Overblik Beskæftigelsesreform december 2014 Hvorfor Hvad Hvordan Hvornår Status Profilafklaring i a- kassen En individuel og tidlig indsats Intensiveret og koordineret kontaktforløb A-kassen skal senest efter 2 ugers ledighed afholde CV samtale, hvor CVét godkendes. De tilbyder at tage med til den første samtale i. A-kassen introducerer og påbegynder Min plan Der etableres et fælles og intensiveret kontaktforløb i de første seks måneder af ledighedsforløbet, hvor kontaktforløbet startes op i a-kassen og indeholder flere samtaler i starten af ledighedsforløbet, og hvor der lægges op til tættere samarbejde mellem jobcenter og a-kasse. Samarbejdet mellem jobcentret og a-kassen understøttes ved, at begge parter medvirker til at udarbejde den lediges personlige plan. Samtidig kan a-kassen og jobcentret samarbejde om en koordineret indsats til den ledige via jobloggen og dialogværktøjet. afholder jobsamtale afholder min. 6 samtaler i de første 6 måneders ledighed (jf. 16 a) Efter 6 måneders ledighed afholdes der en samtale hver gang personen har været ledig i sammenlagt 3 måneder.(min 4 samtaler hver gang personen har været ledig i 12 måneder) (jf. 16a stk. 2) Senest ved 16 måneders sammenlagt ledighed afholdes der en ekstra samtale, hvor personen tilbydes en intensiveret indsats A-kassen deltager i følgende samtaler: Fra 1. juli til 177-2016 skal a-kassen ikke deltage i den 1. samtale. Fra 1. juli til 177-2016 skal a-kassen ikke deltage i den 1. samtale. har i dec 2014 afviklet et møde med a- kasserne og drøftet det fremadrettede samarbejde. Der arbejdes videre fra januar 2015. - 1 Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk
- Den første samtale i senest ved 6 ugers ledighed - Tidligst ved 4 måneders ledighed og senest ved 6 måneders ledighed - Samtale senest ved 16 måneders ledighed Slut med meningsløs aktivering Ret og pligt tilbud Gentagen aktivering hver sjette måned afskaffes Redskabsviften på aktive tilbud fokus på virksomhedsrettede tilbud Ingen driftsrefusion for øvrig vejledning A lle arbejdsløse får ret og pligt til ét aktivt tilbud: Ledige mellem 30-49 år skal have påbegyndt ret og pligt tilbuddet senest efter seks måneders ledighed, og ikke efter ni måneder, som er tilfældet i dag. Ledige under 30 år skal fortsat have påbegyndt første ret og pligt tilbud senest efter tre måneders ledighed. Ledige på 50 år og derover skal have påbegyndt ret og pligt tilbuddet senest efter tre måneder, hvilket er en fremrykning i forhold til i dag. For denne gruppe skal jobcentrene ligeledes have skærpet fokus på direkte jobformidling og virksomhedskontakt. Det første ret og pligt tilbud skal fortsat vare minimum to sammenhængende uger i lighed med de eksisterende krav. kan frit anvende de tilbud, der vurderes at være mest relevante for den enkelte, men der skal være særlig fokus på virksomhedsrettede tilbud. da de bedste effekter opnås, når arbejdsløse er tilknyttet en arbejdsplads. Afskaffelsen af kravet om gentagen aktivering afløses af et krav om at indsatsen sættes i værk tidligere, end det er tilfældet i dag. En tidlig indsats skal understøtte, at ledige får den nødvendige støtte til hurtigst muligt at komme i job. Den tidlige indsats skal også medvirke til at forbygge langtidsledighed. Den samlede redskabsvifte bliver der ikke ændret på, men der kommer nye muligheder for uddannelsestilbud, og flere af de nuværende tilbud justeres og målrettes, så de prioriteres anderledes end i dag og i højere grad til de ledige, der har størst behov for tilbuddene. kan frit anvende de forskellige tilbud, også eksempelvis ordinær uddannelse, der vurderes mest relevante for den enkelte ledige. Der skal dog være særligt fokus på virksomhedsrettede tilbud, da de bedste beskæftigelseseffekter opnås, når ledige er tilknyttet en arbejdsplads. Driftsrefusionen for øvrig vejledning og opkvalificering afskaffes. Det er dog fortsat muligt for jobcentret at give tilbud om øvrig vejledning og i i gang med drøftelser - 2 -
og opkvalificering opkvalificering, hvis jobcentret vurderer, at det er det bedste redskab til at øge den lediges jobchancer. Disse tilbud kan dermed fortsat anvendes i de tilfælde, hvor det giver mening for den enkelte ledige. omkring etablering af nye tilbud Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed Jobsøgningsaktiviteter samles ét sted joblog Book selv samtalen Det foreslås, at dagpengemodtagere løbende skal dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter digitalt i den fælles joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens eventuelle egen digitale joblog. Der er adgang til den fælles joblog på "Min side. Jobloggen kan bidrage til, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne løbende kan følge med i dagpengemodtagernes jobsøgning. Dp-modtagere skal selv have ansvar for at booke samtaler med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen og melde sig til relevante jobstøtteaktiviteter i den første del af ledighedsperioden. Det skal ske digitalt via Jobnet.dk. Hvis dp-modtageren ikke booker en samtale til afholdelse inden for den frist, som pågældende har fået af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, bliver pågældende automatisk afmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret. Konsekvensen af manglende tilmelding som arbejdssøgende er, at pågældende ikke kan få udbetalt dagpenge. Hvis dp-modtageren ikke har de nødvendige forudsætninger for selv at booke samtaler, kan de fritages herfor og vil i stedet blive indkaldt til samtaler. De personer der evt. vil kunne fritages, er personer med f.eks. meget ringe it-kundskaber eller personer med sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk. Implementeres trinvis med fuld indfasning primo 2016. Træder fuldt i kraft primo 2016 Samtaler, hvor både jobcentret og A-kassen deltager, indkaldes af jobcentret. Styrkede muligheder for rådighedsvurdering Implementering af ny it-system System-planner D e eksisterende rådighedskrav og sanktionsregler styrkes ved: Styrkede muligheder for rådighedsvurdering via joblog og intensiveret kontaktforløb. Implementeres løbende fra 9. april 2015 Der udbydes kurser fra april 2015-3 -
Sanktion ved udeblivelse fra tilbud Sanktion ved udeblivelse fra tilbud. Mulighed for, at jobcentret kan give rådighedsafprøvende tilbud. Mulighed for at jobcentret kan give rådighedsafprøvend e tilbud Det er aftalt, at Jobcentrene fremover skal have mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud, hvis de finder, at en dagpengemodtager ikke medvirker aktivt i indsatsen. Rådighedsafprøvende tilbud kan dermed være tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, og ansættelse med løntilskud. Jobcenteret bestemmer - i overensstemmelse med gældende regler - forløbets konkrete indhold og rammerne herfor, herunder varighed og timetal. Mulighed for reelt uddannelsesløft Regional pulje Ny ordning med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse Regionale uddannelsespuljer på 100 millioner kroner årligt til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb målrettet konkrete jobåbninger. Der bliver oprettet regionale uddannelsespuljer, som målrettes korte, erhvervs-rettede uddannelsesforløb. Det sker særligt inden for fagområder, hvor arbejdsmarkedets parter forventer, at der bliver skabt nye job inden for de kommende seks måneder. Det betyder, at der fremover er afsat midler til, at jobcentrene fleksibelt kan tilbyde alle grupper af ledige uanset uddannelsesbaggrund jobrettede uddannelsesforløb i hele ledighedsperioden, hvis uddannelserne fremgår af de regionale positivlister. Kommunerne kan få dækket 80 procent af driftsudgifterne til køb af korte jobrettede uddannelsesforløb, der er med på den regionale positivliste. En ny ordning med seks ugers jobrettet uddannelse erstatter den nuværende ordning med seks ugers selvvalgt uddannelse. Ordningen målrettes ufaglærte og faglærte ledige samt ledige, der både har en erhvervsfaglig og en kort videregående uddannelse. Disse grupper får fra første ledighedsdag ret til seks ugers jobrettet uddannelse. I samarbejde med arbejdsmarkedets parter bliver der opstillet en landsdækkende positivliste med jobrettede uddannelser, der kan vælges inden for ordningen. er i gang med drøftelser af der i praksis i forbindelse med 1. samtale skal være fokus på muligheden for korte erhvervsrettede uddannelsesforløb er i gang med drøftelser af der i praksis i forbindelse med 1. samtale skal være fokus på muligheden for 6 ugers jobrettet uddannelse - 4 -
Pulje til uddannelsesløft Der afsættes en økonomisk pulje til at dp-modtager over 30 år, som er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, kan starte på en erhvervsuddannelse allerede i starten af deres ledighedsperiode. Målrettet og styrket voksenlærlingeordni ng Digitalisering af voksenlærlingeordni ngen Dp-modtagerne vil få ret til en ydelse svarende til højest 80 % af den maksimale dp-sats, dog højest dp-modtagernes individuelle sats. De dp-modtagere der modtager dagpenge som overstiger 80 % af højeste dagpenge går dermed ned i indtægt. De får derfor mulighed for at få et lån svarende til den forskel der er på den ydelse de modtager og de dagpenge de fik førhen. Voksenlærlingeordningen styrkes og målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede. Det skal ses i lyset af, at voksenlærlingeordningen først og fremmest har positive beskæftigelseseffekter for ledige. Ufaglærte og ledige med en forældet uddannelse kan benytte ordningen efter to måneders ledighed. Øvrige ledige med uddannelse skal vente til efter 12 måneders ledighed. Tilskuddet hæves fra 30 til 40 kr. på de voksenlærlinge aftaler der omfatter personer der kommer fra ledighed og som der bevilges efter d. 1. januar 2015. For ufaglærte der ikke kommer fra ledighed bevares det nuværende tilskud på 30 kr. Ansøgning om voksenlærlingetilskud og refusionsanmodningerne behandles i dag efter objektive krav, ligesom alle oplysninger og kontroller, som er forbundet med ansøgningen om oprettelse af voksenlærlingepladser kan tilgås i eksisterende registre. Det er derfor enighed om, at ansøgning om tilskud og anmodning om udbetalinger heraf i forbindelse med voksenlærlingeordningen digitaliseres for dermed at lette brugen af ordningen for erhvervslivet og frigøre administrative ressourcer i jobcentrene. Samlet set skønnes digitaliseringen af voksenlærlingsordningen at indebære offentlige mindreudgifter på 1 mio. kr. årligt fra 2016 og frem som kommunale administrative mindreudgifter. Trinvis ikrafttræden efter juli 2015 Styrkede Dp-modtager uden uddannelse over 25 år får ret til læse-,skrive-, regne- - 5 -
muligheder for læse-, skrive- og regnekurser på dagspenge eller ordblindekursus, hvis de efterspørger det og hvis en læse-, skrive- og regnetest viser behov for det. Undervisningen udskyder ikke ret og pligt til aktivt tilbud. Dp-modtagere under 25 år, som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, skal altid testet for om de har svært ved at skrive, læse og regne. Hvis testen viser, at de har problemer har de pligt til at deltage i læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus. En bedre brug af virksomhedsrettede tilbud Ret til realkompetencevur dering Målretning af offentligt og privat løntilskud Undervisningen kan udskyde tidspunktet for ret og pligt til aktivt tilbud. Dp.modtagere over 30 år og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse får ret til at få tilbud om realkompetencevurdering. Realkomptencevurderingen skal foretages af en uddannelsesinstitution. Der skal være tale om uddannelser som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Der foretages en række justeringer, der målretter og i højere grad harmoniserer offentligt løntilskud i retning af privat løntilskud: Kvote- og sanktionssystemet for offentligt løntilskud afskaffes. Løntilskudssatsen til det offentlige reduceres fra de nuværende 141,02 kr. pr. time til 105,96 kr. pr. time (2014-sats). Løn- og timetalsberegning for offentligt løntilskud bliver forenklet. Varigheden af et privat løntilskud ændres fra i dag maksimalt 12 måneder til maksimalt seks måneder, svarende til varigheden for et offentligt løntilskud og et jobrotationsforløb. Den maksimale varighed af offentligt løntilskud ændres fra de nuværende maksimale seks måneder til fire måneder for dagpengemodtagere. Der indføres en seks måneders karensperiode for offentligt løntilskud, som allerede i dag findes for private løntilskud. Den nuværende praksis for indsats på området vil blive påvirket væsentligt, idet det forventes at blive sværere af få pladser pga.. - kortere periode - krav om ledighed - finansierig - 6 -
Målretning af jobrotationsordning erne I dag er der to jobrotationsordninger. En ordinær ordning målrettet ufaglærte og faglærte arbejdsløse samt en særlig ordning, der er målrettet arbejdsløse med en videregående uddannelse. Begge jobrotationsordninger skal målrettes, så jobrotationsforløb i større omfang går til arbejdsløse med størst behov og får den størst mulige effekt for den enkelte: Arbejdsløse kan kun være ansat i et jobrotationsvikariat i seks måneder og ikke i 12 måneder som i dag. Arbejdsløse skal have været ledige i seks måneder, inden de kan blive ansat i et jobrotationsvikariat. I dag er kravet tre måneders ledighed. Kommunerne skal fremover selv dække en del af udgifterne til jobrotationsydelse. Det skal ikke være muligt at kombinere elev- og lærlingeforløb med jobrotation. Trainee-indsats forlænges Brugen af virksomhedspraktik og trainee-ordningen styrkes på følgende måde: Virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender Trainee-indsats forlænges: Den eksisterende trainee-indsats for nyuddannede inden for ACområdet og FTF-området bliver forlænget i en toårig periode. Ordningen indebærer, at der gives tilskud til trainee-forløb målrettet nyuddannede, som endnu ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse. En særlig indsats for Styrket indsats sidst i dagspenge- Virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender: Arbejdsløse dimittender med en videregående uddannelse får mulighed for at komme i virksomhedspraktik i op til otte uger. Normalt kan et praktikophold højest vare fire uger. Det er jobcenteret, der ud fra en konkret vurdering skal bevillige det længere praktikophold. Ledige med mellem 16 og 22 måneders ledighed skal fremover have en særlig intensiveret og aktiv indsats. Målet er, at en håndholdt og forstærket - 7 - har indledningsvist
langtidsledige perioden indsats sidst i dagpengeperioden kan medvirke til at bringe den ledige tættere på beskæftigelse. Fokus på kvaliteten i indsatsen for arbejdsløse i risiko for langtidsledighed Indsatsen fastsættes under den supplerende samtale, som dp-modtagere skal have senest efter 16 måneders sammenlagt ledighed, hvor der skal ske en revurdering af indsatsen og hvor arbejdsløshedskassen deltager i samtalen. Indsatsen kan bestå af, at pågældende kan få tildelt en personlig jobformidler i den resterende del af dp-perioden eller et kombinationsforløb med hyppigere samtaler og et virksomhedsrettet tilbud. Der gennemføres i samarbejde med jobcentrene og a-kasserne et udviklingsprojekt, der sætter fokus på indholdet i den gode og effektfulde indsats for forsikrede ledige med risiko for langtidsledighed. Udviklingsprojektet vil tage afsæt i erfaringerne fra Den gode samtale, hvor den arbejdsløse selv har indflydelse på samtalerne med sagsbehandleren. Erfaringerne viser blandt andet, at de arbejdsløse har fået et mere positivt samarbejde med sagsbehandleren i a-kassen, og at fokus i højere grad er gået fra kontrol til jobrettet og professionel hjælp til at komme i arbejde. drøftet, hvordan indsatsen skal tilrettelæges. Dygtige og kompetente Afklaringsværktøj Kompetenceudvikling for Projektet forankres i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og gennemføres i det første halvandet år efter reformens ikrafttræden. For tidligt at kunne sætte ind over for arbejdsløse, der er i risiko for langtidsledighed, udvikles der et landsdækkende afklaringsværktøj til at afklare den enkelte arbejdsløse og vedkommendes risiko for langtidsledighed. Afklaringsværktøjet skal understøttejobcentrene og a-kasserne i tilrettelæggelsen af en indsats, der er tilpasset den enkelte lediges konkrete behov. Værktøjet skal understøtte jobkonsulenternes arbejde, når de skal vurdere den enkelte arbejdsløses muligheder for at komme i job og skal tilrettelægge indsatsen ud fra den enkeltes forudsætninger. Valg af tilbud eller jobstøtteaktiviteter skal dog altid basere sig på jobkonsulentens samlede faglige vurdering. Der afsættes i alt 150 mio. kr. i perioden 2015 til 2020 til at kompetenceudvikle og videreuddanne medarbejdere og ledere i jobcentre Afklaringsværktøjet bliver trinvis implementeret, hvor første version vil være klar medio 2015, og sidste trin vil være fuldt indfaset 1. januar 2017. - 8 -
jobkonsulenter jobkonsulenter og a-kasser. En investering i kompetenceudvikling skal understøtte et mere professionelt beskæftigelsessystem og øge kvaliteten af hjælpen til arbejdsløse og virksomheder. Virksomhedsservice og jobformidling Nyt styrket servicekoncept for virksomheder Medarbejdere i jobcentre og a-kasser får også mulighed for at blive uddannet til og certificeret i at bruge det nye digitale afklarings- og dialogværktøj, som kan understøtte den faglige viden og ekspertise i forhold til at give den enkelte ledige en individuel og koordineret indsats. Samarbejdet med virksomhederne skal opprioriteres og systematiseres, så der i højere grad er fokus på virksomhedernes ønsker og behov for kvalificerede medarbejdere. Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder inden for tre servicespor: 1. Rekruttering af ledige 2. Uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt 3. fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. har allerede oproiriteret indsatsen med virkning fra 1. januar 2015 ved ansættelse en af opsøgende virksomhedskonsule nt Koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommuner Nationalt kontaktpunkt for store virksomheder Der udvikles nye landsdækkende it-værktøjer, der skal understøtte jobcentrenes arbejde indenfor de tre servicespor og på tværs af kommunegrænser. Kommunerne skal fremover samarbejde på tværs af kommunegrænserne om virksomhedskontakten. Samarbejde på tværs af kommunegrænser skal understøtte, at jobcentrene hurtigt følger op på virksomhedernes behov for hjælp til rekruttering. Det betyder bl.a., at jobcentrene skal kigge ud over egen kommunegrænse og samarbejde med øvrige kommuner, når de får kendskab til virksomheder med behov for arbejdskraft. Der udvikles overvågningsværktøjer, der skal understøtte jobcentrenes koordinerede virksomhedskontakt. Store og landsdækkende virksomheder skal have mulighed for at henvende sig til et nationalt kontaktpunkt. Kontaktpunktet skal sikre, at virksomhedernes ønsker til service fra beskæftigelsessystemet bliver koordineret på tværs af Der har i løbet af 2014 været arbejdet med etablering af et samarbejde med de 7 øvrige jobcentre i vest og der er nu etableret en alliance, der skal have fokus på netop virksomhedskontakten. - 9 -
jobcentre Der oprettes et nationalt kontaktpunkt for store,landsdækkende virksomheder og virksomheder med et stort rekrutteringsbehov både i forhold til støttet og ordinær beskæftigelse. Flere frihedsgrader og færre regler resultatstyring frem for processtyring Et nyt og enkelt refusionssystemet med fokus på resultater Arbejdsprocesser i kommuner afbureaukratiseres Enkel og mere effektiv administration via digitalisering Omlægnings af driftsrefusion. Der indføres differentierede driftsrefusionssatser på dagpengeområdet En række elementer i beskæftigelsesindsatsen skal afbureaukratiseres, så arbejdsprocesser i kommunerne forenkles, og der sikres mere effektive arbejdsgange. Gennemskrivning af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats Klare beskæftigelsespolitiske mål og beskæftigelsesplaner Bestemmelser om dialog mellem de nuværende beskæftigelsesregioner og kommuner afskaffes Organisatoriske bindinger i kommunerne afskaffes Strafrefusion ophæves Jobcentre med afvigende resultater skal ikke tvinges til at bruge andre aktører Den ledige skal fremover kun have en plan, og den skal gøres enklere Afbureaukratisering af offentligt løntilskud Kommunerne skal ikke længere offentliggøre enhedsomkostninger Statens mulighed for at gennemføre statslige rammeudbud afskaffes Der gennemføres en række afbureaukratiserende forslag, som skal forenkle en række arbejdsprocesser i kommunerne og forbedre mulighederne for en mere effektiv styring af indsatsen, bl.a. ved øget digitalisering, herunder: Digitalisering af voksenlærlingeordningen. Afskaffelse af formkrav ift. befordringsgodtgørelsen. Selvbooking af samtaler Bedre organisering og Styrket og forenklet partsinddragelse Der oprettes nye Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR), der dækker hvert sit arbejdskraftopland, og som får til opgave at varetage opgaverne med at - 10 -
styrket partsinddragelse koordinere samarbejdet på tværs af kommunerne og a-kasser med fx VEUcentrene og de regionale vækstråd. De nye Regionale Arbejdsmarkedsråd skal erstatte de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og fire regionale beskæftigelsesråd. Den præcise geografiske opdeling af de nye råd skal drøftes med arbejdsmarkedets parter og forligskredsen. Kommunerne kan fortsat have lokale råd, hvis de ønsker det. En mere entydig og effektiv organisering Stærkere tværkommunalt samarbejde Andre tiltag Afskaffelse af G- dage Arbejdsmarkedsydelse Kontantydelse Den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Beskæftigelsesregionerne nedlægges, og der oprettes tre decentrale arbejdsmarkedskontorer, der placeres i Aalborg, Odense og Roskilde. De centrale arbejdsmarkedskontorer skal sikre lokal forankring og skal sekretariatsbetjene de nye Regionale Arbejdsmarkedsråd. Kommunerne forpligtes til at drøfte konkrete samarbejder på beskæftigelsesområdet i regi af de nuværende fem Kommunekontaktråd (KKR), som er sammensat af alle kommuner i den enkelte region. G -dage for personer med mindre end tre måneders ansættelse afskaffes gradvist. Afskaffelsen vil betyde, at der udbetales arbejdsløshedsdagpenge for de dage, hvor der tidligere blev udbetalt G-dage fra en arbejdsgiver. For virksomhederne betyder det, at de får en større fleksibilitet i forbindelse med kortsigtet ansættelse af arbejdskraft, som det eksempelvis særligt er gældende i vikarbranchen. Endvidere vil det betyde en administrativ lettelse for virksomhederne i forbindelse med udbetalingen af G-dage. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelsen er ikke omfattet af forslaget om joblog og forslaget om selvfundne virksomhedsrettede tilbud. Afskaffelsen sker gradvist: 3. G-dag afskaffes pr., 2. G- dag afskaffes i 2017, og den sidste G-dag afskaffes i 2018, hvor ordningen vil være fuldt udfaset. Ydelsen udfases i løbet af 2016 Afventer - 11 -