BUDGET 2014-2017 1. Budgetbemærkninger på Institutions- og Skoleudvalgets område 2014 2017 Udvalgets ansvarsområde og opgaver Institutions- og Skoleudvalgets ansvarsområde dækker over dagpleje, daginstitutioner, klubber, det specialiserede børneområde, skoler og SFO. Der er i Høje-Taastrup Kommune 28 dagplejere og 3 vuggestuer, 5 børnehaver og 34 integrerede institutioner. Heraf er der 8 selvejende institutioner og 1 virksomhedsinstitution, MiniGiro, der drives i samarbejde mellem Danske Bank og Høje-Taastrup Kommune. Klubområdet udgøres af 11 fritids- og ungdomsklubber. Det specialiserede børneområde består af forskellige typer af forebyggende foranstaltninger og anbringelsestilbud. Endvidere omfatter området den vidtgående specialundervisning. Skolevæsenet består af 10 folkeskoler, et 10. klassecenter, en ungdomsskole og et særligt klubtilbud. Herudover tilbydes børn fra 0.-3. klasse en plads i skolens skolefritidsordning fra 4. klasse tilbydes der plads i fritids- og ungdomsklubber. Økonomisk oversigt Tabel 1: Økonomisk oversigt for Institutions- og Skoleudvalget Politikområde Regnskab Budget 1) Budget Budget Budget Budget (Netto mio. kr.) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Institutioner for børn og unge 257,6 272,0 266,9 264,8 264,4 264,4 Børn og unge med særlige behov 242,8 243,1 245,3 245,5 245,6 249,0 Undervisning 479,2 470,7 484,9 482,5 483,6 481,8 I alt 979,6 985,8 997,1 992,9 993,7 995,3 Heraf - serviceudgifter 979,1 984,9 993,7 989,5 990,3 991,9 Anm.: Budget 2014-2017 er angivet i 2014-prisniveau 1) Budget 2013 svarer til det korrigerede budget pr. 1.1.2013 Udvalgets økonomi beskrives nærmere under hvert politikområde.
2. Politikområde Institutioner for børn og unge Politikområdets ansvarsområde og opgaver Politikområdet omfatter udgifter og indtægter til dagpleje og daginstitutioner samt til fritidsog ungdomsklubber. Der er i Høje-Taastrup Kommune 28 dagplejere og 3 vuggestuer, 5 børnehaver og 34 integrerede institutioner. Heraf er der 8 selvejende institutioner og 1 virksomhedsinstitution, MiniGiro, der drives i samarbejde mellem Danske Bank og Høje-Taastrup Kommune. Klubområdet udgør 11 fritids- og ungdomsklubber. Politikområdets opgaver løses af centrene: Driftsbyen, Fritids- og Kulturcentret og Institutions- og Skolecentret. Udfordringer og aktuelle problemstillinger for politikområdet Morgendagens børne- og ungeliv På tværs af politikområder arbejdes der med Morgendagens børne- og ungeliv, som giver en fælles ramme for inklusion i Høje-Taastrup Kommune. I forbindelse med dette projekt vil ledere og medarbejdere på hele 0 18 års området skulle deltage i kurser i Systemanalyse og Pædagogik (SP). Inden for daginstitutionsområdet er der iværksat et stort uddannelsesprogram med henblik på at øge kvaliteten i daginstitutionerne. Styrket kvalitet i dagtilbud og yderligere styrket normering i 2014 og frem Der er i 2013 arbejdet med at implementere Byrådets beslutning af 18. december 2012 vedrørende forbedring af kvalitet i dagtilbud. I forbindelse med økonomiaftalen for 2013 blev Regeringen og KL enige om at afsætte 500 mio. kr. til en generel forbedring af kvaliteten i dagtilbud. Ved Byrådets 2. behandling af budget 2013 2016 blev det på den baggrund besluttet at afsætte driftsmidler til differentieret normering i udvalgte daginstitutioner på baggrund af sociale kriterier. Herudover blev der afsat yderligere 6 mio. kr. i anlægsmidler til renovering af daginstitutionerne. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 2017 blev der udmøntet yderligere 2,5 mio. kr. til styrket normering i daginstitutioner fra 2014 og frem, hvilket bringer Høje-Taastrup Kommune op på en samlet tilførsel til normeringer på 5,0 mio. kr. i 2014 og frem. Herudover er der afsat 6,0 mio. kr. yderligere i anlægsmidler i 2017 til renovering af daginstitutioner, således at der i hvert af årene 2014 2017 er afsat 6,0 mio. kr. Budgetanalyse af institutionsstrukturen Der indgår i vedtagelsen af budgettet en beslutning om, at der gennemføres en budgetanalyse af institutionsstrukturen, som vil omfatte alle institutioner på 0 18 års området. Der vil blive set på eksisterende organisering og ledelsesstruktur, muligheder for at udnytte den eksisterende bygningsmasse samt vurderet, hvor eventuelt nybyggeri på længere sigt bedst kan lokaliseres, og hvilke serviceområder det skal dække. Ny børne- og ungepolitik En ny børne- og ungepolitik er politisk behandlet på mødet i august 2013 og skal implementeres i løbet af 2013 og 2014. Faldende børnetal Der er generelt faldende børnetal, som dog dækker over stigning og fald i de enkelte institutioner. Der arbejdes løbende med tilpasning af personale imellem områderne og den økonomiske udfordring i forbindelse med afvikling af personale i forhold til opsigelsesfrister. 2
Digitalisering I henhold til Direktionens strategibrev om den gode borgerdialog og Morgendagens børne- /ungelivs seks indsatsområder, arbejdes der på en digitalisering i dagtilbuddene, således at der som minimum er et sammenligneligt niveau mellem dagtilbud og skoler i kommunen: Ledelse skal styrkes: Digitaliseringen vil give et styringsredskab ift. pædagogisk tilrettelæggelse og arbejdstidsplanlægning. Refleksion og helhedstænkning skal styrke børns faglige resultater og alsidige udvikling ved hjælp af SP-modellen. Der arbejdes med at kvalificere eksisterende arbejdsredskaber til brug for det pædagogiske arbejde. Samarbejdet om børns læring og udvikling i hverdagen styrkes: Digitalisering vil støtte samarbejdet på tværs af institutionstyper omkring blandt andet overgange og Pædagogisk Læringscenter. Sprog og læsning i dagtilbud, skole/sfo og klub skal struktureres: En let og systematisk digital adgang til metoder og materialer vil styrke den tidlige systematiske læseindsats. Samarbejdet med forældre skal styrkes: Digitalisering vil styrke den daglige kommunikation med forældre. Fagfagligt kompetenceløft fokus på ungdomsuddannelser: Medarbejdernes kompetenceløft understøttes af tværgående IT-platforme. Børnenes evne til at klare sig i et globalt samfund og i en ungdomsuddannelse vil øges ved eksperimenteren og brug af digitale medier og gadgets allerede fra 0-6 års alderen. Overgange mellem dagtilbud og SFO/skole Modellen for samarbejdet om overgange i børns institutions- og skoleliv skal kvalificeres. Modellen skal sikre systematik, kvalitet og sammenhæng i samarbejdet omkring overgange mellem tilbud samt en tydelighed om, hvad man fælleskommunalt skal i forhold til at sikre overgange i børns og unges liv. Konsekvenser af ny kontanthjælpsreform Folketinget har vedtaget en kontanthjælpsreform med ikrafttræden 1. januar 2014, som forventes at påvirke udgifterne til økonomiske fripladser i dagtilbud på følgende måder: Kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal fremover modtage uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. Kontanthjælpsmodtagere under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse vil fremover modtage en ydelse, der er lavere end den nuværende kontanthjælp, men højere end SU-satsen. Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får pligt til at forsørge hinanden i forbindelse med ansøgning om og modtagelse af uddannelses- og kontanthjælp. De forventede økonomiske konsekvenser i hhv. dagpleje, daginstitutioner, klubber og SFO er indarbejdet i budgettet. Klubber Samarbejdet i skoledistrikterne mellem klubber, skoler og daginstitutioner skal styrkes, så klubberne bliver mere synlige i lokalområdet og de politiske beslutninger i forbindelse med Fremtidens Klub skal implementeres. 3
Mål 1. Tilsyn Borgere i Høje-Taastrup Kommune skal møde dagtilbud med et kvalificeret pædagogisk funderet pasningstilbud set i forhold til kommunens grundlæggende værdier og børne- og ungepolitik. Dette sikres ved: At der årligt gennemføres pædagogisk tilsyn i det enkelte dagtilbud. At der i forbindelse med det pædagogiske tilsyn fremsættes forslag om mulige indsatsområder, som dagtilbuddet kan arbejde videre med frem til næste tilsynsbesøg. At skabe et refleksionsrum, der sikrer, at der er en løbende proces omkring kvaliteten af dagtilbuddet, set i forhold til, om den pædagogiske rammesætning i samtlige dagtilbud er i overensstemmelse med Høje-Taastrup Kommunes værdigrundlag og børnepolitik. 2. Pædagogiske læreplaner Alle Høje-Taastrup Kommunes dagtilbud skal arbejde med Pædagogiske Læreplaner, som er lovbestemt i forhold til Dagtilbudslovens 8 stk. 2-4. Dette sikres ved: At alle dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune har en godkendt pædagogisk læreplan, der understøtter børns læring, som beskrevet i Kommissorium for den pædagogiske læreplan fra 2009. Dermed forholder de sig bl.a. til, hvordan der arbejdes med børns læring i forhold til alle seks læreplanstemaer hen over året. At alle dagtilbud går i dybden med et årligt fokuspunkt for børnenes læring ud fra mindst et tema i den pædagogiske læreplan og dokumenterer og evaluerer effekten af indsatsen efterfølgende. At der udarbejdes nyt koncept for pædagogiske læreplaner, hvori børnemiljøvurderingen er implementeret. At de pædagogiske læreplaner bliver digitale. 3. Kvalificeret pædagogisk pasningstilbud på klubområdet Borgere i Høje-Taastrup Kommune skal møde klubtilbud og fritidstilbud med et kvalificeret pædagogisk funderet pasningstilbud, set i forhold til kommunens grundlæggende værdier og børne- og ungepolitik. Dette sikres ved: At styrke samarbejdet i skoledistrikterne mellem klubber, skoler og daginstitutioner med henblik på at alle børn og unge udvikles og udfordres, så de trives og lærer mest muligt, uanset forudsætninger. At fritids- og ungdomsklubberne får en større rolle i lokalområdet, således at der i samarbejde med andre interessenter (fx foreninger og boligorganisationer) kan skabes nye og mere hensigtsmæssige løsninger i et tværfagligt samarbejde til gavn for børn og unge i lokalområdet. At de politiske beslutninger i forbindelse med Fremtidens Klub udmøntes. 4
Økonomisk oversigt Tabel 2.1: Økonomisk oversigt for politikområde Institutioner for børn og unge Nr. Aktivitetsområde Regnskab Budget 1) Budget Budget Budget Budget (netto mio. kr.) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 1 Dagpleje- og daginstitutionsområdet - Det centrale område -43,3-34,3-34,0-33,5-33,5-33,5 2 Dagpleje- og daginstitutionsområdet - Det decentrale område 261,1 262,2 258,8 258,9 258,9 258,9 3 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 39,9 44,0 42,0 39,4 39,0 39,0 4 Kommissioner, råd og nævn - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 I alt 257,6 272,0 266,9 264,8 264,4 264,4 Heraf - serviceudgifter 257,6 272,0 266,9 264,8 264,4 264,4 Anm.: Budget 2014-2017 er angivet i 2014-prisniveau 1) Budget 2013 svarer til det korrigerede budget pr. 1.1.2013 1. Dagpleje- og daginstitutionsområdet Det centrale område Aktivitetsområdet består af lovbundne udgifter og indtægter i forbindelse med økonomiske fripladser, søskendetilskud, PAU-elever, frit valg af dagtilbud over kommunegrænsen, plejebørn 0-6 årsområdet og forældrebetaling. Herudover indgår lønninger til ledelsen af dagtilbudsområdet i forhold til områdeledelsen. Desuden omfatter området midler til kompetenceudvikling, løn til fællestillidsrepræsentant mv. Forskellen mellem regnskab 2012 og budget 2013 skyldes primært, at der i det korrigerede budget pr. 1.1 2013 dels indgår budget vedrørende nedjustering af 43 pladser, som i løbet af 2013 blev flyttet til kapacitetstilpasningspuljen under ØU, dels midler til en forventet hjemtagelse af lønadministrationen for de selvejende institutioner, som udeblev. Midlerne blev lagt i kassen i løbet af 2013. Desuden indeholder budget 2013 i modsætning til 2012 - tilførsel af midler til styrket kvalitet i daginstitutionerne samt fælles midler til bl.a. integration og kompetenceudvikling, som fordeles ud til institutionerne i løbet af året og således bliver en del af det decentrale område, hvor udgifterne afholdes. 2. Dagpleje- og daginstitutionsområdet Det decentrale område Aktivitetsområdet omfatter budget til dagpleje og daginstitutioner, hvor det økonomiske ansvar er decentraliseret. Budgettet består dels af et lønbudget, dels af et rammebudget til henholdsvis 0-2 årige og 3 5 årige, som reguleres i forbindelse med ændringer i børnetallet. Ændringen i budgettet på det decentrale område vedrører primært pris- og lønfremskrivning. Jfr. beslutning i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2014 er budgettet varigt reduceret med 1,1 pct. i bidrag til barselsfond. Samtlige daginstitutioner er samlet i 5 administrative områder, 4 kommunale og 1 selvejende. Hvert område består af mellem 8 og 10 institutioner, bestående af 3 vuggestuer (2 selvejende og 1 kommunal), 5 børnehaver (4 selvejende og 1 kommunal) og 33 integrerede institutioner (2 selvejende og 31 kommunale). Den selvejende daginstitution Minigiro er ikke tilknyttet et område. 3. Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Aktivitetsområdet omfatter ni dag/aftenklubber (heraf en selvejende) og to temaklubber (Gokart og Knallertbane), samt fra efteråret 2013 en Ungdomscafe i Taastrupgård. Områdets 5
funktion er at aktivere de unge i alderen 10-18 år i dag- og aftentimerne med fornuftige aktiviteter og motivere dem til at få en uddannelse. Ændringen fra regnskab 2012 til budget 2013, skyldes bl.a. oprettelse af Ungdomscafeen Taastrupgård og puljen til særligt udsatte boligområder. Mængder og forudsætninger Tabel 2.2: Dagtilbudsområdet - forudsætninger i budget 2014-2017 Forudsætning Budget 2013 Budget Antal institutioner på dagtilbudsområdet 2014-2017 Antal vuggestuer 3 3 - Heraf selvejende 2 2 Antal børnehaver 5 5 - Heraf selvejende 4 4 Antal integrerede institutioner 34 34 - Heraf selvejende 3 3 Aftalt børnetal i dagpleje og daginstitutioner Aftalt børnetal i alt 3.020 2.989 - Heraf dagpleje 78 74 - Heraf vuggestuer 122 118 - Heraf børnehaver 259 258 - Heraf integrerede institutioner 2.561 2.539 Af aftalt børnetal i alt - Antal 0 2 årige 1.175 1.157 - Antal 3 5 årige 1.845 1.832 Frit valg af dagtilbud over kommunegrænsen Antal børn fra Høje-Taastrup Kommune, der passes i andre kommuner 37 38 Antal børn fra andre kommuner, der passes i Høje-Taastrup Kommune 36 36 Øvrige budgetforudsætninger i dagpleje og daginstitutioner Belastningsgrad 9,635 9,654 Åbningstid (timer) 52,9 52,9 Fordeling af personalenormering: Pædagoger/pædagogmedhjælpere (pct.) 60 /40 60 /40 Vikardækning (pct.) 4,67 4,22 Pulje til vikardækning ved langvarig sygdom og barsel samt sygdom v. graviditet (timer årligt pr. børneenhed) Køkken personalenormering 10 timer for de første 10 børn, derefter 0,5 time pr. 11,925 11,925 barn 10 timer for de første 10 børn, derefter 0,5 time pr. barn Køkken vikardækning (pct.) 14,4 14,4 Antal institutioner - Selvejende institutioner Virksomhedsinstitutionen MiniGiro er ejet af Danske Bank. Høje-Taastrup Kommune har anvisningsret til en andel af pladserne. Aftalt børnetal På baggrund af sidste års indskrivning, nuværende antal indskrevne og plads- og befolkningsprognoser, fastsættes der hvert år i august måned et gennemsnitsbørnetal for det kommende budgetår på baggrund af særlig prognose på daginstitutionsområdet. Øvrige budgetforudsætninger Belastningsgraden er et udtryk for antal børn pr. medarbejder pr. åbningstime. Den gennemsnitlige åbningstid er beregnet ekskl. virksomhedsinstitutionen MiniGiro, som har en udvidet åbningstid på 72,33 time pr. uge. 6
Fordeling af pædagoger og pædagogmedhjælpere i budgetlægningen svarer til 60 pct. pædagoger og 40 pct. pædagogmedhjælpere. Vikarbudgettet bevilges som 60 pct. pædagogtimer og 40 pct. Pædagogmedhjælpertimer. Puljen til vikardækning ved langvarig sygdom og barsel samt sygdom v. graviditet beregnes med 100 pct. pædagogmedhjælpertimer. (Børn under 3 år tæller som 2 børneenheder, børn over 3 år tæller som 1 børneenhed). Den forholdsvis høje vikardækning i forhold til køkkenfunktionen relaterer til, at der er en vis sårbarhed i denne funktion, da der er specifikke krav til uddannelse (hygiejne-kurser mv.) til køkkenpersonale. Klubberne tildeles ressourcer ved hjælp af en ressourcemodel, der indeholder parametre som åbningstid, åbningsuger, antal børn, tilsyn pr. barn, ledelsestid og bygningsmæssige hensyn. Tabel 2.3: Klubområdet - forudsætninger i budget 2014-2017 Forudsætning Budget 2013 Budget Antal institutioner 2014-2017 Antal klubtilbud 12 12 - Heraf selvstændig temaklub (Gokartklubben) 1 1 - Heraf selvejende (Engvadgård) 1 1 Øvrige budgetforudsætninger Belastningsgrad 21,3 21,3 Åbningstid dagklub, antal uger - Skoleåret, 26,5 timer 1/1-31/7 og 16,0 1/8-31/12 26,5 26,5 / 16,0 - Skoleferie 39,0 39,0 Åbningstid aftenklub 14,7 timer 14,7 timer Personalenormering: Pædagoger/pædagogmedhjælpere 80 pct. /20 pct. 80 pct. /20 pct. Vikardækning 3,97 pct. 3,97 pct. Antal klubtilbud Inklusiv Ungdomscafeen i Tåstrupgård, der åbner 1/8-2013 og to temaklubber, hvoraf den ene, knallertklubben drives sammen med Klub 5 eren. Belastningsgrad Antal børn pr. årsværk pr. åbningstime. Beregnet som gennemsnittet af dag- og aftenklub ekskl. temaklubber. Åbningstid aftenklub 50 uger, gennemsnit af klubbernes åbningstid Vikardækning Vikarbudgettet bevilges som en procentdel af normeringen Budgettet fordelt på funktionsniveau Tabel 2.4: Økonomisk oversigt på funktion 3. niveau for politikområde Institutioner for børn og unge Funktion 3. niveau Regnskab Budget 1) Budget Budget Budget Budget (Netto mio. kr.) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Fælles formål 16,9 26,7 26,5 26,5 26,5 26,5 Dagpleje 8,9 9,0 8,8 8,8 8,8 8,8 Vuggestuer 11,4 11,1 11,0 11,0 11,0 11,0 Børnehaver 14,8 14,5 14,4 14,6 14,6 14,6 7
Integrerede daginstitutioner 165,8 166,6 164,0 164,5 164,5 164,5 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 39,9 44,0 42,0 39,4 39,0 39,0 Kommissioner, råd og nævn - 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 I alt 257,6 272,0 266,9 264,8 264,4 264,4 Heraf - serviceudgifter 257,6 272,0 266,9 264,8 264,4 264,4 Anm.: Budget 2014-2017 er angivet i 2014-prisniveau 1) Budget 2013 svarer til det korrigerede budget pr. 1.1.2013 8
3. Politikområde Børn og unge med særlige behov Politikområdets ansvarsområde og opgaver Politikområdet omfatter det specialiserede børneområde, dvs. tilbud rettet mod børn med sociale problematikker og/eller forskellige fysiske og mentale handicaps. Der tilbydes forskellige former for forebyggende og anbringelsestilbud. Endvidere omfatter politikområdet to almenområder i form af den kommunale sundhedstjeneste og den kommunale tandpleje. Derudover indgår de opsøgende og forebyggende foranstaltninger SSP og Gadeplan i det samlede ansvarsområde. Politikområdets opgaver løses af centrene: Fritids- og Kulturcenteret, Institutions- og Skolecentret, Børne- og Ungerådgivningscentret og Sundheds- og Omsorgscentret. Udfordringer og aktuelle problemstillinger for politikområdet Budgetgenopretning Det specialiserede børneområde har i en årrække været økonomisk udfordret, og der arbejdes med flere handletiltag for løbende at reducere stigningen i udgifterne. Der var i regnskab 2012 budgetbalance, hvilket der tillige forventes i 2013 og 2014. Stigende antal børnefaglige undersøgelser Antallet af børnefaglige undersøgelser er steget med 20 pct. i perioden 2011-2013. En børnefaglig undersøgelse er en indledende undersøgelse, hvor der tages stilling til om, et barn har brug for et forebyggelses- eller anbringelsestilbud. Området har stor offentlig bevågenhed, men det er endnu for tidligt at sige, om det øgede antal børnefaglige undersøgelser medfører øgede udgifter i 2014. Stigende bandedannelser Høje-Taastrup kommune har oplevet et stigende antal unge, der opsøger ikke organiserede aktiviteter i form af bander. SSP og Gadeplan indgår i den forebyggende indsats mod bandedannelser. Mål 1. Projekt Forebyggelseskommuner Målet er en udarbejdelse/vedtagelse af en tværgående forebyggelsesstrategi, således at Høje- Taastrup Kommune har den nødvendige indsatsvifte til forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge. Med forebyggelsesstrategien sættes der fokus på arbejdet med familien samt det professionelle netværk, der omgiver barnet i hverdagen. Et centralt omdrejningspunkt i strategien er således det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde mellem SFO, Skole, Daginstitution, Sundhedspleje, PPR og Familieafdeling. Projektets målsætninger understøtter de overordnede målsætninger i Morgendagens børneog ungeliv. 2. Budgetgenopretning Efter flere år med udfordringer på det specialiserede børneområde, arbejdes der forsat med stram styring af udgifterne på området. Det sker med udgangspunkt i tre strategiske styringstilgange: - Øget anvendelse af forebyggende og tidlig indsats forventes på både kortere og især længere sigt at kunne reducere tilgangen af borgere og dermed udgifterne. - Gør det hurtigt og godt! Det er muligt at målrette indsatsen, hvilket reducerer de samlede udgifter. 9
- Gør det billigere! Fokus på at effektivisere indsatsen, så produktionsomkostningerne reduceres. 3. SSP/Gadeplans målgruppe Der skal foretages en kortlægning af SSP/Gadeplans målgruppe af udsatte unge, som skal give et overblik over lokale grupper og dynamikker. Med udgangspunkt i kortlægningen beskrives indsatsområder for distrikterne i Høje-Taastrup kommune. 4. Opsøgende arbejde Opsøgende arbejde i lokalområderne i samarbejde med Fritids- og ungdomsklubberne. Flere unge inkluderes i organiserede tilbud og får de tilbud/den hjælp, som understøtter at de bliver selvhjulpne. Økonomisk oversigt Tabel 3.1: Økonomisk oversigt for politikområde Børn og unge med særlige behov Nr. Aktivitetsområde Regnskab Budget 1) Budget Budget Budget Budget (netto mio. kr.) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 1 Anbringelser 111,3 105,8 105,9 106,0 106,0 109,4 2 3 Forebyggende foranstaltninger mv. Almenområdet (Sundhedstjenesten og Tandplejen) 34,6 31,7 31,2 31,2 31,2 31,2 29,4 29,4 30,2 30,1 30,1 30,1 4 PPR mv. 50,9 56,5 59,0 58,6 58,6 58,6 5 SSP og Gadeplan 2,9 4,0 3,9 3,9 3,9 3,9 6 Øvrige områder 13,7 15,7 15,2 15,8 15,8 15,8 I alt 242,8 243,1 245,3 245,5 245,6 249,0 Heraf - serviceudgifter 242,2 242,2 241,9 242,2 242,3 245,7 Anm.: Budget 2014-2017 er angivet i 2014-prisniveau 1) Budget 2013 svarer til det korrigerede budget pr. 1.1.2013 1. Anbringelser Anbringelser omfatter områderne: Plejefamilier og opholdssteder mv. samt Døgninstitutioner og Sikrede Døgninstitutioner. Endvidere er indtægter fra statens centrale refusionsordning placeret her. Stigningen i budgettet fra 2016 til 2017 skyldes primært, at der i budgetårene 2013-2016 er lagt en række positive og negative budgetbeløb ind i forbindelse med DUT. 2. Forebyggende foranstaltninger mv. Forebyggende mv. omfatter områderne: Forebyggende foranstaltninger samt Sociale formål. Sociale formål vedrører økonomisk kompensation til familier med et handicappet barn i forbindelse med merudgifter samt tabt arbejdsfortjeneste. 3. Almenområdet Almenområdet omfatter: Kommunal tandpleje og Kommunal sundhedstjeneste. 4. PPR PPR mv. omfatter: Pædagogisk Psykologisk rådgivning, Støttepædagoger (fælles formål), Særlige dagtilbud og særlige klubber samt støtte i forbindelse med socialpædagogiske fripladser. Der har i de senere år været en stigning i aktiviteten, således også i perioden 2012-2014. 10
5. Området omfatter SSP og Gadeplan SSP; skole, social og politisamarbejde, bestående af en koordinator og en medarbejder. Gadeplan er et opsøgende team bestående af 5 medarbejdere, der har hele kommunen som opland og hvis primære opgave er at opsøge og motivere de unge der hænger ud i gadebilledet til andre aktiviteter, fx deltage i klubberne eller sport. 6. Øvrige områder Øvrige områder omfatter: Rådgivningsinstitutioner samt Sekretariat (driften af IT-system mv.) Mængder og forudsætninger Tabel 3.2: Forudsætninger i budget 2014-2017 Forudsætning Budget 2013 Budget 2014-2017 Anbringelser: Anbragte børn 212 212 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge: Antal Børn (cpr) Sociale formål (Tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelser): Antal børn (cpr) 470 470 261 261 Aktiviteten i tabel 3.2 er baseret på en fremskrivning af april 2013-prognosen. Særlige handletiltag vedr. 2014 er endnu ikke indarbejdet. 11
Budgettet fordelt på funktionsniveau Tabel 3.3: Økonomisk oversigt på funktion 3. niveau for politikområde Børn og unge med særlige behov Funktion 3. niveau Regnskab Budget 1) Budget Budget Budget Budget (Netto mio. kr.) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. (4) 6,4 8,0 9,0 8,5 8,5 8,5 Skolefritidsordninger (4) 0,8 0,9 0,8 0,8 0,8 0,8 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven (6) 2,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kommunal tandpleje (3) 18,5 19,1 18,7 18,7 18,7 18,7 Kommunal sundhedstjeneste (3) 10,9 10,3 11,5 11,5 11,5 11,5 Indtægter fra den centrale refusionsordning (1) -7,5-8,7-4,9-4,9-4,9-4,9 Fælles formål (4) 10,4 10,8 11,9 11,9 11,9 11,9 Dagpleje (4) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Vuggestuer (4) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Børnehaver (4) 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Integrerede daginstitutioner (4) 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud (4) Særlige dagtilbud og særlige klubber (4) Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge (1) Forebyggende foranstaltninger for børn og unge (2) Døgninstitutioner for børn og unge (1) Sikrede døgninstitutioner m.v. for børn og unge (1) Rådgivning og rådgivningsinstitutioner (6) 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 32,5 36,1 36,6 36,6 36,6 36,6 86,0 77,5 84,1 84,2 84,3 87,7 26,6 22,2 23,0 23,0 23,0 23,0 30,5 34,7 23,1 23,1 23,1 23,1 2,2 2,2 3,5 3,5 3,5 3,5 13,3 15,1 14,4 15,0 15,0 15,0 Sociale formål(2) 8,0 9,6 8,2 8,2 8,2 8,2 Øvrige sociale formål (5+6) 0,0 4,0 3,9 3,9 3,9 3,9 Sekretariat og forvaltninger (6) 0,4 1,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Det specialiserede børneområde (6) 0,0-0,6 0,8 0,8 0,8 0,8 I alt 242,8 243,1 245,3 245,5 245,6 249,0 Heraf - serviceudgifter 242,2 242,2 241,9 242,2 242,3 245,7 Anm.: Budget 2014-2017 er angivet i 2014-prisniveau Anm.: Tal i parenteser henviser til talangivelsen i tabel 3.1. 1) Budget 2013 svarer til det korrigerede budget pr. 1.1.2013 12
Politikområde Undervisning Politikområdets ansvarsområde og opgaver Politikområdet dækker over undervisning i almenområdet og på kommunale og regionale specialskoler. Almenundervisningsområdet består af 10 folkeskoler, et 10. klassecenter, en ungdomsskole, et særligt klubtilbud og skolefritidsordninger for 0. til 3. klasse. Specialundervisningsområdet dækker over kommunale gruppeordninger i et kommunalt samarbejde samt kommunale og regionale specialskoler. Det samlede skolevæsen drives og udvikles i henhold til Folkeskoleloven og Høje-Taastrup Kommunes styrelsesvedtægt både i forhold til Det lille og Det store fællesskab, det vil sige den enkelte skole versus det samlede skolevæsen. Politikområdets opgaver løses af centrene: CEIS, Fritids- og Kulturcentret, Institutions- og Skolecentret, Børne- og Ungerådgivningscentret, Økonomi- og Digitaliseringscentret. Udfordringer og aktuelle problemstillinger for politikområdet Skolereform Regeringen har vedtaget en omfattende skolereform, som udover at påvirke skoleområdet også påvirker både sfo erne og klubberne. Folkeskolereformen medfører en længere skoledag bestående af en faglig og en understøttende undervisning. Den understøttende undervisning vil blive varetaget af lærere og pædagoger, hvilket kræver nye samarbejdsrelationer på tværs af skoler, SFO er og klubber. Reformen træder i kraft i skoleåret 2014/15, dog er lektiecaféordningen frivillig for eleverne frem til 2016, herefter bliver lektiecaféen obligatorisk. Omfattende uddannelsesindsats i forbindelse med Morgendagens Børne- og ungeliv Inden for skoleområdet er der iværksat et stort uddannelsesprogram med henblik på at øge kvaliteten i såvel skolen som SFO en. Uddannelsesprogrammet vedrørende det samlede skoleområde strækker sig over flere skoleår. Stigende privatskolefrekvens Høje-Taastrup Kommune har siden 2009 oplevet, at en større andel af kommunens elever bliver optaget på en privatskole. Det er en udfordring, dels fordi udgifterne til privatskoler stiger, uden at dette nødvendigvis giver en tilsvarende besparelse på folkeskolen, dels fordi det er de mest ressourcestærke elever, der flytter, hvilket vanskeliggør det for folkeskolen at øge de faglige resultater, ligesom det også bliver vanskeligere at inkludere mere ressourcetunge elever. Stigende antal tosprogede elever Høje-Taastrup Kommune har gennem de seneste år oplevet, at antallet og andelen af tosprogede elever er steget. Det vanskeliggør muligheden for at øge folkeskolens faglige resultater, idet mange af de tosprogede elever ikke har alderssvarende danskforudsætninger, når de starter i skolen. Fokus på problemet med utilpassede unge Der er inden for skoleområdet et stort fokus på at rumme de utilpassede unge, og det har desværre ført til mindre fokus på de bedst fungerende elever, hvilket kan få/kan have haft betydning for såvel de faglige resultater som privatskolefrekvensen. Der vil derfor blive igangsat initiativer, der gør det muligt at rumme såvel de ressourcestærke som de ressourcesvage elever. 13
Mål 1. Forenkling af kvalitetsrapporten Det er et mål at sammentænke kvalitetsrapporten på skole- og dagområde, således at der hvert andet år udarbejdes én fælles kvalitetsrapport. 2. Sømløse overgange mellem daginstitution/skole/klub Administrationen har igangsat et projekt Samarbejde om børns læring og udvikling i hverdagen styrkes med henblik på at skabe bedre overgange mellem de forskellige kommunale tilbud inden for ISU, fra daginstitution til skole, fra skole/sfo til klub. 3. Færre børn bliver ekskluderet Det er et mål på politikområdet at inkludere flere børn i almenområdet og dermed ekskludere færre elever til vidtgående og mere indgribende foranstaltninger. 4. Højere kvalitet og professionalisme i undervisningen for alle elever Det er et mål, at uddannelsesindsatsen i forbindelse med Morgendagens børne- og ungeliv skal højne kvaliteten og professionalismen i undervisningen for alle elever. Der følges op på målet på baggrund af karakter og læseprøveresultater. 14
Økonomisk oversigt Tabel 4.1: Økonomisk oversigt for politikområde Undervisning Funktion 3. niveau Regnskab Budget 1) Budget Budget Budget Budget (Netto mio. kr.) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Folkeskoler 275,5 258,5 320,7 326,9 327,6 325,8 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 Syge- og hjemmeundervisning 0,8 1,7 0,8 0,8 0,8 0,8 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. - - 0,1 0,1 0,1 0,1 Skolefritidsordninger 44,3 45,8 41,7 43,0 42,6 42,6 Befordring af elever i grundskolen 2,2 2,4 2,3 2,3 2,3 2,3 Specialundervisning i regionale tilbud 4,0 5,5 5,0 5,0 5,0 5,0 Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 og stk. 5 84,7 86,9 39,0 37,3 37,3 37,3 Bidrag til statslige og private skoler 41,5 43,7 47,4 47,4 47,4 47,4 Efterskoler og ungdomskostskoler 4,2 5,1 4,6 4,6 4,6 4,6 Ungdommens Uddannelsesvejledning 4,9 5,0 4,6 4,6 4,6 4,6 Produktionsskoler 4,6 4,5 4,9 4,9 4,9 4,9 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven -0,0 0,0-0,0-0,0-0,0-0,0 Ungdomsskolevirksomhed 9,7 10,2 10,4 10,3 10,3 10,3 Sekretariat og forvaltninger 2) 1,9 0,8 0,6 0,6 0,6 0,6 Nye muligheder i Folkeskolereformen Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning - - 2,0-6,0-5,3-5,3 0,0 - - - - - I alt 479,2 470,7 484,9 482,5 483,6 481,8 Heraf - serviceudgifter 479,2 470,7 484,9 482,5 483,6 481,8 Anm.: Budget 2014-2017 er angivet i 2014-prisniveau 1) Budget 2013 svarer til det korrigerede budget pr. 1.1.2013 2) De afsatte midler på aktiviteten Sekretariat og forvaltning er midler til ledelse, der endnu ikke er fordelt til skolerne. 1. Folkeskoler Området folkeskoler dækker over udgifter til de enkelte folkeskoler, men også udgifter og indtægter af mere central karakter, fx frit skolevalg m.v. Den relativt store forskel på budget 2013 og budget 2014 og frem skal ses i sammenhæng med punkt 7 og skyldes ændret konteringspraksis som følge af ændring i kommunernes kommunale budget- og regnskabssystem. Budgettet er således flyttet fra kommunale specialskoler til folkeskoler. 15
2. Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Området dækker over udgifter, der ikke entydigt kan rubriceres ud på skolerne. 3. Syge- og hjemmeundervisning Området dækker over udgifter til undervisning på hospitaler ved elevers sygefravær, der forhindrer eleven i at deltage i undervisningen på skolen. 4. Skolefritidsordninger Skolefritidsordninger dækker over udgifter til de enkelte SFO er, men også udgifter og indtægter af mere central karakter, fx økonomiske fripladser, frit sfo-valg m.v. 5. Befordring af elever i grundskolen Området dækker over udgifter til befordring af elever i henhold til Folkeskoleloven, fx udgifter i forbindelse med trafik farlig skolevej, men også udgifter til fx svømmeundervisning registreres på dette område. 6. Specialundervisning i regionale tilbud Specialundervisning i regionale tilbud dækker over vidtgående specialundervisningsforløb, der ikke kan løftes inden for Høje-Taastrup Kommunes folkeskoler eller specialskoler. 7. Kommunale specialskoler Området dækker over udgifter på Høje-Taastrup Kommunes specialskoler, fx Øtofteskolen. Den relativt store forskel på budget 2013 og budget 2014 og frem, der skal ses i sammenhæng med punkt 1, skyldes ændret konteringspraksis som følge af ændring i kommunernes kommunale budget- og regnskabssystem. Budgettet er således flyttet fra kommunale specialskoler til folkeskoler. 8. Bidrag til statslige og private skoler Området dækker over udgifter til elever, der går på privatskole og SFO v/privatskole. 9. Efterskoler og ungdomskostskoler Området dækker over udgifter til elever, der går på efterskole. 10. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens uddannelsesvejledning dækker over udgifter til UU-Vestegnen for varetagelse af uddannelsesvejledningen for Høje-Taastrup Kommunes unge. 11. Produktionsskoler Området dækker dels over udgifter for de af Høje-Taastrup Kommunes elever, der går på produktionsskole, dels over tilskud til Greve Produktionsskole. 12. Ungdomsskolevirksomhed Ungdomsskolevirksomhed dækker over udgifter i forbindelse med kommunens ungdomsskolevirksomhed, der både består af et almindeligt ungdomsskoletilbud og et heldagsskoletilbud. 13. Sekretariat og forvaltning Området dækker over parkerede lederlønsmidler i forbindelse med ændret skolestruktur, idet ledelsesrokaden ikke var faldet endeligt på plads på budgetlægningstidspunktet. 16
Mængder og forudsætninger Tabel 4.2: Forudsætninger i budget 2014-2017 Forudsætning Budget 2013 Budget 2014-2017 Skoleområdet Før folkeskolereform Efter folkeskolereform Normalelever 4.975 5.037 Normalklasser 230 228 Elevernes faglige undervisningstimetal, lektioner pr. uge Heraf: - 0. 25,0+1,5 25,0+1,5 25,0+1,5-1. 25,0 25,0 25,0-2. 25,0 25,0 25,0-3. 27,0 27,0 26-4. 29,0 29,0 30-5. 30,0 30,0 31-6. 29,0 29,0 31-7. 28,0 28,0 32-8. 31,0 31,0 32-9. 29,0 29,0 31-10. 33,0 33,0 33 Elevernes understøttende undervisningstimetal, lektioner pr. uge Heraf: - 0. 7,70-1. 7,70-2. 7,70-3. 6,75-4. 6,00-5. 5,00-6. 5,00-7. 6,20-8. 6,20-9. 7,20-10. 0,00 Omregningsfaktor, lærere alm. skoler 2,14 2,14 Lærernes tildelingsmæssige undervisningsforpligtigelse 760 til faglig undervisning, alm. Skoler Lærernes tildelingsmæssige undervisningsforpligtigelse 666 696/716 til faglig undervisning, Selsmoseskolen (0.-6. kl./7.-9. kl.) Børnehaveklasseledernes tildelingsmæssige 750 800 undervisningsforpligtigelse til faglig undervisning Lærernes tildelingsmæssige undervisningsforpligtigelse 1.019 til understøttende undervis- ning Pædagogernes tildelingsmæssige undervisningsforpligtigelse 1.090 til understøttende under- visning Understøttende undervisning, lærere 50 % Understøttende undervisning, pædagoger 50 % Lønsum Heraf skoleledelser Heraf administration 216,0 mio. kr. 14,4 mio. kr. 7,2 mio. kr. 230,1 mio. kr. 14,3 mio. kr. 7,2 mio. kr. 17
Forudsætning Budget 2013 Budget 2014-2017 Skoleområdet Før folkeskolereform Efter folkeskolereform Rammebeløb i skole, undervisningsmidler, 7,8 mio. kr. 7,7 mio. kr. kontorhold m.v. SFO-området Børn i SFO 1.848 1.843 Åbningstid i SFO, gns. pr. uge (skoledag og 26,75 26,75 22,59/24,15 skolefridage) (med brug af lektiecafé/uden brug af lektiecafé) Belastningsgrad i SFO, almen 17,2 17,2 Belastningsgrad i SFO, spec. 3,3/6,6 3,3/6,6 SFO-ledelse, lønsum 4,4 mio. kr. 4,9 mio. kr. Administration, lønsum 0,8 mio. kr. 0,8 mio. kr. Pasningsudgifter, lønsum 52,9 mio. kr. 52,8 mio. kr. Rammebeløb i SFO, aktivitet m.v. 5,6 mio. kr. 5,6 mio. kr. Privat-, efter- og produktionsskoler Privatskoleelever - Skole 1.272 1.308+79 - SFO 454 467+40 Efterskoler - Almindelige 131 135 - Læsesvage 8 9 Produktionsskoleelever - u/18 år 44,1 45,3 - o/18 år 52,9 54,4 Normalelever Normalelever er beregnet med 7/12 af elevtallet i normalklasser pr. 1. marts 2013 (skoleår 2013/14) og 5/12 af det estimerede elevtal i normalklasser pr. 1. marts 2014 (skoleår 2014/15). Estimatet for skoleåret 2014/15 er beregnet med udgangspunkt i en rulning af eleverne fra skoleåret 2013/14, således at en 1. klasseelev i skoleåret 2013/14 bliver 2. klasseelev i skoleåret 2014/15. 0. klasse og 10. klasse elever er sat lig skoleåret 2013/14. Normalklasser Antal normalklasser er beregnet med 7/12 af antal klasser i skoleår 2013/14 og 5/12 af det estimerede antal klasser i skoleår 2014/15. Der formeres klasser med udgangspunkt i Folkeskolelovens maksimale elevtal på 28, dog undtaget Selsmoseskolen hvor klassekvotientgrænsen er 24. Fagligt undervisningstimetal Den nye folkeskolereform medfører, at elevernes undervisningsuge skal øges fra skoleåret 2014/15, der vægter med 5/12 i budgetår 2014. Skoleåret 2013/14 I skoleåret 2013/14 er undervisningstimetallet på skolerne pr. uge (ekskl. Selsmoseskolen der har en særlig tildeling) højere end Folkeskolelovens minimum. Tildelingen på 1,5 lektion pr. uge i 0. klasse skal sikre bedre overgang mellem 0. og 1. klasse. Undervisningstimetallet på 7., 8. og 9. klasse er nedsat med 2 lektioner pr. uge pr. klasse fra skoleåret 2012/ 2013 med fuld virkning fra budgetår 2013. 18
Skoleåret 2014/15 I skoleåret 2014/15 er den faglige undervisning implementeret svarende til minimumstimetallet. Understøttende undervisningstimetal Den nye folkeskolereform indeholder en understøttende undervisning, der fx kan være motion og faglig fordybelse. Den understøttende undervisning er implementeret svarende til det vejledende timetal hertil. Omregningsfaktoren / tildelingsmæssig undervisningsforpligtigelse Skoleåret 2013/14 Omregningsfaktoren udtrykker, hvad 1 undervisningstime koster i arbejdstimer. Det vil sige, hvad en undervisningstime koster i arbejdstime med forberedelse, skolehjemsamarbejde, pauser mellem lektionerne m.v. Skoleåret 2014/15 Der blev i 2013 forhandlet en ny arbejdstidsaftale for lærerne med virkning fra skoleåret 2014/15. Arbejdstidsaftalen giver mulighed for differentiering af forberedelsestiden, tid til klasselærerfunktion m.v., og tildelingsmodellen til skolerne er derfor ændret, så skolerne fra skoleåret 2014/15 tildeles ressourcer med udgangspunkt i en gennemsnitlig undervisningsforpligtigelse for lærere. Lønsum Dækker over lønsum til ledelser, administration og pædagogisk personale på skolerne, og herunder udgifter til skolelederen (inspektøren) og souschefer/afdelingsledere samt sekretariatsledere og sekretærer. Lønsummen indeholder i 2014 midler til enkeltintegration på ca. 9,5 mio. kr., jf. beslutning om at lægge disse ud til skolerne. Rammebeløb Dækker over budget til undervisningsmaterialer, elevråd, kontorhold m.v. Børn i SFO Består af 1.737 børn i almen SFO og 106 børn i specialgrupper i SFO (pr. 1. maj 2013). Åbningstid i SFO Skoleåret 2013/14 19 timer om uge i 39,4 uge og 52,75 time i 11,80 uge. Skoleåret 2014/15 For børn der benytter lektiecaféen: 14 timer om ugen i 40 uger og 52,75 time i 11,40 uge. For børn der ikke benytter lektiecaféen: 16 timer om ugen i 40 uger og 52,75 time i 11,40 uge. Belastningsgrad Belastningsgraden er udtryk for antal børn pr. pædagog/medhjælper. I specialgrupper opereres der med to forskellige belastningsgrader, idet der er forskel på børnenes handicap, og dermed hvor mange børn der kan være pr. pædagog/medhjælper. Lønsum SFO-ledelse, administration og pasningsudgifter Dækker over SFO-lederen og evt. ekstra ledelsestildeling samt stedfortrædertildeling sekretærer og pædagogisk personale. Rammebeløb i SFO Dækker over budget til aktiviteter, materialer m.v. Privatskoleelever De 79 privatskoleelever og 40 privatskoleelever v/sfo er placeret på ØU s kapacitetstilpasningspulje til imødegåelse af udgifter i forbindelse med oprettelsen af en privatskole på Eriks Husfeldts Vej. 19