Mærket 1 Sara Malou Meyer Mette Rattenborg Hersbøll Psykologi BA modul Roskilde Universitet Bachelor projekt Efterår 2010 Vejleder: Marian Nielsen
Mærket 2
Mærket 3 Kapitel 1: Indledende runder Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledende runder 3 Indholdsfortegnelse 3 Motivationer 5 Problemformulering 6 Kapitel 2: Metodiske overvejelser 7 Introduktion 7 Et socialkonstruktionistisk blik på forskning 7 Reliabilitet og refleksivitet 8 Overvejelser omkring fremstillingen 9 Genstandens flygtighed 10 Fremstilling sprog som metode 11 Analytisk fokus 11 Teoriapparat 12 Kapitel 3: Teoretisk blik 13 Introduktion 13 En socialkonstruktionistisk ramme 13 Et greb om diskurs 14 En socialkonstruktionistisk identitetsforståelse 17 Subjektspositionering 19
Mærket 4 Kapitel 4: Analysemetode 22 Introduktion 22 Genstand og empiri 22 Fremgangsmåder i analyserne 24 Kapitel 5: Analyse del I et blik på diskurserne 29 Et samlet udgangspunkt 29 Negative koblinger til 'overvægt' 30 Normative udgangspunkter for forståelsen af 'overvægtige' 31 En forestilling om ansvar og kontrol 32 Diskursernes forståelse af den 'overvægtige' 34 Kapitel 6: Analyse del II et blik på subjektet 36 Hvad er der på spil? 36 En position som 'overvægtig' 36 Selvforståelser og handlemuligheder 42 Kapitel 7: Afrundinger 50 Konklusioner 50 Kapitel 8: Refleksioner 54 Introduktion 54 Vores brug af teorierne 54 Kendes vi nu lige pludselig kun på vægten? 55 Kompleksitet langt mere at sige om vægt 56 Kapitel 8: Formalia 59 Litteraturliste 59 Forsiden 60 Abstract 61
Mærket 5 Motivationer Grundlæggende er gruppen motiveret af en interesse for forholdet mellem sprog og virkelighed, og dette især med et socialkonstruktionistisk blik. Set med disse øjne skaber vi mennesker nemlig mening med verden igennem sproget, og konstruerer herigennem vores viden om virkeligheden. Denne tanke fascinerer os, og gav os i første fase af projektet lyst til at kradse lidt i nogle af de forståelser, vi har af vores medmennesker i Danmark i dag. Køn og etnicitet var for os to oplagte emner; begge nutidige og med et hav af socialkonstruktionistisk teori til at bakke en sådan undersøgelse op. Men hvorfor undersøge et emne som så mange har undersøgt før os, hvorfor ikke forsøge os med noget helt andet?, spurgte vi hinanden. 'Overvægt' blev i stedet et oplagt valg, fordi vi blev opmærksomme på, at der bliver talt enormt meget om 'overvægt' i dag i alle mulige forskellige sammenhænge; et utal af koge- og selvhjælpsbøger tilbyder os deres bud på den perfekte slankekur, politikerne taler om fedme som en folkesygdom, fødevareindustrien lancerer lightprodukter i en lind strøm og på TV sendes det ene slankeprogram efter det andet. Men hvordan påvirker denne mangfoldighed af stemmer 'overvægtige' mennesker? 'Overvægt' er et problem, det får vi at vide dagligt, men hvad er der egentligt på spil? Hvordan taler vi om 'overvægtige' mennesker i en dansk kontekst i år 2010, og hvordan påvirker det disses handlemuligheder og forståelser af sig selv? I vores projekt er det ikke blot en teoretisk undren omkring mulige subjektspositioner og tænkte følger for en særlig gruppe mennesker, der interesserer os, men også en nysgerrighed efter at undersøge, hvordan disse teorier kan bruges til at fortælle noget om subjektets levede liv som det ser ud i dag, i Danmark, lige nu. Derfor har vi valgt en genstand, der sætter disse problematikker på spidsen. 'Overvægt' er netop på spil i dag, lige nu, og den måde vi taler om 'overvægtige' mennesker på har reelle
Mærket 6 konsekvenser for deres virkeligt levede liv. Problemformulering Hvilke implikationer for subjektet har de gennemgående diskurser om 'overvægt'?
Mærket 7 Kapitel 2: Metodiske overvejelser Introduktion I dette afsnit fremlægger vi de metodologiske overvejelser, der danner baggrund for vores greb om projektet som helhed. Vi vil blandt andet komme ind på overvejelser omkring videnproduktion, forskerrolle og tanker om sammenhænge imellem genstand, teori og metode og i det samlede teoriapparat. Et socialkonstruktionistisk blik på forskning Vi arbejder med vores genstand ud fra en socialkonstruktionistisk ramme som overordnet teoretisk ståsted. Med et sådant udgangspunkt hører der nogle særlige metodiske overvejelser til vores egen position som 'forskere' 1. På trods af vores rolle som forskere kan vi nemlig ikke se os selv som udenforstående i vores undersøgelse, som rene formidlere af den viden vi fremtrækker, idet vi selv er indlejrede i de kulturelle forståelser om 'overvægt', som vi undersøger (Phillips & Winther Jørgensen 1999: 32). Forestillingen om det enkeltstående og frie individ som det reneste udtryk for menneskelighed, eller om forskerens mulighed for at trænge bag det kulturelle og ind til det egentlige er med andre ord ren fiktion, som Dorte Marie Søndergaard skriver det (Søndergaard 1996: 32). På denne måde er vores rapport en aktiv del af en forhandling af forskellige forståelser af, hvad viden om 'overvægt' er. Den viden projektet tilbyder, er herved en produktion af en særlig viden, og er på alle måder vores. Det betyder også, at vores 1 Vi vælger her at kalde os selv forskere, idet det i teoriens lys er den position vi indtager i forhold til vores undersøgelse.
Mærket 8 indstilling og indgang til projekt har betydning for den viden, der produceres (Phillips & Winther Jørgensen 1999: 32). Eksempelvis kunne man forestille sig, at vores tilgang til undersøgelsen ville have været markant anderledes, hvis vi selv blev forstået som 'overvægtige'. I stedet har vi et bestemt blik på undersøgelsen ud fra vores specifikke ståsted i kulturen (Søndergaard 1996: 57). Implikationerne af dette uddybes senere. Reliabilitet og refleksivitet På denne måde er det vigtigt, at vores undersøgelse af vores genstand fremstilles så transparent som muligt: Hvis vi ikke lægger åbent frem, hvordan vi er kommet frem til vores konklusioner, vil der for det første være svært at gennemskue, hvordan vi er kommet frem til disse konklusioner. For det andet vil det også være svært at undersøge, om vi har været uærlige i vores tilgang til genstanden. Reliabilitet er et ord, der bruges meget indenfor forskning og betyder, at andre skal kunne undersøge om de resultater man har opnået, stemmer overens med virkeligheden. Dette begreb stammer fra det positivistiske, empiriske videnparadigme, og er ikke mulig at overføre direkte til en socialkonstruktionistisk undersøgelse, idet der ikke findes noget bagvedliggende i vores genstande, som vi kan undersøge. I stedet kan vi undersøge diskurser, som ligger til grund for vores kulturs specifikke forståelser af verden, og en sådan undersøgelse kan man ikke finde et facit på. Der kan være lige så mange vinkler som øjne der ser, og derfor skal vores undersøgelse også kun ses som et bud på hvad, der er på spil (Burr 2003: 158-159). Søndergaard forklarer således om sin egen undersøgelse af kønskonstruktioner: Det, jeg tilbyder, er en vinkling på social virkelighed i bevægelse, en vinkling læseren kan bruge som et afsæt for videreudvikling og generering af egne vinklinger (Søndergaard 1996: 12). Vi er
Mærket 9 inspirerede af denne indgangsvinkel og ser projektet som et forsøg på at lægge et snit over en problematik, der forhåbentlig ikke blot reproducerer kulturens allerede eksisterende konstruktioner og forståelser (Søndergaard 1996: 26). Denne rapport kan derfor heller ikke ses som objektiv viden om 'overvægt', men derimod som et videntilbud. Derfor er der også et højt krav om refleksivitet i socialkonstruktionistisk forskning. Refleksivitet har ikke én fast definition, men inspireret af Vivien Burr (2003), forstår vi begrebet som et krav til også at vende vores egne idéer og fremstillinger 'på hovedet'. Vi erkender derfor, at vores egne teoretiske og metodiske indgange til genstanden er en social konstruktion, og vi kan ligeledes heller ikke hævde den som 'mere sand' end andre vinkler på genstanden. Derudover ser vi det også som et vigtigt led i en fremstilling, der både søger refleksivitet og transparens, at vi åbent lægger vores forforståelser frem. Herved vil vi åbent lægge frem, at vi ikke kan sige os fri for at være farvet af at vi, grundet vores egne politiske holdninger eller menneskesyn, vil være tilbøjelige til at imødekomme de forståelser, der bliver fremtalt i diskursformation I frem for ditto i diskursformation II. Derudover ville det, med reference til først i afsnittet, også være 'snyd' at skrive, at vi er forskere uden at kommentere det yderligere: Vores undersøgelse bærer naturligvis også præg af, at vi er studerende og derved stadig er ved at lære at arbejde akademisk med problemstillinger (Burr 2003: 156-158). Overvejelser omkring fremstillingen Når vi behandler de diskurser, der er på spil i vores empiri, vil vi herved også uundgåeligt være medproducenter af en forestilling om, at der eksisterer en vigtig opdeling mellem 'overvægtige' og 'normalvægtige'. Det er netop disse konstruktioner, som vi søger at dekonstruere for at undersøge, hvilke handlemuligheder og følger
Mærket 10 dette har for det subjekt, der italesættes som anderledes. Sådanne konstruktioners konstitution af en særlig virkelighed, der priviligerer visse grupper frem for andre, har spændende teoretiske implikationer men endnu vigtigere bliver de også til materiel, fysisk og psykologisk virkelighed i subjekternes levede liv. I vores fremstilling er vi derfor opmærksomme på, at vi rent midlertidigt godtager denne konstruktion for at kunne undersøge den, idet det er svært at undersøge noget, man ikke har defineret. Dette er især interessant at tage i betragtning, når både forsker og den læser, vi har for øje, er en del af den kultur, som undersøges. Projektet bliver i den forstand også til en forhandling i sig selv, og i vores tilfælde kan det ses som et indlæg til opfordring af nye forståelser af 'overvægt'. Herved kan projektet i en vis grad også ses som politisk, men dette er ikke vores primære formål. Genstandens flygtighed Den viden der bliver italesat i vores empiri er derved også en social konstruktion baseret på de diskurser, der kæmper om at meningsudfylde vores kulturelle fænomen; 'overvægt'. De måder vi forstår fedt på i dag, de egenskaber vi tillægger 'overvægtige', er i et socialkonstruktionistisk lys både arbitrære og kontingente. Vi har eksempelvis ikke altid haft den forståelse af fedt, som vi har i dag. Derfor, skriver Søndergaard, er det vigtigt at gøre det kendte fremmed, for først her kan vi undersøge de indforståetheder, der ligger i vores kulturelle forståelser af 'overvægt' i Danmark i dag. Søndergaard mener nemlig, at man er nødt til at tage afstand fra sin genstand for at kunne undersøge den og gøre den til genstand for refleksion (Søndergaard 1996: 56).
Mærket 11 Fremstilling sprog som metode Vores teoretiske udgangspunkt samt vores position som medproducenter af viden fordrer ligeledes en overordnet overvejelse omkring det sprog, vi bruger i vores fremstilling. Da vi ikke ønsker blot at reproducere en allerede eksisterende kulturel forestilling om 'overvægt' som et særligt karakteristika ved det enkelte subjekt, vælger vi at benævne tegnet som 'overvægt', frem for ikke at markere ordet med ' eller frem for eksempelvis at benævne tegnet som fed. Dette gør vi for at pointere, at selvom kroppen rigtig nok har en specifik materiel udformning, så er vores forståelser af denne krop stadig socialt konstrueret. Sproget i projektet er således også en markering af vores teoretiske position. Analytisk fokus En del af metoden i en socialkonstruktionistisk undersøgelse er også at bestemme et analytisk fokus (Phillips & Winther Jørgensen 1999: 30). Dette handler først og fremmest om at vælge de teoretiske redskaber, der er relevante for undersøgelsen med genstanden i fokus. Derfor har vi valgt flere forskellige teorier, idet de hver især tilbyder forskellige blik på vores genstand. Vores fokus er at undersøge de selvforståelser og handlemuligheder, et 'overvægtigt' subjekt har. Men for at kunne sige noget om subjektet mener vi, at det er nødvendigt at starte med at undersøge diskurser, der netop tilbyder særlige forståelser af den gruppe mennesker, som vi har i centrum. Når vi på denne måde både arbejder på et abstrakt og på et konkret niveau, finder vi det vigtigt med et teoretisk apparat, der kan imødekomme en sådan undersøgelse.
Mærket 12 Teoriapparat Som nævnt fungerer socialkonstruktionisme først og fremmest som en form for ramme for vores projekt. Dette bliver tydeligt i Kapitel 3: Teoretisk blik, hvor vi præsenterer vores teoretiske tilgange og deres greb om subjektet. Vi trækker primært på Michel Foucault, Bronwyn Davies & Rom Harré samt på Vivien Burr og Dorte Marie Søndergaard. Men samtidig bruger vi som nævnt også andre teorier og teoretikere, som ikke alle kan siges at have en socialkonstruktionistisk tilgang som udgangspunkt. Alle bygger de dog på det grundlag, at de grundlæggende møder hinanden i deres fokus på, at mennesket forstår sig selv og bliver meningsfuldt i sociale sammenhænge. Et sted hvor forskellene dog kommer kommer til udtryk, er eksempelvis når der i in- og eksklusionsteori repræsenteret ved Dominic Abrams et all. er en forståelse af, at mennesket har et fundamentalt behov for at være sociale. Vores teoretikere med et overvejende socialkonstruktionistisk udgangspunkt vil dog ikke mene, at man kan tale om at mennesker har et indre behov, endsige essentialistiske følelser i det hele taget. Vores udfordring bliver herved i høj grad at lade vores socialkonstruktionistiske tilgange give plads til, at vores mere 'traditionelle' forståelser af subjektet kan hjælpe os med at sætte vores konstruerede subjekt ind i en konkret virkelig kontekst i Danmark i dag. Dette blik ønsker vi at integrere i projektet, fordi at vi ikke mener at man kan negligere, at subjektet rent faktisk oplever stigmatiseringer, eksklusion og marginalisering og påvirkes af dette.
Mærket 13 Kapitel 3: Teoretisk blik Introduktion Omdrejningspunktet for vores undersøgelse er de måder, hvorpå der tales om overvægtige mennesker i det offentlige rum i vores samfund i dag og hvilke implikationer dette har for det enkelte, 'overvægtige' subjekt. Denne undersøgelse har vi valgt at gribe an ud fra et overordnet socialkonstruktionistisk greb. Vi lader os derfor inspirere af socialkonstruktionistiske forståelser i vores måde at gå til vores genstand på, i vores forståelse af begreber som viden, sprog og normalitet med videre. En socialkonstruktionistisk ramme Socialkonstruktionisme er en overordnet betegnelse for en række forskellige teorier, ifølge Burr blandt andre dekonstruktionisme, poststrukturalisme og diskursanalyse, med et vist fælles ontologisk og epistemologisk fundament. Overordnet set er deres fælles udgangspunkt, at de ser på mennesket som et 'socialt dyr'. Ydermere tilbyder de radikale og kritiske alternativer til traditionelle teoretiske forståelser af verden indenfor de humanistiske og socialvidenskabelige felter, idet verden i en socialkonstruktionistisk optik anses for at være socialt konstrueret (Burr 2003: 1, 3). At den sociale verden konstrueres socialt og diskursivt betyder, at dens karakter ikke er determineret af ydre forhold eller givet i forvejen, skriver Louise Phillips og Marianne Winther Jørgensen (Phillips & Winther Jørgensen 1999: 14). Socialkonstruktionister har ligeledes det til fælles, at de forholder sig kritisk til de ting, vi tager for givet. I og med at alt i verden er konstrueret, er den forståelse af
Mærket 14 verden vi mennesker har forhandlet frem lige nu, at den blot er en ud af mange mulige (Burr 2003: 2-3, Phillips & Winther Jørgensen 1999: 14). Sandheder af universel karakter er derved ikke mulige indenfor en socialkonstruktionistisk forståelse, idet sandheder altid ses som foranderlige (Phillips & Winther Jørgensen 1999: 14). De opdelinger vi mennesker erfarer verden igennem forstås også som konstruerede, idet socialkonstruktionismen ikke anser disse opdelinger som noget virkeligt, der skulle ligge et sted bagved den verden vi ser (Burr 2003: 3). En fællesnævner indenfor socialkonstruktionisme er herved også, at den viden vi har om verden er historisk og kulturelt produceret verden er en konstruktion imellem mennesker (Burr 2003: 4). Søndergaard skriver: Kroppen eksisterer vi fødes og føder, æder og drikker, dør etc. Men pointen lyder: Vi har ingen akulturel adgang til nogen af disse funktioner. Der findes ingen akulturel eller rent biologisk adgang, ingen hverken prædiskursiv eller præ-praksisformidlet adgang til det kropslige, til det vi kalder natur. Vi møder det kropslige, det biologiske, naturen gennem vore diskurser og vore handlesammenhænge (Søndergaard 1996: 42). Et greb om diskurs I socialkonstruktionistiske tilgange til social psykologi ses sproget som et centralt element (Burr 2003: 46), idet sproget anskues som det primære redskab gennem hvilket, mennesker skaber mening med verden: Ved hjælp af sproget skaber vi repræsentation af virkeligheden, som aldrig bare er spejlinger af en allerede eksisterende virkelighed repræsentationerne er med til at skabe den, skriver
Mærket 15 Phillips og Winther Jørgensen (Phillips & Winther Jørgensen 1999: 17). Med dette siges, at vores forståelser af virkeligheden ikke kan ses som en virkelighed, hvor mening allerede eksisterer forud for sproget. Derimod skabes mening og virkelighed i sproget, i sociale interaktioner (Burr 2003: 48-49). Synet på sproget er i den forstand baggrunden for at se virkeligheden som socialt konstrueret. Dog er det heller ikke i sproget selv, at mening eksisterer (Burr 2003: 51). Grundlæggende forstås forholdet mellem sproget, vores koncepter om virkeligheden og de materielle objekter som verden udgøres af derimod som arbitrært: Fra et socialkonstruktionistisk synspunkt er der er intet bagvedliggende mønster, der determinerer, hvordan vi sprogligt kan udtrykke koncepters og objekters betydning og dermed konstruere virkeligheder. Betydning skabes og fastholdes kun igennem sociale konventioner, og derfor er vores forståelser af virkeligheden principielt altid til forhandling (Burr 2003: 53-56). Med udgangspunkt i et sådant syn på sproget kan diskurs forstås som en særlig udlægning af en del af virkeligheden. Diskurser kan derfor siges at være practices that forms the object of which they speak (Burr 2003: 64). Måden hvorpå subjekter fremtaler virkeligheden, refererer derfor til en bestemt forståelse af denne virkelighed, og afhængigt af hvilken forståelse der er i spil, udlægges der en ramme for mulige måder at handle og forstå virkeligheden på (Burr 2003: 54-56). Man kan derfor også sige, at diskurserne konstituerer virkeligheden (Burr 2003: 65). Nogle diskurser bliver dog forstået som en form for objektiv viden omkring den del af virkeligheden, de forhandler om deres konstruktioner af virkeligheden får udseende af at være 'sande': What we call knowledge then simply refers to the particular construction or version of a phenomena that has received the stamp of truth in our society (Burr 2003: 68). Når diskurser således fremstår som 'sande' eller
Mærket 16 som en form for 'sund fornufts' viden, har diskursen opnået en position som dominerende på sit felt deres forståelser forekommer 'naturlige' for subjektet (Burr 2003: 68). Diskurser skal herved ikke kun ses som abstrakte tankeformer eller lingvistiske repræsentationer af virkeligheden, men også som konstituerende i forhold til kulturens sociale strukturer og institutioner. Der er således tale om, at diskursen også manifesterer sig i subjektets daglige praksisser (Burr 2003: 75). For mange socialkonstruktionister ses denne organiseringen af det sociale liv i sammenhæng med Foucaults magtbegreb: Magt er en indlejret del i alle diskurser, og kan ses som en række komplekse mekanismer og processer, der konstant er i spil, skriver Dag Heede (Heede 2002: 38-39). Grundlæggende handler magt om produktionen af viden, og derigennem er magt en afgrænsning af subjektets muligheder for handling og forståelse (Burr 2003: 69). Dette kan også ses som en disciplinering af subjektet, og i den forstand er magt med til at opretholde diskursens virkelighedsbillede gennem en forestilling om normalitet (Foucault 2002: 199). Gennem magt konstrueres der også ulige magtforhold imellem de enkelte subjekter, idet diskurserne tilbyder subjekter særlige positioner 2, hvoraf nogle fremstår mere priviligerede end andre i forhold til organiseringen af de sociale strukturer. Sådanne magtforhold er afhængige af, at subjekterne ikke oplever magten som en synlig del af deres liv (Burr 2003: 73). Hierarkiseringen af subjekter er blot én side ved disciplineringsmekanismerne (Foucault 2002: 199), som vi vil uddybe igennem analyserne. Diskurs kan således ses som et begreb, der indeholder en forståelse af hvordan sproglige fikseringer af betydning mellem objekter og koncepter bliver til en social og fysisk virkelighed for subjektet gennem konkret praksis og organisering af de 2 Vi vil uddybe vores blik på subjektspositioner i afsnit 3.5 Subjektspositionering.
Mærket 17 sociale strukturer. Spørgsmålet om hvilke diskurser, der dominerer vores forståelser af virkeligheden bliver særdeles vigtige i forhold til subjektet, fordi det skaber rammerne for de selvforståelser og handlemuligheder, der gøres tilgængelige. Dog er det vigtigt at bemærke, at der aldrig kan være tale om en total fiksering af betydninger og mening, ligesom der altid eksisterer konkurrerende diskurser, der tilbyder modstand mod de dominerende virkelighedsforståelser. Der er således altid plads til forhandling, men med baggrund i magtens disciplinering og organisering af de sociale strukturer er forandring ikke let (Burr 2003: 78-80). En socialkonstruktionistisk identitetsforståelse Socialkonstruktionisme rummer som nævnt mange forskellige grene, og derfor er der heller ikke et samlet identitetsbegreb, vi kan gribe fat i. Eksempelvis vil ikke alle retninger tale om en identitet, men nærmere om et subjekt. Når det er sagt fremfører Burr imidlertid visse fællesnævnere omkring en subjektforståelse. På samme måde som verden er en social konstruktion, således er det vi mennesker er det også, og herved er hverken verden eller subjektet forankret i en naturlig essens, skriver Burr (Burr 2003: 104). En forståelse af hvem vi er, vil i stedet altid være afhængig af tid og sted, og på denne måde fordrer socialkonstruktionisme en mere opdelt og mangfoldig forståelse af subjektet. Derudover er socialkonstruktionister også enige om, at det psykologiske ikke er noget der foregår inde i subjektets hoved, som traditionelle psykologiske tilgange vil mene, men er i stedet noget der foregår i det sociale imellem mennesker. (Burr 2003: 104). Således er der i denne forståelse heller ikke plads til traditionelle psykologiske forståelser af individuelle menneskelige egenskaber, idet også disse ses som konstruktioner. Ifølge en socialkonstruktionistisk tankegang oplever det enkelte
Mærket 18 subjekt dog stadig eksempelvis personlighed, holdninger, følelser, motivationer, færdigheder og temperament. Men disse er ikke virkelige i den forstand, at de er egenskaber der sidder inde i mennesket, men opleves derimod autentiske igennem diskursiv praksis (Burr 2006: 105). Sådanne 'egenskaber' ses i stedet som en del af en kulturlig diskurs om mennesket, som vi kan kalde en diskurs om individualisme. Denne repræsenterer en forståelse af, at hvert enkelt menneske rummer dets helt egne unikke personlighed, som determinerer dette menneskes liv. Denne forståelse er altså i en socialkonstruktionistisk optik blot én konstruktion af, hvad det vil sige at være menneske i vores samfund (Burr 2003: 106). På denne måde mener Burr, at ordet identitet er en mere dækkende betegnelse frem for personlighed, idet identitet skabes socialt imellem mennesker og ikke kan forbindes med noget iboende det enkelte menneske. Burr skriver opsummerende: When you identify something [...] you give it an identity (Burr 2003: 106). Konstruktionen af vores identitet afhænger herved af vores interaktion med andre mennesker og de diskurser, der i disse sammenhænge er tilgængelige for os. Det socialkonstruktionistiske identitetsbegreb er på denne måde ret komplekst, idet den enkeltes identitet er sammensat af forskellige tråde, som Burr kalder dem (Burr 2003: 106). Disse tråde er vores kulturs specifikke forståelser af eksempelvis alder, klasse, etnicitet, køn og seksuel orientering, og er summen af alle de diskurser der siger noget om, hvad det vil sige at 'være' et bestemt køn i vores samfund, eller hvad det vil sige at 'have' en bestemt etnicitet. Det enkelte menneskes identitet konstrueres på denne måde igennem trådene, ud fra om det er af hankøn eller hunkøn, barn, ung eller gammel, homoseksuel eller heteroseksuel osv. De specifikke komponenter som trækkes ud af trådene, konstruerer tilsammen det enkelte menneskes specifikke identitet: We are the end product, the combination, of the particular versions of
Mærket 19 these things that are available to us (Burr 2003: 107). De forskellige komponenter som refererer til det specifikke subjekt har implikationer for subjektet afhængigt af de diskurser, de refererer til. Eksempelvis forbindes det at være gammel i diskurser om alder i vores kultur ofte med tab af hukommelse, status og magt, mens andre diskurser forbinder det med visdom og respekt. Men det er kombinationen af vores forskellige komponenter, der afgør hvem vi er (Burr 2003: 107). Men forskellige komponenter kan være problemfyldte for subjekter. Det kan være kombinationen af dem, men det kan også være gennem bestemte uheldige komponenter, som forstås negativt i vores kultur. Det enkelte subjekt kan imidlertid forsøge at udfordre denne bestemte forståelse af sin uheldige komponent ved at trække på nogle andre diskurser, som gør komponenten mere legitim og accepteret (Burr 2003: 109). Diskurser der på denne måde trækker på mere anerkendte diskurser er fordelagtige at bringe i spil i en forhandling, idet en diskurs som denne er en værdig modstander til de andre stærke diskurser (Burr 2003: 110). Dette har dog visse implikationer, som vi vil komme nærmere ind på i analyserne. Subjektspositionering Davies & Harré mener i tråd med det socialkonstruktionistiske identitetsbegreb heller ikke, at subjektet har en indre kerne som 'er dem'. Mennesket bliver derimod til som subjekt ved at indtage positioner igennem forskellige diskursive praksisser (Davies & Harré 1990: 46). Subjektspositioner kan være meget midlertidige og skifte hurtigt, nærmest være flydende, men kan også være langsigtede og vare hele livet, som eksempelvis positionen som 'søn' eller som 'kvinde', skriver Burr om Davies og Harrés positioneringsbegreb (Burr 2003: 119). Subjektet er imidlertid ikke fikseret i
Mærket 20 én position, idet subjektet både bliver konstitueret og genkonstitueret gennem de mange sociale praksisser, som de deltager i. Men det betyder dog heller ikke at hvert enkelt menneske er helt flydende det er nemlig den samme person som positionerer sig og forstår sig selv forskelligt i en samtale (Davies & Harré 1990: 46). Når subjektet indtager en subjektsposition, følger der bestemte måder at se på verden med (Davies & Harré 1990: 46). Det kan eksempelvis være et afgrænset sæt af koncepter, forestillinger, metaforer og fortællinger om sig selv, som Burr skriver (Burr 2003: 119). Dette bevirker at subjektet optager en følelsesmæssig tilknytning til subjekter, der er positioneret i lignende positioner, hvorved der skabes en form for tilhørsforhold. Det kan eksempelvis være i en position som 'arbejder'. Burr skriver endvidere om Davies og Harrés subjekt, at subjektet også udvikler en form for moralsk system, som indikerer hvad det er rigtigt og forkert for subjektet ud fra sin position (Burr 2003: 120): Our sense of who we are and what it is therefore possible and not possible for us to do, what it is right and appropriate for us to do, and what it is wrong an inappropriate for us to do thus all derive from our occupation of subject positions within discourse (Burr 1990: 120). Samtidig skriver Davies og Harré også, at mennesket i andre sammenhænge refererer til tidligere sociale begivenheder, de har været involveret. Dette både i form af det, der konkret er sket, men også i form af den enkeltes erindring af hvad der er sket (Davies & Harré 1990: 44). Herved bibringer personen sine egne personlige narrativer til nye situationer, og er derfor ikke 'fanget' i hver enkelt subjektsposition (Davies & Harré 1990: 48).
Mærket 21 På denne måde er verden ikke er ens for alle, for vi forstår og udtrykker verden, som eksempelvis kan være forhold som køn, klasse og vores egen identitet, meget forskelligt gennem de kategorier, som er tilgængelige for os igennem forskellige diskurser (Davies & Harré 1990: 45-46). De diskursive praksisser konstituerer herved mennesket på bestemte måder, men mennesket er hos Davies og Harré også i stand til at træffe valg. Det kan eksempelvis være ved at godtage en position, som tilbydes eller ved aktivt at forhandle nye positioner (Davies & Harré 1990: 62). På denne måde bliver det klart, at en forståelse af subjektet reelt set er meget kompleks i Davies og Harrés teori om positionering. Det, der er på spil for subjektet, er nemlig den konkrete situation det befinder sig i, men samtidig spiller de skiftende positioneringsmuligheder samt de subjektivt levede narrativer, med alle de metaforer, karakterer og plot subjektet har erfaret herigennem, også ind hver gang subjektet handler (Davies & Harré 1990: 52). De sociale strukturer som omgiver os er dermed determinerende i en vis grad på den måde, at diskurserne udstikker nogle rammer for subjektet, som subjektet kan forholde sig til og træffe valg i forhold til (Davies & Harré 1990: 45, 62). Hvert enkelt menneske er derved nødt til at gå ind på deres præmisser for at gøre sig genkendelig og acceptabel indenfor dem. Men det hele handler ikke bare om, at vi skal kende de sociale strukturers krav. Vi er nemlig også hver især ansvarlige overfor vores valg, fordi vi kan vælge imellem mange forskellige måder at handle på (Davies & Harré 1990: 52).
Mærket 22 Kapitel 4: Analysemetode Introduktion I dette kapitel vil vi fremlægge vores forskellige overvejelser og betragtninger i tilgangen til vores analyser, samt introducere brugen af den valgte teori. Dette indebærer en introduktion til, hvordan vi har opbygget vores analyser, og herefter følger en redegørelse for de to analysedele, som vi har valgt at dele vores undersøgelse op i. Men først en introduktion til vores genstand og vores empiri. Genstand og empiri Vores genstand i projektet er 'overvægt'. En psykologisk undersøgelse af 'overvægt' kan foregå på mange forskellige måder, eksempelvis hvilke psykologiske årsager der kan ligge til grund for at mennesker bliver 'overvægtige', eller hvordan et 'overvægtigt' menneske forstår sig selv. I vores greb om genstanden har vi valgt at gå lidt anderledes til værks, nemlig ved at se på hvordan omverden forstår den 'overvægtige', og hvilke implikationer disse forståelser kan have for et 'overvægtigt' menneskes forståelse af sig selv i verden. For at belyse disse problemstillinger bruger vi DR2 programmet Debatten som empiri, hvorved vi anskuer Debatten som et udtryk for forhandlinger på tværs af dominerende diskurser om 'overvægt'. Men hvorfor har vi valgt netop Debatten? Debatten sendes på DR2, som er en licensbetalt TV-kanal, som alle i Danmark i princippet kan se. 'Overvægt' er Debattens emne i det afsnit, vi har udvalgt, med overskriften Er fedme samfundets problem? (DR2 2010, Debatten (1)). Programmets officielle ambition er dybdegående journalistik, samt et indblik i de mest magtfulde stemmer omkring emnet (DR2 2010,
Mærket 23 Debatten (2)). I den forbindelse synes Debatten oplagt, fordi den er repræsentativ for flere diskurser. Ifølge Dag Heede er der visse mekanismer i samfundet, der tillader nogle diskurser at fremstå som sande frem for andre. En af disse mekanismer omhandler hvilke subjekter, der bruges til at repræsentere diskurserne (Heede 2002: 44). I Debatten trækkes der på eksperter fra hver deres felt, som på hver deres måde synes at blive tillagt en relativ magtfuld position i de dominerende diskurser om 'overvægt'. Det er blandt andet kendte kokke, forskere og politikere. Da vi primært ønsker at tage udgangspunkt i de dominerende diskurser omkring 'overvægt' virker Debatten oplagt, da den således bliver repræsentativ for dominerende, men også konkurrerende, diskurser. Vi har valgt at benytte debattørernes rigtige navne af den grund, at empirien er offentligt tilgængelig. I den forbindelse vil vi her kort nævne de forskellige deltagere samt deres baggrund for deltagelse i Debatten. Overordnet set er artikulationerne af tegnet 'overvægt' i Debatten delt op i to diskursformationer. De er fysisk organiseret således i programmet, at den ene formation placerer sig på venstre side i podiet og den anden formation placerer sig til på den højre. Vi har ligeledes valgt at dele dem op i samme klynger, fordi deres forhandlinger afstedkommer forståelser af en position som 'overvægtig', der refererer til en overordnet forståelse i den klynge de allerede er organiseret i. Den første formation rummer Claus Meyer, Lotte Heise, Anne-Birgitte Agger og Adam Price, mens den anden rummer Ole Thyssen og Ole Birk Olesen. Vi har valgt ikke at beskæftige os med Charlotte Bircow, Mette Frederiksen, Vivi Kier og Thorkild Sørensens udtalelser. Disse valg bunder i, at vi er interesserede i at undersøge nogle overordnede, dominerende artikulationer, hvorved kompleksiteten og nuancerne i dette projekt desværre må vige for enkelheden og dybden.
Mærket 24 Vært Diskursformation I TV-kok Tidligere model Leder for Madhuset i København TV-kok Diskursformation II Filosof Folketingskandidat for Liberal Alliance Endvidere medvirker Slankecoach Socialpolitisk ordfører, Socialdemokraterne Sundhedsordfører, Det Konservative Folkeparti Genforsker og leder for Dansk Center for Fedme Clement Kjersgaard Claus Meyer Lotte Heise Anne-Birgitte Agger Adam Price Ole Thyssen Ole Birk Olesen Charlotte Bircow Mette Frederiksen Vivi Kier Thorkild Sørensen Fremgangsmåder i analyserne Vi har som nævnt valgt at dele vores analyse op i to hoveddele for at gøre undersøgelse bliver mere gennemskuelig. Vi starter ud med et overordnet blik på diskurserne i Analyse Del I - et blik på diskurserne. Disse analyser fungerer som udgangspunkt for Analyse Del II et blik på subjektet, der ser på de implikationer subjektspositionerne afstedkommer.
Mærket 25 Analysemodel for Analyse del I et blik på diskurserne Første analysedel opererer på et mere abstrakt niveau, og analyserer hvilke forståelser, der er på spil omkring det 'overvægtige' subjekt i Debatten, herunder identificering af vigtige diskurser og udtrækning af mulige subjektspositioner, der tilbydes de 'overvægtige'. I problemfeltet nævnte vi, at motivationen for vores undersøgelse er tanken om, at mening i verden er sprogligt konstituerede sociale konstruktioner, og vores første opgave i analyserne er på denne måde at åbne op for idéen om, at den kulturelle italesættelse af verden ikke er den eneste mulige vi vil forsøge at gøre det kendte fremmed, som Søndergaard skriver (Søndergaard 1996: 56). Herved er vi inspirerede af Søndergaards forståelse af dekonstruktionisme (Søndergaard 1996: 56), og med det mener vi rent konkret at undersøge hvad der er på spil hvad tales der om, hvad tales der meget om og hvad tales der ikke om? Hvilke diskurser og ord konnoteres 'overvægt' til, hvordan beskrives forståelsen af det overvægtige menneske og hvordan forstås overvægt i det hele taget? Dette er hovedfokus i Analyse del I et blik på diskurserne, med det mål af identificere 'de vigtigste' diskurser og 'de vigtigste' subjektspositioner, der bliver tilbudt det 'overvægtige' menneske. Med vigtigste mener vi de forståelser, der ser ud til at være særligt meget på spil, enten ved at blive italesat i forbindelse med nogle diskurser der er særligt magtfulde i vores samfund, eksempelvis diskurser om kultur, om natur eller om videnskab, eller bestemte forståelser der slet og ret bliver italesat igen og igen (Søndergaard 1996: 16). Til dette lader vi os ydermere inspirere af en diskursforståelse, repræsenteret ved Burr (2003) og Søndergaard (1996) i vores valg af nedslagspunkter.
Mærket 26 Nedslagspunkter Vores to overordnede diskursformationer er vores udgangspunkt for den videre analyse. Da projektets fokus ikke er en fyldig diskursanalyse af vores empiri, har vi desuden udvalgt visse temaer frem for andre i forhold til deres repræsentationer af selve objektet 'overvægt' og subjektet 'den overvægtige'. Fravalgte diskurser er eksempelvis diskurser om børn og institutioner, og vi fokuserer i stedet på temaer som ansvar og vilje eller social arv. Sådanne skæringer skal ses i forhold til at bibeholde et fokus i projektet. Vores teoretiske tilgang til første analysedel kan derved virke meget løs, men dette er intenderet. Inspireret af Søndergaard mener vi nemlig, at det er vigtigt at have løse begreber. Dette gør det nemmere at gribe de forståelser der er på spil, eller virkelighedens kaos som Søndergaard skriver, i vores empiri, frem for hvis vi havde nogle meget stramme begreber, som skulle tvinges ned over empirien (Søndergaard 1996: 25). Noget korrekt snit kan man vi altså ikke diskutere os frem til. Det man i stedet kan sige er, at snittene her er gode nok. Gode nok til hvad? Jo, gode nok til at fungere som udgangspunkt for interessante analyser [ ] Man kunne have valgt at gå ind imellem fænomenerne på måder, som ikke i nogen særlig grad havde givet os mulighed for at fremvise konstruktionerne på nye måder, men i stedet havde overladt os til den kulturelle tænknings indforståetheder (Søndergaard 1996: 26). Vi har endvidere valgt at bevare et blik på både diskursformation I og diskursformation II, da de begge synes at repræsentere modstridende forståelser af positionen 'den overvægtige'. Vi mener, at det er vigtigt at gøre det klart, at der ikke
Mærket 27 kun er tale om én dominerende diskurs, da de konkurrerende konstruktioner tilbyder forskellige forståelser og positioner, og heraf kan det følge, at der er forskellige konsekvenser for selve subjektet. Vi ønsker at bevare denne nuancering i forhold til en forståelse af de konkrete forhandlinger af virkelighed, der har vist sig at være på spil i Debatten. I forhold til de teoretiske problematikker, vi vil komme ind på i Analyse Del II et blik på subjektet, vil vi dog primært tage udgangspunkt i forståelser, som begge diskursformationer deler. Analysen vil vise, at det særligt er på disse punkter, at der er noget på spil for subjektet. Analysemodel for Analysedel II I Analyse Del II et blik på subjektet forholder vi os mere konkret til de italesættelser, vi har indrammet i Analyse Del I et blik på diskurserne. Vi undersøger her, hvilke følger dette har for subjektets forståelse af sig selv og mulighederne for handling. Her introducerer vi flere begreber, som stammer fra andre teorier end vores socialkonstruktionistiske ramme. Derfor bruger vi heller ikke en allerede eksisterende 'objektiv' analysemodel, men søger at benytte teorierne på en måde, så de både supplerer og stiller spørgsmål til hinanden i forhold til de problemstillinger, som dette projekt søger at belyse. Socialkonstruktionisme fungerer herved som vores udgangspunkt for vores teoretiske og metodologiske ståsted, og en ren socialkonstruktionistisk tilgang er fordelagtig i vores første analysedel, hvor vi undersøger det mere abstrakte (Burr 2003: 182). Men socialkonstruktionisme kommer lidt til kort, når vi arbejder på et rent subjektsniveau, idet der er en tendens til at overse subjektet ved at fokusere på det som en brik i diskursernes spil. Men subjektet lever jo, det agerer dagligt og det oplever følelser som virkelige. Med socialkonstruktionisme kan vi beskrive hvordan
Mærket 28 subjektet bliver meningsfuldt i det sociale, samt hvilke rammer og muligheder der udlægges for det, men det er svært at forstå, hvorfor subjektet reagerer og oplever følelser som det gør med baggrund i det sociale. Vi har simpelthen svært ved rigtig at sige noget om subjektet på et subjektsplan fra det perspektiv, vi anlægger. Herved har vi dog ikke helt smidt socialkonstruktionismen væk i denne analysedel, idet vi stadig benytter os af Søndergaards begreber kulturel orden og et værdigt individ, Michel Foucaults begreb om disciplinering og normalitet og Burrs begreber om komponent og undertrykkelse. Tæt forbundet med socialkonstruktionisme finder vi Bronwyn Davies og Rom Harré, som introducerer et begreb om subjektspositioner. Endvidere har vi tilladt os at benytte Stuart Hall med hans begreber om den anden og stereotyper og stigmatiseringsteori fra Dominic Abrams et al., herunder blandt andet stigmabaseret eksklusion og strategier for inklusion.
Mærket 29 Kapitel 5: Analyse del I et blik på diskurserne Et samlet udgangspunkt Meget er på spil på tværs af artikulationer omkring tegnet 'overvægt' i Debatten. I diskursformation I forsøges en position som 'overvægtig' forhandlet frem gennem utrolig mange diskurser. Disse har mere karakter af et sammenfiltret knudepunkt frem for tydeligt organiserede diskursive indlæg, og er til tider indbyrdes modstridende. I diskursformation II synes artikulationerne at være mere ordnede, og 'overvægt' italesættes gennem færre, men mere magtfulde diskurser. Overordnet set forhandles der særligt på tværs af to temaer i forbindelse med 'overvægt' i Debatten: Et spørgsmål om, hvem der har ansvaret eller bærer skylden for, at den 'overvægtige' er blevet 'overvægtig' og i forlængelse af dette, hvem der har ansvaret for at løse problemet. Disse diskurser er på sin vis 'kunstigt' opstillet ud fra Debattens tema, Er Fedme Samfundets Problem, men dette fokus ser ud til at afspejle nogle generelle måder, man taler om 'overvægt' på i samfundet. De to diskursformationer forhandler til fordel for vidt forskellige forståelser af disse temaer, men det er imidlertid interessant at bemærke, at der ikke stilles spørgsmål til om 'overvægt' er et problem. Der er således en meget tydelig konsensus imellem begge diskursformationer om, at det 'at være overvægtig' helt grundlæggende er et problem. Dette kan synes som en banal pointe, men fraværet af forhandling om 'overvægts' overordnede værdi kan med et diskursanalytisk blik ses som et udtryk for, at denne forestilling om 'overvægt' anses for at være en fælles viden. Med viden menes her
Mærket 30 netop, at forestillingen om 'overvægt' forekommer så 'naturlig' eller 'objektiv' sand, at ingen af deltagerne i programmet stiller spørgsmålstegn ved denne grundlæggende forståelse. 'Overvægt' som pr. kulturel definition koblet til noget anderledes i en negativ forstand sætter derved rammerne for hvilke forhandlinger om dets betydning, der overhovedet forekommer som mulige for deltagerne i Debatten. Negative koblinger til 'overvægt' Forestillingen om den 'overvægtige' er således heller ikke neutral. Dog forhandles denne positions værdi frem gennem koblinger til et utal af andre diskurser, hvor 'overvægt' konnoteres negativt, og ikke gennem direkte beskrivelser af selve 'den overvægtige'. I diskursformation I knyttes det 'overvægtige' subjekt til en mangfoldighed af betydninger, eksempelvis italesættes det som én der ikke har noget overskud, som har mistet kontrollen og som ikke er attraktiv. Forestillingen om 'den overvægtige' kobles sammen med en diskurs om livsstil og livskvalitet: Som 'overvægtig' lever man et fysisk usundt liv med angst det er i det hele taget ikke særligt sjovt at være 'overvægtig'. Som Anne-Birgitte Agger siger i forbindelse med at forhindre, at flere og flere bliver 'overvægtige': Ud over at de får et bedre liv, det er sjovere. Særligt negativt i forhold til en position som 'overvægtig' er, at der trækkes på en lægevidenskabelig diskurs om sundhed, hvor 'overvægt' knyttes til livsfarlige sygdomme. Et eksempel er fra den første kommentar i programmet, der stammer fra Lotte Heise: Jeg vil bare sige, at jeg måske godt tror, at du kan finde et par læger som vil sige, at det måske ikke er det bedste, hvis folk har et problem med f.eks. kolesterol eller deres vægt i al almindelighed. Sådanne koblinger imellem sundhed, lav livskvalitet, tabt kontrol og positionen som 'overvægtig' kan ses som kulturelt
Mærket 31 legitime forståelser med baggrund i den grundlæggende, fælles kulturelle viden om 'overvægt'. Det er netop forståelser af 'overvægt' der pointerer, at dette er et stort problem for subjektet. Tilsvarende knyttes der negative forestillinger til positionen som 'overvægtig' i diskursformation II, men her gennem en diskurs omkring mennesket som ultimativt ansvarlig for egne handlinger. Eksempelvis siger Ole Thyssen: Det jeg har imod det, det er, at det er mere et menneskesyn [...] hvis du så kommer til lægen så er det hans pligt at sørge for at du, uden at det gør ondt, bliver slank som en mynde. Eller som Ole Birk udtrykker det Og de skal danne skole for hele samfundet? Altså, vi skal indrette hele samfundet for de 10 % der ikke kan finde ud af det? I disse artikulationer ligger der således en tendens til at se på 'overvægtige' som værende uretfærdigt belastende for det øvrige samfund, ligefrem til en grad hvor det indikeres, at det ikke bør være ustrafbart at vige udenom eget ansvar for eget problem. Selvom det således er tydeligt, at de to diskursformationer trækker på forskellige diskurser, deler de også en grundlæggende forståelse af det 'at være overvægtig' som negativt og belastende både for subjekt og for samfund. Normative udgangspunkter for forståelsen af 'overvægtige' Det er også vigtigt at lægge mærke til, at de forskellige diskursive indlæg alle stammer fra subjekter, der ikke umiddelbart selv tilbydes en position som 'overvægtig'. For det første knyttes der et særligt kropsligt tegn til positionen som 'overvægtig' i begge diskursformationer. Både Lotte Heise og Ole Thyssen koder således 'overvægt' til kroppen gennem en gestik, der henviser til mavens størrelse som ualmindelig stor. De fleste af deltagerne i Debatten har ikke en sådan krop og de få, der muligt kunne blive tilbudt en position som 'overvægtig' med begrundelse i
Mærket 32 deres fysiske udseende modsætter sig denne position gennem sproglige vendinger. Eksempelvis kunne Thorkild Sørensen muligvis blive set på som 'overvægtig', men han tager afstand til denne position ved at tale om de 'overvægtige' som en gruppe, han er distanceret fra: Vi prøver at finde ud af hvad årsagen til fedme er. Vi er ikke færdige med arbejdet. En del af arbejdet har fortalt os at den arvemasse vi har modtaget gennem generne fra forældrene spiller en væsentlig rolle. Det interessante er her, at Thorkild Sørensen netop taler ud fra sin position som forsker og ekspert frem for at indtage en position som 'overvægtig', som hans krop ellers godt kunne gøre tilgængelig. Forestillingerne om 'overvægt' der repræsenteres af begge diskursformationer, forhandles således frem fra positioner, der hævder sig selv som normative, og som ser ud på de 'overvægtige' som anderledes. Disse indlæg refererer således tilbage til nogle gængse kulturelle forestillinger om 'overvægt' og 'overvægtige', og stemmerne kan derfor ses som repræsentative for magtfulde og dominerende diskurser. Dette understreges også, idet de forskellige deltagere alle netop indtager positioner som eksperter på deres område. En forestilling om ansvar og kontrol Som tidligere nævnt trækkes der særligt på diskurser om ansvar, når der tales om 'overvægtige' i Debatten. På dette område er der både forskelle og ligheder på tværs af de to diskursformationer. For diskursformation II er svaret på spørgsmålet om ansvar klart: De skal selv kunne bestemme hvad de spiser, og hvis de så spiser for meget så siger jeg fint nok, det er ikke forbudt at spise for meget, men det er ikke andres end din egen skyld, siger Ole Thyssen. Denne artikulation knytter sig til den overordnede diskurs, som
Mærket 33 Ole Thyssen og Ole Birk trækker på. Det er en diskurs om en særlig menneskelig natur, der gør det muligt for subjektet at bestemme over sit eget liv og sin egen krop. Der lægges særligt vægt på en forestilling om vilje: Ole Thyssen siger, Det man jo glemmer, det er, at vi jo er mennesker der har den fordel, at vi har vilje. Men da 'overvægt' netop knyttes til skyld og at spise for meget, bliver 'overvægtige' i forbindelse med den almenmenneskelige evne til at vælge, talt frem som subjekter, der er forfejlede på dette område. Som Ole Thyssen siger, Nej, de kan ikke finde ud af det. 'Overvægt' er således også en problematik, der gennem denne diskurs lokaliseres som tilhørende og skabt af det individuelle subjekt. I diskursformation I kobles der et helt sæt af diskurser til spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for, at den 'overvægtige' er blevet sådan. Særligt vigtige er diskurser om social arv og miljø, der fremtaler en forestilling om, at subjektet tildels er determineret af sin sociale situation. Som Anne-Birgitte Agger siger, Men socialt set så er der faktisk en slagside omkring det her med fedme. Og det er altså ikke børnenes skyld, at de vokser op i nogle miljøer hvor man ikke har overskud. Diskursen om social arv- og miljøs indflydelse på risikoen 3 for at blive 'overvægtig' kobles sammen med, at samfundet har et medansvar i denne problematik. Forhandlingen til fordel for en forståelse af 'overvægt' som i en grad knyttet til det sociale domæne hænger sammen med en forestilling om, at der er noget galt med den kulturelle indstilling til mad: du negligerer at vi faktisk har nogle kæmpe store fælles udfordringer i forhold til både fedme, men også madkultur, eller omsorg for de svageste, siger Agger som svar på Ole Thyssens forhandling for at ansvaret singulært tilhører den enkelte. Når den 'overvægtige' således sættes i en kategori, der kaldes de svageste, 3 Vi vælger her at bruge det negativt konnoterede ord for mulighed for at pointere, at der ligger denne medbetydning i forestillingen om 'overvægt'.