Sprogvejlederen Oversat af Eva Maria Fredensborg Dansk bearbejdelse af Else Maarssø
Indhold Forord 5 Introduktion til den danske udgave 6 Bogens opbygning 7 Kapitel 1 Sprogudvikling 9 Om sprog 9 Forudsætninger for sprogudvikling 12 Tilegnelse af sprogfærdigheder 16 Fra talesprog til skriftsprog 21 Kapitel 2 Sprogvanskeligheder 25 Hvad er specifikke sprogvanskeligheder? 25 Hvordan kommer sprogvanskeligheder til udtryk? 31 Kapitel 3 Kortlægning af sproglige vanskeligheder 41 Hvorfor kortlægge? 41 Tidlig identificering 41 Måder at indhente information på 42 Kortlægning af sprog 45 Kortlægning af læsning og skrivning 50 Kapitel 4 Tilrettelæggelse af god sprogudvikling 55 I førskolealderen 55 I skolealderen 62 Kapitel 5 Specialpædagogiske tiltag til børn med sprogvanskeligheder 73 Model til læring af sprogrelaterede færdigheder 75 Overordnede principper for tiltag 78 Indfaldsvinkler til læring 83 Case-eksempler på børn med sprogvanskeligheder 87 Tiltag ud over generel sprogstimulering 94 Samarbejde med forældrene 103 Forebyggende arbejde og tværfagligt samarbejde 107
Kapitel 6 Tosprogede børns og unges sprog og læsning 113 Sprogudvikling hos tosprogede børn 114 Udfordringer ved kortlægning af tosprogede børn 120 Tilrettelæggelse af sprogudvikling 127 Kapitel 7 Digitale undervisnings- og hjælpemidler 133 Digitale undervisnings- og hjælpemidler 133 Metodiske muligheder 134 Digital kompetence for alle? 144 Ordforklaring 145 Test- og vurderingsmaterialer 147 Litteratur 149 Supplerende litteraturliste 155 Stikord 157
Forord Denne bog er et resultat af projektet Språkudvikling og språkvansker hos barn og unge, som er et tiltag i strategiplanen Gi rom for lesing! Strategi for leselyst og leseferdighet 2003-2007. Bredtvet kompetansesenter har koordineret arbejdet og samarbejdet med Institutt for spesialpedagogikk ved Universitetet i Oslo, Nasjonalt senter for leseopplæring og leseforskning ved Universitetet i Stavanger og Statped Vest. Øvrige samarbejdspartnere har været Nasjonalt senter for flerkulturell opplæring (NAFO), Høyskolen Diakonova, Foreldreutvalget for grunnskolen (FUG), Sosial- og helsedirektoratet, Kommunal- og regionaldepartementet og Barne- og familiedepartementet. Bogen er en sammenfatning og videreføring af kompetenceudviklingsprogrammet for fagpersoner i sundhedsplejen, børnehaver, skoler, PPR m.m. Programmet blev gennemført i 2006. Målgruppen for materialet er, foruden ovennævnte fagpersoner, forældre, uddannelsesinstitutioner og andre, der ønsker at øge deres kompetence på dette fagområde. Sproget bidrager til, at vi kan forstå os selv og vores omgivelser. Det giver os fællesskab med andre mennesker og et tilhørsforhold til det samfund, vi lever i. Hensigten med Sprogvejlederen er at sprede information og viden om betydningen af tidlig identificering af sprogforsinkelser for at forebygge og håndtere læseproblemer og sprogvanskeligheder. Vi håber, at bogen vil blive et nyttigt redskab for forskellige interessegrupper i arbejdet med at skabe det bedst mulige læringsmiljø for børn og unge med sprogvanskeligheder. Tak for konstruktive bidrag og praktisk assistance til Språkteamet, Læremiddelteamet, Taleflytteamet, afdelingsbibliotekar Kristin Østerholt ved Bredtvet kompetansesenter og førsteamanuensis Kristi Lauvås ved ISP. Også tak til tidligere afdelingsleder Tove Lindqvist ved Bredtvet kompetansesenter. På vegne af projektgruppen Unni Espenakk Projektleder 5
Introduktion til den danske udgave Af Else Maarssø I denne bog redegøres for den almindelige, normale sproglige udvikling, og der gives kvalificeret inspiration til det konkrete arbejde med at udvikle det sproglige miljø i børnenes hverdagsliv. En helt særlig kvalitet ved bogen er, at børns sprogudvikling og sprogstimulering samtidigt behandles almenpædagogisk og specialpædagogisk som to sider af samme sag eller som hinandens forudsætninger. Beskrivelsen af årsager til sproglige vanskeligheder, de sproglige vanskeligheders fremtrædelsesformer og de efterfølgende eksempler på specialpædagogiske tiltag giver yderligere inspiration og viden, der kan anvendes i almenpædagogikken. De specialpædagogiske tiltag kan i høj grad indpasses i almenpædagogikken og således bidrage til at forebygge sprogvanskeligheder hos mange børn samt mindske vanskelighederne hos de børn, der kæmper med at tilegne sig sprog. En vigtig pointe ved Sprogvejlederen er det helhedssyn på den pædagogiske indsats, der kommer til udtryk i bogen. Et rigtig godt samarbejde mellem forældre, pædagoger, lærere og andre medarbejdere, altså barnets hele netværk, er afgørende for at opnå gode resultater. Denne præcisering af miljøets og samspillets betydning for, at børn får de bedste muligheder for at udvikle gode sproglige kompetencer, er værd at holde sig for øje, når man lokalt skal tilrettelægge det nødvendige samarbejde mellem spillerne i det enkelte barns netværk. Som det fremgår af den norske originaludgave Språkveilederen, er bogen et resultat af et flerårigt projekt i Norge, hvor hovedformålet har været at bidrage til et kompetenceløft hos de frontmedarbejdere, der til hverdag beskæftiger sig med børns sprog- og læseudvikling. Den danske bearbejdning af bogen henvender sig i lighed med den norske udgave også til studerende på pædagog- og læreruddannelserne. Her vil bogen være et godt bidrag til tilegnelse af såvel teoretisk som praktisk viden om børns sproglige udvikling som forudsætning for læsning. Bogen tænkes også at kunne bidrage til sprogvejlederes og sprogpædagogers arbejde med at kvalificere det sproglige miljø i dagtilbuddene og det specifikke arbejde med de børn i dagtilbud og indskoling, der har brug for en særlig målrettet sprogpædagogisk indsats. Pædagoger og lærere, der arbejder med tosprogede børn og dansk som andetsprog vil ligeledes kunne hente information og inspiration i bogen. Endelig vil talehørelærere og sundhedsplejersker kunne bruge bogen som grundlag for deres 6
observationer af de mindste børns kommunikative og sproglige udvikling. Det forventes, at denne faggruppe kan yde rådgivning til forældre om, hvordan de kan støtte deres barns sproglige udvikling. I den danske udgave af bogen er der taget højde for eksempelvis de normer for sproglydsudviklingen og den grammatiske udvikling, som er karakteristisk for danske børn. Herudover er der blandt andet indarbejdet danske observationsog testmaterialer, ligesom de beskrevne cases er tilrettet danske forhold. I denne forbindelse er danske lovgivningsmæssige forpligtelser i forhold til alle småbørn (eksempelvis læreplaner) og i forhold til børn med særlige behov præciseret både vedrørende specialpædagogisk bistand og i forhold til tosprogede små- og skolebørn. Den danske udgave har ikke som den norske en medfølgende dvd. Bogens opbygning Kapitel 1 Sprogudvikling indeholder en kort beskrivelse af, hvad sprog og kommunikation er og omtaler endvidere nogle afgørende forudsætninger for, at sprogudviklingen forløber normalt. Derudover beskrives i korte træk faser i den almindelige sproglige udvikling såvel vedrørende sprogforståelse som produktivt sprog, og samspillet mellem tale- og skriftsprogsudviklingen beskrives. Sidst i kapitlet findes en skematisk oversigt over den sproglige udviklings forløb fra 0- til 6-års-alderen. Kapitel 2 Sprogvanskeligheder indeholder en definition af, hvad der forstås ved specifikke sprogvanskeligheder, og der gives bud på prognoser og årsager. Kapitlet indeholder konkrete eksempler på, hvordan forskellige sprogvanskeligheder kan komme til udtryk hos såvel småbørn som skolebørn. Endelig omtales mulige følgevirkninger af sprogvanskeligheder i form af læsevanskeligheder, emotionelle og sociale vanskeligheder. Kapitel 3 Kortlægning af sproglige vanskeligheder omfatter en beskrivelse af, hvem der kan medvirke ved en kortlægning af den sproglige udvikling, hvorfor den er nødvendig, hvordan kortlægningen kan tilrettelægges, og hvad kortlægningen bør omfatte. Gevinster og risici ved den tidlige identificering af sprogvanskeligheder præciseres. Den sidste del af kapitlet indeholder en beskrivelse af kortlægning af læsning og skrivning. Kapitel 4 Tilrettelæggelse af god sprogudvikling indeholder en beskrivelse af, hvordan man i hverdagen kan sikre gode sprogudviklende vilkår for såvel småbørn som skolebørn. Der fokuseres endvidere på, hvordan god skriftsprogsudvikling kan fremmes, og sammenhængen mellem tale- og skriftsprog beskrives. Kapitlet 7
giver endvidere idéer til metoder, der kan bidrage til at lette og sikre tilegnelse af viden. I det omfattende kapitel 5 Specialpædagogiske tiltag til børn med sprogvanskeligheder præciseres nødvendigheden af, at der anlægges et helhedsperspektiv, når det sprogstimulerende arbejde skal tilrettelægges. Det vil sige, at arbejdet skal involvere alle de vigtige personer i barnets omverden, så der i hele barnets miljø tages hensyn til vedkommendes behov. Der skal altså primært arbejdes indirekte, det vil sige med vejledning til forældre, pædagoger, lærere osv. I særlige tilfælde kan der være behov for at supplere med specifik individuel træning. En teoretisk model for tilrettelæggelse af sprogstimulering beskrives, og der gives eksempler på, hvordan den sprogstimulerende indsats kan organiseres, og hvad den kan omfatte. Kapitlet indeholder også en beskrivelse af forskellige alternative kommunikationsmetoder og -hjælpemidler, der kan indgå i det sprogstimulerende arbejde. Endelig gives der i kapitlet ud fra flere cases forslag til tiltag, der er målrettet udvikling af forskellige talesproglige og skriftsproglige delområder. Til sidst i kapitlet præciseres nødvendigheden af et tæt tværfagligt samarbejde i disse sager, og kommunens mere overordnede opgaver med at udvikle det tværfaglige samarbejde beskrives. Kapitel 6 Tosprogede børns og unges sprog og læsning omfatter indledningsvis en beskrivelse af kommunens forpligtelser på dette område. Forskellige hypoteser om tilegnelse af andetsprog præsenteres og efterfølges af en beskrivelse af den sproglige udvikling hos tosprogede børn. Der redegøres for den vanskelige opgave med at kortlægge sprog og sprogvanskeligheder hos tosprogede børn. Endelig følger eksempler på, hvordan det sprogstimulerende arbejde med at udvikle tosprogede børns sprog og læsning kan tilrettelægges i dagtilbud og skole. Kapitel 7 Digitale undervisnings- og hjælpemidler omfatter en beskrivelse af nogle af de forskellige muligheder, som anvendelse af IKT informations- og kommunikationsteknologi rummer i særlig grad i relation til børn og elever med sprog- og læsevanskeligheder. Der gives eksempler på forskellige programtypers muligheder både anvendt som deciderede undervisningsmidler og som kompenserende hjælpemidler. Tak til Gerda Kristensen, Karen Marie Lyngsø, Pia Nemholt og Søren Vintergaard fra Kommunikationscentret Region Hovedstaden for gode råd og hjælp i forbindelse med bearbejdning af kapitel 7. Else Maarssø er master i sprogtilegnelse fra Syddansk Universitet og mangeårig konsulent for tale- og høreundervisning ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Glostrup Kommune. 8