Kommunikation og forældresamarbejde
Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv læring (aktivering af sidste år) 2. Oplevelsesorienteret (ACT) - 3 delt kursus: teoretisk, praksis, perspektiverende.
Mål med forløbet At påvirke JER ikke forældrene! At bringe jeres eksisterende viden i spil i forhold til en ny sammenhæng. At fremme det gode arbejdsmiljø blandt skolens ansatte. At kunne omsætte viden om anerkendelse til anerkendende kommunikation. At klæde jer på rent kommunikativt til det professionelle skolehjemsamarbejde. At bringe jeres eksisterende viden i spil i forhold til blive mere bevidst kommunikerende. At I føler jeg klædt på til at tage den svære samtale. At I bliver gode til at møde kritikske røster. At øge følelsen af mestring hos jer alle. At alle bliver bedre til at og mere bevidste om vigtigheden af at kunne sætte sig i den andens sted. At I får blik for kommunikationen ikke hvad de andre siger og gør, men hvad I selv gør og kan gøre. Gør vi det ikke allerede? Hvad er det nye?
Kommunikation
Hvad tænker I?
Øvelse En af de dominerende forældre afbryder dig i dit oplæg på et forældremøde, rejser sig op og siger vredt: Min dreng kom i mandags hjem og fortalte mig, at der havde været en kæmpe slåskamp i klassen i 10-pausen, og at Simons stedfar tirsdag morgen havde været med i skole og skældt flere drenge ud, der havde været med til det. Du sagde til os, da du overtog klassen, at du ville skrive til os, når der skete noget, så hvorfor har vi så ikke modtaget besked om slåskampen og Simons fars optræden i klassen? Noter: 1. I det splitsekund, forælderen stiller det sidste spørgsmål, hvilke tanker farer da gennem dit hoved? 2. Hvordan påvirker det dig følelsesmæssigt? 3. Hvad gør du helt konkret som svar på spørgsmålet?
Øvelse http://www.youtube.com/watch?feature=player _embedded&v=vyht-guymf4
Diskussion 1. Hvem skaber en ændring i videoen? 2. Hvad gør han helt konkret, der skaber en ændring? 3. Hvordan virker det? 4. Det er ikke meget, der bliver sagt, så hvorfor skal vi se det her, når det handler om kommunikation? 5. Hvad kan I bruge det til rent kommunikativt?
Personligt vs. Offentligt sprog Tænkning Forestillinger Dagdrømmeri Planlægning Visualisering Analyser Bekymringer Fantasier Osv. Tale Samtale Mimik Gestus Skrivning Maleri Formning Sang Dans Skuespil Osv.
Lyse og mørke sider ved sproget Hjælper os til at lave kort og modeller af verdenen Forudsiger Planlægge fremtiden Dele vores viden med hinanden Lære af fortiden Forestille os ting, som aldring har eksisteret Gå videre til at skabe dem Udvikle regler som styrer vores adfærd effektivt og hjælper os til at fungere som samfund Kommunikere med mennesker som er langt væk Lære af mennesker som ikke længere er i live Vi bruger det til at lyve Manipulere Bedrage Sprede bagtalelse, sladder og uvidenhed Til at fremkalde had, fordomme og vold Til at konstruere masseødelæggelsesvåben og industrier med masseforurening Til at dvæle ved smertefulde oplevelser Til at skræmme os selv ved at forestille os en ubehagelig fremtid Til at sammenligne, vurdere, kritisere og fordømmebåde os selv og andre Til at skabe begrænsende eller skadelige regler
Personligt vs. Offentligt sprog Modernisme Bevidsthed Spejlneuroner min indre dialog Kan universet også være et multivers (Brian)? Postmodernisme En kamp om sandheder Punktuering Tekst og kontekst At kunne indtage forskellige positioner
Personligt vs. Offentligt sprog Din bevidsthed er ikke din ven men den er heller ikke din fjende
Diskussion Vend nu tilbage til situationen med forælderen, der rejser sig op på et forældremøde. 1. Fremlæg jeres tanker i situationen 2. Diskuter i gruppen, om I kunne få øje på alternative tanker. 3. Vurder på en skala fra 1-10, hvor realistiske de forskellige tanker er.
Del 2: intentionalitet og kommunikation
Øvelse i kontekstuel funktionalisme Forestil dig 5 forskellige elever i 5 forskellige situationer, som hver især skærer sig i underarmen med en skarp kniv. Prøv nu, om du kan komme i tanke om 5 forskellige funktioner af denne adfærd dvs. find ud af, hvilket formål, denne adfærd tjener. Hvad er det, eleverne vil opnå med det? Bemærk: Adfærdens form er i alle disse scenarier den samme at skære sig i armen men adfærdens funktion det formål, den tjener er forskellig.
Diskuter Diskuter nu parvist, hvordan I kan overføre viden fra øvelsen til situationen med forælderen, der rejser sig op på forældremødet. Formen er den samme, men hvilke mulige funktioner er der?
Mål del 2 At kunne skelne mellem form og funktion i kommunikationen At kunne se bag det sagte At kunne omsætte begrebet psykologisk ilt til kommunikativ anerkendende praksis omkring skole-hjem-samarbejdet. Hvordan: ved at koble gammel viden med ny viden.
Hovedpointe Antagelse: Mennesket er intentionelt! Dvs. vi gør noget bestemt (form) fordi vi gerne vil noget bestemt (funktion). Hvad er vigtigst: Form eller funktion? Hvad skal der til for at vi får øje på det vigtigste?
Intentionalitet
Selvobjekter: dimensioner ved forholdet til betydningsfulde andre, som af den enkelte opleves som selvunderstøttende og selvopløftende (Tønnesvang 2001, s. 78). Intra (S) Inter (R) Fortidsbestemt nutidighed fremadrettet
Metaforen Psykologisk ilt sådanne vitaliserende dimensioner ved forholdet til andet og andre som af den enkelte opleves som selvunderstøttende, selvopløftende eller på anden vis vitaliserende, og som er nødvendige for etablering, opretholdelse og fortsat udvikling af selvet. (Tønnesvang, 2002, p. 80).
Selvets grundkonstituenter
Elevernes udviklingsbestræbelser - i relationen til læreren I samarbejde med Jan Tønnesvang. Se også Jan Tønnesvang in Kristensen, René (Red.) Fantastiske forbindelser relationer i undervisning og læringssamvær. Dafolo. 2006
Konsekvens af teorien måden voksne møder børn bliver medbestemmende for, hvordan børn paratgøres og dannes til at have sig selv med i en fremtidig tilværelsesforvaltning. Psykologisk ilt Medspillende modspil vs. Modspillende modspil Stof til eftertanke: - hvad inviterer han os til at forstå, når han gør sådan der? Hvordan spejler jeg tilbage på det udspil? Og hvilke muligheder for handling, giver min spejling ham? Ex. Emil på rutchebane, forældre og kvalitetstid (anerkendelse),
Sammenfatning Den kognitive diamant Form og funktion (kontekstuel funktionalisme) Intentionalitet Psykologisk ilt Personligt sprog / offentligt sprog
Diskuter parvist 1. Hvornår er det svært for dig, at håndtere kritik fra forældre og hvorfor er det svært? 2. Hvordan reagerer du? 3. Hvordan kunne du godt tænke dig at reagere? 4. Hvad forhindrer dig i at reagere sådan, som du godt kunne tænke dig det? 5. Hvordan kan du imødekomme kritikken med psykologisk ilt? (form og funktion)
Plenum Hvad skal der til, for at vi får øje på det vigtigste i kommunikationen? Hvad kræves af jer, for at I kan se bag om det sagte?
Hjemmeopgave til næste gang Årets første forældremøde skal planlægges. Du skal skrive en drejebog for mødet. Drejebogen skal indeholde: 1. Hvilke punkter skal på dagsordenen? Lav overskrifter og sæt tid på, så forældrene ved, hvor lang tid der er afsat til hvert punkt. 2. Hvordan vil du fremlægge de enkelte punkter? Lav gerne stikord til hvert punkt. 3. Hvordan vil du sikre, at du med din kommunikation fremmer det gode samarbejde mellem dig og forældregruppen? 4. Hvordan tænker du psykologisk ilt ind i forhold til mødet? 5. I din planlægning af mødet er der da tidspunkter i løbet af selve mødet, hvor du kan være i tvivl om, hvorvidt der er overensstemmelse mellem form og funktion i det sagte? 6. Hvordan sikrer du dig, at forældrene forlader mødet med netop de budskaber og fornemmelser, du i din planlægning har ønsket, at de skal gå derfra med? 7. Hvad gør du, hvis du møder kritik?