Frøbladet 2011
Indhold 2 Protein i fokus 3 Nyheder 4 Valg af frøblanding 4 Slættidspunkt og ensilagekvalitet 5 Lucerne 6 AberDart - sukkergræs 7 Økologisk frø Protein i fokus På kvægbedrifterne er der fokus på at producere så meget protein som muligt, så slæt for at opnå den ønskede kvalitet. 5-6 slæt, mens andre kan nøjes med 3-4 der kan spares på dyrt indkøbt protein. Jo Kvalitetssorten AberDart en unik diploid alm. rajgræs med en god sukkerprofil mere af køernes foderplan, der kan bestå af hjemmeavlet kvalitets-grovfoder, jo bedre økonomi vil bedriften have. den danske sortsafprøvning 2005-07 den indgår i flere frøblandinger. AberDart er i Kvalitetsgrovfoder består primært af diploide sort med det højeste udbytte og majs og kløvergræs. Proteinet kommer fra det højeste energiindhold og engelske bælgplanterne i frøblandingen dvs. rødkløver, hvidkløver eller evt. lucerne. mæssige som miljømæssige gevinster ved fodringsforsøg viser såvel produktions- Udvalget af frøblandinger er stort at vælge AberDart. både til slæt og afgræsning. Det er vigtigt Læs mere om nyheder, AberDart sukkergræs og aktuelle emner i Frøbladet 2011 - ved valg af slætblanding at forholde sig til det antal slæt, man satser på i en sæson. god fornøjelse. Nogle blandinger kræver alt efter vejret - 8 Foderroer 8 Italiensk rajgræs 9 Græs i majs 9 Lovpligtige efterafgrøder 10 Frø til heste 10 Frø til vildtpleje 10 Plænegræs 11 Sortiment i frøblandinger, græs & kløver To nye proteinfrøblandinger To nye frøblandinger, der er optimeret efter et højt protein-udbytte især i 1. slæt, introduceres nu de er baseret på hhv. lucerne og rødkløver. Blandingerne indeholder under 50% bælgplanter (antal frø), så der må anvendes normal kvælstofkvote. Bedrifter med max. 1,7 DE/ha må anvende begge blandinger, mens bedrifter, der drives efter Betingelser for anvendelse af 2,3 DE/ha, ikke må dyrke lucerne i marken hverken rent eller i blanding med græsser. Disse bedrifter kan derfor vælge den nye protein-frøblanding, der er baseret på rødkløver. Udgivet af Hunsballe Frø A/S Energivej 3 7500 Holstebro Telefon 97 42 05 33 Fax 97 42 01 74 hunsballe@hunsballe.dk www.hunsballe.dk Redaktion Betty Schmidt ansvarshavende bsc@hunsballe.dk Idé, layout, repro og tryk Rounborgs grafiske hus ApS Telefon 9742 2344 OptiProtein Lucerne: Indeholder lucerne, timothe og sildig alm. rajgræs Må ikke anvendes på bedrifter med op til 2,3 DE/ha 1. års udbytte er begrænset, da lucerne etableres langsomt 3 slæt strategi OptiProtein Rødkløver: Indeholder rødkløver, rajsvingel, timothe og AberDart sukkergræs Både med Taifun (4N) og Milvus (2N) rødkløver Må også anvendes på bedrifter med op til 2,3 DE/ha 4-5 slæt strategi 2 frøbladet 2011
Nyheder I 2011 er der mange spændende nyheder, bl.a. introduceres nye sorter i rødkløver, timothe og alm. rajgræs samt flere nye frøblandinger. Milvus rødkløver - ny diploid sort afprøvet i 2008-2010. Lischka timothe ny timothe af slættypen afprøvet i 2008-2010 Arsenal alm. rajgræs ny diploid middeltidlig sort - afprøvet i 2008-2010 AberDart 35, AberDart 45 og AberDart 46 kvalitetsudgaver af de populære frøblanding nr. 35, 45 og 46 OptiProtein Lucerne & OptiProtein Rødkløver to nye special-blandinger baseret på bælgplanter med henblik på højt proteinudbytte Frøblanding nr. 62 ny anbefalet strukturrig frøblanding til heste med risiko for forfangenhed Sydvestjyden ændret sammensætning - mindre hvidkløver og mere alm. rajgræs bl.a. nyheden Arsenal Arsenal toppen af foderkvalitet Arsenal er en ny middeltidlig diploid alm. rajgræs, der i den nyeste forsøgsserie er toppen af kvalitet og udbytte i alm. rajgræs. Arsenal er forædlet af Euro Grass Breeding og er et resultat af en målrettet forædlingsindsats på foderkvalitet i alm. rajgræs. Arsenal afsluttes i 2010 i den officielle sortsafprøvning, resultater fra 2010 foreligger ikke pt. I tabel 1 ses resultater for de to første brugsår, hvor Arsenal er sammenlignet med måleblandingen samt den anden diploide alm. rajgræssort, der var i serien. FK org. stof Energi-indhold FHT for udbytte (AE/ha) (%) (kg ts/fe) 1. br. år 2. br. år Måleblanding* 76,4 1,16 100 100 Arsenal 76,3 1,17 106 107 Calvano 1 75,6 1,20 102 104 Tabel 1. Kvalitet og udbytte *: Målebl. består af 2 diploide og 2 tetraploide alm. rajgræssorter Kilde: Landsforsøgene, gns. slætforsøg 2008 & 2009 frøbladet 2011 3
Valg af frøblanding Valg af frøblanding bør ske ud fra den planlagte foderplan. Hvor stor en andel skal græsset udgøre af grovfoderet? Er der mest majs, skal der være fokus på struktur i kløvergræs-ensilagen. Er der mest græs, skal kløvergræsset have en høj fordøjelighed. Desuden skal man ved valg af blanding gøre op, hvor mange slæt man har som mål i sæsonen. Antal slæt pr. sæson er dog også afhængig af vejret. I tabel 2 ses et udvalg af frøblandinger til de forskellige situationer. Sammensætningen af frøblandingerne ses på side 11 eller på sortimentslisten. Foderplan Afgræsning/få slæt 3 slæt 4 slæt 5 slæt SukkerToppen Sydvestjyden Frøblanding 42 2/3 græs + 1/3 majs Frøblanding 22 Frøblanding 23 AberDart 35 Frøblanding 43 OptiSlæt m. AberDart og rødkløver SukkerToppen OptiProtein Lucerne Sydvestjyden AberDart 45 1/2 græs + 1/2 majs Frøblanding 22 AberDart 35 AberDart 46 Nordjyden OptiProtein Rødkløver Sydvestjyden Frøblanding 42 AberDart 45 1/3 græs + 2/3 majs AberDart 35 Frøblanding 43 OptiProtein Lucerne OptiSlæt m. AberDart AberDart 46 Nordjyden og rødkløver OptiProtein Rødkløver Tabel 2. Udpluk af frøblandinger til omdrift opdelt efter andel græs i foderplanen og mål for antal slæt. Slættidspunkt og ensilagekvalitet For at køerne kan fungere optimalt mht. mælkeydelse og sundhed, er det vigtigt at producere en grovfoder-kvalitet, der passer til foderrationen. Græsensilagens kvalitet og foderværdi påvirkes bl.a. af: type af frøblanding slættidspunkt gødskning management vejret I figur 3 ses en principskitse, der viser slættidspunktets påvirkning af græsensilagens kvalitet. Via slættidspunktet har man mulighed for at tilpasse ensilagekvaliteten til det, der passer ind i foderplanen. Hvis andelen af majsensilage er høj, er der ofte behov for græsensilage med struktur, hvorfor slættet ikke skal tages for tidligt. Omvendt hvis andelen af græsensilage i foderrationen er høj, så bør man gå efter et tidligere slæt, så ensilagen har en meget høj fordøjelighed. et alt for tidligt slæt koster udbytte, da tilvæksten pr. dag især i 1. slæt ofte er meget stor. Bemærk også sammenhængen mellem slættidspunkt og protein-indhold tidligt slæt har højere proteinindhold. Dog skal man være klar over, at Slættidspunkt: Meget tidligt Meget sent Kg tørstof pr. FE: 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 NEL* (NorFor) MJ/kg tørstof: 7,3 6,8 6,4 6,0 5,7 Fordøjelighed af cellevægge (NDF): Meget høj Middel Meget lav Protein-indhold: Højt Middel Lavt Tyggetid (strukturværdi): Meget lav Middel Meget høj Figur 3. Skematisk sammenhæng mellem slættidspunkt og græsensilagens kvalitet. * Nettoenergi til Laktation 4 frøbladet 2011
Lucerne Mange kvægbrugere har gode erfaringer med at anvende en smule lucerne i foderplanen, men der er nogle udfordringer ved lucernedyrkning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at lucernedyrkning ikke er tilladt på ejendomme, der udbringer husdyrgødning fra mere end 1,7 DE/ha. Det gælder både lucerne i renbestand og lucerne i blanding med græs. Struktur og protein Lucerne bidrager med protein og ikke mindst struktur. Lucerne giver en god prikkeeffekt i vommen, hvilket alt andet lige giver et godt vommiljø, sunde køer og mere mælk. Fodringsforsøg har vist samme foderoptagelse og mælkeydelse hos køer, der fik lucerne selv om lucerne normalt har et lavere energiindhold end andre grovfoderemner. Desuden regner man med, at lucerne pga. dens dybe pælerødder - indeholder flere/andre næringsstoffer end kløvergræs, hvilket også formodes at have positiv effekt på køerne. I marken Lucerne er en flerårig bælgplante, der selv fikserer kvælstof, dvs. der skal kun gødskes med fosfor og kalium. Når lucerne først er etableret, er den tørkeresistent pga. de dybe pælerødder og den har også en jordstruktur-forbedrende effekt. Lucerne er en plante, der trives bedst med 3 slæt pr. år typisk midt i juni, midt i august og midt i oktober. Dyrkningstips Lucerne er følsom overfor tung trafik i udlægsåret og da planten ikke kan brede sig vha. buskning eller udløbere, kommer der ikke flere planter til, så evt. køreskader forbliver i lucernemarken. Genvækst sker fra sideskud på rodhalsen. Frøene er podede med en bakteriekultur, der samarbejder med planterne om at fiksere kvælstof. Denne bakteriekultur er følsom overfor sollys og tørke, så sådybden skal være 2-2½ cm. Slæt må ikke tages i september, da planten her samler rodreserver til overvintring. Desuden skal lucerne gerne blomstre - eller være tæt på at blomstre én gang hvert år for at sikre overvintringen. SW Nexus SW Nexus er en ny lucerne fra Sverige en søstersort til den kendte sort Pondus. Udbytte (FHT for hkg tørstof/ha) Kvalitetsparametre 1. brugsår 2. brugsår 3. brugsår Protein NDF g/kg tørstof g/kg tørstof Pondus 100 100 100 210 408 SW Nexus 103 100 99 216 395 Tabel 6. Udbytte og kvalitetsparametre, gns. ca. 35 forsøg gn. flere år Kilde: SW Seed, Sverige frøbladet 2011 5
AberDart sukkergræs AberDart sukkergræs er den eneste diploide alm. rajgræs på det danske marked, der har et ønsket højere sukkerindhold hen over sæsonen. Forsøg har vist, at Aber- Dart giver højere foderoptagelse, mere mælk og mindre tab af kvælstof. Sukker har betydning Sukker i græs er en vigtig parameter både ved afgræsning og slæt. Ved afgræsning har sukker stor betydning for køernes ædelyst og foderoptagelse. Ved slæt er sukker vigtig for en hurtig og effektiv ensileringsproces. En effektiv ensileringsproces giver normalt et lavere ammoniaktal i ensilagen, hvilket er en fordel for foderoptagelsen og ensilagens foderværdi. Det er af stor økonomisk betydning, at køerne æder så mange kvalitetsfoderenheder som muligt af både frisk græs og kløvergræsensilage. Højt udbytte og højt energiindhold AberDart er den diploide sort i den danske afprøvning 2005-07, der har det højeste udbytte af foderenheder samt det højeste energiindhold, se figur 4. God sukkerprofil Det er en fordel med græssorter, der hen over sæsonen har et højere sukkerindhold. Ved 1. slæt ses ofte høje også for høje sukkerkoncentrationer i alle græssorter. Det skyldes klimaet med store temperaturforskelle mellem dag og nat. Indholdet af sukker hen over sæsonen er ofte lavere end ønskeligt. I figur 5 ses AberDarts sukkerprofil hen over vækstsæsonen sammenlignet med gennemsnittet af fire andre diploide sorter. Sukkerprofilen er unik, idet sukkerindholdet i AberDart ikke er højere i 1. slæt, men som ønskeligt i resten af sæsonen. Slætudbytte, FHT for AE Energiindhold, kg ts/fe 104 1,3 102 100 100 100 103 1,2 1,26 1,25 1,22 98 96 Målebl.* Gns. dipl.** AberDart 1,1 Målebl.* Gns. dipl.** AberDart Figur 4. Slætudbytte og energiindhold gennemsnit af tre brugsår. *Måleblandingen består af fire alm. rajgræssorter (40% diploid + 60% tetraploid) **: Gennemsnit af diploide sorter (Foresto, Option, Pedro, Sibasa) Kilde: Officiel Sortsafprøvning, 2005-2007. Afgræsning Koen græsser i parcellen med AberDart og den er bidt længere ned end øvrige sorter Slæt 6 frøbladet 2011
AberDart sukkergræs Fodringsforsøg AberDart er i engelske fodringsforsøg sammenlignet med en almindelig rajgræssort og AberDart gav følgende: højere fordøjelighed og en øget foderoptagelse højere mælkeydelse og større tilvækst mindre kvælstoftab til omgivelserne AberDart i blandinger De populære anbefalede frøblandinger 35, 45 og 46 fås også som kvalitetsudgaver med AberDart. Herudover fås AberDart i flere andre frøblandinger til både slæt og afgræsning se nærmere på side 11 eller i Frøsortimentslisten 2011. % sukker AberDart sukkerprofil - gns. 3 brugsår 22 20 18 16 AberDart 14 12 Gns. 4 diploide sorter 10 8 1 2 3 4 5 slæt nr. Figur 5. Sukkerprofil for alm. rajgræs AberDart hen over sæsonen sammenlignet med et gennemsnit af 4 andre diploide sorter (Foresto, Option, Pedro & Sibasa). Bemærk, Aber- Dart har ikke højere sukkerindhold ved 1. slæt end de øvrige sorter. Kilde: Officiel Sortsafprøvningen, 2005-2007. Økologisk frø Hos økologer er kløvergræsmarken i centrum kløver er kvælstofmotoren på bedriften, køerne kommer på græs og fodres i stalden med en høj andel af kløvergræsensilage. Til økologisk jordbrug tilbydes både anbefalede frøblandinger og specialblandinger. De sorter, der indgår i blandingerne, er afprøvet i danske sortsforsøg og frøet er økologisk avlet i Danmark. Urteblanding Anvendelse af urter i kløvergræsmarken er populær. Urteblandingen 2011 består af kommen, kørvel, cikorie, esparsette, kællingetand samt lucerne. Blandingen fås i 1 kgs poser til iblanding i de forskellige frøblandinger. Nyheder To sorter introduceres i 2011 som nyheder i økologisk udgave. Det drejer sig om Taifun tetraploid rødkløver samt Pionero tetraploid tidlig alm. rajgræs. Desuden kommer der to nye frøblandinger baseret på hhv. lucerne og rødkløver. Udbuddet af økologisk frø kan løbende ses på www.landbrugsinfo.dk og en sortimentsliste med økologisk frø kan rekvireres hos din frøleverandør. frøbladet 2011 7
Foderroer Det er velkendt, at foderroer klart er den grovfoderafgrøde, hvor man kan høste flest foderenheder pr. ha. Udbyttet i roer er ret stabilt fra år til år og fordøjeligheden er altid meget høj. Teknikken med at høste hele roeplanten, snitte rod og top og sam-ensilere med majs i forholdet 1 ha roer til 3-4 ha majs alt efter udbytte giver en række fordele på bedriften: Høj selvforsyningsgrad Stabilt og ensartet foder Øget energiindhold i majs-ensilagen Stor ædelyst hos køerne Øget fedtindhold i mælken Bedre økonomi på bedriften Valg af sort Til sam-ensilering er det af stor betydning, at roerne er glatte, så de i optageren kan børstes rene for jord. Desuden ønsker man en roe med højt tørstofindhold. Desværre er der forædlingsmæssigt en negativ sammenhæng mellem tørstofprocent og glathed, således at sorter med det højeste tørstofindhold også har de dybeste furer med risiko for stort jordvedhæng. Sorten Magnum er den mest anvendte sort til sam-ensiliering på markedet i øjeblikket. En ny forsøgsserie med roer er gennemført i 2010, hvor en del nye sorter testes. Resultater foreligger ikke i skrivende stund. Roer til sam-ensilering det er vigtigt, at roerne holdes rene for ukrudt. Italiensk rajgræs Italiensk rajgræs er den græsart, der i udlægsåret yder det højeste tørstof-udbytte, men ital. rajgræs er ikke vinterfast, hvorfor den som regel kun anvendes i udlægsåret. Ital. rajgræs er et godt fodersupplement, når produktionen i kløvergræsmarkerne er dalende sidst på sæsonen. Såning sker enten i renbestand om foråret, i grønbyg/ helsæd og i mindre grad i byg til modenhed. Ital. rajgræs er også en mulighed, hvis en mark skal være fri for kløver et år som følge af kløvertræthed. Diploide og tetraploide sorter I italiensk rajgræs opdeles sorterne i diploide og tetraploide typer og i tabel 7 ses de væsentligste forskelle på de to typer. Diploid Tetraploid - mindre frø - større frø - smalle blade - brede blade - højere tørstofindhold - højere sukkerindhold - opret vækstform - udbredt vækstform - primært til ensilering - primært til afgræsning - sort: EF486 Dasas - sort: Fabio Tabel 7. Forskelle på hhv. diploide og tetraploide sorter. 8 frøbladet 2011
Græs i majs Skærpede krav til forholdet mellem antal dyreenheder og harmoniareal gør, at det for flere bedrifter er aktuelt at så græs som efterafgrøde i majs. Desuden giver Grøn Vækst mulighed for, at bedrifter kan have efterafgrøder for hinanden. Det kan f.eks. være et kvægbrug, der etablerer efterafgrøder i majs for et svinebrug, således sidstnævnte kan have mere vintersæd. Majsen udnytter ikke det frigivne kvælstof fra den organiske pulje særlig godt efter 1. september. Det betyder, at der kan være kvælstof i jorden, der ved hjælp af græs kan fastholdes til gavn for bedriftens kvælstofhusholdning og miljøet. Efter flere års Landsforsøg anbefaler man følgende: Ukrudtsbehandling foregår som sædvanlig i majsen. Såning af græs bør ske en vis tid efter sidste behandling afhængig af middel. Så 6-8 kg sildig, diploid alm. rajgræs, når majsen er 30-35 cm høj typisk 1. halvdel af juni Såning sker bedst med en pneumatisk frøsåkasse monteret på langfingerharve eller radrenser. En alm. radsåmaskine med løftede såskær over majsrækken kan anvendes. Det er vigtigt for fremspiringen, at frøene tildækkes med jord En veletableret græsafgrøde kan, afhængig af jordtype mm., opsamle ca. 50 kg kvælstof pr. ha. Bemærk - etablering af græs i majs er tilladt som lovpligtige efterafgrøder dog må græsset først pløjes/destrueres efter 1. marts 2012. Lovpligtige efterafgrøder Kravet til andelen af efterafgrøder i 2011 ses i tabel 8. Bemærk det er ikke længere tilladt at erstatte pligtige efterafgrøder med grønne marker. Formålet med efterafgrøder er primært at fange det kvælstof, der ellers risikerer at blive udvasket og med de begrænsninger, der er på bedriftens kvælstofkvote, er effektive efterafgrøder meget værd. Tilladte efterafgrøder udlæg af græs eller cikorie i korn korn og græs sået før 1. august 2011 korsbl. afgrøder sået før 20. august 2011 høstet frøgræsmark Husk efterafgrøder må generelt ikke pløjes før 20. oktober 2011 græs udlagt i majs må ikke pløjes før 1. marts 2012 græs må ikke være blandet med kløver i foråret 2012 skal der sås en vårafgrøde Tilførsel af husdyrgødning fra <0,8 DE/ha >0,8 DE/ha Andel efterafgrøder 10% 14% Tabel 8. Krav om andel af lovpligtige efterafgrøder. frøbladet 2011 9
Frø til heste En ny anbefalet frøblanding (nr. 62) til heste introduceres nu. Blandingen er primært til heste med risiko for forfangenhed, den tåler hård afgræsning og er egnet til høproduktion (ikke wraphø). Da blandingen indeholder flere græsarter, der etableres langsomt, bør den sås om foråret i dæksæd. Desuden er der sket den ændring, at frøblanding nr. 50 nu hedder nr. 60 og frøblanding nr. 51 hedder nu nr. 61. Rekvirer Hunsballe Frø s brochure om frø til heste, hvor der omtales flere frøblandinger til heste. Brochuren ses også på www.hunsballe.dk Plænegræs Græsplænen er en vigtig del af haven. Plænen er med til at give det samlede indtryk af haven, men en flot græsplæne kommer ikke af sig selv. Det er vigtigt, at man får valgt den rigtige blanding efter de forhold og forventninger, man har. Samtidig er omhyggelighed ved anlæg af plænen samt den senere pleje og pasning særdeles vigtige. En veltrimmet plæne er robust og modstår bedre slid, tørke og sygdomsangreb. Rekvirer Hunsballe Frø s plænegræsbrochure med gode råd til anlæg, pleje og pasning af græsplænen. Brochuren ses også på www.hunsballe.dk Så frø til vildtpleje En række plantearter kan udsås i fodermarker til vildtpleje. Først og fremmest skal planterne udgøre et ekstra fødegrundlag for vildtet og gerne i den periode af året, hvor de almindelige landbrugsafgrøder ikke er til stede eller attraktive. Et andet vigtigt formål er, at vildtet skal kunne finde læ for vejr og vind samt skjul og dække for fjender. Endelig skaber vildtafgrøder variation i naturen og er til gavn for hele den vilde fauna. Rekvirer Hunsballe Frø s brochure om frø til vildtpleje. Brochuren ses også på www.hunsballe.dk 10 frøbladet 2011
Sortiment af frøblandinger 2011 ANBEFALEDE FRØBLANDINGER Leveres i sække à 10 kg Frøblandingernes artssammensætning er udarbejdet af Det permanente Frøblandingsudvalg. Bemærk, at blandingernes sammensætning er anført i procent på grundlag af kg frø. Anvendelse af andre sorter af tilsvarende type end de anførte kan forekomme. Frøbl. nr. Primær benyttelse På arealer Jordbund Tidlighed Lipollo Klondike Milvus/Frej Taifun tetraploid 20 Alm./god Mi.tidl. 15 22 28 15 20 21 Afgræsning Alm./god Mi.tidl. 15 25 20 20 10 10 I omdrift 22 stor foderoptagelse Alm./god Mi.tidl. 11 4 30 27 28 23 Alm./god Sildig 11 4 30 55 24 Alm./varie. Sildig 12 8 50 10 10 10 Afgræsning 25 Permanente Tør Mi.tidl. 12 8 45 15 20 forskellige jordtyper 26 Fugtig Sildig 12 8 18 16 26 10 10 31 Alm./god Tidlig 9 9 45 37 32 Alm./god Tidlig 45 30 25 33 Kombineret I omdrift Alm./god Mi.tidl. 30 40 30 35 slæt og afgræsning Alm./god Mi.tidl. 13 27 35 25 AberDart 35 Alm./god Mi.tidl. 13 27 35 25 36 Permanente Fugtig/varie. Sildig 10 15 50 10 10 5 42 Alm./god Mi.tidl. 8 9 40 20 23 I omdrift 43 Alm./god Tidlig 13 22 25 40 44 Permanente Meget fugtig Mi.tidl. 12 35 35 10 8 45 Alm./god Mi.tidl. 5 4 9 32 50 26-30 Slæt AberDart 45 Alm./god Mi.tidl. 5 4 9 32 50 26-30 46 I omdrift Alm./god Mi.tidl. 13 37 50 26-30 AberDart 46 Alm./god Mi.tidl. 13 37 50 26-30 49 Alm./god Meg.tidl. 14 6 40 40 26-30 52 Får, sildig Alm./varie. Sildig 5 10 25 15 20 15 10 I omdrift 53 Får, tidlig Alm./god Tidlig 5 5 5 30 10 25 10 5 5 55 Grise, drægt. søer Alm./varie. Sildig 10 50 15 25 30-34 I omdrift 56 Grise, farefolde Alm./varie. Sildig 10 30 60 30-34 58 Geder, afgræsning Alm./god Mi.tidl. 8 20 24 20 15 8 5 I omdrift 59 Geder, slæt Alm./god Tidlig 11 27 20 15 20 7 60 Heste, uden kløver Alm./varie. Sildig 45 20 15 20 61 Heste, med kløver Permanente Alm./varie. Sildig 10 45 15 10 20 62 NY Heste, struktur Alm./varie. Sildig 10 25 25 10 10 10 10 anbefalet udsædsmængde om foråret i ikke aggressiv dæksæd. I renbestand og om efteråret bør udsædsmængden hæves med ca. 20%. blandinger, som indeholder under 25% bælgplanter (antal frø) og dermed opfylder kravet til plantedække på MVJ-arealer. SPECIALBLANDINGER Leveres i sække à 10 kg Varenr. 406687 OptiProtein Lucerne NYHED 70 19 11 24-26 406688 OptiProtein Rødkløver NYHED 30 30 10 20 10 18-20 406668 Opti-Slæt med AberDart og rødkløver til slæt/afgræsning 9 7 10 15 6 15 20 9 9 24-28 406607 Sydvestjyden til slæt/afgræsning ny sammensætning 10 14 14 22 20 20 406639 SukkerToppen til afgræsning/slæt 15 35 15 15 20 406614 3-slæt blanding til slæt/afgræsning 13 22 30 25 10 406583 Nordjyden til slæt 13 32 15 40 24-28 406647 Rajsvingelblanding uden kløver til slæt 30 30 40 406605 Holland BG4 til slæt/afgræsning 43 43 14 35 406606 Holland BG11 til slæt/afgræsning 33 36 14 14 3 35 406666 Kødkvæg Opti 8 8 10 15 11 10 12 8 8 7 3 24-28 406667 Heste Strukturgræs, lavt fruktan-indhold 15 20 20 20 5 15 5 24-28 406678 Heste Wrap & Hø 10 15 15 15 10 15 10 10 24-28 406608 Ekstensiv hesteblanding 029 til 35% timothe, Lischka + 10% alm. rajgræs, 4N, sildig, Ligenius + 15% engrapgræs, Limagie +10% rødsvingel, Tagera heste med risiko for forfangenhed + 10% engsvingel, Liherold + 5% rajsvingel, Felopa + 5% lucerne + 3% sneglebælg + 2% kællingetand + 1% cikorie + 4% kommen Hvidkløver AberCrest AberAce SW Nexus lucerne Betty Tidl. rajgr. Pionero tetraploid Foresto/Arsenal Mi. tidl. rajgr. AberDart sukkergræs Sildig rajgr. Pomposo tetraploid Licarta/Soriento Ligenius tetraploid AberEcho hybrid rajgræs Felopa rajgræs-type Hykor strandsv.-type Ragnar afgræsn.-type Swaj strandsvingel Timothe Lischka slæt-type Liherold engsvingel Tagera rødsvingel Limagie/Lato engrapgræs Rødkløver Rajsvingel Hundegræs Amba slæt-type Donata afgr.-type Udsædsmængde kg pr. ha frøbladet 2011 11
Frøbladet 2011 Frøfirmaet Euro Grass er et europæisk samarbejde mellem tyske Deutsche Saatveredelung (DSV), hollandske Euro Grass BV samt Hunsballe Frø. I Euro Grass koordineres produktion og eksportsalg af græs- og kløverfrø. Hunsballe Frø er en betydelig frøproducent i Euro Grass en følge af samarbejde med dygtige danske frøavlere samt moderne og rationelle produktionsfaciliteter. Euro Grass Breeding er Hunsballe Frø s forædlingsselskab. Forædling og udvikling af nye sorter foregår bl.a. i Tyskland, Holland, Frankrig og England. Inden en sort markedsføres i Danmark er den blevet afprøvet i danske forsøg, så man sikres sorter, der er velegnede under danske forhold. Øverst: Hunsballe Frø A/S, Holstebro. Nederst: Hunsballe Frø A/S, Slagelse. HUNSBALLE FRØ A/S Energivej 3 7500 Holstebro Tlf: 97 42 05 33 Fax: 97 42 01 74 www.hunsballe.dk hunsballe@hunsballe.dk BUREAU PLUS & ROUNBORGS GRAFISKE HUS