Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN. gruppearbejde som undervisningsform



Relaterede dokumenter
Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes

Sundhedspædagogik i børnehaven

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Lene Skovbo Heckmann. Den gode time

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Lene Skovbo Heckmann. Den gode vurderingspraksis

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Vi arbejder med. modtagelse af det nye barn og dets forældre. Af Camilla Wessman

Fra stress til trivsel

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Klasselærerens håndbog

Den reflekterende praktikvejleder

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Professionelle læringsfællesskaber

Anerkendende klasserumsledelse

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Ledelse i en inkluderende skole

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Inkluderende pædagogik

Pædagogik kan ses. Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

Vuggestuen som læringsmiljø

Bodil Bang-Larsen og Tove Uhrbrand Rasmussen. Fortællekredsen. - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen

Let design i håndarbejde

ledelse Delegeret i skolen

Børns læring gennem oplevelse og udforskning Oversat af Anna Garde

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Let håndarbejde. Af Britta Aagaard Thorlann

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen

Feedback og vurdering for læring

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Trivsel i udskolingen

Undervisningens hvordan

Praktik i pædagoguddannelsen

Sundhed, krop og bevægelse

Skolens værdiregelsæt

Inklusion i klassens fællesskab

Vurdering for læring i klasserummet

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer

Gudrun Gjesing Lene Hummelshøj Qvist Tine Ørskov Dall. Krop og læring i indskolingen hvorfor? hvordan? sådan!

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

Læreraftalerne Redigeret af Allan Sørensen

Vurdering for læring

undervisningsassistenten

Pædagogik og pædagoger

Ulla Sjørup. Drengene efter pigerne

SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1. Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT. redskaber til evaluering af klasserumsledelse

Marianne Grønbæk & Henrik Pors David Campbell. VækstModellen. vejen til dialogbaseret ledelse

Per Byrge Sørensen. Offentlighedsloven. med kommentarer

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz

Lene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende

En god samling idéer til aktiviteter i rundkreds

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling

Feedback i erhvervsuddannelserne

Leg med tal og former

Katrine Andersen og Balder Brøndsted. Leg så benene vokser. Legebog for vuggestuebørn

Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere

Læsning og skrivning i alle fag

Artikelsamling om læringsstile

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Klasseledelse og fag. at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg

Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden

Det ved vi om. Social arv. Af Morten Ejrnæs. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion

Inkluderende fællesskaber

Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Lene Metner og Peter Bilgrav (red.) KRAP i skolen

Suzanne Krogh og Søren Smidt. Aktionslæring i pædagogisk praksis

wendy jolliffe hvordan gøres det? Oversat af Joachim Wrang Dansk bearbejdelse af Grethe Kjær og Anne Marie Østergaard

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

LEDELSENS MIRAKEL OM SKOLELEDELSE I ET VIDENSPERSPEKTIV. Birthe & Lars Qvortrup

Barnets digitale læringsrum

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen

James Nottingham. Nøglen til læring. hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Oversat af Simon Hastrup

Transkript:

Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN gruppearbejde som undervisningsform 1

Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted Elever lærer sammen gruppearbejde som undervisningsform 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag og forfatterne Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Mette Johnsen Elbeck Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolo er kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO 14001. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: mi@dafolo.dk - dafolo@dafolo.dk www.fleksibellaering.dk - www.dafolo.dk Varenr. 6277 ISBN 978-87-7281-541-1 2

Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen, fra digtsamlingen Det, 1969 3

4

INDHOLD Indledning..........................................................7 Kapitel 1 Gruppearbejde og læreropgaven............................ 11 Læring i systemer................................................... 13 Ledelse af kommunikation.......................................... 16 Vidensforståelser.................................................22 Læringsforståelser.................................................27 Læringskultur...................................................28 Læring i praksisfællesskaber...........................................32 Forskningsresultater om læringsfællesskaber............................36 Formuleringen af skolens opgave.......................................38 Lyst til at lære gennem selv- og medledelse..............................40 Arbejdsvenskaber læring og trivsel.................................. 41 Kapitel 2 Gruppearbejde og lærerrollen.............................. 47 Klasseledelseskompetence............................................49 Proaktivt arbejde med ledelse af praksisfællesskaber....................... 52 Relationskompetence................................................ 55 Effektiv kommunikation at spørge..................................63 Effektiv kommunikation at lytte aktivt...............................68 Faglig og didaktisk kompetence........................................71 Gruppedannelse.................................................. 74 Gruppeønsker................................................... 76 Gruppekontrakt..................................................77 Gruppesignalet...................................................77 Gruppeundervisning som differentieringsressource....................... 81 Analyse- og refleksionskompetence..................................... 85 Aktionslæring som baggrund for refleksion og praksisændringer.............86 Kompetence til at arbejde it-baseret.....................................90 Eleverne er deres egne didaktikere....................................90 5

Kapitel 3 Gruppearbejde og elevrefleksion...........................95 Elevrespons.......................................................96 Kooperation og kollaboration......................................... 103 Gruppearbejdstyper................................................ 108 Arbejdsgruppen................................................... 110 Grupper med roller................................................ 113 Indskoling grublegrupper........................................ 115 Mellemtrin refleksionsgrupper.................................... 117 Udskoling perspektiverende grupper................................122 Eksempel fra 5.c på forløb med grupper med roller......................123 Team........................................................... 125 Idegenerering................................................... 129 Planlægning.................................................... 131 Arbejde........................................................ 131 Social refleksion og opgaverefleksion................................. 131 Aktiviteter til refleksion over samarbejde................................ 133 Kasketter i gruppearbejdet.........................................134 De farvede refleksionspapirer....................................... 138 Samarbejdslege.................................................. 140 Kapitel 4 Refleksioner over bogens anliggende og perspektiver........ 145 Kommunikation og relationspædagogik 2.0............................. 145 Målet: Elevens faglige, sociale og demokratiske kompetencer.............. 146 Fremtiden...................................................... 148 Cd-rom............................................................ 151 Referencer......................................................... 163 Om forfatterne..................................................... 169 6

Indledning Gruppearbejde er en undervisningsform med et stort potentiale i forhold til elevernes læring og dannelse. I denne bog præsenterer vi vores bud på, hvorfor dette er tilfældet, og hvordan samarbejdslæring kan praktiseres. Vi finder vores begrundelser i lærings- og ledelsesteorier, i nyere forskningsresultater, men også ved at forfølge vores egen nysgerrighed i forhold til, hvordan man som lærer får skabt en vej til målet: At elever lærer og danner sig. Vores udgangspunkt er, at hver enkelt lærer begynder med spørgsmålene: Hvordan forholder jeg mig til viden, dannelse og læring, og hvordan forholder jeg mig til elevernes læreprocesser? Svarene udgør den enkeltes pædagogiske fundament og bliver drivkraften i hans eller hendes didaktiske overvejelser og metodiske valg. Vores ambition med denne bog er at bidrage til den pædagogiske diskurs omkring fællesskabets betydning for elevers læring. Vi tænker altså ikke inden for et bestemt pædagogisk koncept, men har den grundholdning, at enhver lærer arbejder eklektisk, altså sammenstykker sin praksis med forskellige, velvalgte elementer. Vi har ønsket at koble teori og praksis sammen, fordi vi mener, at begreberne ikke kan stå alene. De er hinandens forudsætninger. Gennem nogle år har vi haft mulighed for at opstille nogle teser om elevsamarbejde og prøve dem af i praksis, korrigere og udvikle undervejs. En række lærere har medvirket til denne udvikling gennem deres feedback i de skoleudviklingsprojekter, som Helle Bjerresgaard har haft andel i gennem sit arbejde som lektor i Udvikling og Forskningsafdelingen i UC Syddanmark. Derfor rummer bogen en række praksiseksempler, der på forskellig måde viser muligheder i undervisningsformen. Vi har delt vores tanker omkring gruppeundervisning med en del lærere, og deres erfaringer har bidraget med væsentlige forbedringer. Gennem bogen anvender vi en række elevcitater, idet vi mener, at elevernes oplevelse af undervisningen udgør en vidensressource. Citaterne er indsamlet gennem kvalitative interviews og observationer i vores arbejde med at udvikle gruppearbejde som undervisningsform. En afgørende præmis for undervisning er lærerens overvejelser over, hvordan henvendelsen til eleverne stimulerer deres lyst til at overskride sig selv og lade sig gribe af stoffet. Derfor fylder kommunikationsbegrebet en del i bogens indhold, og vi kæder det sammen med nyere teorier inden for læring og ledelse, samt erfaringer fra vores egen lærerpraksis. 7

Det er vores håb, at læsningen af bogen opleves som en relevant inspiration til læserens tanker og overvejelser omkring dynamisk og målrettet gruppearbejde og samarbejdslæring, og at den dermed vil styrke planlægningen og udførelsen af gruppeundervisning. Vi mener, at gruppeundervisning må være en integreret og velovervejet del af praksis i skolens hverdag ikke en populær bølge eller et tidstypisk koncept, men en effektiv læringskontekst. Ud over vores primære målgruppe, lærere i folkeskolen, håber vi, at bogen også kan være en inspiration for skoleledere i deres opgave med at lede skolens kultur, struktur og processer i forhold til udvikling af skolens undervisning. I et overordnet perspektiv ønsker vi at bidrage til udviklingen af lærerprofessionen, så lærere får lyst til at beskrive og analysere deres praksis, eksperimentere med undervisningen og efterfølgende analysere resultaterne og ikke mindst præmisserne for resultaterne. Nyere forskning fokuserer på god lærerpraksis gennem fem kernekompetencer: Læreren skal indgå i en social relation til den enkelte elev Læreren skal have kompetence til at lede klasser og undervisningsforløb Læreren skal have faglige og fagdidaktiske kompetencer Læreren skal analysere og reflektere over undervisningen, herunder også egen andel Læreren skal have kompetencer til at arbejde it-baseret i undervisningen De fem kernekompetencer danner grundlag for bogens indhold. Kapitel 1 præsenterer de teorier, som danner baggrund for bogen. Vores tilgang til viden, læring og dannelse er især inspireret af Niklas Luhmanns systemteori, samt Jean Lave og Etienne Wengers læringsteori om situeret læring. Vores fundament er desuden nyere forskning omkring lærerens praksis som en meget vigtig faktor i elevernes læring. Kapitlet præsenterer undervisning som kommunikation og udfolder, hvordan forståelse og håndtering af kompleksiteten gør læreren i stand til at lede undervisningen. Vi relaterer gruppeundervisning til den lovgivningsmæssige ramme for skolen, formålsformuleringen. Kapitel 2 beskriver de førnævnte fem lærerkompetencer. Vi forholder os til, hvordan læreren leder gruppearbejde som en tydelig klasseleder, idet vi præsenterer en række kommunikative værktøjer i forhold til at spørge og lytte. Dette er redskaber, der kan kvalificere lærerens relationelle arbejde med eleverne under gruppearbejdsprocesser, så kommunika- 8

tionen bliver elevstøttende, anerkendende og effektiv. Vi begrunder ligeledes i dette kapitel, hvorfor vi ser gruppeundervisning som en vigtig differentieringsressource. Aktionslæring præsenteres kort som en mulighed for at tage hånd om egen kompetenceudvikling. Kapitel 3 præsenterer vores grundlæggende syn på læring, nemlig at elevrefleksion gennem arbejdet i praksisfællesskabet styrker elevernes læring. Kapitlet beskriver refleksionsformer og præsenterer en systematisk gennemgang af tre forskellige gruppearbejdstyper: arbejdsgruppe, grupper med roller og team. Kapitlets anliggende er, at lærerens kendskab til gruppearbejdstypernes kendetegn og deres indbyrdes potentiale kan danne baggrund for tilrettelæggelsen af pædagogiske rammer, hvor nøgleordene er mening og læring gennem refleksion og relation. Mening hænger sammen med aktivitet, og derfor fokuserer vi i dette kapitel meget på elevers mulighed for at give hinanden respons undervejs i undervisningen. Kapitlet belyser, hvordan den enkelte lærer, klasseteam eller fagteam kan holde sig opdateret omkring elevernes læringsforudsætninger og læreproces. Vi mener, at lærerens iagttagelse af undervisningen må indbygges i undervisningen, og kapitlet giver forslag til, hvordan man kan kvalificere og systematisere arbejdet med elevforudsætninger i gruppeundervisning. Kapitel 4 rummer vores afsluttende refleksioner over bogens pointer. Bogen slutter med en oversigt og kort beskrivelse af indholdet på den medfølgende cd-rom. Her findes en række powerpoint-dias og et regneark, der rummer inspiration til det videre arbejde med bogens temaer. Vi vil gerne takke Adam Valeur Hansen for grundig og konstruktiv kritik og støtte undervejs i projektet, samt Niels Hjort-Petersen for sparring i forhold til it-baseret undervisning. Også stor tak til de lærere og elever, som har delt deres praksis med os og bidraget med forstyrrelse og stof til eftertanke. Held og lykke med ledelse af udviklende og lærerig gruppeundervisning. Helle Bjerresgaard Else Bølling Kongsted Oktober 2010 9