København og Bornholm hvad kan vi sammen?
Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner!
Udfordringen Midt i al overfloden har vi mistet fornemmelsen for hvad vi har brug for. Sundhed er et socialt spørgsmål.
De færreste skaber selv den føde de spiser, og har ingen forbindelse med hverken landbrug, køkkenhave eller jorden
Madens tilblivelse er hverken sund for mennesker eller klode
Ikke tale - skabe Man kan ikke tale sig til større folkesundhed, mere maddannelse, ØKOLOGI eller ny madkultur. Den skal skabes.
Fakta om Maden i Københavns Kommune: Ca. 67.000 daglige måltider 7.375.000 kg årligt. 141.800 kg ugentligt. 900 køkkener Ca. 1700 medarbejdere i køkkenerne Mindst 5000 6000 måltidsværter 350 mio. kroner i årligt indkøb heraf 83 procent økologi 10 procent af alle offentlige måltider i dk. Anne-Birgitte Agger
De offentlige måltider 1:1 vuggestuer fængsler børnehaver hospitaler børnehjem sportshaller væresteder plejehjem døgninstitutioner Kulturhuse hjemmeboende Kantiner skoler
ØKOLØFT - 90% økologi i Københavns Kommune En omlægning af hoveder og gryder Anne-Birgitte Agger, 2012
Valg af strategi for økologi Konvertering (gør som I plejer) Omlægning (en forandringsproces i hoveder og gryder )
Ingen er blevet omlagt de har omlagt sig
Økologiske fødevarer er blevet til hverdag i de københavnske køkkener
Smagen i fokus Maden skal ikke blot være økologisk Den skal smage efter mere. En kulinarisk rejse. Den skal være bæredygtig og vi vil kende producenten
Lokal fødevareforsyning
Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder Københavns Kommune får sikker forsyning, bidrager til bedre madkultur, og forbinder by med land Borgerne får mere tryghed og friske, bæredygtige fødevarer til deres måltider, og mulighed for et forhold til producenterne
Hvorfor lokal forsyning? Det kommunale forbrug kan bruges strategisk som lokomotiv for regional udvikling og for udvikling af bæredygtig fødevareproduktion Robust og modstandsdygtig fødevareforsyning som understøtter diversitet Økologisk forbrug i byen kan sikre dansk økologisk landbrug, bæredygtighed og vandforsyning En tættere relation giver værdi. Værdi nok til at bruge penge på indkøb, tid på madlavning og fokus på madspild.
Nøgletal Københavns kommune køber samlet ind for 300 mio. kr. Det svarer til 7.200+ tons fødevarer Det svarer til 2.500 ha landbrugsjord Ca. 1/6 del af Lejres areal eller ca. 1/12 af Bornholms
Vi skal gøre madens kilo til landbrugets hektar Offentligt københavnsk forbrug som strategisk som lokomotiv for regional udvikling af bæredygtig fødevareproduktion. Men flere kilo og flere virksomheder skal med. Nødvendigt med samarbejde og strategisk satsning. Gøre det lige så konkret som med de offentlige køkkener.
Nyt madfællesskab 1:1 Offentlige køkkener bagerier COOP Irma Årstiderne Folkekøkkener Meyers Fødevarefællesskaber Restauranter Madmarkeder Madlejrskoler Boligforeninger Byhaver Socialøkonomiske virksomheder Hoteller Kommuner
Forbrugsprognose for København anno 2012 Små institutioner Mellem institutioner Store køkkener Kg årligt 3.725.000 kg 2.250.000 kg 1.400.000 kg 7.375.000 kg I alt Antal leveringskøkkener Levering pr. køkken Antal spisende i alt Kg pr. person dagligt 800 65 2 + 875 1-2 gange ugentligt Gennemsnitlig kilo ved 1 ugentligt levering ca. 90 kg pr. levering. 3-6 gange ugentligt Gennemsnitlig kilo ved 4 ugentlige leveringer 180 kg pr. leveringsdag Dagligt leveres ca. 2000 kg pr. køkken 32.0000 5000?? Knap 0,5 kg (ved 5 dage ugtl.) 1,2 kg (ved 7 dage ugentligt)?
Behov for organisationer og strategi Det er ikke kun en offentlig opgave men det offentlige fødevareindkøb kan bruges som målrettet investering, der sikrer grundlag og nyt system. Behov for en blanding af eget initiativ og samarbejde. Landsiden en aktiv del af arbejdet.
Københavns Madhus Ingerslevsgade 44 www.kbhmadhus.dk