Mandagmorgen 13 Mere end hver anden EU-borger vil i løbet af i år blive berørt af strejker i det offentlige De offentligt ansatte er utilfredse med løn og arbejdsvilkår Sammenstød om nedskæringer og effektiviseringer Europas finansministre pressede af stigende udgifter Konflikter vil lamme Europa europas offentligt ansatte er en krudttønde, som bare venter på at eksplodere. Det netop afsluttede 27 var et år, hvor borgerne i mange europæiske lande oplevede, hvordan utilfredsheden blandt sosu-assistener, sygeplejersker, lærere m.fl. førte til markante konflikter. Frankrig, Italien og Portugal blev ramt af generalstrejker. I Irland arbejdede sygeplejerskerne efter reglerne i 14 uger, i Finland afleverede 12. sygeplejersker deres opsigelser, og i Grækenland gik alle ansatte i den offentlige administration hjem. Og her i 28 ser det på ingen måde ud til at blive bedre for borgerne. Tværtimod forventer flere iagttagere, at mere end halvdelen af EUs borgere 26 millioner mennesker på et eller andet tidspunkt vil blive berørt af strejker inden for det offentlige i løbet af i år. Det vurderer bl.a. Richard Pond, som er analytiker med speciale i kollektive offentlige overenskomster hos den europæiske føderation af fagforeninger for offentligt ansatte i Bruxelles, European Federation of Public Service Unions, (EPSU): Der bliver højst sandsynligt problemer i en række europæiske lande. Vi står over for en konflikt i de fire største EUlande (Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Italien, red.), og det betyder, at mere end halvdelen af Europas borgere vil blive berørt af strejker og konflikter i den offentlige sektor i det kommende år. Overalt er det ved at bygge op til konflikter. Man kan se det i Frankrig og i Portugal, eller tag Italien, hvor der allerede var generalstrejke i midten af 27. I Storbritannien er fagforeningerne ved at koordinere en aktion. Der er en betydelig vrede i sundhedssektoren, hvor lønstigningerne sidste år var mindre end inflationen. Det samme gælder i Tyskland, hvor man ikke fik lønstigninger, men kun et engangsbeløb udbetalt. Og det var selvom, man øgede arbejdstiden for offentligt ansatte, siger Richard Pond. Fælles for de mange europæiske konflikter mellem de offentligt ansatte og deres arbejdsgivere er en dybtliggende utilfredshed med løn og arbejdsvilkår. Overalt anser de offentligt ansatte, at de behandles dårligere end deres kolleger i det private. Kravene om større lønninger og bedre vilkår som f.eks. pension, arbejdstid, sygesikring m.m. har allerede fremkaldt bekymrede rynker hos en stribe af finansministrene i EUlandene. For i sidste ende er det dem, der skal afgøre, hvor mange penge der er til rådighed, og hvordan pengene skal bruges. Det seneste års begivenheder i Italien regnes overalt i EU som et klokkeklart eksempel på, hvordan situationen ikke skal behandles. I Italien blev der i juni sidste år indgået en kollektiv overenskomst, som i gennemsnit ville give de offentligt ansatte en lønstigning på 1 euro om måneden. Men efterfølgende meddelte finansminister Tommaso Padoa-Schioppa, at han ikke ville finde de 6 millioner euro, som det ville koste på den italienske finanslov at finansiere overenskomstløfterne. Resultatet blev en strejke blandt tre millioner offentligt ansatte den 26. oktober. Se figur 1. Forhandlinger kører stadigvæk og risikerer at lamme Italien senere i år. Og Tommaso Padoa- Schioppa er ikke den eneste finansminister, som står med et dilemma. I de kommende år vil vi se mere pres på de offent- Tikkende bombe 26 millioner EU-borgere risikerer i år at blive ramt af strejker blandt offentligt ansatte.
14 Mandagmorgen MM Offentligt ansatte - en europæisk krudttønde Status over overenskomstforhandlinger og konflikter i udvalgte europæiske lande Irland Social- og sundhedsassistenterne fik i 27 en aftale om en 1 pct. lønstigning over 27 måneder. Aftalen hedder Towards 216. De lavest lønnede fik yderligere,5 pct. Kommunalt ansatte og lærere fik en identisk aftale. Sygeplejersker ville have lønstigninger på 1 pct., men fik dem ikke. De får lønnen justeret normalt. En 14 uger lang konflikt, som gik ud på at arbejde efter reglerne (altså ingen overtid), blev afsluttet i maj. Resultatet blev en nedsættelse af arbejdstiden på 1,5 timer om ugen - indkomstneutral. Sygeplejerskernes fagforeninger har nægtet at være med I Towards 216-aftalen. Storbritannien Der er udsendt strejkevarsel efter et udspil fra den offentlige arbejdsgiver med lønstigninger på 1 pct. om året fra 28-21. Et udspil, som reelt ville betyde, at 4 pct. af de offentligt ansatte ikke ville få nogen lønstigning overhovedet i 28. Holland Aftale for de offentligt ansatte i 27. Lønstigning på.7 pct. fra 1. Juni 27, 1.5 pct. fra 1. Juni 28 og.4 pct. fra 1. Januar 29. Den særlige ordning med en ekstra månedsløn i december øges fra 4,5 pct. til 6,8 pct. af lønnen. (den 13. månedsløn). Det giver samlet en strukturel lønstigning på 6,4 pct. Aftalen blev suppleret med løftet om 1. nye uddannelsespladser i social- og sundhedsvæsenet. Den del af aftalen koster det offentlige 235 millioner euro. Frankrig Frankrig blev ramt af strejke den 18. oktober. Otte fagforeninger for offentligt ansatte organiserede strejke den 2. november. Præsident Nicolas Sarkozy har planer om store reformer for de offentligt ansattes vilkår. Forventningen er, at der bliver omfattende strejker i løbet af 28. Spanien Stor konflikt i 26 for social, sundhed og sygeplejersker. Sluttede med en aftale, som blandt andet gav øget ferie og en ordning sådan, at der arbejdes færre timer i sommerperioden. For visse kategorier 35-timer - for andre 3 timer. Portugal Portugal er truet af strejker. Den 18. oktober var der den første strejke. Pga. manglende bud på øget løn var der den 3. november generalstrejke. De offentligt ansatte kræver en lønstigning på 5,8 pct. i 28. Italien Demonstrationer ved Sundhedsministeriet, efter at sundhedsminister Turco har sagt, at han ikke vil godkende den kollektive overenskomst, som blev indgået i juni. 26. oktober var der strejker blandt tre millioner offentligt ansatte. Manglende penge på budgettet til at betale de ønskede lønstigninger. Aftalen ville give lønstigninger på gennemsnitligt 1 euro om måneden. Finansministeren nægter at afsætte penge til den offentlige overenskomst, som staten indgik i juni. Slovenien Sidste år var der strejke blandt de offentligt ansatte og demonstration med 7. deltagere. Det var den største demonstration i Slovenien i 15 år. Der er trusler om strejker og arbejdsnedlæggelser i januar, hvis kravet om en lønstigning på 3,5 procent ikke honoreres. Inflationen i Slovenien er på 5,1 pct. og gennemsnitslønnen 1.26 euro. Kilde: Mandag Morgen.
Mandagmorgen 15 Finland Den 18. november blev der indgået en aftale med sygeplejersker og sundhedspersonale. Det skete efter trussel om masseopsigelser fra 12. sygeplejersker. Der er tale om en fireårig aftale, som giver lønstigninger på 22-28 pct. Der betales et engangsbeløb i december på 27 euro. Andre offentligt ansatte i andre job får en lønstigning på 11,7 pct. over to år. Tyskland Tyskland forventes at blive ramt af strejker blandt de offentligt ansatte. PÅ et forhandlingsmøde den 17.-18. december krævede de offentligt ansatte en lønstigning på 8 pct. - dog mindst 2 euro. De offentlige arbejdsgivere afviser dette. Polen Den 21. maj sidste år var der generalstrejke. Hele sommeren 27 var der slagsmål, hvor både læger og sygeplejersker har protesteret over lønniveauet. Sygeplejerskernes lønkrav er en 3 pct. lønstigning. De truer med ellers at tage job i andre EU-lande. Østrig Lønaftale indgået i december. De offentligt ansatte får udbetalt et engangsbeløb på 175 euro (1.3 kr). Aftalen indebærer en lønstigning på 2,7 pct. over tre år. De lavest lønnede på 3,8 pct. Slovakiet Her har lønstigningerne blandt sygehuspersonale været lavere end i landets andre sektorer. Derfor blev der afsagt strejkevarsler med krav om lønstigninger på 3 pct. - inspireret af nabolandet Polen. Det endte med en lønstigning på 2 pct. En del sygehuspersonale truede med at tage job i Østrig. Grækenland Generalstrejke blandt offentlige ansatte i maj i år. En række krav blev fremført. Forbedret sygesikring for de offentligt ansatte, højere mindsteløn, fælles status for offentlig ansættelse m.m. Lønstigningen var formelt på 3,5 pct., men reelt på 2,2 pct., da de 3,5 pct. ikke dækker over hele løndelen. lige finanser, samtidig med at der vil komme mere pres for at få højere lønninger i den offentlige sektor. Spørgsmålet er, hvorvidt finansministrene vil tage de svære diskussioner. En del af kontinentet har haft nogle år med signifikant vækst og tilhørende inflation. Derfor kan man også forvente, at der vil komme store lønkrav. Her er det spørgsmålet: Vil finansministrene tage de tunge beslutninger, eller vil de give efter, spørger Fabian Zuleeg, politisk senioranalytiker ved EU-tænketanken European Policy Centre. Han vurderer, at det mest sandsynlige bliver en mellemting, og så spår han, at de mest signifikante konflikter formentlig bliver i lande som Frankrig og Italien Behov for reformer Udover diskussioner om løn og arbejdsvilkår står finansministrene og de offentligt ansatte over for en anden enorm udfordring. Den demografiske udvikling betyder nemlig, at der samtidig er behov for strukturelle reformer i den offentlige sektor. Bag ved lønkravene ligger et andet spørgsmål, som vi vil komme til at se i mange lande. Den service, som leveres af både kommuner og regioner, skal til at være meget mere effektiv og skal indrettes, så den kan fungere med færre ansatte. Og det bliver meget svært at få en aftale om en sådan udvikling, siger Fabian Zuleeg. Tyskland er et af de lande, hvor den store koalitionsregering i det forgangne år forsøgte at tage hul på diskussioner om mere strukturelle reformer. I stedet for lønstigninger til de offentligt ansatte fik medarbejderne udbetalt en engangssum. Samtidig blev arbejdstiden for nogle sektorer hævet Noget for noget Finansministrene i Europa vil ikke kun øge lønnen i den offentlige sektor. De kræver også store reformer.
Mandagmorgen 17 med halvanden time om ugen. Udadtil synger finansminstrene i Europa den samme sang. De appellerer til økonomisk ansvarlighed, peger på, at Europa er på vej fra højkonjunktur mod lavere vækst og opfordrer fagforeningerne for de offentligt ansatte til at være moderate i deres lønkrav. Men argumentet bider ikke rigtigt på: Det, som nogenlunde redder situationen, er, at det offentlige har lidt flere penge. Men det er et åbent spørgsmål, om det klogt at bruge de ekstra penge, som er kommet ind i skat til højere lønninger? Det kan være svært at forklare borgerne, at der bruges flere penge på den offentlige sektor, men at det ikke har nogen effekt på servicen, for pengene går i stedet til højere lønninger til de ansatte, siger Fabian Zuleeg. Mere mobilitet Ser man på konflikterne i det forgangne år og på udviklingen i lønningerne hos de offentligt ansatte i Europa, er det de offentligt ansatte fra de nye medlemslande i Central- og Østeuropa, som har haft den mest positive lønudvikling. Og ser man på de gamle medlemslande, er de offentligt ansatte fra Danmark dem, som har haft den mest positive lønudvikling gennem de seneste par år målt i forhold til deres kolleger fra andre EU-lande. Se figur 2. De danske lønstigninger kan dog ikke måle sig med udviklingen i nogle sektorer hos flere af de nye medlemslande. For eksempel har de polske sygeplejersker fået en lønstigning på 3 pct. det samme gælder deres kolleger i Rumænien. Det er klart, at det har betydning for lønnen i Centralog Østeuropa, når der er rift om arbejdskraften i disse lande. For øjeblikket er det primært NHS (det britiske sundhedsvæsen, red.), som dræner sundhedsvæsenerne i de øvrige EU-lande. Ellers har mobiliteten ikke været så stor endnu, fordi EU-landene har haft begrænsninger på mobiliteten, siger Fabian Zuleeg. Der, hvor lønnen stiger, er i Østeuropa. Her er regeringerne under pres på grund af immigrationen til Vesteuropa. I flere lande som Rumænien, Polen og Estland har de offentligt ansatte fået store lønstigninger, siger Richard Pond fra EPSU. Fabian Zuleeg tror, at den udvikling med større bevægelighed blandt visse offentlige ansatte vil vokse, når EU-landene begynder at fjerne barriererne for arbejdskraftens frie bevægelighed. I dag har næsten alle EU-lande gjort det svært for arbejdstagere fra Central- og Østeuropa at tage job i de gamle EU-lande. Men de restriktioner falder snart bort, og det kan få betydning for flere andre sektorer. Når grænserne for mobiliteten forsvinder, vil vi se en række andre offentlige, lavere lønnede job, som formentlig vil blive besat af folk fra andre lande. Det kan f.eks. være renovationsarbejdere, vurderer han. Nyt indre marked Udover den frie bevægelighed for arbejdskraft er der også et andet europæisk initiativ, som kan føre til betydelige ændringer af den offentlige sektor og den måde, den fungerer på. I dag er et stort antal sociale ydelser og aktiviteter ikke omfattet af EUs regler omkring det indre marked, og ydelserne er fritaget fra EUs konkurrenceregler. Men forholdene er under forandring. Gennem de seneste to årtier er flere traditionelle offentlige sektorer gradvist blevet udsat for fri konkurrence, reglerne for det indre marked eller er sågar blevet helt privatiserede. Det gælder områder som transport, energiforsyning, post og telekommunikation. Også nye områder kan være på vej. Siden 1996 har Europa- Kommissionen ført en offentlig diskussion og konsultation med EUs medlemslande om, hvorvidt der skal være EU-regler for dele af de serviceydelser, som det offentlige leverer. I den nye Lissabon-traktat er der indføjet en protokol, som handler om emnet. Europa-Kommissionen er meget forsigtig og understreger, at det nationale system med offentlig finansiering af sociale ydelser ikke skal ændres. Men samtidig peger Kommissionen på, at flere områder fint kan udsættes for konkurrence og privatiseres, uden at det ødelægger det grundlæggende i finansieringen af systemet. Blandt andet har Kommissionen kig på udviklingen inden for sundhedssektoren, hvor stadig flere private aktører er indblandede. EU-aktiviteter på dette område forventes at blive genstand for yderligere strejker og aktioner. Hos den europæiske føderation af fagforeninger for offentligt ansatte har ledelsen truet med europæiske strejker hvis Kommissionen ikke fremsætter et egentligt direktivforslag som får til formål at beskytte de offentlige serviceydelser. Kommissionen afventer med at fremsætte forslag, indtil den nye traktat er trådt i kraft den 1. januar 29. Ole Vigant Ryborg or@mm.dk MM Danmark bedst i EU Gns. lønstigninger til offentligt ansatte i henholdvis 26 og 25, pct. Estland 13,8 9,5 NMS 9,8 6,9 Danmark 8,6 5,3 Slovakiet 6, 5, Bulgarien 6, 5, Irland 5,5 5,3 EU27 5,4 4,1 Alle lande 5,4 4, Ungarn 5,1 6, Spanien 4, 2,9 Norge 4, 3,4 3,9 Tjekkiet 5,5 Italien 3,5,5 3,3 Luxemborg 3,5 EU15 + Norge 3,1 2,6 3, Storbritannien 3, Grækenland 3, 3,6 Østrig 2,7 2,3 Sverige Finland 2,5 Frankrig 2,3 2,1 Cypern 2, Belgien 2, 2, Holland 1,6 1, 1,5 Portugal 2,2 1,3 Slovenien 2, Tyskland Figur 2: Blandt offentligt ansatte i de gamle EU-lande har danskerne fået de største lønstigninger de seneste to år. Kun de ansatte i de nye medlemslande (NMS) fra Central- og Østeuropa har fået højere lønstigninger end danskerne. Kilde: Den Europæiske Centralbank.