Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet



Relaterede dokumenter
Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet

Erfaringskatalog - studietur til Tyskland og Frankrig april 2010

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Udbygning af den kollektive trafik i København

Baggrundsrapport for vejregelarbejdet med BRT og letbaner

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

NYHEDSBREV INDHOLD LETBANEN I ØSTJYLLAND // NR. 4 - JUNI 2010

2 Linjeføring og standsningssteder

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Udbygning af den kollektive trafik i København

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

En letbane på tværs af København?

Byrådsorientering 19. november Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Letbaner i Århus-området

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER

Allerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015

ØKonoMi. Århus Amt Tlf Århus Kommune Tlf

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Orientering om letbaneprojekterne Norddjurs Kommune. Version: September 2017

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Start i cirklen med nummer 1 - følg derefter pilene:

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Letbaner i København

BILAG 8. Banegårdspladsen

Metroselskabet Letbane på Ring 3 Buddingevej / Gladsaxe Ringvej / Søborg Hovedgade

Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces.

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Notat. Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Arbejdet er koordineret i regi af Djurs Mobilitetsstrategi. Parterne har ansvaret for de faglige input.

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring?

Studietur til Lorient, Angers og Nantes. - BRT og letbaner

Teknik- og Miljøforvaltningen

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Orientering om letbaneprojekterne Norddjurs Kommune. Version: Maj 2017

FORUNDERSØGELSE LETBANEETAPE BRABRAND AARHUS Ø

Abstrakt. Indledning. Aalborg Universitet og COWI

Ringbanen Oktober Ny Ellebjerg Station

Trafikknudepunkter og skiftemuligheder i Hovedstadsområdet

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014

Strækning (Reventlowsgade) Motorkøretøjer Cykeltrafik Cykeltrafik tilladt i begge retninger Cykeltrafik afvikles på dobbeltrettet

Fremtidens kollektive transportknudepunkter

AARHUS Ø-BRABRAND BESKRIVELSE AF ALTERNATIV VIA SONNESGADE INDHOLD. 1 Baggrund og formål. 1 Baggrund og formål 1. 2 Linjeføring og standsningssteder 2

UDKAST. Metroselskabet. Letbane på Ring 3 Buddingevej / Gladsaxe Ringvej / Søborg Hovedgade. NOTAT 11. juni 2014 MS/CMO/UVH

Projektansøgning til fremkommelighedspuljen - Universitetskorridorens etape Projekttitel Etablering af Universitetskorridorens etape 1

11 Sporbunden trafik Jernbaner Statens jernbane-engagement Privatbanerne. giver togselskaber tilladelser.

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

Bekendtgørelse om indberetning af data vedrørende ulykker på letbaneområdet til Trafik- og Byggestyrelsen

Odense fra stor dansk by til dansk storby


1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

Indholdsfortegnelse. Korridorprojektet Uddybning vedr. Gladsaxe. Københavns Amt. Suppleringsnotat. 1 Introduktion

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

Ny håndbog & eksempelsamling om trafikterminaler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Bekendtgørelse om indberetning af data vedrørende ulykker på letbaneområdet til Trafik- og Byggestyrelsen

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS

Aarhus Kommune Teknik og Miljø Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej Aarhus C

UDKAST. Glostrup Kommune. Den regionale cykelpulje Forslag til projekter. NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Appendix 1 til bilag 2: Kort over linieføringer og løsninger

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse

Studietur til Holland juni 2010

Konsekvensen forventes at blive, at linjen i stedet får endestation på Brøndbyøster Station.

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Artikel. P-henvisning

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Trafik og infrastruktur

Teknik & Byggeudvalgets studietur til Bruxelles og Amsterdam

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål

NYHEDSBREV INDHOLD LETBANEN I ØSTJYLLAND // NR. 6 - JANUAR 2011

Transkript:

Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober 2010 Udgivelsesdato 05.10.2010

Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 2 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Trafikpolitik 4 Trafikplanlægning 5 Samspil med anden kollektiv trafik (A) 5 Ændringer i den trafikale struktur (B) 9 Parkering (C) 12 Cykelfaciliteter (D) 14

Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 3 Introduktion I dette billedkatalog findes fotos taget under studieture til en række større udenlandske byer med letbaner. Fotoene viser både positive og negative erfaringer, som kan bruges i forhold til letbaneprojektet i Århus-området. Af nedenstående tabel fremgår det, på hvilket tidspunkt billederne fra de forskellige steder er taget. Sted Tidspunkt Heidelberg / Kirchheim 13.-16. april 2010 Saarbrücken / Riegelsberg 13.-16. april 2010 Strasbourg 13.-16. april 2010 Mulhouse 13.-16. april 2010 Basel 13.-16. april 2010 Freiburg 13.-16. april 2010 Karlsruhe 13.-16. april 2010 Det ønskes med dette billedkatalog at illustrere problematikker, som opstår i forbindelse med anlægget af en letbane, samt vise, hvorledes disse problematikker kan imødegås. Derudover skal kataloget inspirere til alternative og kontekstafhængige løsninger. Ved hvert billede er der angivet en forklarende billedtekst samt en nummerering af billedet, som kan benyttes, hvis man ønsker at rekvirere billedet fra Midttrafik. Nummereringen består af et bogstav og et tal, hvor bogstavet angiver, hvilket emne billedet hører ind under, f.eks. parkering, og tallet angiver billedets nummer. Ved gengivelse af billederne bedes kildehenvisning oplyses. Dette billedkatalog er opdelt i to overordnede temaer: trafikpolitik og trafikplanlægning. Trafikplanlægning er yderligere opdelt i fire emner: samspil med anden kollektiv trafik (A), ændringer i den trafikale struktur (B), parkering (C) og cykelfaciliteter (D).

Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 4 Trafikpolitik Figur A1 Freiburg har en bilfri midtby, hvor letbanen er den primære transportkilde. Dette er en del af en overordnet strategi for byen, hvor der satses på grøn transport.

Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 5 Trafikplanlægning Samspil med anden kollektiv trafik (A) Figur A1 Til venstre ses den nedgravede hovedvej, der tidligere kørte forbi banegården i Saarbrücken. Til højre ses forpladsen til banegården i dag, der nu betjenes af letbane og busser. Figur A2 Eksempel på et omstigningssted mellem letbane og busser fra forpladsen til banegården i Karlsruhe.

Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 6 Figur A3 I Freiburg er der etableret et funktionelt omstigningssted mellem letbane og jernbanetog ved banegården, hvor en trappe forbinder letbanens standsningssted direkte med perronen. Her set fra letbanens standsningssted. Figur A4 Forbindelsen mellem perronen på banegården og letbanens standsningssted i Freiburg set fra perronen på banegården.

Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 7 Figur A5 Eksempel på omstigningssted mellem letbane og busser i Kirchheim. Figur A6 Eksempel på et omstigningssted mellem letbane og jernbanetog fra forpladsen til banegården i Mulhouse.

Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 8 Figur A7 I Saarbrücken kører letbanen som et dualsystem, hvor letbanetogene både kører i byens gader (billede tv.) og på en jernbanestrækning uden for byen (billede th.). Dette betyder bl.a., at letbanen kører på to forskellige strøm- og sikringssystemer. Fordelen ved dualsystemer er, at letbanesystemet kan udvides og give flere passagerer en direkte kollektiv forbindelse til byområdet.

Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 9 Ændringer i den trafikale struktur (B) Figur B1 Standsningsstedet Port Jeune i Mulhouse, hvor en af hovedtrafikårerne for biltrafikken tidligere forløb i centrum af byen. Standsningsstedet er i dag et knudepunkt for letbanesystemet, hvor der er mulighed for skift mellem de to eksisterende linjer. Her forløber fire letbanespor gennem standsningsstedet. Figur B2 Til venstre ses en af de centrale gader i bymidten i Strasbourg før letbanens ankomst - gaderummet er fyldt med biltrafik og ser ustruktureret ud. Til højre ses samme gade efter etableringen af letbanen, hvor gadebilledet er mere roligt, og der er en veldefineret afgrænsning af letbanetracé og fodgængerområder.

Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 10 Figur B3 Bilister er i dag henvist til at parkere væk fra gadeniveau i det centrale Strasbourg. Figur B4 Til højre ses et centralt knudepunkt for letbanesystemet i Strasbourg, hvor to letbanelinjer krydser hinanden. Før letbanen var det et centralt knudepunkt for biltrafikken.

Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 11 Figur B5 Et før / efter billede af en tidligere hovedgade for biltrafikken i det centrale Strasbourg, hvor letbanen nu forløber forbi Place Kléber. Før letbanens etablering kørte dagligt ca. 40.000 køretøjer på hovedgaden. Nu er det et af mest benyttede fodgængerområder i den centrale del af byen. Figur B6 I det centrale Strasbourg er letbanen i stor grad etableret på omkostning af biltrafikken. Her er et eksempel fra en vej, hvor halvdelen af kørebanearealet er blevet omdannet til letbanetracé. Figur B7 I Saarbrücken har man nedgravet hovedvejen, der tidligere kørte forbi banegården, og etableret en terminal for busser og letbane på forpladsen til banegården.

Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 12 Parkering (C) Figur C1 Oversigt over letbanesystemet i Strasbourg, hvor der er etableret park and ride anlæg i tilknytning til letbanen uden for bymidten. Figur C2 Indgangen til et park-and-ride anlæg i Mulhouse, hvor der kan købes en samlet dagsbillet for parkering og transport med letbanen og den øvrige kollektive trafik for 2 euro for samtlige passagerer i én bil.

Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 13 Figur C3 I det centrale Strasbourg er bilister her henvist til parkeringskældre, mens letbanepassagerer kan komme meget tættere på deres destination.

Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 14 Cykelfaciliteter (D) Figur D1 I Basel er der etableret en stor parkeringskælder til cyklister under forpladsen ved banegården, hvorfra der er direkte adgang til banegården. På forpladsen er det muligt at stige på letbanen. Figur D2 Nedgang til cykelparkeringskælderen i Basel.

Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 15 Figur D3 Cykelparkering foran banegården i Strasbourg, hvor det er muligt at skifte til både regionaltog og letbane. Figur D4 På forpladsen til banegården i Mulhouse er det muligt at låne en bycykel.

Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 16 Figur D5 Cykelparkering ved et standsningssted i Karlsruhe i en mindre skala end cykelfaciliteter med tilknytning til kollektive trafikknudepunkter. Letbanetracéet ses i baggrunden. Figur D6 Overdækket cykelparkering med en høj belægningsprocent i Karlsruhe.

Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 17 Figur D7 Cykelparkering på et park-and-ride anlæg i Mulhouse med en lille belægningsprocent.