With the support of the Prevention of and Fight against Crime Programme European Commission Directorate-General Justice, Freedom and Security Kravspecifikation Opgave: Uddannelse af mentorer og kommunale medarbejdere i forbindelse med forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, April 2010 Marts 2011. 1 Beskrivelse af opgaven 1.1 Baggrund for opgaven I juli 2009 bevilligede EU kommissionen støtte til Integrationsministeriet til et 3- årigt pilotprojekt Afradikalisering målrettet intervention. Projektet er todelt således, at den ene del af projektet har til formål at udvikle et koncept for præventive samtaler målrettet unge, som er en del af et ekstremistisk fællesskab. Denne del af projektet udvikles og implementeres af PET. Den anden del af projektet har til formål at udvikle et koncept for mentorordninger, som målrettes unge, som er på vej ind i et ekstremistisk miljø, eller som er sårbare over for ekstremisme. Denne del af projektet udvikles i et samarbejde mellem Integrationsministeriet, Århus- og Københavns Kommune samt Østjyllands politi. Projektets formål er at udvikle værktøjer i form af præventive samtaleforløb og individuel mentorstøtte, til brug for at gribe ind over for unge, der er en del af et ekstremistisk miljø, eller som er i fare for at tilegne sig voldelige ekstremistiske synspunkter og adfærdsmønstre. Målet er dels at ændre de unges adfærd og dels at søge at påvirke de unges holdninger, der potentielt kan føre til voldelige handlinger, samt styrke de unges oplevelse af at have mulighed for at deltage i det danske samfund. De præventive samtaleforløb og den individuelle mentorstøtte skal kunne målrettes den enkelte unges behov og give den unge en længerevarende støtte og rådgivning til at komme ud af og blive ude af et voldeligt ekstremistisk miljø. Baggrunden for at ministeriet indgav denne ansøgning er, at der i Danmark har været og fortsat er en række tilfælde, hvor SSP-medarbejdere eller andre aktører er bekymrede for unge, som enten giver udtryk for ekstremistiske holdninger og/eller udviser diskriminerende og ekskluderende adfærd over for andre grupper i deres nærmiljø. De myndigheder, som modtager indberetninger eller har viden herom, mangler ofte værktøjer og løsningsmuligheder, som de kan tilbyde den enkelte unge. Derudover er det en del af regeringens handlingsplan En fælles og tryg fremtid, at der skal udvikles særlige forløb for unge, der allerede er inde i et radikaliseringsforløb; herunder individuelle præventive samtaler og mentorkorps med fokus på unge og identitet.
I projektets sammenhæng forstås radikalisering som en proces forårsaget af en kombination af faktorer, hvor individer tilegner sig ekstremistiske synspunkter og tilslutter sig ekstremismens adfærdsmønstre, og som i forlængelse heraf kan (men ikke nødvendigvis gør det) føre til voldelig ekstremisme. Ekstremistiske synspunkter er karakteriseret ved en intolerance over for andres synspunkter og manglende respekt for andre, værdighed, frihed og rettigheder, mens voldelig ekstremisme er karakteriseret ved anvendelse af- og opfordring til brug af voldelige midler. Afradikalisering er en overordnet betegnelse for de mekanismer, der kan få personer til enten at komme ud af et ekstremistisk miljø eller tage afstand fra ekstremismen. Nedenstående opgave udbydes i forbindelse med udviklingen af mentorkorps i Århus og Københavns kommune. Formålet med mentorordningen er at knytte en voksenperson til den enkelte unge. Et mentorforløb skal målrettes den enkelte unges behov og give den unge en længerevarende støtte og rådgivning, så vedkommende kan flytte sig dvs. komme ud af et ekstremistisk miljø, tage afstand fra voldelig ekstremistisk adfærd, og vælge alternativer til ekstremismen i sit liv og sit syn på fremtiden. 1.2 Formål med opgaven og leverandørens opgave Med henblik på gennemførelsen af mentorforløb i Århus- og Københavns kommune skal der udvikles to praktiske mentorredskaber samt tilrettelægges to forskellige (men sammenhængende) undervisningsforløb. Overordnet er leverandørens opgaver: 1. At udvikle, gennemføre og evaluere to uddannelsesforløb med henblik på at opkvalificere mentorer og kommunale medarbejdere til at kunne håndtere og nå de unge i målgruppen på en konstruktiv og engagerende måde. For en mentor betyder det at kunne flytte den unge og støtte den unge i hans /hendes søgen på identitet og fællesskab. Hvorimod for den kommunale medarbejder betyder det at kunne coache og støtte mentoren med sparring i mentorforløbet og viden om praktiske muligheder, der kan trækkes på i et mentorforløb. I forbindelse med opgaven skal der afvikles: 1) uddannelsesforløb for ca. 15 mentorer af to omgange (i alt ca. 30 mentorer) og 2) uddannelsesforløb for ca. 6-10 kommunale medarbejdere af én omgang. Det forventes, at begge uddannelsesforløb evalueres efter de er blevet afviklet den første gang. Derudover forventes det, at erfaringerne fra det første mentoruddannelsesforløb bruges til at forbedre uddannelsen i det andet forløb. Leverandøren skal sikre, at uddannelsesforløbene opfylder formelle godkendelseskrav til fremtidig udbud på en professionsskole. 2
2. At udvikle to praktiske mentorredskaber. Herunder en personlig plan og et kortlægningsredskab som skal indgå i kompetenceudviklingsdelen af uddannelsesforløbene. a. En personlig plan er et redskab, som har til formål at hjælpe den enkelte unge med at sætte sig mål og realisere sine mål. En personlig plan kan bruges til at hjælpe den unge i at rykke sig væk fra voldelige ekstremistiske holdninger og fokusere på mere positive mål i livet. Det er vigtigt at understrege, at den personlige plan er et arbejdsredskab og ikke et juridisk eller formelt dokument til brug af de kommunale medarbejdere eller sagsbehandlere. b. En kortlægning er et redskab, som har til formål at støtte mentoren i at forstå den unges livssituation og på den baggrund udarbejde en personlig plan. En kortlægning kan forholde sig til følgende spørgsmål: Hvad er de positive og negative påvirkninger i den unges liv? Hvem har stor indflydelse på den unge? Hvad påvirker den unge? 3. At afdække uddannelsesmålgruppernes behov i forbindelse med tilrettelæggelse af uddannelserne. Både mentorer og kommunale medarbejdere kan have forskellige erfaringer og uddannelsesbaggrunde. Det betyder, at for nogle vil noget af uddannelsens indhold være velkendt stof, og for andre vil meget være nyt. Dette stiller krav til uddannelsens tilrettelæggelse, udformning og indhold. 4. At udvikle træningsmanualer samt diverse træningsmateriale til brug i fremtidige uddannelsesforløb. I de følgende afsnit beskrives den samlede opgave samt de krav, der stilles. Ministeriet og projektpartnerne skal inddrages i udviklingen af undervisningen og de praktiske mentorredskaber f.eks. i form af sparring og forventningsafstemning for at sikre, at indholdet er relevant, og at eksperter bliver udvalgt til at undervise eller give faglige inputs til udviklingen af undervisningsmateriale. Derudover forventes det, at der trækkes på erfaringer fra andre relevante kursusforløb, f.eks. Københavns kommunes efteruddannelse af ressourcepersoner i projekt VINK, under Beskæftigelse og Integrations Forvaltningens administration. 1.3 Målgruppen for uddannelsen for mentorer Målgruppen for det ene undervisningsforløb er mentorerne, som skal indgå i en direkte kontakt med den unge. Mentorerne skal støtte og rådgive den unge til at fravælge det ekstremistiske miljø, og dermed støtte den unge i at vælge et positivt alternativ. 3
Mentorkandidaterne er udvalgt på baggrund af deres engagement og interesse i at tilegne sig en endnu mere professionel tilgang til deres arbejde. Det forventes, at de har indsigt i ungemiljøer og erfaring med at arbejde med unge. Nogle få af mentorkandidaterne vil måske allerede besidde en vis viden om ekstremisme og radikalisering, men det kan ikke tages for givet. 1.4 Indhold af uddannelsen for mentorer Nedenstående tre områder er blevet identificeret som værende de grundlæggende elementer i mentoruddannelsen. Uddannelsen skal struktureres på en sådan måde, at alle elementerne tilsammen udgør en helhedsforståelse for, hvad en mentor kan gøre i forhold til forebyggelse af radikalisering hos den enkelte unge. Derudover skal selve undervisningen struktureres og være af en sådan art, at der løbende tages udgangspunkt i og bygges videre på mentorernes eksisterende kompetencer og viden. A. Viden om ekstremisme, radikalisering, ungdomskulturer og identitetsdannelse De overordnede mål med dette uddannelseselement er: 1) at mentorerne skal have en grundlæggende faglig viden om de forskellige former for radikalisering og ekstremisme: militant islamisme, højreekstremisme og venstreekstremisme. 2) at mentorerne får en større viden om forskellige ungdomskulturer og identitetsdannelsesprocesser. Mentorerne bør kunne genkende de argumenter, der kendetegner forskellige typer af ekstremistisk retorik. Det forventes, at der er fokus på, at mentorerne får en større viden om de subkulturer, der gradvist accepterer og anerkender voldelige handlinger. Med udgangspunkt i den historiske tilgang og den nyeste faglige viden på området, bør der være fokus på, at mentorerne gennem f.eks. diskussion, rollespil, eller cases, får en forståelse af hvad det er, der tiltrækker de unge ved disse ideologier og miljøer, og hvad det er, disse miljøer tilbyder den enkelte unge. Det formodes, at gruppedynamikteorier samt viden om rekrutteringsprocesser i nyreligiøse sekter kan have relevans. Det forventes også, at mentorerne introduceres til internationale erfaringer med forebyggelse og afradikalisering. B. Samtaleteknikker og redskaber Målet med dette element er at give mentorerne kompetencer og konkrete redskaber og samtaleteknikker. Mentoren skal introduceres til redskaberne til at lægge den personlige plan samt lave en kortlægning og derudover have mulighed for at afprøve redskaberne med henblik på at bruge dem i sit arbejde med den unge. Samtale- og coaching-teknikker samt konflikthåndteringsteknikker bør indgå som en del af dette uddannelseselement. Den enkelte mentor skal kunne diskutere holdninger uden 4
at gå på kompromis med sine egne grænser. Udover brugen af rollespil, cases, m.m. forventes det, at mentorerne får mulighed for at diskutere, hvilke andre metoder, de kunne forestille sig at bruge i arbejdet med at flytte den unge. C. Introduktion til projektet og rolleafklaring Målet med dette element er at give mentorerne en klar forståelse af, hvad deres rolle i projektet er, samt at give mentorerne mulighed for at få større selvindsigt i deres egne ressourcer og begrænsninger, og hvordan de passer på sig selv. I dette element bør der indgå viden om organiseringen og handlemuligheder i forbindelse med udredning, visitation og intervention samt mentorens rolle. Mentorerne er ikke bare arrangerede venskaber, men en vigtigt del af en intervention overfor den enkelte unge, som familie, venner eller andre er meget bekymrede for. Der bør også indgå en individuel personlighedstest samt vejledning i debriefing teknikker, som kan hjælpe mentorerne med at få større selvindsigt. Derudover er det vigtigt, at mentorerne får mulighed for at diskutere holdninger og mentors egen rummelighed overfor ekstremistiske holdninger. Dette kan gøres igennem cases, diskussion af code of conduct, professionel distance samt mentors dilemmaer og grænser. 1.5 Målgruppen for uddannelsen for kommunale medarbejdere Målgruppen for det andet undervisningsforløb er kommunale medarbejdere, dvs. de personer, der skal coache og støtte mentorerne i at yde den bedste støtte til den enkelte unge. Der vil være tale om personer med forskellige erfaringer og uddannelsesbaggrunde. 1.6 Indhold af uddannelsen for kommunale medarbejdere Nedenstående områder er blevet identificeret som værende grundlæggende elementer i uddannelsen for de kommunale medarbejdere, der skal fungere som coach for mentorerne. Uddannelsen for kommunale medarbejdere adskiller sig fra uddannelsesforløbet for mentorerne ved at det skal danne grundlag for, at den enkelte kommunale medarbejder kan udfylde en rolle som coach og støtte for mentoren. Dvs. vægtningen af de forskellige komponenter i uddannelsen for kommunale medarbejdere er forskellig fra mentoruddannelsesforløbet. Uddannelsen skal struktureres på en sådan måde, at alle elementerne tilsammen udgør en helhedsforståelse for, hvad den kommunale medarbejder kan gøre for at yde bedst mulig støtte til mentorerne med den direkte kontakt til den unge. 5
A. Viden om ekstremisme, radikalisering, ungdomskulturer og identitetsdannelse Det overordnede mål med dette uddannelseselement er at styrke de kommunale medarbejdere med en grundlæggende faglig viden om de forskellige former for radikalisering og ekstremisme: militant islamisme, højreekstremisme og venstreekstremisme. De kommunale medarbejdere skal have kendskab til de argumenter, der kendetegner forskellige typer af ekstremistisk retorik. De kommunale medarbejdere skal også have et overblik over, hvad andre lande har prøvet mhp. forebyggelse af radikalisering samt afradikalisering. B. Coaching Målet med dette element er at give de kommunale medarbejdere kompetencer til at kunne varetage rollen som coach for mentorerne. Der lægges vægt på, at de kommunale medarbejdere både får teoretisk viden samt træning i at bruge coachingteknikker ved brug af f.eks. rollespil. Specifikt skal de kommunale medarbejderes kompetencer styrkes til at kunne støtte mentoren med at kortlægge de positive og negative påvirkninger i den unges liv. Her kan man forholde sig til spørgsmålene: Hvem har stor indflydelse på den unge? Hvad påvirker den unge? Det gælder i høj grad, at mentoren bliver i stand til at se muligheder sammen med den unge. Derudover skal de kommunale medarbejdere have kendskab til mentorens nøgleredskab, nemlig tilrettelæggelsen af den personlige plan. C. Introduktion til projektet og rolleafklaring Målet med dette element er, at de kommunale medarbejdere får tydeliggjort deres ressourcer og afklaret deres begrænsninger i forhold til deres rolle. Udover deres rolle som coach for mentorerne bør der være plads til at arbejde med rollen som ansvarlig for organiseringen og monitoreringen af mentorforløbene i kommunen (udpegning af mentorer, ansættelse, mentee-match, formel supervision og evaluering). 1.7 Tilrettelæggelse af det samlede uddannelsesforløb Uddannelserne skal struktureres på en sådan måde, at alle elementerne tilsammen udgør en helhed den røde tråd. Derudover skal selve undervisningen struktureres og være af en sådan pædagogisk art, at der løbende tages udgangspunkt i og bygges videre på mentorernes og ressourcepersonernes eksisterende kompetencer og viden. Uddannelsen skal bruge pædagogiske metoder, som effektivt kan opbygge kompetencer. Det kan f.eks. være case stories, øvelser/rollespil, videooptagel- 6
ser, hvor kropssprog bliver analyseret, inviterede oplægsholdere med ekspertviden på områderne. Der skal ligeledes indgå aktuelt forskningsmateriale og data som oplæg til diskussion. Uddannelsen skal tilrettes således, at der er rig lejlighed til debat og diskussion både i gruppearbejde og i plenum. 1.8 Evaluering af uddannelsesforløbene Med henblik på at vurdere uddannelsernes kvalitet og brugbarhed, skal der udvikles et evalueringsskema, som mentorer og kommunale medarbejdere skal udfylde umiddelbart efter endt uddannelsesforløb. Det forventes at læringserfaringer fra første pilotforløb bliver brugt til at forbedre efterfølgende uddannelsesforløb. Leverandøren har ansvaret for at udvikle et oplæg til, hvordan uddannelserne kan evalueres med henblik på forbedringer i uddannelserne. Demokratikontoret i Integrationsministeriet forbeholder sig retten til også at indsamle erfaringer fra uddannelsesdeltagerne. 1.9 Forankring og fremtidig brug af uddannelserne Med henblik på fremtidig udbud af uddannelsesforløbene til andre aktører (f.eks. kommuner der arbejder med forebyggelse af radikalisering og ekstremisme), skal uddannelsesforløbene udvikles indenfor lov om Åben Uddannelse, så de kan udbydes af én eller flere af de danske professionsskoler. Leverandøren skal derfor sikre, at uddannelsesforløbene opfylder de formelle godkendelseskrav. Det tilstræbes yderligere, at uddannelsesforløbene på sigt skal kunne give ECTS points. 1.10 Endelige skriftlige produkter Parallelt med udviklingen og afviklingen af uddannelserne er leverandøren ansvarlig for levering af følgende skriftlige produkter: Beskrivelse af de to uddannelser (mentoruddannelsen og uddannelsen for kommunale medarbejdere). Herunder beskrivelse af målsætninger for hvert modul og programindhold. Mentorredskabsmateriale til henholdsvis den personlige plan og kortlægningsredskab. To træningsmanualer til brug i fremtidige uddannelsesforløb. Det forventes, at uddannelsesmanualerne er i et fleksibelt format, således at de nemt kan opdateres i takt med, at erfaringerne, redskaberne og metoderne på området vokser. Samlet uddannelsesmateriale til hver af de to uddannelser. Evalueringsskema til brug i deltagerevaluering af uddannelserne. 7
Evalueringsrapport med erfaringsopsamling og læringspunkter til videreudvikling af uddannelserne. Forankringsplan. Herunder beskrivelse af hvor og hvordan uddannelserne kan forankres og udbydes efter endt kontrakt. Alle endelige produkter skal være i praktisk elektronisk format på Cd-rom, samt 5 eksemplarer i printform. 8