiden er opdaterede. Hvis der sker væsentlige ændringer i løbet af året, bliver det nævnt i Nyrenyt, og du kan altid finde de nyeste pjecer på vores hjemmeside www.nyreforeningen.dk. Jan Jensen Socialrådgiver i Nyreforeningen Pjecen er revideret februar 2015. I denne pjece får du svar på disse spørgsmål samt hvilke muligheder der er for at du kan fastholde dit job, selvom du er nyresyg. Pjecen indeholder kun de overordnede regler. Du bør derfor altid søge yderligere råd og vejledning om netop din situation. Du er altid meget velkommen til at ringe til mig eller kontakte socialrådgiveren på dit hospital. Pjecen kan også med fordel læses og bruges af ikke nyresyge. 2

Indhold I arbejde s. 4 Støttemuligheder s. 12 4 I arbejde 6 Jobsøgning 7 Sygedagpenge 7 Hvem kan få sygedagpenge? 7 Hvilke beskæftigelseskrav skal du opfylde 7 Hvem udbetaler sygedagpenge? 8 Tidsfrister for anmeldelse af sygedagpenge 8 Mulighedserklæring (lægeerklæring) 8 Hvor længe kan jeg modtage sygedagpenge 11 Særlige støttemuligheder 13 Revalidering og forrevalidering 16 Fleksjob 21 Ressourceprofil- arbejdsevnemetod 23 Sum ved kritisk sygdom Fleksjob s. 17 3

I arbejde Nyresyge er lige så forskellige som alle andre mennesker, og derfor kan det være vanskeligt at sige noget generelt om, hvad man kan magte af arbejde som nyresyg. Der er nyresyge som uden problemer kan passe et fuldtidsarbejde og gå i dialyse tre gange om ugen, mens andre nyresyge er ude af stand til at passe nogen former for arbejde. Som udgangspunkt kan man dog sige, at det at være nyresyg ikke bør være nogen hindring for, at du kan beholde dit job. Det er imidlertid de færreste dialysepatienter, som kan magte fuldtidsarbejde samtidig med dialysebehandling. Det er heller ikke foreneligt at have hårdt fysisk arbejde som dialysepatient. Har man ikke længere en fuld arbejdsevne, er der mange støttemuligheder, så du kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Nyreforeningen oplever, at det kan være vanskeligt at få jobcentret til at indse, at der er behov for revalidering, fleksjob eller lignende, hvis man ikke har en sygedag. Mange nyresyges tilværelser er kun at arbejde og sove, og der er ikke overskud til familie og et socialt liv samt varetagelse af praktiske opgaver i hjemmet. Det er derfor vigtigt at jobcentret nøje informeres om den nyresyges hverdag og begrænsninger. Jobcenter Jobcentrene står for beskæftigelsesindsatsen i kommunerne for alle borgere og virksomheder. Jobcentrenes vigtigste opgave er at hjælpe ledige i job og hjælpe virksomhederne med at finde nye medarbejdere. Sig aldrig dit job op eller gå ned i tid på grund af din sygdom, uden først at drøfte din situation med en socialrådgiver - der findes nemlig mange muligheder for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Du kan ikke forvente at sagsbehandlerne på jobcentret ved meget om, hvad det vil sige at være nyresyg. Men du kan forvente at de lytter, indhenter den fornødne viden og sætter sig ind i din situation. Mindst 10 fraværsdage om året - 56-aftale Nyresyge kan have svært ved at fastholde et job eller begynde at arbejde igen efter et langvarigt sygdomsforløb på grund af den øgede risiko for sygefravær. Nyresygdom giver ofte forøget sygefravær, og det kan derfor være en god løsning at få en 56-aftale. Aftalen er opkaldt efter den relevante paragraf i Sygedagpengeloven. Mange nyresyge, især personer, der endnu ikke er kommet i dialyse, og transplanterede kan have glæde af ordningen. Du kan kun benytte aftalen, når du bliver syg af den sygdom, som du har fået bevilget ordningen til. 4

Ordningen kan også anvendes, når du går til ambulant behandling for din sygdom. Det er dog en forudsætning, at dit fravær er på minimum fire timer om ugen (inklusiv transporttid). Muligheden for at bevare sit arbejde er styrket ved denne ordning. Hvis du ønsker en 56-aftale, skal du henvende dig i dit jobcenterfor at få lavet aftalen. Aftalen skal indgås med arbejdsgiver og godkendes af kommunens jobcenter. Jobcentret kan indhente lægelige oplysninger om dig. 56-aftalen gælder for to år, hvorefter det skal tages op til vurdering, om aftalen skal fortsætte. 56-aftalen er kun gældende for dit nuværende job. Får du et andet job, skal du søge på ny. Kommunen kan ikke udbetale dagpenge direkte til medarbejderen. Arbejdsgiveren skal udbetale enten løn eller sygedagpenge og herefter modtage refusion af dagpengebeløbet fra kommunen. Arbejdsgiveren kan eventuelt kontakte jobcentret og lave en aftale om, hvornår og hvordan refusionen udbetales. Kørselsfradrag for kronisk syge og handicappede Har du særlige udgifter til befordring pga. invaliditet eller kronisk sygdom, og er udgifterne nødvendige, for at du kan beholde dit arbejde, så kan du søge det særlige befordringsfradrag efter Ligningslovens 9D. Læs mere i Nyreforeningens pjece Nyresyg og transport, som du finder på www.nyreforeningen.dk under Publikationer. Det betyder 56-aftalen for arbejdsgiveren Med en 56-aftale får arbejdsgiveren økonomisk kompensation ved fravær fra første sygedag, der dækkes op til sygedagpenge max hvis: Medarbejderen får løn under sygdom, får arbejdsgiveren sygedagpengerefusion fra første fraværsdag normalt skal arbejdsgiveren selv betale de første 15 kalenderdage af hvert sygdomsforløb. Overenskomsten ikke giver ret til løn under sygdom, har arbejdsgiveren efter sygedagpengeloven ingen udgifter for fraværsdage. Det betyder 56-aftalen for medarbejderen Medarbejderen modtager løn eller sygedagpenge under sygdom. Medarbejderen kan nemmere have det fravær, der er nødvendigt. 5

Jobsøgning Nyreforeningen bliver ofte spurgt, om man har pligt til at fortælle, at man har en nyresygdom, når man søger et job. Som udgangspunkt er du ikke forpligtet til at fortælle, at du er nyresyg. Det kan ikke anbefales, at du skriver i jobansøgningen, at du er syg, når det ikke er et job på særlige arbejdsvilkår, du søger. Man kan frygte, at arbejdsgiveren allerede i første omgang vil sortere den kroniske syge fra af frygt for, at det vil have økonomiske og praktiske omkostninger at ansætte en person med en nyresygdom. Når du er til ansættelsessamtale, skal du fokusere positivt, droppe Janteloven og præsentere dine kompetencer og faglighed. Lad sygdommen spille en mindre rolle Du skal sælge dig selv og gøre dig attraktiv overfor en arbejdsgiver. Man kan sammenligne det med at sælge en støvsuger. Der er ingen der vil købe en støvsuger af en sælger, som beskriver den som langsom, dårlig sugeevne, meget larmende og fylder meget i skabet men den holder til gengæld ikke særligt længe, så du kan hurtigt smide den ud. Nej, i stedet skal arbejdsgiveren kunne se for sig, hvad du kan bidrage med i jobbet. Ellers vælger arbejdsgiveren en anden støvsuger. Når du taler om din sygdom og skånebehov, skal du være konkret og konstruktiv. Det handler om at minimere uvidenheden hos arbejdsgiveren. Som nyresyg jobansøger er man nødt til at berolige arbejdsgiveren ved at vise, at man har styr på løsningerne i forbindelse med eventuelle skånebehov og kompensationsbehov. 6

Sygedagpenge Du kan få udbetalt sygedagpenge, hvis du på grund af sygdom er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Hvem kan få sygedagpenge? Du kan få sygedagpenge, hvis du er; lønmodtager, modtage økonomisk ydelser efter arbejdsmarkedslovgivningen eller er selvstændig erhvervsdrivende. Hvilke beskæftigelseskrav skal du opfylde for at få sygedagpenge For at kunne få sygedagpenge fra din arbejdsgiver, skal du have; Været ansat hos arbejdsgiveren i mindst 8 uger Haft mindst 74 timers arbejde Hvis du skal have sygedagpenge fra kommunen, skal du enten: Have haft mindst 26 ugers uafbrudtarbejde og have haft mindst 240 timers arbejde Ville have haft ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis du ikke var syg Have afsluttet en erhvervsuddannelse på mindst 18 måneder indenfor den sidste måned Være elev i praktik med løn som led i en anerkendt uddannelse Være ansat i fleksjob Hvis sygdommen skyldes en arbejdsskade Såfremt du ikke opfylder betingelserne for at få sygedagpenge fra din arbejdsgiver, kan du få sygedagpenge fra kommunen fra 1.sygedag, hvis du opfylder en af ovenstående betingelser. Hvem udbetaler sygedagpenge? Som lønmodtager er du sikret sygedagpenge fra første hele fraværsdag, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne. I de første 30 dage udbetaler din arbejdsgiver som hovedregel sygedagpenge til dig. Hvis du har ret til løn under sygdom, har din arbejdsgiver efter 30 dage ret til at få refusion fra kommunen, svarende til hvad du ville kunne få i sygedagpenge, hvis du ikke havde krav på løn under sygdom. Hvis du før du blev syg har modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse, udbetaler kommunen fra 1.sygedag sygedagpenge. 7

Tidsfrister for anmeldelse af sygedagpenge Du skal huske at give din arbejdsgiver besked så hurtigt som muligt- normalt inden for to timer. Mulighedserklæring (lægeerklæring) Både din arbejdsgiver og kommunen kan bede dig aflevere en lægeerklæring. Den betales enten af din arbejdsgiver eller af kommunen. Hvor længe kan jeg modtage sygedagpenge Som udgangspunkt kan du som sygemeldt (heltid eller deltid) højest modtage sygedagpenge i 22 uger indenfor 9 måneder. Sygedagpengeperioden tæller også, hvis du får fuld løn fra din arbejdsgiver, idet arbejdsgiveren modtager sygedagpenge fra din kommune efter at du har været sygemeldt i 30 dage. 1.juli 2014 trådte en ny sygedagpengereform i kraft. Det betyder, at der gælder to sæt regler afhængig af, hvornår du startede med at modtage sygedagpenge. Nye regler - personer der fra den 1.juli 2014 har modtaget sygedagpenge fra kommunen i 22 uger eller derunder i de 9 forudgående måneder. Ifølge de nye regler i sygedagpengeloven kan du få forlænget dine sygedagpenge, hvis 1. At det anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. 2. At det er nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, så kan sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger. 3. Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse indenfor 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet. 4. Kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse, om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. 5. En læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende alvorlig sygdom. 6. Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. 7. Der er modtaget ansøgning om førtidspension efter 17,stk.2 i lov om social pension. Gamle regler personer, der den 1.juli 2014 har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående måneder 8

For denne gruppe vil varighedsbegrænsningen/revurderingstidspunktet fortsat indtræde efter de gamle regler. Det betyder, at udbetalingen således vil ophøre som hovedregel, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 52 uger inden for de forudgående kalendermåneder. I dette tilfælde sygedagpengene forlænges, når; 8. At det anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. 9. At det er nødvendigt, at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på, at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, så at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger. 10. Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og den pågældende efter en lægelige vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 104 uger regnet fra revurderingstidspunktet. 11. Kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. 12. En læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende alvorlig sygdom. 13. Der er rejst sag om erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade 14. Der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter 17.stk.2 i lov om social pension. Hvis kommunen vurderer, at du ikke ved revurderingstidspunktet opfylder én af de 7 tidligere nævnte forlængelses muligheder, skal kommunen, før den stopper for udbetalingen af sygedagpenge, foretage en vurdering af, om du er berettiget til jobafklaringsforløb, revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Såfremt medarbejderen ikke igen kan blive fuldt uarbejdsdygtig, skal andre løsninger overvejes, såsom 56-aftale, revalidering, fleksjob eller eventuelt førtidspension. 9

Selvstændig Du har som selvstændig eller medarbejdende ægtefælle ret til dagpenge efter to ugers sygdom. Du skal ansøge din kommune om dagpenge senest en uge efter to ugers sygdom. Det er en betingelse for at få sygedagpenge, at du indenfor de sidste 12 måneder har drevet selvstændig virksomhed i mindst seks måneder, heraf den seneste måned før fraværet. Der er mulighed for at få sygedagpenge allerede fra første dag, hvis du har tegnet en frivillig forsikring og har betalt en forhøjet præmie. Du kan også tegne en forsikring med 2/3 dækning, og får så sygedagpenge fra 3. fraværsdag. Sygedagpengene beregnes på grundlag af arbejdsfortjenesten i virksomheden. Supplerende hjælp fra pensionskassen Hvis du er i et langvarigt sygdomsforløb og selv har tegnet en privat pensionsordning eller har en pensionsordning via dit arbejde, kan det være en god ide at kontakte pensionskassen. Der kan være mulighed for supplerende hjælp under sygdom f.eks. under et revalideringsforløb med det formål at fastholde dig på arbejdsmarkedet. Som beregningsgrundlag anvendes skattevæsenets årsopgørelse for det seneste regnskabsår på grundlag af din selvangivelse. Du kan blive optaget i forsikringsordningen ved henvendelse til Arbejdsdirektoratet på www.virk.dk. Takster for sygedagpenge pr. 1. januar 2015 ( 50) Højeste dagpengebeløb pr. uge Højeste dagpengebeløb pr. time 4.135 kr. 111,76 kr. Frivillig sikring fra 01.04.2013 ( 45) årlig præmie 1. fraværsdag 3. fraværsdag 1/1 dagpenge 2.438 kr. 1.578 kr. 2/3 dagpenge 3.657 kr. 2.367 kr. Minimumsydelse (uge) 2.670 kr. 10

Særlige støttemuligheder Der findes forskellige støtteordninger, som kan hjælpe handicappede og kronisk syge ind på arbejdsmarkedet. Du kan eksempelvis få hjælp til værktøj og særlig indretning af arbejdspladsen, hvis det er nødvendigt for at påtage dig et job. Du kan også komme i en egentlig arbejdstræning eller oplæring i en virksomhed, hvor du bliver aflønnet efter særlige regler. Læs mere om ordningerne på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside - specialfunktionen Job og Handicap - www.bmhandicap.dk. Fortrinsadgang for handicappede En offentlig arbejdsgiver er forpligtet til at indkalde en ansøger med handicap til samtale, hvis ansøgeren har de fornødne kvalifikationer til jobbet og ønsker at anvende Fortrinsadgang. Læs mere om Fortrinsadgang i guiden som Specialfunktionen Job og handicap har udgivet. Fortrinsadgang gælder også ved udstedelse af bevilling til pølsevogne, stadepladser og ved uddeling af taxabevillinger. Isbryderordningen løntilskud til nyuddannede Isbryderordningen har til formål at give nyuddannede med handicap en mulighed for at få erhvervserfaring indenfor det område, som uddannelsen har kvalificeret dem til. Mange med et handicap har ofte ikke haft de samme muligheder som andre for at få relevant erhvervserfaring før, under eller efter uddannelsen. Derfor har de ofte brug for en håndsrækning. Der kan ydes løntilskud i op til 12 måneder, og der kan ydes et løntilskud på op til 60 % af lønnen. Ansættelsen skal ske senest to år efter uddannelsens afslutning, og uddannelsen skal minimum have varet i 18 måneder. Personlig assistance En personlig assistent assisterer ved de arbejdsfunktioner, som personer med handicap/ funktionsnedsættelse ikke selv kan klare. Det kan dreje sig om at hente og bringe, tage tunge løft, læse op, fungere som sekretær, føre bil i arbejdsrelaterede situationer og lignende. Der ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for personlig assistance til at udføre bestemte dele af de daglige arbejdsopgaver. Der kan ikke bevilges personlig assistance til almindelig medhjælp eller til at vikariere for personen. Der foretages en konkret vurdering, i hver enkelt sag, hvor der skal bevilges en personlig assistent. Mentorordning For at forbedre introduktionen til en arbejdsplads eller til en uddannelse, kan der ydes støtte til en mentorfunktion. Ved en men 11

Der findes forskellige støtteordninger, som kan hjælpe handicappede og kronisk syge ind på arbejdsmarkedet. Du kan eksempelvis få hjælp til værktøj og særlig indretning af arbejdspladsen, hvis det er nødvendigt for at påtage dig et job. Du kan også komme i en egentlig arbejdstræning eller oplæring i en virksomhed, hvor du bliver aflønnet efter særlige regler. Læs mere om ordningerne på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside - specialfunktionen Job og Handicap - www.bmhandicap.dk. Fortrinsadgang for handicappede En offentlig arbejdsgiver er forpligtet til at indkalde en ansøger med handicap til samtale, hvis ansøgeren har de fornødne kvalifikationer til jobbet og ønsker at anvende Fortrinsadgang. Læs mere om Fortrinsadgang i guiden som Specialfunktionen Job og handi- 12

Revalidering og forrevalidering Revalidering er en mulighed for dig, som til trods for en nyresygdom eller anden funktionsnedsættelse skønnes at kunne blive selvforsørgende, hvis du tager en konkret uddannelse. En revalidering kan bestå af: Vejledning og opkvalificering i form af korte afklarings- og vejledningsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik og danskundervisning samt ordinære uddannelsesforløb. Virksomhedspraktik på en offentlig eller privat arbejdsplads Ansættelse med løntilskud, hvis særlige forhold gør sig gældende (personen er over den sædvanlige uddannelsesalder, har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, har forsørgerpligt overfor ægtefælle og børn). Støtte til etablering af selvstændig virksomhed i form af rentefrit lån i op til seks måneder som hjælp til forsørgelse, værktøj, materiale, bil mv. Kriterier for at få bevilget revalidering Arbejdsevnen skal være begrænset af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Der skal være et erhvervsmæssigt sigte med revalideringen. Revalideringen skal kunne føre til selvforsørgelse. Aktiviteter indenfor lov om aktiv beskæftigelsespolitik eller anden lovgivning skal være utilstrækkelige i forhold til at få personen i job. For at kunne få revalidering skal der være tale om en realistisk revalideringsplan, som er nødvendig for at kunne få et job. Personens alder indgår i den samlede vurdering. En revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og formueforhold. Forrevalidering Hvis du ikke er afklaret med, hvad du kunne tænke dig at bruge din revalidering til, eller du mangler forkundskaber, f.eks. hvis det er nødvendigt, at du tager 9. - 10. klasse eller lignende for at komme ind på en uddannelse, kan det være nødvendigt med et såkaldt forrevalideringsforløb. Når du er under forrevalidering, vil du få kontanthjælp, sygedagpenge eller SU. Revalidering uddannelse Revalideringen skal gennemføres på normeret tid, og uddannelsen skal føre til beskæftigelse. Hvis du i forvejen har en uddannelse, kan det være svært at få hjælp til anden uddannelse, medmindre det ikke er muligt at bruge din uddannelse af helbredsmæssige årsager. I det omgang det er muligt at bygge videre på din uddannelse, vil det blive forsøgt. Hvis du f.eks. som følge af nyresygdom ikke længere arbejder som tømrer, kan et fysisk lettere job, der er beslægtet med tømrerfaget, f.eks. bygningskonstruktør eller lignende, være en mulighed. 13

Revalidering i en virksomhed Revalideringsforløb på en virksomhed kan etableres som virksomhedspraktik eller som job med løntilskud. Ved forløb i en virksomhed sigter revalideringen mod en efterfølgende varig ansættelse på normale løn-og ansættelsesvilkår i virksomheden eller i en virksomhed med tilsvarende funktioner. Ved ansættelse med løntilskud udi samme omfang som de øvrige ansatte, betaler arbejdsgiveren lønnen til den ansatte og modtager et tilskud til lønnen fra jobcentret. Der er forskellige satser for løntilskud, og satsen fastsættes ud fra en konkret vurdering af dine evner og forudsætninger for at arbejde i samme omfang som de øvrige ansatte. Lønnen skal som minimum svare til den mindste overenskomstmæssige løn på området, og arbejdsvilkårene skal være overenskomstmæssige eller svare hertil. Varigheden af en virksomhedspraktik afhænger af behovet, og der er ikke en varighedsbegrænsning som ved et almindeligt job med løntilskud. Længden af tilskudsperioden afhænger af en vurdering af, om formålet med optræningen eller oplæringen er opnået. Er ansættelsen tidsbegrænset, skal perioden være på minimum 12 måneder. Revalidering kan ligeledes etableres på en virksomhed som en virksomhedspraktik. Her fastsættes varigheden efter behov og revalidenden modtager den ydelse, der hidtil er udbetalt f.eks. kontanthjælp eller sygedagpenge. Ydelsen Revalideringsydelse. Revalideringsydelsen beregnes som et månedligt beløb på grundlag af højeste dagpengebeløb. Mindste overenskomstmæssige praktik-, elev, - eller lærlingeløn - lavere end revalideringsydelsen yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen. Mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. 14

Studerende, der er tilkendt revalidering, har ret til at få dækket udgifter til bøger og lignende i forbindelse med deres uddannelse. I så fald skal du gemme alle kvitteringer for indkøbte bøger, og sagsbehandleren på kommunen skal som udgangspunkt have en kopi af den litteraturliste, der udleveres på uddannelsesstedet. Pjecen Ung og på vej beskriver nærmere disse regler og reglerne for SU handicaptillæg. Du finder pjecen på www.nyreforeningen.dk under Publikationer. Bevilling af revalidering Det er jobcentret i kommunen, der bevilger revalideringen og står for opfølgningen. Revalidender kan ligeledes søge om støtte efter reglerne om specialpædagogisk støtte. Det sker ved henvendelse til SU-styrelsen. BELØB PR. 1/1 2013 Revalideringsydelse kr./md. Fyldt 30 år 17.928 Under 30 år, forsørger hjemmeboende børn eller vis forudgående indtægt, jf. stk. 4 17.928 Mellem 25 og 30 år - forsørger, ikke hjemmeboende børn 14.416 - ikke forsørgere 10.849 - revalidering iværksat før 15/4 2011 17.928 Under 25 år - udeboende* 6.992 - hjemmeboende* 3.374 - revalidering iværksat før 15/4 2011 8.964 Fradrag, anden arbejdsindtægt, bortses fra * + tillæg til fastsat bidrag, dog højest normalbidrag 12.000 15

Fleksjob Mennesker, der har en varig begrænsning i arbejdsevnen og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, kan have ret til et fleksjob. Hvis man ikke kan få eller fastholde beskæftigelse på almindelige vilkår på arbejdsmarkedet, og revalidering, optræning eller forsøg på omplacering på arbejdsmarkedet ikke er muligt, kan det blive aktuelt med fleksjob. Mange nyresyge er selvfølgelig i job, når de bliver syge og er naturligvis interesseret i at blive i jobbet, men på vilkår, hvor der tages hensyn til deres helbredsmæssige begrænsninger med f.eks. nedsat arbejdstid. Arbejdsgiverne er også ofte interesserede i at beholde medarbejderen, hvis de kompenseres lønmæssigt. Det kan der være gode muligheder for. Det er en forudsætning for at få tilkendt et fleksjob, at du har en varig og væsentlig begrænsning i din arbejdsevne. Arbejdsevnen kan være nedsat af fysiske, psykiske og sociale årsager. Begrænsningen i din arbejdsevne skal vurderes efter ethvert erhverv. Derudover skal muligheden for revalidering, aktivering og andre foranstaltninger, der kan bringe dig tilbage på arbejdsmarkedet på normale vilkår, være afprøvet. Arbejdsevnen er din evne til at opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet, så du kan blive helt eller delvist selvforsørgende. I visse tilfælde, hvor det er åbenlyst, at man ikke kan klare et almindeligt job, kan man overgå direkte til et fleksjob, i tilfælde af akut skade eller sygdom. Nye fleksjobregler I december 2012 vedtog et bredt flertal i Folketinget en grundlæggende reform af hele førtidspensions- og fleksjobområdet. Den nye reform vil få stor betydning for mange nyresyge. Reformen har mange positive elementer, men rummer også negative konsekvenser og forringelser for nyresyge. De næste afsnit omhandler de nye regler på området. Hvis du har fået tilkendt fleksjob før 1. januar 2013 Personer, der har fået tilkendt fleksjob før 1. januar 2013, fortsætter uændret i deres fleksjob, og arbejdsgiverens tilskud beregnes efter de hidtidige regler. Hvis du skifter til et nyt fleksjob, bliver du omfattet af de nye regler. Der er ikke tale om et nyt fleksjob, hvis det kun er skånehensynet eller timetallet, der bliver ændret, eller hvis der alene ændres i den fleksjobansattes jobbeskrivelse f.eks. som følge af en forfremmelse, men hvor an- 16

sættelsesområder og arbejdsopgaver er sammenfaldende med de hidtidige arbejdsopgaver. Der er heller ikke tale om et nyt fleksjob, hvis du skifter tjenestested indenfor f.eks. en kommune eller et ministerium, fordi dine arbejdsopgaver flyttes til et nyt tjenestested. Hvornår får den nye ordning betydning for dig? Den nye reform har betydning for dig, hvis du søger fleksjob nu. Kriterierne for at blive visiteret til et fleksjob efter 1. januar 2013 er ikke ændret. Det er stadig et krav, at du har så væsentlige og varige begrænsninger i arbejdsevnen, at du ikke kan fastholde et arbejde på normale vilkår. Jeg følte det som et enormt nederlag at skulle i fleksjob, men nu synes jeg faktisk, at det er en enorm lettelse -Mette 38 år For at kunne tage stilling til, om du kan få et fleksjob, skal der udarbejdes en rehabiliteringsplan. Den indeholder dokumentation for, at dine ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til, om der er mulighed for uddannelse eller beskæftigelse. Det skal være dokumenteret, at alle relevante indsatser er afprøvet, for at du kan fastholdes i et arbejde på almindelige arbejdsvilkår. Det er med den nye reform nu muligt at blive visiteret til et fleksjob, selvom du kun kan arbejde få timer om ugen. Man kan dog være bekymret for, om det er muligt at skaffe job til mennesker, som kun kan arbejde få timer om ugen. Midlertidigt fleksjob Personer under 40 år kan højst få tildelt et fleksjob i fem år ad gangen. Når de fem år er gået, skal kommunen tage stilling til, om personen fortsat er berettiget til et fleksjob. Personer over 40 år får efter det første fleksjob et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i en sådan grad, at personen ikke kommer til at kunne udføre et job på ordinære arbejdsvilkår. Inden du kan få tilkendt fleksjob Du kan først blive ansat i et fleksjob, når du har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler. Det vil sige, at der skal være indgået en aftale om et job på særlige vilkår for en medarbejder med nedsat arbejdsevne, så der tages hensyn til medarbejderens skånehensyn. Kravet om de 12 måneders ansættelse gælder dog ikke, hvis det er formålsløst som følge af din nyresygdom. 17

Fleksløntilskud højest 17.000 kr. pr. måned En fleksjobansat får løn fra sin arbejdsgiver for den arbejdsindsats, der ydes. Derudover får de et tilskud til lønnen fra kommunen, som højest kan udgøre op til 17.000 kr. pr. måned. Det vil sige, at tilskuddet fremover bliver reguleret med lønnen. Det betyder, at det ikke længere er de højest lønnede, som får de største tilskud. Fremover bliver de største tilskud givet til personer med de laveste lønninger og den mindste arbejdsevne. Tilskuddet er fuldt aftrappet ved en indkomst inkl. pension fra arbejdsgiver på ca. 36.400 kr. pr. måned. Tilskuddet bliver nedsat med 30 % af lønnen op til 13.208 kr. om måneden før skat. Hvis månedslønnen før skat overstiger 13.208 kr., bliver tilskuddet herefter reduceret med 55 % af lønnen. Der indbetales 5 % af tilskuddet til ATP, dog max. 500 kr. Personer, der modtager løn under sygdom eller barsel er berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselsperioden. Kriterier for godkendelse til fleksjob En dialysepatient, der står på venteliste til en nyretransplantation vil godt kunne få bevilget fleksjob, selvom det forventes, at en transplantation vil forbedre arbejdsevnen, hvis de øvrige kriterier er opfyldt. Det skyldes, at der ikke kan sættes tid på, hvornår man kan transplanteres. Det kan gå stærkt, men det kan også ske, at man aldrig får tilbudt en transplantation. Løn og arbejdsvilkår Lønnen i dit fleksjob bliver vurderet på to forskellige måder: Hvis du er ansat i et fleksjob på nedsat tid, hvor du yder en fuld arbejdsindsats i de timer, du er på arbejde, får du udbetalt fuld normal løn for de timer, du arbejder. Har du behov for særlige skåneforhold på arbejdet, hvor arbejdsintensiteten vil være lavere, end hvad man normalt forventer i jobbet, skal arbejdsgiveren kun betale løn for det arbejde, der bliver udført. Hvis jobbet er dækket af en overenskomst, fastsættes løn- og arbejdsvilkår efter overenskomsten. Hvis jobbet ikke er dækket af en overenskomst, fastsættes løn- og arbejdsvilkår med udgangspunkt i overenskomsten på det sammenlignelige område. 18

Jobcentret skal, inden et fleksjob bliver oprettet, vurdere, hvor mange timer du kan arbejde, samt vurdere arbejdsintensiteten. Vurderingen indgår i aftalen om fleksjobansættelse mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Hvis du arbejder otte timer eller mindre pr. uge, skal du ansættes på funktionærlignende vilkår. Det kan anbefales at have sin fagforening (tillidsrepræsentant) med, når der skal behandles løn og ansættelsesvilkår i forbindelse med etablering af fleksjob. Det er vigtigt, at du melder klart ud på din arbejdsplads hvad du kan magte, og hvor du har dine begrænsninger -Susanne 44 år Afslag på fleksjob Du har krav på at få en begrundet afgørelse med klagevejledning fra jobcentret. Få altid afgørelsen skriftligt. Så kan du se hvilke oplysninger og argumenter jobcentret har lagt til grund for afgørelsen. Det kan hjælpe dig til at vurdere, om du er enig eller uenig i afgørelsen og afklare om du vil bruge din klagemulighed. Hvis du ønsker at klage, skal du inden fire uger (= 28 dage) sende din klage til jobcentret. Centret skal inden for fire uger tage stilling til, om klagen giver anledning til at ændre afgørelsen. Hvis jobcentret fastholder afslaget, videresendes klagen til behandling i Beskæftigelsesankenævnet, som er klageinstansen på arbejdsmarkedsområdet. Ledighedsydelse Personer, der er visiteret til fleksjob og som modtager ledighedsydelse, skal tilbydes hjælp til at komme i arbejde. Du skal igennem et individuelt kontraktforløb med individuelle samtaler hver 8. uge. I kontraktforløbet skal der fokuseres på, hvad du og kommunen kan gøre for at finde et fleksjob. Personer på ledighedsydelse får mulighed for efter eget valg at deltage i uddannelse i op til seks uger indenfor de første 12 måneders sammenlagte ledighed. Når du har modtaget ledighedsydelse i seks måneder indenfor ni måneder efter visitationen til fleksjob, har du ret til at blive henvist til en anden aktør for at få hjælp til at finde et fleksjob. Du skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører. Du mister retten til at modtage ledighedsydelse i tre uger, hvis du afslår eller udebliver fra en opfølgningssamtale. Hvis du to gange indenfor en periode på 12 måneder afslår eller udebliver fra en opfølgningssamtale, mister du retten til ledighedsydelse. 19

Der er ingen grænser for hvor længe du kan modtage ledighedsydelse. Dog kan personer over 60 år kun få ledighedsydelse i seks måneder. Ledighedsydelsen udgør som udgangspunkt 89 % af højeste dagpengesats. For forsørgere, der kommer fra kontanthjælp, udgør ledighedsydelsen 80 % af højeste dagpengesats. For ikke-forsørgere, der kommer fra kontanthjælp, udgør ledighedsydelsen 60 % af højeste dagpengesats. Hvis du før den 1. januar 2013 har modtaget mere end 89 % af højeste dagpengesats, bliver du ved med at modtage dette, til du finder et fleksjob, dog højest seks måneder efter den 1. januar 2013. Derefter vil du modtage 89 % af højeste dagpengesats. Hvis du modtager mindre end 89 % af højeste dagpengesats, vil du efter den 1. januar 2013 gå op i ydelsen og modtage 89 % af højeste dagpengesats. Fleksjobbevis Når du er visiteret til et fleksjob og modtager ledighedsydelse, skal kommunen udstede et fleksjobbevis, hvis du ønsker det. Formålet med fleksjobbeviset er at gøre det lettere for fleksjobvisiterede at finde et fleksjob. Beviset indeholder oplysninger om fleksjobordningen, de handicapkompenserende ydelser og dine skånehensyn. Fleksydelse Der er indført en såkaldt fleksydelse, som i store træk minder om efterlønsordningen på det ordinære arbejdsmarked. Her svarer ydelsen til 91 % af højeste dagpengesats. Det vil i langt de fleste tilfælde være muligt at bevare invaliditetsydelse ved overgang til fleksjob. Det beror dog altid på en konkret vurdering. Det centrale handicapråd og Beskæftigelsesministeriet har udgivet en meget grundig og læsevenlig pjece om fleksjob, der kan hentes på www.dch.dk. Arbejdsmarkedspension Hvis du har en arbejdsmarkedspension eller en tjenestemandspension, kan en del af denne måske udbetales, når du visiteres til et fleksjob. Reglerne for, hvornår der kan udbetales pension, er forskellige afhængigt af pensionskasse eller forsikringsselskab. Det kan derfor være en god ide at rette henvendelse til pensionskassen eller forsikringsselskabet. Landsforeningen af fleks- og skånejobbere Mange fleksjobbere har valgt at organisere sig i LAFS, der er en interesseorganisation for fleksjobbere. LAFS tilbyder blandt andet rådgivning og bisidderordning. Læs mere på www.lafs.dk Hvis du får afslag på visitering til fleksjob, har du krav på en begrundet afgørelse med klagevejledning fra jobcentret. 20

Ressourceprofilen- arbejdsevnemetoden Når det handler om din arbejdsevne, skal kommunens jobcenter i en række tilfælde bruge Arbejdsevnemetoden og udarbejde en såkaldt ressourceprofil. Ressourceprofilen beskriver og vurderer dine ressourcer og eventuelle barrierer i forhold til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Ressourceprofilen skal ifølge lovgivningen altid bruges i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. Ressourceprofilen kan også med fordel bruges i sager om sygedagpenge, aktivering og kontanthjælp, hvis arbejdsevnen er truet, og der derfor er behov for en særlig indsats for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Arbejdsevnemetoden skal bruges ved sagens start, når der første gang træffes afgørelse om revalidering, fleksjob eller førtidspension. Metoden kan også anvendes undervejs i sagsforløbet, hvis der skal tages stilling til ændringer i den oprindelige plan eller der skal tages beslutning om forlængelse, ophør eller frakendelse af disse tilbud. Ressourceprofilen omfatter 12 punkter fordelt på fem temaer. Elementerne udgør tilsammen de forhold, der skal beskrives og vurderes for at belyse arbejdsevnen. De 12 punkter fremgår af nedenstående figur. Jobcentret skal beskrive hvert af de 12 punkter og på grundlag heraf beskrive og vurdere dine faglige og personlige ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet, samt de barrierer der forhindrer dig i at udnytte din arbejdsevne på arbejdsmarkedet. Du kan læse mere om ressourceprofilen på www.minarbejdsevne.dk. Ressourceprofilen er et vigtigt redskab i samarbejdet mellem den syge og jobcentret. Ressourceprofilen er din mulighed for at medvirke i behandlingen af din sag og en god mulighed for at få indsigt i jobcentrets vurdering af din arbejdsevne. Det er derfor vigtigt at du deltager konstruktivt i samarbejdet og aktivt forholder dig til jobcentrets vurderinger. 21

Det er jobcentret som sammen med ansøgeren skal samarbejde om udarbejdelsen af ressourceprofilen. Ansøgerens oplysninger og synspunkter skal indarbejdes i ressourceprofilen. Der er som regel nødvendigt at indhente oplysninger fra egen læge, hospital, revalideringsinstitution, virksomheder, fagforening, jobkonsulent eller andre der har kendskab til dig. Det er jobcentrets opgave at udarbejde en ressourceprofil, og det er jobcentrets opgave at vurdere din arbejdsevne. Hvis du er uenig med jobcentret om beskrivelserne og vurderingen af din arbejdsevne, skal jobcentret beslutte om de vil fastholde beskrivelsen og vurderingen. Fastholder jobcentret sin beskrivelse og sine vurderinger, skal dine synspunkter tilføjes i ressourceprofilen, så de indgår i den samlede vurdering af arbejdsevnen. Tema Tema 1 Tema Tema 4 4 Faglige og praktiske kompetencer i relation til arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedserfaring Uddannelse Interesser Tema 3 Tema 2 Arbejdsrelevante ønsker Præstationsforventninger Materielle forhold Arbejdsidentitet og netærk med relevans for arbejdsmarkedet Bolig og økonomi Sociale netværk Borgernes eget arbejdsmarkedsperspektiv Personlige kompetencer til at kunne indgå i sociale og jobmæssige relationer Sociale kompetencer Omstillingsevne Indlæringsevne Tema 5 Helbredsmæssige forhold i relation til arbejdsmarkedet Helbred 22

Sum ved kritisk sygdom Sum ved kritisk sygdom er en af dækningerne i den gruppeforsikring, som de fleste lønmodtagere har igennem deres pensionsordning. Forsikringen giver mulighed for, at du kan få udbetalt et engangsbeløb, der typisk ligger på mellem 130.000 til 150.000 kr. Beløbet er skattefrit. Formålet med sum ved kritisk sygdom er at give mulighed for en økonomisk hjælp her og nu til mennesker, der pludseligt rammes af alvorlig sygdom. Kronisk nyresvigt er i de fleste forsikringsaftaler omfattet af ordningen. Du skal være i dialyse eller have dato på, hvornår du skal have anlagt fistel eller p-rør. Hvis du når at blive transplanteret inden dialyse, kan der også være mulighed for at få sum ved kritisk sygdom. Du skal henvende dig i det forsikringsselskab, hvor din arbejdsplads har tegnet forsikringen, for at få udbetalt det skattefrie engangsbeløb. For en overvejende del af lønmodtagerne skal diagnosen være stillet efter den 1. oktober 1999. Du kan få nærmere oplysninger om reglerne i dit forsikringsselskab. Diagnosen skal være stillet, inden du fylder 65 år. Er du mellem 60 og 65 år, skal diagnosen være stillet efter den 1. januar 2005. 23

Nyreforeningen Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Telefon: 43 52 42 52 E-mail: mail@nyreforeningen.dk www.nyreforeningen.dk For 250 kr. om året bliver du medlem af Nyreforeningen og får en masse fordele. Læs mere og meld dig ind på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.