Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive. Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip.

Relaterede dokumenter
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Bent Haller Af Louise Molbæk

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Det fælles og det danskfaglige

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Bent Haller Af Louise Molbæk

Fælles studieplan for hold 2816 og Grete Dolmer og Rasmus Fink Lorentzen

Hvad skal vi bruge litteraturen til?

Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Førlæsning. Dias 1. Dias 2. Dias 3 Jeg har en plan. Teknologien skal sættes i spil i forhold til danskfaget så det giver mening

Kaos eller kanon kompleksitet? en opgave om nyere børne- og ungdomslitteratur.

Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

Novellen Af Louise Molbæk

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

Etiske dilemmaer i IKT-medieret sundhedsydelser - et afsæt for brugerinddragelse i design og implementering

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Kanon og læseglæde i 7. klasse

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

COACHING MENTORING STRESSHÅNDTERING. Mentees parathed om at stille passende krav som mentor

Dansk 6. klasse årsplan 2018/2019

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

Begrebet: Didáskein år siden: belære/lære

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Dansk årsplan 16/17 KK

Ordblinde og it-konferencen 8. april Didaktik og digitale læremidler i undervisningen Udfordringsdifferentiering med it-understøttelse

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU)

d dansk 6. klasse, kapitel 2: Læs en roman Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Didaktisk design i dansk

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Hvad litteraturen stadig kan?

Novellen Af Louise Molbæk

GRIB IND Et værktøj til forebyggelse af mobning på arbejdspladsen. Fokus på de roller, vi kan indtage

Bachelor lavet af Mia Marcher-Hentze LH290184

Hvad er faglitteratur for børn? Anmeldelse af Joe Sutcliff Sanders: A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Dansk 10. klasse årsplan 2018/2019

Indholdsfortegnelse. 1. Hypotese og problemformulering Problemformulering Opbygning. Første del

5: Den kulturorienterede position : Den kognitivt orienterede position Viden og undervisning... 77

HISTORIEKORREKTIONER

Det er lysten, der driver værket

Undervisningsbeskrivelse

Læseplan for Religion

Dansk 8. klasse årsplan 2019/2020

Skolemessen Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus

Se uddybende mål her:

Projektarbejde vejledningspapir

HVOR GÅR GRÆNSEN? Hvornår skal vi

Dansk 10. klasse årsplan 2019/2020

Dansk 6. klasse årsplan 2019/2020

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Når børn læser fiktion

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

Fælles forenklede mål - folkeskolen

at leve, mens du gør det

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

Litteraturhistorie i en kanontid

Dansk i folkeskolens udskoling. Et bud på de didaktiske processer

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

Årsplan for dansk i kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS

Årsplan for dansk i

Science i børnehøjde

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

LÆREMIDLERNES DANSKFAG

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Årsplan med Fandango 4

1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik

Lærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN

I mødet med skønlitteraturen

Lærervejledning til tema om ensomhed

1. Reflekser som en ninja - om personkarakteristik

Transkript:

Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip. ralo@via.dk

Program Teori Baggrund for kompetencetilgangen De seks kompetencer Synet på litteratur Didaktik Eksempler på didaktiske design med fiktive tekster Perspektivering og spørgsmål

Mit budskab i dag: Der er nye gode grunde til undervise med fiktive tekster i skolen

Hvorfor læse bøger og se på kunst? En kunstner er jo ikke en, der ved noget, andre ikke ved, men en, der kan noget bestemt, nemlig frembringe en form. Det gådefulde er, at formen kan frembringe en betydning, som ikke var i kunstneren, før formen lå der. Søren Ulrik Thomsen, f. 1956

Grundspørgsmål Hvorfor skal vi læse litteratur i skolen? En undren!! For fornøjelsens skyld (underholdning som argument) Fordi vi altid har gjort det (finkulturel status og vane som argument) For at kende litteraturhistorien (historie som argument) Fordi det giver adgang til en særlig sprogbrug (form som argument) For at slippe for sig selv (sætte temaer til debat som argument) Katarsis (renselse og erkendelse som argument) Fordi litteratur er dannelse (men hvad vil det sige? og hvilken dannelse er aktuel i dag?) Ovenstående giver ikke et præcist svar på, hvad man lærer af mødet med det fiktive

Grundspørgsmål II Grundspørgsmål I: Hvorfor skal vi læse litteratur i skolen? Grundspørgsmål II: Hvilke kompetencer skal man have i det senmoderne samfund, og hvilke af disse kan fiktionsundervisningen bidrage til udviklingen af?

Etisk kompetence Narrativ kompetence Æstetisk kompetence Litteratur Hermeneutisk kompetence Empatisk kompetence Scenariekompetence

Hvad kan det fiktive?

Litteratur tilbyder en overskridelse af selvet, hvor vi uden at miste os selv kan slippe for os selv!

Det fiktives refleksive potentiale Klaus P. Mortensen har beskæftiget sig med det fiktive som en særlig refleksionsform Udgangspunkt i Giddens modernitetsanalyse Vi forholder os til vores måde at forholde os på: selvfordoblingens fordobling

Det skrøbelige selv Richard Sennet, sociolog: Arbejdets forvandling og Personlighedens nedsmeltning (Sennet 2006) Johannes V. Jensen, Digte 1906

Det refleksive ved moderniteten bearbejdes og kvalificeres på en mere grundig og dybdegående måde i fiktionens grundformer, fortællingen og metaforen Det fiktives potentiale bliver derfor muligheden for at udvikle en refleksiv bevidsthed hos modtageren

De seks kompetencer og deres begrundelser Fælles mål: > < Kompetence viden + færdigheder

Scenariekompetence At kunne forestille sig andre mulige tilværelser At kunne analysere en situation og forstå dens væsentligste faktorer At kunne tage kritisk stilling og vælge på denne baggrund Begrundelse: individet og valget i det senmoderne: Giddens (2004): Den evige kontingens i privat- og samfundslivet

Empatisk kompetence At kunne leve sig ind i en eller flere personers følelser og opfattelser Kunne analyse situation fra flere synsvinkler At kunne tage stilling og handle på baggrund heraf Begrundelse: Sennet (2006): samarbejde og moderne arbejdspladser Castells (2003): nye kommunikationsteknologier, ansigtsløs kommunikation

Æstetisk kompetence At kunne nyde og opleve et æstetiske værk (som fx bøger!) At kunne stemme kroppen (Løgstrup, Heidegger) At kunne forholde sig kritisk til æstetiske udtryk Begrundelse: den posttraditionelle orden, hvor smag er individualiseret og kulturarven til forhandling

Etisk kompetence At kunne opstille principper for gode og onde handlinger Begrundelse: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. Løgstrup 1965: 25

Narrativ kompetence At kunne skabe sammenhæng i verden vha. fortællinger Fortælle konstruktivt om andre Bidrage til fortællingen om sig selv Diskutere andres fortællinger om verden og sig selv Begrundelse: Selvets refleksive projekt er at opretholde og løbende revidere fortællingen om en selv. Identitet er noget man skaber og forandrer, ikke noget man overtager (Giddens)

Hermeneutisk kompetence At kunne fortolke situationer og menneskelige handlinger Opnår en helhedsforståelse Kunne korrigere, justere og reflektere Aha! Begrundelse: Verden kalder på vores forståelse gennem fortolkning (fortolke hinandens identiteter og fortællinger)

Forudsætninger for en kompetenceudvikling i undervisningen At den fiktive tekst tematiserer en given kompetence At teksten rummer en fremmederfaring (intentionalitet) som udfordrer læseren At læseren selv er aktiv (refleksiv bearbejdning) Forfatter Tekst Læser Biografisme, filologi strukturteorierne receptionsæstetik Psykologisk læsning nykritik, narratologi reader-response

Skal vi have en pause?

Kompetencetilgang Almendidaktisk niveau Forfatter Tekst Læser Biografisme, filologi strukturteorierne receptionsæstetik Psykologisk læsning nykritik, narratologi reader-response Litteraturteoretisk niveau Metoder Meddigning, nærlæsning, omskrivning, dramatisering, stedbaseret læsning etc. Undervisningens niveau

Morkels alfabet Æstetisk kompetence

Hermeneutisk kompetence: Tomme pladser, fortolkning mellem del/helhed

Fa Scenariekompetence Æstetisk kompetence Narrativ kompetence

Kaliber et system til danskfaget

Et didaktik design omkring den æstetiske kompetence At vække en undren hos eleverne At stimulere en fornemmelse for det æstetiske At bidrage til en æstetisk kompetence

Et didaktisk design med fiktive tekster i et kompetenceperspektiv

Scenariet Medbestemmelse, indlevelse, problemorientering Produktion og design Faglige begreber, analysestrategier Præsentation, evaluering, refleksion

Scenariekompetence Empatisk kompetence

En kompetence udvikles, fordi man skal gøre noget, som man er engageret i, og som man tror på, er vigtigt

En gentagelse! At den fiktive tekst tematiserer en given kompetence At teksten rummer en fremmederfaring (intentionalitet) som udfordrer læseren At læseren selv er aktiv (refleksiv bearbejdning) Forfatter Tekst Læser Biografisme, filologi strukturteorierne receptionsæstetik Psykologisk læsning nykritik, narratologi reader-response

Tak for i dag! Referencer: Podcast i dag: www.diktator.dk Bundsgaard, Christiansen, Flamant, Hanghøj, Lorentzen, Monrad, Poulsen, Rørbech: Kompetencer i dansk, Gyldendals seminarieserie, 2009 Fougt, Lorentzen, Taagehøj: Kaliber 7 og 8, Alinea 2016-17 Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet, Hans Reitzels Forlag, 2004, (1.udg. 1996) Lorentzen, R.F. (2006): Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive, speciale, DPU Mortensen, Klaus P.: Litteratur, dannelse, selvfordobling litteraturundervisning i det senmoderne i: Didaktisk refleksion, 3. årgang, nr. 4, Danmarks Lærerhøjskole, 1999 Sennet, Richard (2006): Det fleksible menneske eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning, Højbjerg: Hovedland