Er det realistisk at nå målene om øget fremkommelighed og grøn transport

Fremtiden Transport II Er det realistisk at nå målene om øget fremkommelighed og grøn transport - Effektive og samfundsøkonomisk lønsomme løsningsforslag Otto Anker Nielsen

Oversigt Mobilitet Miljøbelastning Trafiksikkerhed Trængsel CO 2 -udslip Dræbte og tilskadekomne i i ulykker Kørselsafgiftssystem Udvidet vejkapacitet --hvor hvor trængslen er er størst størst Bedre kollektiv trafik --med med fokus fokus på påpendling og og fjerntrafik Mange andre initiativer FU&D i i fremtidens fremdriftsteknologi Skærpet CO CO 2 -different. 2 af af bilafgifter (kollektiv trafik)? Mange andre initiativer Øget politikontrol Trafiksikkerhedsudstyr i i bilerne Mange andre initiative

Primære kilder Danmarks Konsensus 2009 Baggrundsmateriale for infrastruktur kommissionen IMV rapport om vejafgifter Banestrategi (IBU) Projekt om kollektiv trafik for Region Hovedstaden

TRÆNGSEL

70% vækst i efterspørgslen frem til 2030 30% 25% Mangedobler trængslen begyndende trængsel eller mere stor trængsel eller mere kritisk trængsel eller mere over kapacitet 20% 15% 10% 5% 0% 2005 2010 2015 2020 2025 2030 Kilde: Langsigtet fremskrivning af vejtrafik, DTF for Infrastrukturkommissionen, marts 2007

Trængsel vokser hurtigere end trafikken Vejudbygning Regulering Rest kapacitet Ingen Regulering

1) Omlægning af bilbeskatning Road Pricing vil formentligt have en god samfundsøkonomi Betaling efter tid og sted Kombineret med en ændring af hele bilbeskatningen, inkl. Registreringsafgift, befordringsfradrag og parkeringsafgifter Fordele skal vejes op mod transaktionsomkostninger og systemrisiko Sammenlignet med CBA i dag vil det give Dårligere lønsomhed af nye vejinvesteringer Bedre lønsomhed af kollektiv trafikprojekter Vanskeligt at opnå med bompenge Bompenge vil med stor sandsynlighed have en ringe samfundsøkonomi Bruges bompenge som overgangsordning er samfundsøkonomien endnu ringere

2) Vejinfrastrukturudbygning En række vejudbygninger og nye veje vil have en positiv samfundsøkonomi Typisk uden for byområder, hvor der er plads Behovet vil dog reduceres som følge af Road Pricing Urealistisk at bygge sig ud af trængselsproblemerne Økonomi Trafikspring Arealbehov

3) Intelligente Transportsystemer (ITS) Kan vride lidt mere kapacitet ud af det eksisterende vejnet Intelligente trafikstyrede lyssignaler Rampedosering ved motorveje Trafikstyring på motorveje Brug af nødspor Fartkontrol (sikkerhed og fremkommelighed) Meget billigere end vejudbygning

Minneapolis eksperimentet Et 650.000 $ eksperiment i år 2000 Minnesota State Legislature som følge af boger klager og indsats fra State Senator Dick Day Alle 433 rampe doseringsanlæg blev slukket I Minneapolis- St. Paul regionen i 8 uger for at teste deres virkning Effekter af at slukke rampe doseringsanlæggene Trafikken på motorvejene blev reduceret med 9% og hastigheden faldt med 7% Gennemsnits rejsetider i regionen blev øget med 22% og færdselsuheld med 26%

4) Hvor kan kollektiv (tog)trafik rykke? Hovedstadsområdet Regionaltog fra Sjælland Forbedret S-bane Mere metro Net af letbaner Samspil med Skåne Østjyske bybånd Hurtigbane til fjerntog Regional pendlertog Letbaner Letbaner i Aalborg og Odense? 1-timeplan mellem de 6 store byer Væsentligt forbedret fremkommelighed International trafik (Sverige, Tyskland) Godstog???

Banen Øresund-Storebælt 1996-2008 - fordoblet trafik

Ændret trend?

Flere passagerer Paris - Lyon 100% 80% 60% 40% 40% 72% Fly Tog Bil Markedsandel % 20% 0% Før Efter Madrid - Sevilla 100% 80% 60% 40% 14% 54% Bus Fly Tog Bil København-Århus 2000 20% 0% Før Efter Paris - Bruxelles 100% 80% 60% 40% 24% 50% Bus Fly Tog Bil 20% 0% Før Efter Rejsetid, timer

Stationsnær byudvikling Andel med kollektiv transport i % (Transportvaneundersøgelsen, Hovedstadsområdet) 3 gange så mange bruger kollektiv trafik på stationsnære dør-til-dør rejser Afstand fra arbejde til station Afstand fra bolig til station <400 m 400-800 m 800-2000 m <400 m 31% 25% 26% 500-800 m 25% 24% 22% 800-2000 m 27% 16% 11%

Supplerende virkemidler Stationsnær byudvikling Langsigtet, men stor effekt Åben stationer hvor folk bor, luk små stationer Boligpolitik Gøre det lettere (bl.a. billigere) at flytte Lejeboligmarkedet Forbedring af bustrafikken Fremkommelighed Køreplansoptimering (korrespondancer) Passagerinformation Fleksible åbningstider (institutioner, offentligt myndigheder, ) Cykeltrafik Parker og rejs (Park&Ride) Hjemmearbejdspladser Samkørsel

TRANSPORTENS CO2 UDLEDNING

Nye personbilers energieffektivitet (benzin) 19 18 17 km pr. liter km pr. liter ved 1000 kg 16 15 14 13 12 11 10 1997;07 1998;07 1999;07 2000;07 2001;07 2002;07 2003;07 2004;07 2005;07 2006;07 2007;07 Kilde: Danmarks Statistik.

Biobrændstoffer? 2. generation biobrændstoffermåske en god ide på lang sigt. Derfor: Fortsat RD&D Så længe biomasse kan fortrænge kul i kraftvarme, får vi formentlig større CO 2 -reduktioner for pengene der Biomasse bliver en knap energikilde i et fossilfrit fremtidsscenarie I transportsektoren: Fortrinsvist til luft- og søfart (måske lastbiler) Hvilke alternativer er der til (person-)vejtransporten?

El-biler er ny teknologi Aktionsradius: 6 km/kwh ca. 150 km per opladning Ladetid / batteriskifte Batterilevetid (ERTRAC: tredobles i 2016) Driftssikkerhed ikke gennemprøvet Sikkerhed: Brandfare Forsyningssikkerhed?

Batterierne er dyre! Hvor hurtigt bliver de billigere? 1/3 Kilde: Lars Barkler, Lithium Balance (DI Temadag 26. aug-09) IEA ETP2008: Today: 800-1000$, Long-term: 300$ 1/3 ERTRAC m.fl.: 200 (300 $) IEA [ in a few years time ]

Miljøet taler til fordel for banen

Elektrificeringen bagud i Danmark Elektrificeret jernbane i Østeuropa Schweiz Luxemburg Belgien Sverige Holland Italien Østrig Spanien Tyskland Frankrig Finland Portugal Danmark Storbritannien Irland Elektrificeret jernbane 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bosnien Herzegovina Bulgarien Polen Rusland Slovakiet Ukraine Slovenien Ungarn Kroatien Rumænien Letland Markadonien Serbien Tjekkiet Litauen Estland Hviderusland Danmark 31% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Kilde, 6-by

TRAFIKSIKKERHED

Uheld i vejtrafikken Ikke positiv trend Trafikuheld er hyppigste dødsårsag for 1-19 årige (25,1%) 6.668 tilskadekomne i 2007 9.429 uheld alene med materielskade 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Dødsfald 2006 2007 2008

Dræbte og tilskadekomne i trafikulykker De tre vigtigste faktorer: Hastighedsoverskridelser Spirituskørsel Manglende selebrug Håndhævelsen er det svage led i indsatsen rettet mod trafikanterne (Lovgivning, oplysning og kontrol) Politikontrol: Mobil eller stationær ATK Fremtiden ligger i udstyr i bilerne

Er det realistisk at nå målene om øget fremkommelighed og grøn transport? Svært at vende trenden Konflikt mellem mål om øget fremkommelighed og grøn transport Konflikt mellem samfundsøkonomisk rentabilitet og målene (især miljø med dagens enhedspriser)

Løsning? Kræver mere ambitiøs strategi for at nå målene Den finansielle krise giver dog et pusterum Kræver en pakke af alle virkemidler Trafikforliget er et skridt i den rigtige retning Fortsat god idé med puljer Men større behov for investeringer Uden road pricing og økonomisk politik nås målene næppe Arealplanlægning vigtig for at vende den langsigtede trend Og for fremadrettet at have mulighed for forskellige politiske virkemidler

Omkostninger ( C ) Fordele ( B ) B/C-ratio (A) Trængsel Landsdækkende kørselsafgiftssystem GPS-baseret 5 mia. DKK samlet i perioden 2010 2015 til udvik-ling og driftsklar implementering i 2016. En del af provenuet fra afgiften bruges til sænkning af regist-reringsafgiften, jf. B) og C). Hertil kommer omkost-ninger til drift og vedligehold på ½ mia. DKK årligt. Bedre trafikal fremkommelighed: 1 mia. DKK per år plus Mindre støj, luftforurening og trafikuheld: 1 mia. DKK per år 1 2 Udvidet vejkapacitet, hvor trængslen er størst - øget fokus på flaskehalse i det kommunale vejnet og ITS 1 mia. DKK pr. år i statslig pulje til ITS og til medfinansiering af kommunale vejprojekter med regionalt betingede trafikproblemer. Bedre trafikal fremkommelighed i spidsbelastningstiden og færre trafikuheld. 1½ 3 1 2 Bedre kollektiv trafik med fokus på pendlertrafikken 1 mia. DKK pr. år i investeringer i højere kvalitet og kapacitet i den kollektive trafik med fokus på overflytning af pendlertrafikken. Aflastning af vejnettets kapacitets-belast-ning i spidsbelast-nings-perioderne. Bedre service for især pendlere i den kollektive trafik. 1 1½ (B) Drivhusgasudslip Øget forskning og udvikling i el-bilers integration i el-forsyningssystemet ½ mia. DKK per år til F&U-samarbejde mellem forsynings-sektor, erhvervsliv og universiteter. Muliggøre 80-100% reduktion af CO 2 - udslippet fra personbiltransport ved fuld overgang til VE-baseret el-drift i 2050. n.a. Skærpet CO 2 -differentiering af registreringsafgiften på biler (og lastbiler?) Ubetydelige omkostninger, da der findes en række uudnyttede teknolo-giske no-regrets muligheder, hvor invest-eringen på 5-10.000 DKK pr. bil betales hjem af sparet brændstofforbrug, så bil-istens samlede årlige omkostninger ikke vokser. 30% reduktion af nye personbilers CO 2 -udslip pr. km i 2015-20. Væsentligt mindre for lastbilerne. DKK per ton CO 2 : -200 - +200 ( > B/C >1)? (C) Dræbte og tilskadekomne i trafikken Øget politikontrol af hastighed, spritkørsel og selebrug 1 mia. DKK pr. år svarende til en fordobling af færdselspolitiets ressourcer. Fordeling af indsatsen på automatiske hastighedskontrol og manual kontrol af hastighed, spiritus og selebrug ud fra nye CBA. Mindst 20% færre person-skader. 2 3 2½ 3½ Trafiksikkerhedsudstyr i bilerne via differentiering af registreringsafgiften på personbiler og lastbiler 1 mia. DKK pr. år, svarende til ca. 5.000 DKK ekstra i sikkerhedsudstyr pr. nyregistreret køretøj. Mindst 20% færre person-skader. 2½ 4