Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017

Relaterede dokumenter
HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN?

V/ Agi Csonka. København 19. september, 2017

BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI

Temamøde 4. Udsatte børn og unge har også krav på dannelse

BØRN OG UNGES VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI

HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Kommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund

Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk. Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats

Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv

MORGENSALON Kan vi lære noget af finske dagtilbud?

Værdisæt for Tingbjerg Skole

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Arbejdsgrundlag. Børne- og Uddannelsesudvalget

Opsamling på dialogmøde mellem BUU og skolebestyrelserne d. 25. april 2016

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E

Drøftelse af chanceulighed

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

2018 UDDANNELSES POLITIK

Vi skal fremtidssikre børnene

Indhold. Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog. Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Alle børns sprog og læsning-

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet

POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST

2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet.

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS

ROAL Kolding 23. januar 2019

FEBRUAR 2017 BERETNING FRA FORMANDSKABET

Sunds-Ilskov Skoles. kerneværdier

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber

Børne- og familiepolitikken

Hedensted har truffet et valg og går all in

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Forebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år

ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

En sammenhængende BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Samskabelse - hvad siger forskningen. Skolebestyrelsernes dag, d. 30. marts 2017 Simon Calmar Andersen Søren Serritzlew

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

Ledelse af implementering af reformer og forandring: Folkeskolereformen som case

Børne- og Ungepolitik

STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Overskrift og underoverskrift i versaler. Underoverskrifter og brødtekst står altid i den fast definerede grå

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

ANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF

Dagtilbud i Danmark. Frederiksdal Niels Glavind. Bureau

Suveræne skoler i Lejre Kommune

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: Q.351

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Udsatte børns skolegang. Anders Holm og Agi Csonka SFI

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Transkript:

Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017

Fra social ulighed til læringsulighed Storm Læringsulighed: Når den sociale ulighed slår over i ulige muligheder for at udvikle sig og lære Patrick Lisbeth 2

Uligheden fastholdes op gennem skolen - Resultater i nat. test fra 2. 8. kl. opdelt efter morens uddannelsesniveau Kilde: Beuchert, L. V. and Nandrup, A. B. (2016). The National tests at First Glance. Aarhus University 3

Skoleerfaringer og sandsynlighed for uddannelse Fire typer af unge: De begejstrede (32 %) De jævnt tilfredse (37 %) De ujævne (17 %) De udsatte (14 %) De udsatte har lavere karakterer, er oftere drenge, og har kortere uddannede forældre. Kilde: Jens Peter Thomsen m.fl.: Unge I Danmark 18 år og på vej til voksenlivet, SFI 2016 4

Procent Skolen kan gøre en forskel Gode skoleoplevelser til forskel FI GUR 9.4 Sandsynligheder for ikke at være i uddannelse. Udvalgte ungeprofiler. 45 40 35 30 Forældres baggrund til forskel 25 20 15 10 5 0 Karakter under 4, Karakter under 4, forældre med højst forældre med højst grundskole og latent grundskole og latent klasse 4: "de udsatte" klasse 2: "de begejstrede" Karakter under 4, forældre med højst EUD og latent klasse 3: "de ujævne" Karakter under 4, forældre med højst MVU og latent klasse 3: "de ujævne" Anm.: Sandsynligheder, udregnet på baggrund af den lineære sandsynlighedsmodel fra tabel 8.5. TITEL Kilde: Survey- og registerdata. 25-09-2017 5 Kilde: Jens Peter Thomsen m.fl.: Unge I Danmark 18 år og på vej til voksenlivet, SFI 2016

Gode (faglige og sociale) skoleoplevelser er vigtige! Er en modgift i forhold til andre risikofaktorer Udvikler de resiliente kompetencer Kan være det faste holdepunkt i en turbulent tilværelse 6

Det starter i familien 7

Den lille forskel - på familier Growth mindset Fixed mindset Engageret i barnets læring Interesseret i skolegang Fritidsvaner og aktiviteter er udviklingsprojekter Fritidsvaner og aktiviteter er afslapningsprojekter Læser, taler, inddrager skærper intellekt Giver tryghed og omsorg og konkret hjælp 8

Hvad kan skolen gøre? Skabe gode læringsmiljøer Styrke resiliens Styrke familiernes kulturelle kapital? 9

Virkningsfulde indsatser i grundskolen for børn med socioøkonomisk svag baggrund Efter-skoletidsprogrammer Incitamenter Adfærds-/psykologiske indsatser Kompetenceudvikling Sommerskoleprogrammer Coaching/Mentorstøtte Øgede ressourcer IT-støttet undervisning Tilpasning af læreplan Feedback Tutoring Cooperative learning Cooperative learning Tutoring Feedback og monitorering -.2 0.2.4.6 Effektstørrelse

Ledere og lærere, der skaber resultater Skoleledelse, der: Er visionær, har høje forventninger og ansætter dygtigt Stimulerer professionelle læringsfællesskaber Bruger mål- og resultatstyring, involverer sig i pædagogisk praksis og giver lærerne indflydelse Lærere, der mestrer: Didaktik Høje forventninger, tydelige mål og feedback Variererede undervisningsformer og -metoder Klasserumsledelse forståelse for forskelle i kulturel kapital

Styrke resiliens Resiliens Den proces, hvor et individ klarer sig godt, på trods af alvorlig modgang, der normalt ville have potentiale til at skade en sund udvikling. Modstandskraft, selvkontrol, vedholdenhed Håb Støtte fra andre Self-efficacy Relationer af høj kvalitet til familie, lærere, pædagoger Adgang til uddannelse, sundhed, støtte 12

Den gode forældreinddragelse 13

Samarbejde med forældre om læring? Styrkelse af growth mindset Tydelig kommunikation om forventninger Forældrekurser, temamøder mm? Prøv det af! Brug af alle touchpoints i samarbejde om læringsmiljøet i hjemmet (Socialrådgivere, Familieterapeuter, lokalsamfundet etc) 14

SÅ: Stærk faglighed hos lærerne Høje forventninger og gode relationer til eleverne Tydelig og anerkendende kommunikation med forældrene Et godt samarbejde med støttepersoner og ressourcer - i kommunen og i lokalsamfundet 15

Tak for ordet!