Kvalitetsrapport 0 Virksomhedsplan for Skivehus Skole
Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 0-0 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Side Faglige udfordringer for alle vore børn Side 5 RENT LIV for børn og unge Side 6 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 7 Skoleåret 0-05 - Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Side 8 Skole - hjemsarbejdet Side 9 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 0 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordrninger Side Den specialpædagogiske bistand Side Dansk som andetsprog Side D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Side Samarbejdet mellem skole og hjem Side E. Rammebetingelser Personale, elevtal, timetal Side 5 Nøgletal, uddannelse, sygefravær Side 6 G. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakter Side 7 Elevers valg efter 9. klasse Side 7 Læseprøver Side 8 Skolebestyrelsens kommentarer til Virksomhedsplanen Side 8 side
A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolen er afdelingsopdelt: Indskoling: Bh. kl.. kl. Mellemtrin:. kl. 6. kl. Overbygning: 7. kl. 9. kl. Modtageklasser Skolen modtager elever fra Hem Skole fra og med 7. kl. Traditioner: Første og sidste skoledag markeres fælles for hele skolen med fast invitation til forældre og naboer til fællesarrangement i hallen. Sidste fredag i november, er der fælles juleklippedag for hele skolen Luciaoptog i december på skolen, på Skovbakkehjemmet og på daginstitution Rosenbakken. Sidste skoledag før juleferien er der julegudstjeneste for alle elever i Resen Kirke. Fastelavnsfest for elever i indskoling og på mellemtrinnet. Morskabsdag for alle elever på afgangselevernes sidste skoledag. Fælles emneuge hvert år aftenarrangement for forældre. Hvert. år, er der en fælles omlagt uge for hele skolen - Bakkeby Morgensang i Bh.kl. 6. kl. Bedsteforældredag og fælles juletræsfest i klynge. Lejrskole/skolerejse gange i den enkelte elevs skoleforløb. Skolens fysiske placering tæt på skoven, stranden og byen udnyttes i stor udstrækning i undervisningen. Skolens værdigrundlag Lad dem lege i livstræets krone. Lad dem føle, at livet er stort. Lad dem skue de blå horisonter, og himmelhvælvingens port. Skivehus Skole har som sit formål: I samarbejde med forældrene og med rod i børnenes nysgerrighed at udvikle eleverne til at møde verden med livsmod, social kompetence, ansvarlighed og faglig indsigt At understøtte fællesskabet og et læringsmiljø, der danner en positiv og tryg ramme om personlig og social udvikling og faglig fordybelse, der sikrer balancen mellem tradition og fornyelse, mellem sikker grund og dybt vand der i respekt for forskellighed, ligeværd og fællesskab møder barnet, hvor det er: personligt, socialt, kulturelt og fagligt der retter særlig opmærksomhed på legen, fortællingen og det levende ord, de skabende, kunstneriske udtryksformer og den faglige analyse At udvikle fysiske rammer, der giver børn tidssvarende udfoldelsesmuligheder side
B. Indsatsområder Skoleåret 0-0 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Kvalitetskategorier Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Elevers faglige og sociale udvikling Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Bemærkninger Elevers faglige og sociale udvikling Fysiske rammer 0 Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Hvor vigtigt er det Gør vi det? Fysiske rammer Organisatoriske rammer Skolens lokaler gør det muligt at organisere undervisning Skolen tilpasser timetal for elever med særlige behov. på forskellige måder. Skolens udendørs rammer muliggør at bevægelse indgår varieret i undervisningen. De indendørs rammer gør det muligt at variere brug af bevægelse i undervisningen. Skolens udearealer muliggør ude-undervisning. Skolen tilpasser faglige mål for elever med særlige behov. Skolen anvender holddeling som en naturlig del af dagligdagen. Bevægelse indgår i mange sammenhænge og på mange måder i skolens undervisning. Elevers faglige og sociale udvikling Personalets opkvalificering På skolen følges den enkelte elevs faglige udvikling. Skolens personale anvender varierede arbejdsformer og - metoder. Test og øvrige evalueringer viser, at eleverne udvikler sig fagligt. Skolen arbejder systematisk med at skabe succesoplevelser for den enkelte elev. Skolens undervisningsmiljøvurdering viser, at eleverne trives. Skolen har iværksat tiltag, der opkvalificerer personalet vedr. differentiering. Skolen arbejder systematisk med at understøtte den enkelte medarbejders udfordringer vedrørende differentiering. Skolen har fulgt op på indsatsen omkring udvikling af feedbackkultur. side
Fælleskommunale indsatsområder Faglige udfordringer for alle vore børn Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? At få implementeret en feedbackkultur Der stilles forskellige krav til eleverne ud fra en differentieringstænkning som indbefatter: Tidsdifferentiering; Gentagelsesdifferentiering; Strukturdifferentiering Holddeling på langs, på tværs, efter køn, efter fagligt niveau osv. Varierede undervisningsformer: skrive, tegne, tale, spille, bevægelse osv. Undervisningen tilrettelægges så eleverne har mulighed for at lære på forskellige måder Organisering af undervisningen skal tage højde for, at eleverne har brug for forskellige former for struktur At der etableres og vedligeholdes en viden om den enkelte elevs måde at lære og være på og at disse forskelligheder tilgodeses med speciel fokus ved afdelingsskift. Hvilke handlinger er der foretaget? Der benyttes vurderingsskemaer til elevfeedback ved elevsamtaler Der udarbejdes arbejdsark til forberedelse af undervisningen, hvor eleverne placeres ud fra differentiering Der holddeles efter bl.a køn, fagligt niveau Der undervises efter ugeskemarevolutionen Der har været kurser om faglig læsning og læseforståelse Ovenstående mål tænkes ind i årsplanerne (differentiering, holddeling og varierede undervisningsformer). Årsplanerne drøftes med teamet og ledelsen. Indikatorer på at målene er nået eleverne på Skivehus Skole, giver i Trivselsundersøgelsen udtryk for, at de er glade for at gå i skole. Dette gælder for alle elever på alle alderstrin, hvilket kan indikere en tilpas udfordring I de nationale test, ligger Skivehus Skoles elever fra middel og opad. Ud fra diverse læsetest / -undersøgelser, er det en lille procentdel, der kræver speciel opmærksomhed. Vurdering Det er vores vurdering, at Skivehus Skole har en differentieret undervisning og varierede undervisningsformer. Vi vurderer at ovenstående samlet set er medvirkende til at give eleverne et fagligt løft side 5
Fælleskommunale indsatsområder RENT LIV for børn og unge Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? Med udgangspunkt i de kommunale mål, har hver afdeling taget arbejdet med et af temaerne fra Rent Liv (Fjorden, Maden, Energien og Livet). Der har været fokus på, at så mange sanser som muligt kom i spil. Vi har specielt arbejdet med at få et øget kendskab til Fjorden Hvilke handlinger er der foretaget? Hele skolen har været involveret i en bred og varieret vifte af undervisningsforløb, hvor Rent Liv temaerne har været omdrejningspunktet. Desuden har nogle af skolens klasser været på tur med Mini Galathea samt haft besøg af Det Omrejsende Madcirkus. Nogle elever har også deltaget i Strandkunst. D. 8/8-0 deltog Skivehus i Rent Liv festen på Strandtangen. Overskrifter fra de mange varierede forløb var blandt andet: Markedsføring af fjorden, Bål og Skaldyr og Engelsk turistbrochure. Indikatorer på at målene er nået At børnene har fået et bredere kendskab til lokalområdets muligheder. At sammenholdet og samarbejdsevnerne blandt børnene i klasserne er styrket. At arbejdet med Rent Liv har sat sig spor i børnenes bevidsthed og efterfølgende har øget deres viden og kompetencer. Vurdering At arbejde med Rent Liv er aktuelt, da det går fint i tråd med folkeskolereformen og punktet om den åbne skole. Netop det at komme ud af huset, og være sammen på andre måder, kan være med til at øge sammenholdet i klasserne, samt virke inspirerende og motiverende for elevernes læring. I næste omgang af Rent Liv bør undervisningsforløbene tænkes mere naturligt ind i undervisningen og ikke nødvendigvis være henlagt til temadage/uger. Det blev oplevet som en stor værdi, at de lokale ressourcer blev sat mere i spil. En fælles ressourcebank til vidensdeling for kommunens skoler, samt løbende kommunale tilbud, som for eksempel Mini Galathea, vil være hensigtsmæssig i forhold til at forankre Rent Liv temaerne som en naturlig del af det at gå i skole i Skive. Eleverne var positive over for og engageret i temaerne i Rent Liv. side 6
Skolens selvvalgte indsatsområde Fordybelsesdage På Skivehus skole arbejder vi med fordybelsesdage i overbygningen dvs. i 7. til 9. klasse. Modellen som den ser ud i dag bevarer stamklasserne igennem overbygningen. Eleverne har altså en klasse hvori de hører til. Disse stamklasser er garanteret mindstetimetal i fagene. Oveni har alle tre årgange en ugentlig fordybelsesdag på 6 lektioner, hvor der ikke arbejdes klassevis, men på tværs af årgangen. Skoleåret er delt op i semestre med hvert sit fagområde ; Science Sundhed og idræt kultur og identitet og endelig Indtryk - udtryk. Et lærerteam på tre lærere er ansvarlig for hvert område på årgangene og planlægger og udfører undervisningen sammen. Centralt i fordybelsesdagene er begrebet foretagsomhedsdidaktik. Foretagsomhedsdidaktik betyder at undervisningen stiller krav om en forandrende handling fra elevernes side i løbet af processen. Lidt firkantet skåret ud kunne man sige at læring og tanke uden handling er frugtesløs! Handling kan så i denne sammenhæng være mange forskellige ting lige fra at komponere en sang til at udvikle alternative energiformer. I fordybelsesdagene bliver de traditionelle fag brugt som det de oprindeligt var, nemlig redskaber til at beskrive og forstå verden med. Det betyder også at der er kompetencer, der er vigtige for eleverne at opnå udover de rent fag-faglige. Kernekompetencerne i fordybelsesdagene er, at eleverne: Bliver dygtigere til at tænke Kan bruge og forstå sprog, symboler og tekst Kan tage vare på sig selv Kan indgå relationer med andre Kan og vil deltage og bidrage Mål med fordybelsesdagene: En overbygning præget af organisationsformer og undervisningsmetoder, der på en mere spændende, effektiv og tidssvarende måde tilgodeser elevernes behov for en differentieret, relevant og motiverende undervisning. Handlinger: Fordybelsesdage har indgået i skemaet for overbygningen med én ugentlig dag bestående af 6 lektioner og organiseret i følgende temaer:. semester. semester. semester. semester 7. årgang Kultur og identitet Sundhed og idræt 8. årgang Sundhed og idræt Indtryk/udtryk Science Kultur og identitet 9. årgang Indtryk/udtryk Science Indikatorer: De reelle indikatorer for målopfyldelse af fordybelsesdagene er beskrevet som differentierede elevkompetencer i læseplanen udviklet til temaerne i fordybelsesdagene. Denne læseplan er for omfattende at medtage her, men kan læses i rapporten En overbygning i forandring Fordybelsesdage på Skivehus skole. Vurdering: Fordybelsesdagene har nu eksisteret i tre skoleår. Efter det første år blev der foretaget en række justeringer på baggrund af erfaringerne, bla blev starten for 7. klasse rykket således at de nu starter efter jul. Der var enighed blandt lærerne om at netop 7. klasserne havde brug for at finde sig selv i og med at der er tale om nydannede klasser med tilkomne elever fra Hem skole. På lærersiden var alle overbygningslærere involveret det første år. Responsen på fordybelsesdagene fra både elever og forældre har været meget positiv. Udfordringen nu må være at finde en måde hvorpå fordybelsesdagene kan indgå som en naturlig del af hverdagen under den nye skolereform. Mange af tankerne bag fordybelsesdagene er de samme tanker, der ligger til grund for reformen. side 7
Skoleåret 0-05 - Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Mål At eleverne i fællesskab erhverver sig viden, færdigheder og holdninger, som er med til at danne deres personlighed. At eleverne erhverver sig faglige / sociale kompetencer, så de kan indgå i fællesskaber At der er en genkendelig og tydelig struktur i mødet mellem underviser og elev, med en naturlig fortløbende progression gennem skoleforløbet - og med særligt fokus på sammenhængen ved afdelingsskifte. At skabes rammer for givne fællesskaber Handleplan flytte fokus fra undervisning til læring via en anden læringsforståelse yderligere implementering af feedbackkulturen Løbende individuel feedback, hyppige elevsamtaler, hvor lærer og elev sætter mål for elevernes faglige og personlige udvikling og følger op på elevernes progression og resultater. Det gælder både i forhold til faglige mål og i forhold til elevernes sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Flere elever, der bliver mere bevidste om egen læring - og evner at udnytte dette mere motiverede elever vi vil se læreingsmotiverede elever side 8
Fælleskommunale indsatsområder Skole - hjemsamarbejdet Mål At der skabes gode dialogbaserede samarbejdsrelationer, der er præget af gensidig respekt. Handleplan at opretholde et tilstrækkeligt gensidig informationsniveau at tydeliggøre de enkelte aktørers forpligtigelser Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier at alle aktører efterlever gensidige forventninger at forældre engagerer sig i skolen, og bakker op om skolens arrangementer side 9
Skolens selvvalgte indsatsområde Teamsamarbejde Mål At alle medarbejdere samarbejder om elevernes læring At videreudvikle teamsamarbejdet gennem en systematisk vidensdeling. Handleplan Skolens pædagogiske personale deltager i en praksisnær udviklingsproces, som er en vekselvirkning mellem fælles arrangementer med proceskoordinator, kollegial observation af undervisning i eget team og team supervision At bringe personalets kompetencer mere i spil på fagudvalg på personalemøder og i undervisningen Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier tættere samarbejde i forskellige team øget vidensdeling Eventuelle ekstra indsatsområder beskrevet i bilag til Virksomhedsplan side 0
C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordringer Beskrivelse Det overordnede mål for arbejdet i matematikfagudvalget er at synliggøre den røde tråd i matematikundervisningen fra 0.-9. kl., så matematiklærerne kan planlægge og afvikle deres matematikundervisning ud fra en fælles forståelse af, hvordan matematikundervisning drives på Skivehus Skole. Nye faglærere informeres om indholdet i Den røde tråd som formuleret i fagudvalget. MAT-test benyttes fra. - 9. kl. sammen med testresultater fra Nationale Test i. kl., 6. kl. og 9. kl. til at justere og planlægge undervisningen fremadrettet, men også til beslutning om indsats for enkeltelever - der suppleres evt. med yderligere test til kortlægning af problemområder. For lærerne i. kl.,. kl. og 7. kl. er der obligatoriske vejledningsmøder, hvor matematiklæreren, skoleleder og matematikvejleder deltager. Lærerne kan også ønske vejledning efter behov vedrørende elever eller undervisning. Faglig læsning er alle læreres ansvar - ekstra fokus i. kl. og 7. kl. hvor der er et skift i de anvendte bogsystemer. Specielt springet fra.-. kl. udfordrer eleverne i forbindelse med materialernes tekstindhold. Der arbejdes endvidere med anvendelse af IT i matematikundervisningen, stilladsering af tænkning i matematik fx ud fra viden om arbejdshukommelse m.m. Vurdering og fremadrettet perspektiv Testene er efterhånden blevet et godt og anvendeligt redskab i undervisningen. Lærerne har også erfaret, at det er gavnligt at have viden om, hvordan der undervises i løbet af skoleforløbet fra 0.-9. kl. Ejerskab opnås bedst ved at arbejde tæt på egen praksis, så derfor skal der fremover arbejdes mere afdelingsopdelt i fagudvalget. Fremadrettet perspektiv i den nære fremtid: - implementering af de nye Fælles Mål i team i de tre afdelinger (- på baggrund af en fælles strategi for alle tre afdelinger). Læringsmålene omformuleres til elevsprog, så de kan benyttes i en målstyret undervisning - udvikling af idékatalog omhandlende bevægelse i matematik - opdateringer i forhold til afgangsprøver - vejlederen kan deltage i klassen mhp. understøttende undervisning = know how (fx vedr. hukommelse, arbejdshukommelse, tankegang i problemløsning, anvendelse af rollelæsning i problemregning, anvendelse af strategier osv.) - vejlederen kan fremover bookes på et fast tidspunkt i ugen På sigt: - fremstilling af eksemplariske undervisningsforløb, som andre lærere kan benytte - fagteam for årgange og afdelinger, hvor lærerne kan støtte og vejlede hinanden - udvikling af god undervisning i fagteam Den specialpædagogiske bistand Beskrivelse af skolens arbejde I Kompetencecenteret er der tre lærere, der varetager støtteundervisningen til elever, der har faglige vanskeligheder. Der støttes i dansk og matematik. I indskolingen gives der et læseskub til de elever, der midt i. klasse ikke er kommet i gang med læseindlæringen. På mellemtrinnet er der fortsat læseskubskurser, som udvides med stavekurser. Der gives også undervisning i brug af kompencerende undervisningsmidler til elever, der er ordblinde eller har ordblindevanskeligheder. Læsevejleder, specialvejleder og dansklæreren udvælger eleverne i fællesskab. Der følges op på elevernes udvikling, og er der fortsat brug for støtte, fortsætte eleverne med nye tiltag. Vurdering og fremadrettet perspektiv Mange af eleverne vil fortsat have faglige udfordringer at arbejde med i fagene, selvom der gøres en stor indsats også i normalundervisningen. Elevens motivation og støtte fra hjemmet er afgørende for elevens fortsatte udvikling. side
Dansk som andetsprog Beskrivelse af skolens arbejde Dansk som andetsprog varetages af to lærere og tilrettelægges i samarbejde med de tosprogede elevers dansklærere. Så vidt muligt arbejdes der i dansk som andetsprogstimerne med det samme som klassen arbejder med i dansk. Til tider arbejdes med andre fag, hvis der er behov for det., f.eks. historie og samfundsfag. For at udnytte ressourcerne optimalt og give eleverne de bedste muligheder for at ytre sig, foregår undervisningen i et andet lokale. I indskolingen fokuseres på sproglig forståelse, ordforråd og læseudvikling. På mellemtrinnet arbejdes der blandt andet med forforståelse til litterære tekster, skriftlig formulering, grammatik og ordforråd. I overbygningen arbejdes der videre med mellemtrinnets områder, og derudover udvides indsatsen med f.eks. hjælp til disponering og forståelse af stileemner og projektopgaver. Vurdering og fremadrettet perspektiv Undervisningen i dansk som andetsprog fungerer godt, både det interkollegiale samarbejde på området og vores tosprogede elevers motivation for undervisningen. Der er stor forskel på elevernes sproglige formåen og på deres indsats, men generelt giver de udtryk for, at de gerne vil modtage undervisningen, og det er vores klare indtryk, at de profiterer af den. I de kommende fælles mål indskrives undervisningen i dansk som andetsprog i alle faghæfter, og det kan muligvis gøre samarbejdet med flere faglærere aktuelt. For nogle elever foregår den sociale og kulturelle integration problemfrit, i andre tilfælde med mindre succes. Her er bl.a. hjemmets holdning af stor betydning. I dansk som andetsprog forsøger vi i samarbejde med vore kolleger at gøre, hvad vi kan for at fremme forståelse for og kendskab til danske normer og værdier. side
D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Løbende evaluering Elevrådsarbejde Rammesætning Klassen Den enkelte elev Evt. bemærkninger Kvalitetsrapport 00 0 Den enkelte elev Løbende evaluering 0 Elevrådsarbejde Hvor vigtig er det Gør vi det? Klassen Rammesætning Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Løbende evaluering Klassen Alle elevers faglige niveau dokumenteres ved hjælp af bagudrettede standardiserede tests (summative test) Alle elevers faglige niveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Det faglige niveau dokumenteres både ved bagudrettede og udviklingsfokuserede evalueringer (summative og formative test) Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og elever (og forældre) i en fremadrettet indsats Elevrådsarbejde Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på beslutninger om de fysiske rammer både ude og inde I de enkelte klasser bliver eleverne hørt i forhold til valg af faglige emner Klassen bliver inddraget til evaluering og valg af nye emner og arbejdsformer. Klassen bliver regelmæssigt inddraget i valg af emner, arbejdsformer og klassens sociale udvikling Klasseteamene arbejder systematisk med at inddrage eleverne i evaluering, planlægning af faglige og sociale udvikling Den enkelte elev Den enkelte elev bliver inddraget omkring egen udvikling Den enkelte elev oplever indflydelse på egen udvikling og egne læringssituationer Elevrådet udtrykker, at de har indflydelse på planlægning og udvikling af dele af undervisningen Elevrådet bliver systematisk inddraget i planlægning og udvikling af undervisningen, skolens dagligdag og de fysiske rammer Rammesætning Alle elever har en elevplan, der udarbejdes årligt. Mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner med dokumentation for barnets aktuelle læring Elevplanen er et væsentligt redskab i kommunikation og samarbejde med elever og forældre Den enkelte elev får respons fra lærere og andre elever til egen videreudvikling Den enkelte elev arbejder systematisk i samarbejde med lærerne og andre med egen udvikling og læringsstrategier Elevplanen bliver systematisk drøftet i team omkring den enkelte elev som udgangspunkt for elev- og forældresamarbejdet side
Samarbejdet mellem skole og hjem Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Forældrene til den enkelte elev Klasseforældreråd Skolebestyrelser Kommunikation Planer for udvikling Kvalitetsrapport 0 0 Forældrene til den enkelte elev Kommunikation 0 Klasseforældreråd Hvor vigtig er det Gør vi det? Skolebestyrelser Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Skolebestyrelser Klasseforældreråd Skolebestyrelsen drøfter sjældent samarbejdet mellem Forældre i de enkelte klasser bliver hørt i forhold til skole og hjem. enkelte emner. Der er på skolen udformet principper for samarbejdet mellem skole og hjem. Klasserne har forældreråd, som er mere eller mindre aktive. Skolebestyrelsesmedlemmer deltager lejlighedsvis på forældremøder/klasseforældremøder for at skabe et godt samarbejde. Skolebestyrelsesmedlemmer deltager løbende og gennem forskellige fora i et systematisk samarbejde mellem skole og hjem. Kommunikationen Forældre til den enkelte elev På skolens hjemmeside kan forældre finde praktiske informationer. Forældrene i den enkelte klasse samarbejder indbydes med skolen. Skolen og klasseforældrerådene samarbejder systematisk om den faglige såvel som den sociale udvikling. Forældre til den enkelte elev bliver inddraget omkring elevens udvikling. Skolen har en skriftligt udarbejdet kommunikationspolitik. Kommunikationen er gensidig. Forældrene giver tilbagemeldinger og bidrager på forespørgsler ved indkaldte møder. Forældrene deltager og bidrager aktivt i alle former for kommunikation f.eks. på nettet, ved møder i formelle sammenhænge og når skolen beder om det. Forældre til den enkelte elev oplever indflydelse på elevens udvikling. Forældre til den enkelte elev får respons fra lærere vedrørende forhold til elevens videreudvikling. Forældre og den enkelte elev samarbejder systematisk med lærerne og andre omkring elevens udvikling. side
E. Rammebetingelser Personale Antal fuldtidsstillinger Antal personer Skoleleder,00 Viceinspektør,00 Afdelingsledere Souscheflærere SFO-leder,00 USFO-leder Administrativt personale 0,80 Lærere,8 5 Heraf lærere i normalklasser 0,8 Heraf lærere i specialklasser Heraf lærere i modtageklasser,00 Bh.kl.lærere,00 Pædagoger 6,00 6 Pædagogmedhjælpere 5,00 Undervisningsassistenter,00 Teknisk serviceleder,00 Servicemedarbejdere 6,00 Andet ex. Flexmedarbejdere,00 Elevtal Antal elever Antal spor 0. klasse. klasse 5. klasse. klasse 8. klasse 7 5. klasse 9 6. klasse 7. klasse 9 8. klasse 6 9. klasse 5 0. klasse Elever i alt 6 Specialklasser Modtageklasser 9 Dansk som andetsprog Antal børn som har fået skoleudsættelse pr. august 0 SFO bh.kl. -. kl. 50 SFO procent af antal mulige børn 8% Timetal 0/0 Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Samlet.. klasse.- 6. klasse 7. 9. klasse min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt 900 900 900.090.0.0.05.080.080.0.70.70 50 50 50 560 570 570 55 50 50 790 80 80 0 50 570 690 780 750 5 90 90 70 75 90 70 75 90 85 90 90.50.05.0.90.75.60.50.790.790 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? Evt. forklaring: Kendt lærerfravær dækkes i stot udstrækning af afdelingens egne lærer. 99,7 % side 5
Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressource afsat til specialpædagogisk bistand Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog Elevernes fravær Skoleåret 0/0 Dage pr. elev,.500.878.000 9.000 6, Nøgletal for specialklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 0/0 Dage pr. elev Nøgletal for modtageklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 0/0 Dage pr. elev,0 8.000, Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 8, % Fysiske rammer Skolebygningernes areal - etage- m² Udearealer m² Andet m² 9.0 0 tdl. Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer - fælleskommunale midler tildelt skolen til uddannelse.7 Skolens kr. tildeling via ressourcetildelingsmodellen 0/0 7.000 Timer - yderligere lokale midler forbrugt af skolen til uddannelse,75 Kursusafgift, deltagerbetaling mv. -yderligere lokale midler forbrugt af skolen til udd..50 Sygefravær 0 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Skive Kommunes lønsystem) Skive Kommune (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Landsgennemsnit (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Evt. forklaring,8%,%,7% Medarbejdere med særlige uddannelsesforløb Læsevejleder Matematikvejl. Skolebib. Specialvejl. AKT-vejleder Antal pt. Praktik-vejl. side 6
F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 0 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skriftlig Dansk mundtlig Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår 7,6 6, 6, 6,7 7, 6, 8,6 5,8 Geografi - skriftlig Biologi - skriftlig Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Udtræksfag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår 6,7 7,0 8,5 8,0 Frivillige fag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Elevers valg efter 9. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 0. kl. HG SOSU HTX-STX- Andet EUD-TEK HHX-HF 0/0 7% 0% 9% 0% 0/0 5% 6% 0% 0% Landsgns. 8% 8% 0% % 0/0 0/0 Landsgns. 0/0 0. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. Andet side 7
Læseprøver Grøn Gul Rød 0. kl. - Alle bogstaver. kl. - Ordlæs. kl. - Sætningslæs. kl. - SL60 A+B C Ø Tilfredsstillende På vej Særlig indsats 58% % 0% 77% 9% % 55% 6% 9% 7% 7% 0% 00% 90% 80% 70% 60% 50% 0% 0% Grøn Gul Rød 0% 0% 0% 0. kl. - Alle bogstaver. kl. - Ordlæs. kl. - Sætningslæs. kl. - SL60 Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Elever, der modtager dansk som andetsprog, klarer sig stort set alderssvarende - meget tæt på stamklassens gennemsnit. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Skolebestyrelsen ved Skivehus Skole har været inddraget i processen med virksomhedsplanen/ kvalitetsrapporten. Bestyrelsen er enig i rapportens formuleringer og kan tiltræde dens indhold. Afleveringsfrist 5. juni 0 Skoleleder: Skolebestyrelsesformand: Annette Bak-Pedersen Lene Raae Søndergaard side 8