Udviklingsplaner Herning Kommunes Folkeskoler 2012/2013 Oversigt over målsætninger



Relaterede dokumenter
Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Udviklingsplan for Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Udviklingsplan for Gullestrup Skole

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Skemaer til udfyldelse af Udviklingsplanen - Målsætninger

Udviklingsplan for Skarrild Skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Udviklingsplan for Lind Skole

Udviklingsplaner Herning Kommunes Folkeskoler 2014/2015 Oversigt over målsætninger

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Elevtals- og klassetalsprognose

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Udviklingsplaner Herning Kommunes folkeskoler Udviklingsplaner Herning Kommunes Folkeskoler 2011/2012 Oversigt over målsætninger

Herningegnens Lærerforening

Elevtalsprognose 2012/ /2023

Elevtals- og klassetalsprognose 2016/ /2030

Udviklingsplan Vildbjerg Skole Bjørnkærvej Vildbjerg. Tlf:

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Vestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Høringsmateriale vedrørende ny ressourcetildelingsmodel til folkeskolerne i Herning Kommune

Udviklingsplan Skarrild Skole Skolevejen Kibæk. Tlf:

Elev- og klassetalsprognose

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Udviklingsplan. Skarrild Skole. Center for Børn og Læring Herning Kommune

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Timring Læringscenter

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Udviklingsplan 2011 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej Vildbjerg

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE

udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) ? Fortsat udvikling mod mere inklusion

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE

Resultataftale for Skolen på Fjorden

BILAG 4: GODKENDT STYRINGSMODEL FOR SKOLERNE GÆLDENDE FRA 1. JANUAR FEBRUAR 2019

Mål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013

Tema Beskrivelse Tegn

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Sortedamskolens ressourcecenter

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/ / /2014

Årsplan for Endrupskolen

Tema Beskrivelse Tegn

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

Udviklingsplan Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning

Udviklingsplan Hedelyskolen

Udviklingsplan Skalmejeskolen Skalmejevej Sunds. Tlf:

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

Mål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013

Skolens navn: Vildbjerg Skole

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Hyldgård Ny folkeskolereform

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Engbjergskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

Kvalitetsrapport 2010/2011

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Terndrup Skole og SFO

Kvalitetsrapport 2011

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Greve Kommunes skolepolitik

Indhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Haderup Skole. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Information til forældre og elever

Strukturanalyse. - Skoler og dagtilbud. Byråds Budgetkonference april 2014

Kvalitetsrapport 2013

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Kontrakter Børn og Unge Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

SKOLEREFORM forældreinfo

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

Kvalitetsrapport 2010

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

Handleplan for inklusion jan 2018

Praktikstedsbeskrivelse

Transkript:

Udviklingsplaner Herning Kommunes Folkeskoler 2012/2013 Oversigt over målsætninger 1

Sammenfatning Der er tre kategorier af årsmål. Knæk Kurven og 95 %-målsætningen er politisk bestemte, mens Årsmål 3 beskriver, hvordan den enkelte skole vil følge op på Kvalitetsrapporten 2010-2011. Lokalt er der mange tilgange til at arbejde med årsmålene, hvilket afhænger af lokale forhold, muligheder og behov. Entreprenørskab, teamsamarbejde og undervisningsdifferentiering er markante indsatsområder i forhold til både Knæk Kurven og 95%- målsætningen. Årsmål 1: Knæk Kurven Inklusion De fleste skoler har nu fået uddannet AKT-lærere og pædagoger. Primært består udviklingsarbejdet i at beskrive, implementere og udvikle deres opgaver og roller i de enkelte organisationer. Flere skoler påbegynder uddannelse af endnu en AKT-lærer/pædagog. Skolerne er forskellige steder i forhold til at implementere de pædagogiske koncepter LP 1 og PALS 2. Hvor LP og PALS er implementeret inddrages disse som en væsentlig del af de tiltag, der iværksættes omkring årsmålene. Årsmål 2: 95 %-målsætningen Læsning er en væsentlig del af skolernes indsatser i forhold til 95%-målsætningen. Mange skoler har allerede en læsevejleder, og deres opgave bliver i det følgende at implementere indsatser som læsebånd og faglig læsning i alle fag. Mange skoler arbejder med pædagogiske tiltag i forhold til især drenges motivation for skole og videre uddannelse. Årsmål 3: Skolens egen opfølgning på udviklingsplanen Der er mange forskellige tiltag, som de enkelte skoler iværksætter eller følger op på fra sidste år i forhold til deres egen kvalitetsrapport. En del skoler er afsøgende i forhold til at skulle til at vælge mellem de pædagogiske koncepter LP og PALS, mens andre er i gang med at supplere dem med ekstra moduler. 1 Læringsmiljø og Pædagogisk analyse 2 Positiv Adfærd i Læring og Samspil 2

Skole Knæk Kurven 95 % målsætningen Egen opfølgning på Kvalitetsrapporten Arnborg Skole Udarbejde arbejdsbeskrivelse for AKT-lærerens virke. Holddannelse og specialundervisning anvendes forebyggende. Færdiggøre skolens værdigrundlag. Beskrive skolens kultur. Der udarbejdes læringsplaner for alle klasser og fag. Sansorium færdiggøres. Globalisering integreres i skolens hverdag. Der er udarbejdet handleplan for overflytning af elever til Lind Skole. Ønsker øget PR om skolens praksis, konkretiseret via Sansarium. Bevægelse i undervisningen: Udarbejdet pædagogisk fundament, der udarbejdes nye undervisningsformer, der udvikles aktivitetsmulighederne inde, der tildeles kurser til lærerne og indkøbes materialer. Global skole Emneuger med globale emner, skabes internationale kontakter, søges internationale samarbejdspartnere. Natur/teknik Udbygge materialesamling, forbedre forhold for udeundervisning, indretning af N/T lokale. Sangløft Samarbejde med Den Jyske Sangskole om handleplan. Indførelse af morgensang. Sansarium Etablering af Sansarium: Et hus, en forsøgsmark og tværfaglig afdeling. Samarbejde med Sønder Felding Skole 3

Aulum Byskole Brændgårdskolen Engbjergskolen Feldborg Skole Kønsopdeling i 0. klasserne. Holddannelse i boglige og kreative fag. Efteruddannelsesmidler anvendes til inklusion. Teamene evaluerer deres kriterier for holddannelse Fælles ledelse deltager i forløb om LP. Arbejde med LP. Arbejde med IT i alle fag Fortsat arbejde med ipad. Årgangsteamene følger op på læsepolitikken. Udvikle AKT-vejlederfunktionen. Arbejde med undervisningsdifferentiering. Inddrage forældrerollen i ft. inklusion. Kursus for lærere om viden og værktøjer. Børnene undervises i PALSregelsættet. Børn, personale og forældre deltager i udarbejdelse af værdisæt for den inkluderende institution. Klasseteam og AKT-vejleder laver forebyggende trivselsarbejde. Rollen som PALS-forældrerådgiver defineres. Der uddannes en læsevejleder. Indsats for drenge. Obligatorisk tysk for 6. klasse. Fortsætter arbejdet med læsning. Revidering af trivselspolitik. Fortsat fokus på læsning i alle afdelinger og årgange. CD-ord anvendes. Alle årgange laver mindst ét entreprenant forløb med skolens tovholder. Fortsat deltage i entreprenørskab. Fortsat fokus på læsning i alle fag. SFO Implementering af den nye SFO i organisationen. Arbejde med organisationens nye værdigrundlag (i samarbejde med HR). Alle lokaler udstyres med interaktive projektorer. Lærerne opkvalificeres om IT. Medievejledere og PLC giver sparring til fagudvalg. Deltager i ministeriets tosprogs taskforce. Legepladsudvalget søger financiering. Der indføres mediepatruljer. SkoleIntra og De elektroniske Undervisningsmidler prioriteres på PRmøder. Renovere hjemkundskabslokalet samt 5 værksteder. 4

Gjellerupskolen Gullestrupskolen Starter op som LP-skole. Fælles fundament for fælles børnsyn. Opfølgning på PALS-indsatsen. Visitering af forældrevejledning skal ske gennem skolens specialcenter. Der etableres et forum, der tager stilling til handlinger på baggrund af SWIS-data. Fortsat fokus på læsning i alle fag. Implementering af skolens læsepolititk. Øget opmærksomhed på læsning i alle fag. Haderup Skole Fortsat arbejde med PALS. Fortsat arbejde med entreprenørskab. Deltagelse i SKILLS. Samarbejde med UU om et gruppevejledningsforløb for piger i udskolingen (7. klasse). Ingen nye tiltag, reserverer ressourcer til at starte op som LP-skole og forberede den mulige nye skolereform. Fælles pædagogiske arrangementer til at skabe samhørighed blandt personalet. Arrangementer for forældre, så de oplever sammenhæng i skolens tilbud. Hammerum Skole Herningsholmskolen Hodsager Skole Der udpeges en funktionslærer til inklusion. Ressourcecenteret udvides i ft. beføjelser. Der etableres en varig LP-struktur. Vejledning systematiseres. Fortsætte LP. Øget samarbejde med PPR om ressourcecenteret og vejledning af lærere og team. Fortsat skemalægge timer parallelt til styrkelse af holddannelse i alle fag. Kurser for AKT-lærer. Påbegynde LP Praktik for alle 8. klasses elever. Iværksætte alternative frikvartersaktiviteter. Uddanne 1-2 læsevejledere. Styrke entreprenørskabsundervisning med entreprenørskabsprojekter på alle klassetrin i udskolingen. Evt. uddannelse af læsevejleder. Opkvalificering af teamsamarbejde. Fokus på bevægelse og læring. Skak på alle klassetrin. 5

Holtbjergskolen Højgårdskolen Der arbejdes med læsning. I den forbindelse samarbejdes med daginstitution. Holddannelse og undervisningsdifferentiering drøftes på teammøder og PR-møder. Der indledes en debat om inklusion med skolebestyrelsen, forældre, medarbejdere og elevrådet. Specialcenteret udarbejder en plan for processen. Der er udarbejdet plan for overlevering af elever til Vestervangskolen. Fortsat fokus på læsning i alle fag. Fokus på overgang fra dagtilbud til skole. Yderligere fokus på undervisningsdifferentiering. Fortsat fokus på læsning i alle fag. Fokus på udnyttelse af SWIS. 2 lærere har deltaget i kursus i entreprenørskab. Entreprenørskab skal udvikles i det kommende år. Skolebestyrelsen er aktiv for at profilere skolen med udgangspunkt i KIEmodellen. Ilskov Skole Kibæk Skole Starter som LP-skole. Deltager i opfølgende kursus i CL. Specialcenterets kompetencer og indsatser beskrives og implementeres. Udvikle LP-modellen. Udvikle ressourcecenteret. Læsepolitikken bliver tema for et fællesmøde og arbejdes videre med i klasserne. Der afsættes en emneuge i entreprenørskab. Fortsat arbejde med læsning i alle fag. Styrke indsatsen med entreprenørskab. Elever med behov for afklaring deltager i særligt tilrettelagt forløb (i samarbejde med UU). Skabe sammenhæng mellem skolens kvalitetsrapport og udviklingsplan og den daglige undervisning. Fokus på den internationale dimension. Fokus på trivsel, IT og trafik. Lærere uddannes i entreprenørskab. Kildebakkeskolen Udvikle brug af holddannelsestimer. Udvikle læsevejleder- og AKTlærerfunktioner. Lektiecafe 4 gange om ugen. Anvende elementer af både LP og PALS. Fortsat arbejde med undervisningsdifferentiering. Fortsat fokus på læsning i alle fag. Afholdelse af forsellige læseevents. Fælles pædagogisk dag med børnehaven. Pædagog fra børnehaven har timer i 0. klassen. Fokus på samarbejde med SFO udarbejde fælles værdigrundlag. Motorik Eleverne tilbydes kurser / diplomer i motorik og finmotorik. 6

Kølkær Skole Lind Skole Opkvalificering af klasseledelse. Opfølgning på PALS. Oprettelse af kollegial sparring og kursus i feedback. Fokus fra individorienteret til socialorienteret tilgang på barnet. Udarbejdelse af grundtekst om inklusion. Fra løsningsorienteret tilgang til udviklingsorienteret. Uddanne endnu en AKT-vejleder. Uddanne medarbejdere i inklusion på PD niveau. Fortsat fokus på læsning i alle fag. Uddannelse af læsevejleder. Holddannelse. Fastholde arbejdet med inklusion, linjeklasser, entreprenant undervisning, læsning i alle fag og lærernes anvendelse af it. Søge samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Fortsat udvikle PALS: Fokus på samværsformer, formalisere samarbejde mellem børnehaveklasselærer og dagtilbud, sammenkoble PALS og DUÅ. Overveje engelsk fra 1. klasse og tysk fra 6. klasse. Omdanne og anvende skolens udearealer til læring. Øge anvendelse af entreprenant undervisning. Udvikle linjeklasserne. Lundgårdskolen Inklusionsudfordringen drøftes på møder. Der afholdes pædagogiske arrangementer med fokus på inklusion. Lærere og pædagoger stiller positive forventninger til alle børn. Arbejdet med teamsamarbejde har fokus på elevernes læring og trivsel, koordinering af fælles opgaver samt erfaringsudveksling og faglige, pædagogiske diskussioner. Implementering af tidligere års indsatser omkring: LP, Ta Pulsen, Legepatrulje, Ny lektionslængde 75 minutter, Mentor 50+, Teamsamarbejde, Faglig læsning og CL. Digitale forandringer Deltager i projekt: Digital forandringsledelse. Udarbejde IT-læseplan. Beskrive integration af it i årsplanernen. Kompetenceløft til nøglemedarbejdere. Udvikling af medieudvalg. 7

Nøvling Skole Sinding-Ørre Midtpunkt Opfølgning på medarbejdernes håndtering af AKT-indsats. Etablere samarbejde med Midgården om et fælles børnesyn. Efteruddannelse af personale. Arbejde med undervisningsdifferentiering. Netværksmøder med Hvepsereden. Holddannelse på tværs af klasser. Legepatruljer i frikvarterer. Skalmejeskolen Ny teamstruktur i forbindelse med 4. år af LP. Fokus på viden om læring og inklusion. Fokus på undervisningsdifferentiering. Deltagelse i Ny Nordisk Skole (med Skalmejegården). Deltagelse i projekt: Digital forandringsledelse. Skarrild Skole Indarbejde læsehandlingsplanen. Flere fag end dansk indgår i faglig læsnign. Vejledning til forældrenes hjælp til elevernes læsning og skolevaner. Fokus på overlevering af elever med vanskeligheder til Lundgårdskolen. Fokus på handleplan for læsning, sammen med Hvepsereden. Fortsætte Læsebånd. Implementering af Strategi for sprog og læsning. Udvikle på erfaringer med Drenge Dansk. Fokus på den råde tråd i læse- og sprogudviklingen i overgangen mellem dagtilbud og skole. Forbedre og automatisere arbejdet med elevplaner. Udvikle samarbejdet med Midgården. Iværksætte sprog- og læsestrategi. Deltagelse i turnusordning med Lego Education og Djeeo. Videreudvikling af Ta Pulsen. Fælles møder for medarbejdere på skolen og Hvepsereden, samt fælles timer. Læsebånd og morgensang hver morgen. Forsøg med integrerede forløb mellem børnehave og skole samt mellem fritidshjem og skole. Aldersblandet undervisning for 0.-3. klasse og 4.-6. klasse, med fokus på holddannelse og undervisningsdifferentiering. 8

Snejbjerg Skole Fokus på teamsamarbejde med udgangspunkt i LP. Udarbejde lokal beskrivelse af AKTarbejdet. Parallellagte timer for i dansk og matematik. Holddannelsestimer anvendes på tværs af klasser i indskolingen. Udvikle skolens antimobbestrategi. Indsats for at mindske fraflytning af elever i 9. klasse. Fokus på læsebånd i indskolingen. Færdiggøre lokal læsepolitik. Entreprenørskab på udvalgte årgange. Overvejelser over indførelse af linjeforløb i udskolingen. Øget tværfagligt samarbejde mellem PPR, BOF, Heldagsskolen Munkgård og Snejbjerg Skole. Heldagsskolen Munkgård Skolen er Herning Kommunes undervisnings- og behandlingstilbud til børn mellem 6 og 14 år. Skolen er normeret til 12 børn. Skolen startede 1. august 2004 og er en afdeling af Snejbjerg skole. Fokus på overgangen til elevernes kommende folkeskoler. Øget samarbejde med BOF og PPR. Udvikle ny afrapporteringsmodel. Udvikle ny metodik til opfølgning på samarbejde mellem BOF og PPR. Sunds Skole Etablere samarbejde med Børneliv om stimulering af talgenkendelse hos førskoleelever. Ekstra undervisning i matematik for indskolingselever. Børnehaveklasseledere underviser førskolegrupper i børnehaverne i læsning. Fokus på undervisningsdifferentiering i alle team. Holddannelse prioriteres via skemalægning og to-lærerordning. Fokus på supplerende undervisning. Ny udformning af elevplaner. Implementering af linjeklasser. Deltagelse i Cambridge undervisning sammen med UngHerning og HF & VUC. Læsning i alle fag stimuleres via længerevarende læseforløb. Undervisningsdifferentiering indgår i alle MUS-samtaler. Der udvikles en årsplan for 7.-9. klassernes UEA-undervisning. PLC Udvikling af PLC. IT Opkvalificering af mediepatruljer og lærere. Bevægelse Deltagelse i Ta Pulsen 9

Skolen på Sønderager Sønder Felding Skole Timring Skole Tjørring Skole Fortsætte arbejdet med grundelementer i PALS. Fortsætte arbejdet i PALS mellem kerneteamene og teamene. Fælles kompetenceløft for alle medarbejdere i skole og SFO. Arbejde med holddannelse med udgangspunkt i kommunens tilgang til undervisningsdifferentiering. Specialundervisning som supplerende undervisning. Der arbejdes med LP. Der arbejdes med elevplansværktøjet på i teamene. Alle medarbejdere samarbejder med vidensmedarbejder fra VIA omkring udvikling af fælles fundament og professionalisering af samarbejdet om inklusion og barnets overgange. Udbrede model for overgange til at omfatte alle interne overgange mellem dagtilbud og skole og internt i skolen. Implementere SSD-struktur mellem skole og dagtilbud. I samarbejde med Herning Elite tilbydes morgentræning på alle ungdomsuddannelser. Udvidelse af brobygnings- og praktikforløb. Større kontakt til ungdomsuddannelser. Indførelse af faste fraværssamtaler for elever. Deltagelse i Sverigesprojektet. 0. klasse arbejder med 1. klassesbogen: Bogstavbogen. Der indføres venskabsordning mellem 4. og 6. klasse. Yngste årgang i børnehave og dagpleje får besøgsdage på skolens bibliotek. Udarbejde og færdiggøre læsepolitik. Videreudvikle læsebånd. Etablere samarbejde mellem sprogvejleder og læsevejleder. Fortsat arbejde med værdigrundlaget. Skole-hjemsamarbejdet i centeret Der udarbejdes formål for skolehjemsamarbejdet. Idrætsklasserne Der udpeges en sportskoordinator, der samarbejder med ledelse, Herning Elite, klub, trænere, forældre og elev. Fælles kursusaktivitet i forhold til kompetenceløft. Videreførelse af PALS. Udvikle teamsamarbejdet. Udvikling af læsepolitikker. Ledelsen har fokus på skemalægning i ft. supplerende undervisning. Intern videndeling skal øge kendskab til entreprenørskab, de kreative processer og interaktive tavler. Fokus på Læringscenterets rolle i organisationen. Afholde fælles pædagogisk arrangement for at implementere fælles handleplaner. Lærere på kursus i dansk som andetsprog. Justering af teamstruktur. Observation som fokuspunkt. 10

UngHerning Læreproces om undervisningsdifferentiering. Lærerne udarbejder individuelle fagplaner for deres elever. Der afsættes tid til lærersamarbejde på tværs af afdelinger. Lempe overgang fra ungdomsskole til ungdomsuddannelse via mentorer. Deltage i Projekt Partnerskab. Fokus på individuelle heltidsundervisningsforløb. DUT-middelprojektet ønskes fortsat. Projekt Morfar pensionister er mentorer. Kontaktlærerordningen revurderes. Fokus på markedsføring af tilbuddene. Fritidsmedarbejdernes opgaver defineres tydeligt. Medarbejdere deltager i kurser. Fritidsmedarbejdere klædes på til at kunne agere som ambassadører. Der iværksættes minimum 2 tilbud, hvor der er hold. Der etableres klubråd og elevråd. Vestervangskolen Fokus på klasseledelse. Deltagelse i entreprenørskab i 7. klasse. Gennemførelse af innovationscamp. Holddannelsestimer anvendes til at gøre flere usikre læsere til sikre læsere. 11

Vildbjerg Skole Uddanne en AKT-pædagog. Faste møder mellem ledelse og AKTkorps. Fortsat fokus på tidlig indsats. Afholde pædagogisk arrangement om undervisningsdifferentiering. Plan A-B-C drøftes i alle team. Kurser prioriteres i forhold til: klasseledelse, relationsdannelse, undervisningsdifferentiering og special pædagogisk viden. Fortsat fokus på linjeopdeling af udskolingen. Fortsat fokus på teamsamarbejde. Læsning Uddanne endnu en læsevejleder. IT-rygsækordning udvikles. Førskolegrupper i SFO arbejder med sprogudvikling. Trivsel Skolens værdisæt gennemgåes. Undervisningsforløb på tværs af klasser. SFO indgår i relevante møder. Barn-til-barn rygmasssage i indskoling. AKT-trivselssamtaler i 7. årgang. Konflitkhåndteringskurser for medarbejdere. Elevråd og klyngeråd inddrages i relevante forhold. Brobygningsdag for alle 6. klasser i distriktet. Årlige aftenmøder for polsktalende forældre. Bæredygtig skolestart introduceres for kommende 0. klasseforældre. Entreprenørskab Afprøve ny model for camps. Afvikle entreprenørskabsforløb for alle 4.-6. klasser. Fokus på projektfag i 7. klasse. Innovativ tilgang behandles af skolebestyrelse og til arbejdet med linjeopdeling samt i indskoling og SFO. Drenge Holddannelse indenfor klassens rammer. Undersøge mulighed for holddannelse i udskoling, for samarbejde med Ungdomsskolen og for at inddrage undervisningsassistenter. SFO og Klyngerne drøfter drenges lyst til læring. Udskoling drøfter drenges lyst til læring. IT Faste møder mellem PLC og ledelse. Kurser for elever og lærere. Etablering af mediepatrulje. Sundhed og bevægelse Daglige udeaktiviteter i SFO. Drøftelser i team om muligheder for bevægelse i undervisningen. Elevråd undersøger mulighed for skolemadstilbud. 12

Vinding Skole Ørnhøj Skole Åmoseskolen Uddanne AKT-pædagog. Akt-vejledere igangsætter taktilmassage forløb i indskolingen. AKT-vejleder indgår i specialcenteret. LP-kortlægningsundersøgelse år 3 gennemføres. Løbende møder mellem AKT-lærer og ledelse. Struktureret mødekultur om LP. Ændring af støttecenter jf. vejledning fra Herning Kommune. Læsning Læsevejleder og PLC-team tilrettelægger obligatoriske læseforløb til læsebånd. Læsevejledere deltager i planlægning og undervisning i faglig læsning. Entreprenørskab Tovholderrollen deles mellem mellemtrin og udskoling. Internt kursus for lærere i Den kreative platform. 2. og 3. årgang tilbydes vejledning i undervisningsmateriale fra Young Enterprise. 3.-9. klasser deltager i entreprenante forløb. Tovholder holder oplæg om entreprenørskab på PR-møde. Fokus på elevernes ressourcer. Fællesbestyrelsens trivselsambassadører samarbejder med elevrådet om styrkelse af fællesskabet. Venskabsklasser. Skolebytning med Arnborg. Samarbejde med Vinding Skole om overgang til 7. klasse (fokus på it). Fokus på mulighed for at elever kan få en ungdomsuddannelse (STU). Afholdelse af forældremøde, med deltagelse af Heldagsskolen Munkgård og UU. Link til digitale læremidler på Skole- Intra. Fagudvalg drøfter digitale læremidler. Konsulentbesøg fra forlag. Medievejleder introducerer lærermidler på PR-møde. Intern kursus om interaktivitet. Revidere medieplanen. PLC støtter lærernes brug af digitale læremidler. Ledeslsen skaber rum og plads til motion. Idrætslærerne sørger for udførelse af ekstra motion. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Definere vold som begreb. Kursus i NPLP. Fokus på supervision. HUA-skema revideres. Arbejde med debriefing. Styrkelse af mødekultur. Ergonomiske forhold Diverse indkøb. Kurser. Projekt Videnshuset Kursusvirksomhed for medarbejdere. Værdigrundlag for Åmoseskolen Nedsat medarbejderudvalg, der udarbejder proces og tidsplan. 13

14