Administrationens 1. budgetvurdering 2018-2021
Administrationens 1. budgetvurdering April 2017 Administrationens 1. budgetvurdering 2018-2021 Budgetvurderingen har til formål at give Byrådet administrationens første vurdering af den økonomiske situation og de perspektiver, der kan give Byrådet det strategiske afsæt for budgetperioden 2018-2021. Budgetvurderingen beskriver kommunens overordnede økonomiske situation, herunder de økonomiske rammer for de fremadrettede budgetforhandlinger. Hertil kommer, at budgetvurderingen giver anbefalinger til hvilke budgetmæssige ideer og udfordringer, som Byrådet ønsker administrationen skal arbejde videre med frem mod budgetseminariet i august. I budgetvurderingen gøres der rede for de udfordringer på udgiftssiden, der er kommet til efter budgetvedtagelsen i efteråret 2016. Der er på nuværende tidspunkt ikke en ny vurdering af indtægtssiden, da denne afventer økonomiaftalen mellem KL og regeringen, som forventes indgået medio juni 2017. Et nyt samlet overblik over budgettet gives i administrationens 2. budgetvurdering, som foreligger til budgetseminaret i august 2017. Tre centrale budskaber i budgetvurderingen: Det økonomiske udgangspunkt er væsentligt bedre end sidste år Der er udfordringer - primært på handicapområdet - som skal håndteres i den kommende budgetperiode Med baggrund i udvalgsformændenes oplæg drøftes strategiske perspektiver og udvikling af Fredensborg Kommune Budgetvurderingen kan læses alene, idet den interesserede læser kan supplere med de øvrige dokumenter i budgetmaterialet i forhold til f.eks. hvordan Fredensborg Kommunes nøgletal ligger i forhold til nabokommunerne, oversigt over anlægsprojekter mv. 1. Det lokale og det nationale udgangspunkt Fredensborg Kommunes økonomiske udgangspunkt viser et godt afsæt for den kommende budgetperiode. Kommunen har det 8. højeste beskatningsgrundlag i landet og et serviceniveau, der er det 19. højeste blandt landets kommuner. Likviditeten er genoprettet med en gennemsnitlig kassebeholdning på mere end 160 mio. kr. og et driftsoverskud, der ligger blandt landets højeste. Alt i alt et godt udgangspunkt for kommunens økonomi. Men kommunen har også en høj gæld målt på langfristet gæld pr. indbygger, og der er udfordringer med udgiftspresset på det specialiserede socialområde. 2
På det nationale plan er forberedelserne til forhandlingerne om økonomiaftalen gået i gang. KL har tilkendegivet, at en hovedprioritet vil være at sikre det økonomiske råderum i kommunerne og det kraftigt stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde og ældreområdet italesættes. Det forventes ikke, at de kommunaløkonomiske rammer bliver strammet yderligere i den kommende økonomiaftale, også grundet hensynet til kommunalvalget i november 2017. Men kommunerne er dog fortsat underlagt de stramme nationale rammer og dermed skal der vedvarende være fokus på styringen af udgifterne. Balancen bliver derfor at fastholde en sund økonomi - givet de stramme rammer, samtidig med at den igangsatte udvikling af kommunen fortsætter og der tænkes strategisk på velfærdsområderne. En strategisk diskussion kan omhandle lokaleoptimering, som understøtter velfærdsydelsen for borgeren. Hvilke hensyn skal tages i afvejningen af drift og renovering af ældre og utidssvarende bygninger i forhold til moderniseringer og nybyggeri tilpasset nutidens behov og moderne klimaløsninger? Processen omkring Fremtidens Fredensborg viste, at der kan skabes et stort lokalt engagement i en drøftelse af, hvad vi på længere sigt vil med vores fysiske rammer. Igangsættelsen af Fremtidens Fredensborg har givet mulighed for at skabe et råderum til den fortsatte udvikling af kommunen som et attraktivt bosted også for at tiltrække nye borgere, der kan bidrage til at modgå den demografiske udvikling med en aldrende befolkning i kommunen. Både statsministeren og KL udtrykte på Kommunalpolitisk Topmøde 2017 stærke holdninger til udviklingen på velfærdsområderne. Kommunerne har ansvaret for folkeskolen, folkeskolereformen skal have tid til at virke og folkeskolen bliver fremhævet som fundamentet for et godt uddannelses- og arbejdsliv. Folkeskolen skal ved inklusion kunne rumme flere elever i almenmiljøet. Der skal gøres en indsats for at gøre alle unge uddannelsesparate, så alle unge kommer videre efter folkeskolen i enten uddannelse eller job. Herudover er der et stort fokus på fornyelse af den offentlige sektor, hvor der skal gøres op med myndighedsgrænser og bureaukrati, så medarbejderne har frihed til at passe deres arbejde og borgeren kan sættes i centrum. Statsministeren talte også om, at den teknologiske udvikling stryger afsted, ligesom KL s formand omtalte, at teknologispring og digital udvikling vil give nye muligheder, og udviklingen vil føre en bølge af forandringer og omvæltninger med sig. Det er de nye muligheder, vi skal forme fremtidens kommune efter. I flere kommuner eksperimenteres der allerede med robotter både på de store velfærdsområder og i administrationen. Nationalt er der således store ambitioner på mange forskellige områder. Lokalt vil udvalgsformændene på budgetseminaret komme med deres bud på perspektiver på deres respektive fagområde. Om end råderummet for 2018 er begrænset, så kan budget 2018-2021 bruges til at markere, hvor man politisk ønsker at kommunen bevæger sig hen de kommende år. 3
2. Den økonomiske situation Forventning om at dansk økonomi er på vej ind i en højkonjunktur Den langvarige genopretning af dansk økonomi efter den globale finans- og gældskrise nærmer sig tilsyneladende sin afslutning. Produktionen er vokset siden 2009 med udsigt til yderligere fremgang. Også det private forbrug er vokset pænt det seneste år og understøttes af en stigende beskæftigelse på landsplan. De samme tendenser ses i Fredensborg Kommune, hvor f.eks. antallet af a-dagpengemodtagere er faldende. Et andet udtryk for en økonomi i fremgang er støt stigende boliginvesteringer især i hovedstaden - og ejerboligpriserne er steget markant. De stigende boligpriser i hovedstaden forventes langsomt at brede sig til de omkringliggende kommuner herunder også Fredensborg Kommune. Lokalt har prisen pr. m 2. på parcel- og rækkehuse været svagt stigende siden 2013. 2.1 Forventningerne til den kommende økonomiaftale Udgangspunktet for drøftelserne for den kommende budgetperiode 2018-2021 er særlige, idet der er kommunalvalg for perioden i november. Afsættet giver en forventning om, at den kommende økonomiaftale er uden de helt store ændringer for landets kommuner under ét. Regeringens økonomiske politik giver et råderum for den offentlige vækst på én procent, hvor det primære sundhedsvæsen hidtil har taget en stor andel. Det vil sige, at det på nuværende tidspunkt må forventes, at presset fra blandt andet det specialiserede socialområde og den stigende ældrebefolkning også i de kommende år skal håndteres indenfor en kun svagt stigende ramme. Rammen for de kommunale anlægsinvesteringer og det ekstraordinære finansieringstilskud forventes at blive to centrale temaer i økonomiforhandlingerne. Herudover er der udnyttelsen af nye teknologier, en udvikling som også koster - hvilket kræver investeringer i kommunerne. Andre emner vil være opgaveglidning på sundhedsområdet, moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, beredskabsområdet samt kystsikring. 2.2 Basisbudgettet 2018-2021 Basisbudgettet dannes med udgangspunkt i det vedtagne budget for 2017 til 2020, se øverste linje i tabel 2.2.1. Siden budgetvedtagelsen er der givet tillægsbevillinger til vederlæggelse samt til fremrykning af rundkørsel i Humlebæk. Herudover medfører pris- og lønreguleringen en opskrivning af budgetterne hvert år. Summen heraf giver resultatet af det nye basisbudget i perioden. Inden budgetseminariet i august 2017 vil der være behandlet to budgetrevisioner, som vil ændre det nye basisbudget. KL s februar 2017 skøn for prisudviklingen for 2018 og frem forudsiger en stigning på knap 0,2 pct.point mere end tidligere forventninger, så der nu forventes 2,5 pct. i vækst. 4
Tabel 2.2.1. Basisbudgettet for perioden 2018-2021 Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 I alt Resultat vedtaget budget 1,2 20,2-3,7-25,5-7,8 Vederlæggelse 1,5 1,5 1,5 1,5 5,9 Fremrykning af budget til rundkørsel i Humlebæk 4,4-4,6 0,0 0,0-0,2 Pris- og lønregulering 1,6 6,0 10,6 15,5 33,8 Resultat nyt basisbudget 8,7 23,1 8,3-8,5 31,6 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Basisbudgettet mangler på nuværende tidspunkt de ændringer, som økonomiaftalen for 2018 medfører. Til augustseminariet vil basisbudgettet indeholde disse korrektioner. Som basisbudgettet ligger nu, er der et samlet kassetræk over perioden på 31,6 mio. kr. Det er vel at mærke inden udfordringerne på bl.a. handicapområdet indarbejdes i budgettet. 2.3 Indtægtssiden Det er på nuværende tidspunkt usikkert at beregne indtægterne fra skat, tilskud og udligning, da økonomiaftalen i juni mellem regeringen og KL typisk giver betydelige ændringer på dette område. Beregningen afventer derfor økonomiaftalen. Pris- og lønreguleringen, som er nævnt under basisbudgettet, forventes kommunerne kompenseret for via en regulering af de kommunale indtægter. 2.4 Udgiftssiden og udfordringer Af tabel 2.4.1 fremgår estimater på de udfordringer og korrektioner, der på nuværende tidspunkt er kendte for den kommende budgetperiode. På Handicap og Socialpsykiatri er der udfordringer på samlet 94 mio. kr. for budgetperioden. Byrådet besluttede i efteråret 2016 at der i forbindelse med opførelse af nyt plejecenter i Humlebæk findes finansiering til at etablere kommunale lokaler til en fælles lægepraksis, som forventes beløbe sig til samlet 10,7 mio. kr. Umiddelbart inden budgetseminariet er der afsat 2,5 mio. kr. i 2017 til at påbegynde sikring af kysten. For 2018 og frem mangler der finansiering til anlæg og drift af kystsikring, som for perioden udgør 3,6 mio. kr. Herudover er der som følge af den seneste befolkningsprognose beregnet korrektioner på baggrund af ændringer i demografien. 5
Tabel 2.4.1. Udfordringer og demografiregulering Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 I alt Handicap og Socialpsykiatri 29,0 25,0 20,0 20,0 94,0 Nyt plejecenter - ekstra etage til lægepraksis 0,0 10,7 0,0 0,0 10,7 Kystbeskyttelse - efterslæb (drift og anlæg) 3,4 0,1 0,1 0,1 3,6 Demografiregulering -0,7-2,0-5,1 9,3 1,5 Udfordringer i alt 31,7 33,7 14,9 29,4 109,8 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Handicap og Socialpsykiatri Udfordringerne på Handicap og Socialpsykiatri blev fremlagt på Social- og Seniorudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet i marts 2017. Ved simpel fremskrivning af de igangværende indsatser for børn og voksne forventes et merforbrug i 2017 på 45 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget. Med de foreslåede indsatser i masterplanen vurderes merforbruget at kunne nedbringes til 40 mio. kr., hvilket er et merforbrug i 2017, der stort set er på niveau med de tillægsbevillinger, der blev givet étårigt - i 2016. Hverken de allerede vedtagne og iværksatte handleplaner eller de nye initiativer, som er foreslået i masterplanen, vil efter administrationens vurdering kunne bringe udgifterne på niveau med budgettet. Det forventede merforbrug i forhold til budgettet er væsentligt større end den øremærkede reserve på 8 mio. kr., der blev afsat med budget 2017, jf. tabel 2.4.2. Samlet vurderes handicapområdet med de nuværende skøn at mangle 94 mio. kr. over budgetperioden 2018-2021. Tabel 2.4.2. Udfordringer på Handicap og Socialpsykiatri Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 2021 Forskel mellem forventet 2017 og nuværende budget 45 44 42 40 40 Ny masterplan -5-10 -15-20 -20 Udmøntning af øremærket pulje i budget 2017-2020 -8-5 -2 0 0 Resterende budgetudfordring 32 29 25 20 20 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Etablering af faciliteter til lægepraksis i forbindelse med nyt plejecenter i Humlebæk Byrådet har på møde i september 2016 indstillet, at der findes finansiering til at etablere lægepraksis Omkostningerne til dette anslås samlet at være 10,7 mio. kr. i 2019. Udgifterne til etableringen kan søges lånefinansieret, hvor kommunens omkostninger til renter, afdrag og drift forventes dækket af lejeindtægter. Et alternativ til lånefinansiering er omprioritering inden for anlægsrammen. 6
Kystbeskyttelse I Fredensborg Kommune er der en 7,6 km lang kystlinje mod Øresund. Heraf ejer kommunen ca. 2,7 km, (ca. 500 meter vedligeholdes af Nivå Havn - driftsbestyrelse). Desuden er der ca. 510 meter privatejede arealer langs Gl. Strandvej, hvor kommunal vej er udsat for nedbrydning. Der er generelt alvorligt og stigende efterslæb på vedligeholdelse af kystbeskyttelsen på de kommunale arealer og de seneste storme har tydeligt vist, at der er behov for vedligeholdelse af kystsikringen, hvis kommunen skal undgå større skader på veje og stier I april er der truffet beslutning om at fremskynde sikring af kysten for 2,5 mio. kr. i 2017. Dette efterlader et finansieringsbehov til afslutning af det igangsatte anlæg i 2018 på 3,4 mio. kr. samt en årlig driftsudgift på 0,05 mio. kr. I alt en manglende finansiering på 3,6 mio. kr. for perioden jf. tabel 2.4.3. Som tidligere nævnt forventes kystbeskyttelse at indgå i forhandlingerne om økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Tabel 2.4.3. Kystbeskyttelse Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 I alt Kystbeskyttelse - efterslæb, anlæg 3,40 0,00 0,00 0,00 3,40 Kystbeskyttelse- efterslæb, drift 0,05 0,05 0,05 0,05 0,20 Kystbeskyttelse i alt 3,45 0,05 0,05 0,05 3,60 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Demografiregulering Der forventes en lidt større vækst i den samlede befolkning i de kommende år, idet der dog er forskel på udviklingen i de enkelte aldersgrupper (se figur 2.4.1). For uddybelse henvises til notat om befolkningsprognose 2017. 7
Figur 2.4.1. Forventet udvikling i demografien for udvalgte aldersgrupper(indeks 100=2017) 120 115 110 105 100 95 90 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Børn (0-5 år) Skole (6-16 år) Unge (17-24 år) Erhvervsaktive (25-64 år) Ældre (65+ år) Af tabel 2.4.4. fremgår demografireguleringen på baggrund af ændringerne i befolkningsprognosen 2017. Tabel 2.4.4. Demografiregulering 2018-2021 Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 I alt Børn 0,7 1,1 1,2 2,3 5,3 Skole 1,3 1,1-2,0-3,7-3,4 Ældre -2,7-4,3-4,3 10,8-0,5 Demografiregulering i alt -0,7-2,0-5,1 9,3 1,5 Note: + = opjustering af budget, - = nedjustering af budget Der foretages demografiregulering på områderne børn, skole og ældre. Reguleringen sker på baggrund af forskellen mellem sidste års prognose og den seneste prognoses skøn for den kommende demografi. Det skal derfor bemærkes, at nedjusteringen af budgettet på f.eks. ældre ikke er udtryk for en faldende ældrebefolkning, men en lavere vækst i antallet af ældre end forventet i prognosen sidste år. Demografireguleringen for den samlede budgetperiode beløber sig til 1,5 mio. kr., jf. tabel 2.4.4. Generelt er der større demografireguleringer i det sidste år i budgetperioden, her år 2021, som følge af, at dette år er et helt nyt prognose år der i første omgang blot er en flad fremskrivning af udgiften året før. 8
3. Likviditet og gæld Den gennemsnitlige kassebeholdning er steget jævnt siden genopretningen i foråret 2015 og udgør nu over 160 mio. kr., se figur 3.1. Den øgede kassebeholdning er et resultat af den politisk vedtagne genopretningsplan og en generel tilbageholdenhed i organisationen. Figur 3.1 viser forventningerne til den gennemsnitlige likviditet, idet den røde linje afspejler basisbudgettet med vedtagne korrektioner siden budgetvedtagelsen. Den grønne linje viser, hvordan den gennemsnitlige kassebeholdning forventes at udvikle sig, når der medregnes de forventede udfordringer og demografireguleringen, som vist i tabel 2.4.1. Figur 3.1. Den forventede gennemsnitlige likviditet Figur 3.2 viser den aktuelle kassebeholdning. En del af kassebeholdningen er dog disponeret, det gælder midler fra tilbagekøb af belysning fra Dong i 2018, udskudt forbrug på drift og anlæg, midler til endelig afregning af beskæftigelse på det budgetgaranterede område, aktivitetsbestemt medfinansiering mv. Det er sund økonomistyringspraksis at kassebeholdningen har en størrelse, der gør, at økonomien kan håndtere uforudsete udfordringer uden at budgettet skal genåbnes midt i et budgetår. Fredensborg Kommune har i flere år været en af de kommuner, som har haft lav gennemsnitlig kassebeholdning. Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning har vist en markant forbedring siden 2015, så Fredensborg Kommune på nationalt plan har forbedret sin placering fra sidstepladsen ultimo 3. kvartal 2015 til nu den 10. laveste kassebeholdning pr. indbygger ultimo 3. kvartal 2016. 9
Figur 3.2. Disponerede midler fra kassebeholdningen Mio. kr. 160,0 Kassebeholdning inkl. disponeringer 140,0 26 mio. kr. Kassebeholdning, rest 120,0 100,0 80,0 60,0 41 mio. kr. 20 mio. kr. 13 mio. kr. Korrektioner 2017 inkl. forventede overførsler Budgetgaranti 2016 til afregning i 2017 Køb af belysning fra Dong i 2018 Mål for kassebeholdning 40,0 20,0 60 mio. kr. 0,0 År 2017 Fredensborg Kommunes samlede langfristede gæld er de sidste syv år, 2010 til 2016, faldet fra 980 mio. kr. i 2010 til 589 mio. kr. i 2016. Den ordinære gæld er faldet fra 464 mio. kr. i 2010 til 396 mio. kr. i 2016. Den ordinære gæld er med de nuværende budgetter fuldt afdraget i 2027. Fredensborg Kommunes langfristede gæld pr. indbygger den 1. januar 2016 på 14.926 kr. pr. indbygger, hvilket placerede kommunen på en 22. plads over de kommuner med størst gæld. 4. Budgettets robusthed og usikkerheder Ud over de ovenfor beskrevne udfordringer og budgetkorrektioner er der flere områder, der i den kommende periode kan påvirke forbruget. Regnskab 2016 gav et overskud på driften på 184 mio. kr. Resultatet dækker over både mer- og mindreforbrug på områdeniveau. På politikområde Pleje og Omsorg var der et merforbrug på det rammestyrede område på godt 8 mio. kr. - et merforbrug som er overført til 2017 og som dermed giver en tilsvarende reduktion af områdets budget i 2017. På baggrund af regnskabsresultatet er der 10
igangsat en analyse af budget og forbrug på området og det vil blive vurderet, om der er en vedvarende udfordring på området, som i givet fald vil blive medtaget i budgetmaterialet til august. På politikområde Pleje og Omsorg ligger også størstedelen af den aktivitetsbestemte medfinansiering. Budgettet blev i 2016 reduceret med 8,6 mio. kr. På nuværende tidspunkt forventes budgettet på den aktivitetsbestemte medfinansiering at kunne reduceres i 2018 og frem med yderligere 3 mio. kr. årligt. Den endelige afregning for 2016 på den aktivitetsbestemte medfinansiering er forsinket pga. indførelsen af sundhedsplatformen og forventes først opkrævet i juni/juli 2017. Med den endelige afregning for 2016 er der et bedre afsæt for forventningerne til de kommende udgifter på området. Beregningerne vil blive forelagt i budgetmaterialet til august. Der har de sidste to år været væsentlige ændringer på beskæftigelsesområdet grundet nye reformer. Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til nye tiltag eller afvigelser på området. Herudover kan nævnes at der pågår analyser af de mellemkommunale refusioner, der kan medføre lavere udgifter fremover. Der er igangsat en større analyse af det generelle efterslæb på kommunens aktiver. Analysen ser bl.a. på broer, veje, stier og kystbeskyttelse. Resultatet fra analysen forventes at kunne indgå i den økonomiske vurdering til budgetseminariet i august. Ved sidste års budgetvedtagelse blev der afsat i alt 20 mio. kr. til en brofond for perioden 2018-2022. Oprindeligt blev der indlagt reserver i budgettet, som udgjorde 20 mio. kr. på drift og 10 mio. kr. på anlæg. Driftsreserven er imidlertid reduceret til knap 17 mio. kr. årligt, da der er anvendt midler herfra til finansiering af budgetrevisionen 30.11.2016. Tilsvarende er der på anlægsreserven anvendt 1,3 mio. kr. til klimatilpasning i Kokkedal i 2018. Reserverne i budgettet bidrager sammen med kassebeholdningen til robusthed i budgettet. Tabel 4.1. Bevillingsreserver Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 I alt Driftsreserve, resterende budget 16,5 16,8 16,8 16,8 67,0 Anlægsreserve, resterende budget 8,7 10,0 10,0 10,0 38,7 Bevillingsreserver i alt resterende 25,3 26,8 26,8 26,8 105,7 Korrektion, driftsreserve -1,5-1,8-1,8-1,8-7,0 Korrektion, anlægsreserve -3,7-5,0-5,0-5,0-18,7 Korrektioner i alt reserver -5,3-6,8-6,8-6,8-25,7 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Byrådet vedtog i marts 2017 en tilpasning af økonomistyringsprincipperne, som bl.a. medfører, at bevillingsniveauet fra og med 2018 alene er opdelt i bevillinger, som er rammestyrede samt KKR-institutioner. 11
Med det ændrede bevillingsniveau skabes en synlighed på de områder, hvis forbrug afviger fra budgettet. Der vil derfor kunne foretages politiske prioriteringer på området for at bringe balance i budgettet. Såfremt der samtidig sker en tilpasning af budgetterne på de specialiserede socialområder, så vil der ikke være det samme behov for reserver, idet den genopbyggede likviditet vil kunne håndtere eventuelle udfordringer i det enkelte år og derefter vil eventuelle varige udfordringer kunne prioriteres politisk ved den efterfølgende budgetproces. Det kan tale for, at driftsreserverne fremover reduceres til 15 mio. kr. årligt. Endvidere kan det også overvejes - i lyset af det tilbagevendende væsentlige mindreforbrug på anlægsområdet, at reducere anlægsreserven til 5 mio. kr. Den generelle forbedring af kommunens økonomi kan betyde, at krisebevidstheden og dermed tendensen til tilbageholdenhed mindskes. Kommunernes samlede serviceramme for 2018 kendes endnu ikke, men kommunerne kan i den kommende økonomiaftale ikke forvente at få øget servicerammen udover den almindelige tekniske fremskrivning og dermed er der ingen forventning om, at kommunerne samlet set kan anvende mere på service. I kommunen viste Regnskab 2016 et forbrug 18 mio. kr. under servicerammen, hvilket bl.a. var et resultat af store overførsler til 2017. Sammenholdes dette med, at der i 2017 er udfordringer på 32 mio. kr. til Handicap og Socialpsykiatri, så kan servicerammen komme under pres. 5. Handlemuligheder indenfor budgettet Fredensborg Kommunes afsæt for fremtiden er et økonomisk udgangspunkt med genopbygget likviditet, 10. bedste driftsoverskud blandt kommunerne og som muliggør at afvikle den ordinære gæld i 2027. De økonomiske gode takter er et godt afsæt for en fortsat udvikling af kommunens velfærdsområder, hvor Byrådet kan tage afsæt i mere langsigtet planlægning for vore skoler, dagtilbud, ældre, arealer, veje mv. Dette kan udspringe af kendte udfordringer på områderne, f.eks. stigende ældrebefolkning, konkurrence fra privatskoler og omegnskommuneskoler, infrastrukturelle og trafikale udfordringer eller det kan være et ønske om være med i udviklingen på teknologiområdet, for at forbedre kvaliteten for borgerne. Udgangspunktet for 2018 er et uændret driftsbudget. Det anbefales derfor, at budgetudvidelser medfører tilsvarende budgetreduktioner andre steder. Tabel 5.1 viser det resultatet af det nye basisbudget, de kendte og foreløbige vurderinger af udfordringer, demografi. Hertil kommer en eventuel nedskrivning af reserverne på drift og anlæg til samlet 20 mio. kr. årligt, som beskrevet ovenfor, samt en foreløbig forventning til justering af budgettet på aktivitetsbestemt medfinansiering. Det giver et foreløbig bud på kommende udfordringer på 32 mio. kr. i 2018 og knap 104 mio. kr. over budgetperioden. Det skal som nævnt understreges, at der fortsat er tale om såvel foreløbige vurderinger af udfordringerne, og en betydelig usikkerhed om indtægtssiden, der først kendes med økonomiaftalen til juni. 12
Tabel 5.1. Basisbudget med mulige korrektioner og udfordringer Mio. kr. 2018 2019 2020 2021 I alt Resultat nyt basisbudget 8,7 23,1 8,3-8,5 31,6 Udfordring Handicap og Socialpsykiatri 29,0 25,0 20,0 20,0 94,0 Nyt plejecenter - ekstra etage til lægepraksis 0,0 10,7 0,0 0,0 10,7 Kystbeskyttelse - efterslæb (drift og anlæg) 3,4 0,1 0,1 0,1 3,6 Demografiregulering -0,7-2,0-5,1 9,3 1,5 Nyt basisbudget inkl. udfordring og demografi 40,4 56,9 23,2 20,9 141,4 Korrektioner af reserver -5,3-6,8-6,8-6,8-25,7 Foreløbigt bud på korrektion på aktivitetsbestemt medfinansiering -3,0-3,0-3,0-3,0-12,0 Nyt basisbudget inkl. korrektioner, udfordringer og demografi 32,1 47,0 13,4 11,1 103,7 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Det økonomiske udgangspunkt er godt og som det ses i nøgletalskataloget ligger kommunens udgiftsniveau højt på en række områder. Der er således mulighed for politisk prioritering indenfor de nuværende rammer. Udfordringerne på driften vil som tidligere nævnt - alt andet lige, tale for at reducere budgetterne andre steder. Organisationen arbejder på at samle forslag på nytænkning og effektivisering i Budgetkataloget, som kan være med til at bidrage til den politiske prioritering. Såfremt der ønskes et politisk råderum til prioritering i budgetforhandlingerne vil udfordringen i budgettet blive større end vist i tabel 5.1. Det lokale prioriteringsbidrag er i 2017 på 1 pct. I budgetforliget for 2017-2020 blev det nedsat til ½ pct. i 2018. Der er således allerede lagt en vedvarende besparelse ind i budgettet. De kommunale arealer kan ved optimering af udnyttelse og salg frigøre midler, der kan bidrage til håndteringen af udfordringerne. Der er tidligere lavet en lokaleanalyse, som konkluderede, at kommunen kan frigøre midler ad denne vej. En anden mulighed er at reducere anlægsudgifterne for at håndtere de forventede udfordringer i den kommende budgetperiode. Det skal bemærkes, at de nuværende anlægsprojekter er fuldt finansierede i den samlede budgettering. Ved at håndtere udfordringer med et reduceret anlægsbudget vil driftsudgifterne kunne komme over servicerammen. I de seneste år har der været flere og flere kommuner, som overskrider deres ramme. Kommunerne under ét bliver reddet af få, men store kommuner, der holder sig et godt stykke under deres ramme. Det kan ikke forudsiges, om dette mønster fortsætter. Ved budgetvedtagelsen for 2017 blev vedtaget et niveau for de årlige anlægsbudgetter på 90 mio. kr. I regi af Fremtidens Fredensborg er det samlede anlægsbudget tænkt ind i en strategisk planlægning af kommunens investeringer. Niveauet for anlæg placerer Fredensborg Kommune blandt de kommuner, der 13
bruger færrest udgifter til anlæg pr. borger, 28. sidsteplads opgjort efter bruttoanlægsudgifter i 2015-2016 pr. borger. Af andre mulige håndtag til at håndtere udfordringerne kunne være at øge indtægterne. Det kunne f.eks. ske ved at hæve skatten. De sidste par år har kommunerne kunnet hæve skatten indenfor et vist spænd. Der har været tilskud til kommuner, som sætter skatten ned. Hvordan den kommende økonomiaftale vil styre kommunernes beskatning vides endnu ikke. Såfremt de tidligere aftalte skattepuljer bortfalder, vil effekten af en skattestigning være marginal i de første par år pga. statslig modregning i merprovenuet. Ændringen af kommunens afdrag på gæld blev fuldt udnyttet for et par år siden og er i dag ikke en option til at frigøre midler. Afviklingen af kommunens gæld er reguleret af Økonomi og Indenrigsministeriet og det er ikke muligt ved yderligere omlægninger at bidrage til en reduktion af afdrag. Det kan være en mulighed at reducere nettoafdragene ved ny låntagning. På nuværende tidpunkt kendes ikke til den kommende økonomiaftales lånerammer og låneadgang og disse vil typisk blive meldt ud for et år ad gangen. En strategi med øget låntagning vil således bringe en betydelig usikkerhed ind i budgettet. En låntagning udover den allerede budgetterede i 2018, vil endvidere gå imod den vedtagne målsætning om, at den ordinære gæld er væk i 2027. 6. Anbefalinger og den videre budgetproces Administrationen anbefaler Byrådet at rammesætte den videre proces frem mod budgetseminariet i august, herunder om der ønskes at administrationen arbejder med et politisk råderum i 2018. De kommende budgetforhandlinger tager således udgangspunkt i, at der ikke sker en udvidelse af driftsbudgettet for 2018 og at eventuelle nye tiltag sker i sammenhæng med kompenserende besparelser. Dette skyldes, at det økonomiske afsæt for 2018 er udfordret af: Udgiftspres på Handicap og Socialpsykiatri i 2017 og frem Usikkerhed om merforbrug på det rammestyrede område på Pleje og Omsorg Administrationen anbefaler derfor, at udfordringen på Handicap og Socialpsykiatriområdet håndteres med politisk prioritering indenfor den nuværende ramme i den kommende budgetperiode, og at der derfor arbejdes videre på det budgetkatalog, som allerede er igangsat i organisationen, med henblik på at sikre, at det indeholder forslag til budgetforbedringer på minimum 40 mio. kr. årligt. Ligeledes anbefales det, at der tages stilling til, om der skal arbejdes på at opnå et politisk råderum. Til at forbedre økonomien er der forventningerne til de kommende korrektioner på områderne: aktivitetsbestemte medfinansiering samt de mellemkommunale refusioner. 14
Der er på nuværende tidspunkt stor usikkerhed om beløbene på flere af områderne. Med Økonomiaftalen for 2018 vil rammerne for de kommende indtægter og udgifter blive fastlagt. Administrationen anbefaler på den baggrund Byrådet, at den kommende budgetproces tager udgangspunkt i: 1. Byrådets strategiske overvejelser for udviklingen af de kommunale velfærdsydelser 2. En strategisk drøftelse af det fremadrettede spor for Fremtidens Fredensborg, hvor fokus rettes mod de fysiske rammer for den borgernære velfærd 3. At der arbejdes indenfor rammerne af et uændret niveau for driftsbudgettet 4. At såfremt Byrådet ønsker råderum til nye politiske initiativer på driftsbudgettet, så skal der findes modsvarende besparelser på driftsbudgettet 5. At administrationen arbejder videre med budgetkataloget - der allerede er igangsat i organisationen, så det indeholder forslag til budgetforbedringer på minimum 40 mio. kr. årligt inden for servicerammen 6. At drifts- og anlægsreserverne reduceres til samlet 20 mio. kr. 7. At demografireguleringen indarbejdes i budgettet 15