Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik - Familiedirektoratet Døgninstitutionernes Årsberetning 2006

Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik - Familiedirektoratet Døgninstitutionernes Årsberetning 2006 FM 2007 J.nr.: 42.30

Indholdsfortegnelse side Afsnit 1. Indledning 5 Afsnit 2. Sammenfatning og hovedkonklusioner 6 Afsnit 3. Lovgrundlaget for døgninstitutionerne og årsberetningerne 8 Afsnit 4. Retningslinier for Årsberetning 2005 10 Afsnit 5. Organisering og servicering af de landsdækkende døgninstitutioner 11 Afsnit 6. Døgninstitutionerne for børn og unge 15 Afsnit 6.a. Kort præsentation 15 Afsnit 6.b. Det pædagogiske arbejde 18 Afsnit 6.c. Beboerne 26 Afsnit 6.d. Ressourcerne 31 Afsnit 6.e. Visioner og planer for de kommende år 35 Afsnit 7. Døgninstitutionerne for vidtgående handicappede 41 Afsnit 7.a. Kort præsentation 42 Afsnit 7.b. Det pædagogiske arbejde 42 Afsnit 7.c. Beboerne 49 Afsnit 7.d. Ressourcerne 52 Afsnit 7.e. Visioner og planer for de kommende år 55 Bilag 60 Skema 1 Belægning på børn og unge institutionerne 2005 Skema 2 Belægning på handicapinstitutionerne - 2005 2

Skema 3 Skema 4 Skema 5 Skema 6 Skema 7 Ventelister Ind- og udskrivninger på børn og unge institutionerne fordelt på kommuner Ind- og udskrivninger på handicap institutionerne fordelt på kommuner Indskrevne på børn og unge institutionerne fordelt på køn og alder Indskrevne på handicap institutionerne fordelt på køn og alder Skema 8 Indskrivningerne på børn og unge institutionerne - fordelt på forberedte / akutte og på handleplaner samt fordelt på kommune Skema 9 Skema 10 Skema 11 Skema 12 Skema 13 Skema 14 Skema 15 Skema 16 Skema 17 Skema 18 Skema 19 Skema 20 Skema 21 Skema 22 Skema 23 Skema 24 Indskrivningerne på handicap institutionerne - fordelt på forberedte / akutte og på handleplaner samt fordelt på kommune Varigheden af indskrivning på børn og unge institution fordelt på kommuner Varigheden af indskrivning på handicap institution fordelt på kommuner Hvorfra modtog institutionen børn og unge samt familier? Hvorfra modtog institutionen de vidtgående handicappede? Hvortil udskrev institutionen fra børn og unge institutionerne? Hvortil udskrev institutionen fra handicap institutionerne? Primære henvisningsårsag for børn og unge (børn og unge forordningen) Udskrivningsårsag fra børn og unge institutionerne Udskrivningsårsag fra handicap institutionerne Særlige behov hos børn og unge på børn og unge institutionerne Særlige behov hos børn og unge på handicap institutionerne Særlige behov hos vidtgående handicappede Personalet på børn og unge institutionerne Personalet på handicap institutionerne Ressourcer i øvrigt 3

Skema 25 Forbrug - børn og unge institutionerne 2005-2004 2003-2002 Skema 26 Forbrug handicap institutionerne 2005-2004 2003-2002 Skema 27 Oversigt over belægningsgennemsnit 2001-2005, normerede pladser 2005 og forbrug 2002-2003-2004-2005 på samtlige døgninstitutioner 4

Afsnit 1. Indledning I medfør af landstingsforordningen om hjælp til børn og unge samt landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap, skal døgninstitutionerne for børn og unge og døgninstitutionerne for vidtgående handicappede årligt udarbejde en årsberetning til Landsstyret. Endvidere skal Landsstyret afgive en årsberetning til Landstinget på Landstingets forårssamling. Denne årsberetning for 2006 fra Landsstyret til Landstinget er udarbejdet på grundlag af oplysninger i Familiedirektoratet samt i døgninstitutionernes årsberetninger, hvor døgninstitutionerne har bidraget med et omfattende statistisk materiale. Formålet med årsberetningen er først og fremmest at give politikerne et godt grundlag for at kunne drøfte og træffe beslutninger på området. Årsberetningen er også et godt redskab for døgninstitutionerne og embedsmændene til at kunne forbedre planlægningen og håndtere problemerne på området. 5

Afsnit 2. Sammenfatning og hovedkonklusioner Der er i 2006 i alt 11 døgninstitutioner for børn og unge, hvoraf 4 har en afdeling / satellit for vidtgående handicappede, samt i alt 6 døgninstitutioner for vidtgående handicappede børn, unge og voksne. Der er 184 pladser til børn og unge og 109 pladser til vidtgående handicappede. Belægningsprocenten har i 2006 været 81% på børne- og unge institutionerne og 92% på handicap institutionerne. Enkelte institutioner ligger væsentligt over og nogle ligger væsentligt under den gennemsnitlige belægning. Der er et højt antal ind- og udskrivninger på børne- og unge institutionerne, mens det er relativt lavt for handicap institutionerne i løbet af 2006. Alle kommuner har indskrevne på de landsdækkende døgninstitutioner både børn og unge og vidtgående handicappede, dog er der store forskelle fra kommune til kommune. Aldersfordelingen blandt de indskrevne på børne- og ungeinstitutioner indikerer, at børn anbringes på døgninstitution i en sen alder. Flere døgninstitutioner for børn og unge samt en enkelt døgninstitution for vidtgående handicappede har venteliste. Den Centrale Venteliste blev igangsat 1. marts 2006. Der er derefter kun én venteliste til de landsdækkende børn og unge døgninstitutioner. Den Centrale Venteliste vedrører alene børn og unge, som er besluttet anbragt på døgninstitution efter landstingsforordningen om hjælp til børn og unge. Af de indskrevne børn og unge den 1.1.2006 samt i løbet af 2006 har knapt halvdelen været forberedte anbringelser og lidt over halvdelen har været akutte. Ud af planlagte og akutte anbringelser på 131 er der kun lavet 83 handleplaner. Der er ikke sket forbedringer i forhold til 2003 og 2004 vedr. handleplaner. De fleste anbringelse af børn og unge har en varighed af 1 til 3 år. Færreste anbringelser med korteste antal dage er fra 0 30 dages varighed. Det vil også sige at der er en uoverensstemmelse med angivelse af antal akutte anbringelser i skema 8. At en døgninstitution skal beholde barnet i maximum 14 dage som akutanbringelse overskrides. For handicappedes vedkommende er de fleste indskrevet i flere år og nogle permanent på grund af handicappet. Vedrørende den primære henvisningsårsag for børn og unge, indikerer talmaterialet, at der er tale om en kombination af alkoholisme i hjemmet, manglende forældreevne og omsorgssvigt. Døgninstitutionernes ressourcer til at løfte den pædagogiske opgave omfatter de fysiske rammer, personalet, de økonomiske midler og ressourcer i øvrigt, f.eks. båd og hytte. Børn og unge institutionerne giver generelt udtryk for at have fået mere realistiske bud- 6

getter, men at der fortsat er behov for flere midler til at løfte den pædagogiske opgave, hvilket primært skyldes mangelen på pædagoguddannet arbejdskraft og / eller mere ressourcekrævende, behandlingskrævende børn og unge. Handicap institutionerne giver generelt udtryk for tilfredshed med deres budgetter. Flere institutioner gør opmærksom på utidssvarende fysiske rammer både for børn og unge og vidtgående handicappede. Vedrørende personalesituationen, er der fortsat forholdsvis stor gennemstrømning af personale på mange institutioner, hvilket vanskeliggør det pædagogiske arbejde. Nogle institutioner har et stort forbrug af vikarer. Forbruget på de enkelte døgninstitutioner har en vis sammenhæng med antal pladser og belægningsprocent, men andre faktorer har også indflydelse, f.eks. målgruppe, de fysiske rammer og personalesammensætningen. Døgninstitutionerne har kort beskrevet deres planer de kommende år samt visioner for fremtiden. Generelt kan såvel planer som visioner deles op i to hovedkategorier, hvor den ene er rammer og betingelser, dvs. ressourcer, og den anden er forbedring og udvikling i det pædagogiske arbejde. Mange børn og unge institutioner gør opmærksom på, at der skal flere ressourcer til at løfte den pædagogiske opgave, fordi klient-gruppen bliver stadig mere krævende. Mange gør opmærksom på, at opkvalificering og efteruddannelse skal opprioriteres både på børn og unge institutionerne og på handicap institutionerne. Flere institutioner fremhæver psykolog-serviceringen som meget vigtig. Hovedkonklusioner Der tegner sig det samme billede for 2006 som for 2005, 2004 og 2003, hvor mange institutioner oplever et øget tyngde i beboer-gruppen, og at det pædagogiske arbejde derfor er mere krævende. De statistiske oplysninger underbygger dette; der er dog forskelle fra institution til institution. De statistiske oplysninger vedrørende ressourcerne tegner et meget overordnet billede af det økonomisk forbrug, stor gennemstrømning af det pædagogiske personale og en prioriteret indsats af kurser og efteruddannelse til personalet alt sammen for at kunne løfte den pædagogiske opgave. 7

Afsnit 3. Lovgrundlaget for døgninstitutionerne og årsberetningerne I medfør af Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge samt ændring af landstingsforordning nr. 9 af 14 november 2004 koordinerer Landsstyret oprettelsen og driften af institutioner for børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, yder pædagogisk vejledning samt varetager administrationen af de landsdækkende institutioner. I medfør af Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap, samt de senere ændringer af handicapforordningen koordinerer landsstyret oprettelsen og driften af døgninstitutioner for vidtgående handicappede og yder nødvendig pædagogisk og behandlingsmæssig vejledning. I medfør af Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge samt Landstingsforordning nr. 1 af 23. maj 2000 om ændring af Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap, skal døgninstitutionerne afgive en årsberetning i Landsstyret, og Landsstyret skal senest ved Landstingets forårssamling afgive en samlet årsberetning til Landstinget. Af bemærkningerne til lovgivningen fremgår, at årsberetningen fra de enkelte døgninstitutioner forventes at skulle indeholde en beskrivelse af grundprincipperne og ideerne for det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde, udmøntningen af disse, opnåede resultater, antal ind- og udskrevne, samarbejde med eventuelle forældre og kommuner, udviklingsperspektiver m.v. Som begrundelser for at indføre årsberetninger fra døgninstitutioner har endvidere været fremført At der synes at mangle overblik over børnenes og de unges personlige og psykiske problemer, som har gjort det nødvendigt, at der fra samfundets side ydes en ekstraordinær indsats i forhold til børn og unge, og at man fra lovgivers side har en pligt til at følge udviklingen inden for området. Manglende kontrol med specielt pædagogisk arbejde. Manglende overblik over den hjælp, der rent faktisk ydes. Hvornår lykkes det, og hvilke barrierer gør det vanskeligt at opnå gode behandlingsmæssige resultater? Institutionen er bygget uden omtanke for hvad den skal bruges til, så de fysiske rammer er ikke optimale. Der mangler rum til fysisk udfoldelse og kreative udfoldelser. Der hvor arkitekten havde tænkt værksted, er der forstander/souschef kontor. Det var nemlig glemt ved starten, det bliver der så nu rådet bod på ifølge sektorplanen. Vi har fået en arealtildeling og der er lavet tegninger til vores nye afdeling, som også kommer til at indeholde kontorer og møderum. At Landstinget har brug for veldokumenterede data, til brug for at udføre arbejdet med kvalitet. At årsberetningen bør indeholde en beskrivelse af grundprincipperne for det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde, udmøntningen af disse, opnåede resultater, antal ind- og udskrevne, samarbejdet med forældre og kommuner, 8

ventelisteproblematik, udviklingsperspektiver og tendenser som bør have politikernes bevågenhed. At aktuelle problemstillinger inden for børne- og ungeområdet kan diskuteres, herunder personalesituationen. 9

Afsnit 4. Retningslinier for Årsberetning 2006 Med henblik på afgivelse af årsberetning 2006 til Landsstyret har Familiedirektoratet fremsendt kommenteret indholdsfortegnelse samt et antal skemaer til samtlige døgninstitutioner til udfyldelse. I det fremsendte materiale er anført hvilke emner og hvilke data, som skal medtages i alle årsberetninger. Hensigten har været at danne grundlag for et samlet overblik over hele døgninstitutionsområdet, herunder et statistisk overblik over de enkelte døgninstitutioner samt et samlet overblik over disse. Døgninstitutionerne har været velkomne til at tilføje og uddybe efter egen vurdering. Såvel indholdsfortegnelse som skemaer tager udgangspunkt i materialet fra årsberetninger for 2002-2005. Der er dog foretaget enkelte ændringer, således at det er blevet mere tydeligt, at årsberetningerne skal indeholde beskrivelser af det pædagogiske arbejde, af målgruppen for de enkelte døgninstitutioner og af ressourcerne på de enkelte døgninstitutioner såvel mht. personale, fysiske rammer, økonomi mv. samt at de enkelte døgninstitutioner skal redegøre for planer og visioner for de kommende år. 10

Ledelse og koordinering af de landsdækkende døgninstitutio- Afsnit 5. ner Døgninstitutionsafdelingen Døgninstitutionsafdelingen er en organisatorisk enhed i Familiedirektoratet, som varetager overordnet ledelse og koordinering på døgninstitutionsområdet. I forbindelse med organisationsændringer i Familiedirektoratet, blev afdelingen i 2005 styrket personalemæssigt, idet afdelingen blev normeret med 1 afdelingschef, 1½ kontorfuldmægtige, 1 AC-fuldmægtig, 2 konsulenter, 1 døvekonsulent samt 3 psykologer. Herudover blev Grønlands Repræsentation Familiedirektoratet organisatorisk placeret i Døgninstitutionsafdelingen, idet det primære opgaveområde er børn og unge samt vidtgående handicappede, som er anbragt i Danmark på institution. Forstanderne på de 17 landsdækkende døgninstitutioner refererer til afdelingschefen for Døgninstitutionsafdelingen. Døgninstitutionsafdelingens opgave-område omfatter bl.a.: Socialfaglig og pædagogisk rådgivning og vejledning over for døgninstitutioner på børn- og ungeområdet og på handicapområdet Administration af Den Centrale Venteliste Psykolog-faglig rådgivning og vejledning af døgninstitutioner, undervisning og supervision af døgninstitutionerne samt behandlingsmæssige opgaver på døgninstitutionerne Koordinations- og tilsynsopgaver vedr. personer med vidtgående handicap og børn og unge, anbragt i Danmark. Indstilling og godkendelse af kommunale og selvejende døgninstitutioner. Tilsyn med døgninstitutioner og de kommunale og selvejende døgninstitutioner. Det psykologfaglige team Psykolog-/konsulent-serviceringen har styrket behandlingsarbejdet og personaleressourcerne generelt. Der er en omfattende kursus og uddannelsesaktivitet, nye efteruddannelsestilbud og supervision. Samlet set foregår der en omfattende og gennemgribende opkvalificering af medarbejderne på døgninstitutionsområdet, hvilket er nødvendigt for pædagogisk at kunne håndtere det stadigt mere krævende klientel. Den Centrale Venteliste Der blev truffet aftale mellem KANUKOKA og Familiedirektoratet om oprettelse af en central venteliste som afløser for ventelister på enkelte døgninstitutioner på børn og unge området. Den Centrale Venteliste blev godkendt i 2005 og blev taget i brug pr. 1. marts 2006. 11

Herved er etableret et redskab til en hensigtsmæssig koordinering af anbringelser af børn og unge i landsdækkende døgninstitution. Dog foregår visitationen fortsat på de enkelte døgninstitutioner. Status vedr. Den Centrale Venteliste Den 1. marts er det et år siden Den Centrale Venteliste kom i brug. Siden 1. marts 2006 har 58 børn og unge været igennem Den Centrale Venteliste. Kønsfordelingen er på 27 piger og 31 drenge. Ud af de 58 børn og unge på ventelisten har 5 af børnenes kommuner truffet beslutningen om en anden hjælpeforanstaltning inden en egentlig anbringelse på døgninstitution. Det reelle tal på børn og unge, som har været igennem Den Centrale Venteliste er på 53 og gennemsnitalderen er på 10.5 år. Siden 1. marts 2006 har 41 børn og unge indtil nu fået en døgninstitutionsplads. Ud af de 53 var 27 af børn i forvejen anbragt uden for hjemmet, enten i en anden døgninstitution eller formidlet plejefamilie inden barnet kommer med på Den Centrale Venteliste. Så tilmeldingen har været med henblik på en ændring af daværende anbringelsessted til en mere hensigtsmæssig placering efter behov. Udløsende årsag til anbringelse: Alkoholmisbrug i hjemmet 13 Omsorgssvigt generelt 23 Manglende forældreevne 8 Fysisk vold mod barnet 3 Psykisk vold mod barnet 1 Handicap 1 Andet 4 Fordelingen af kommuner som har anbragt børn og unge: Upernavik 4 Uummannaq 6 Ilulissat 3 Aasiaat 1 12

Qasigiannguit 1 Sisimiut 3 Maniitsoq 3 Nuuk 8 Qaqortoq 4 Narsaq 1 Nanortalik 3 Ammassalik 16 Pr. 1. marts 2007 ser Den Centrale Venteliste således ud: Der er 12 børn på venteliste og for de 4, har betalingskommunerne besluttet at ansøgningen om anbringelsen skal sættes i bero indtil sommer 2007 grundet forskellige årsager. Det faktuelle tal for Den Centrale Venteliste er pr. dags dato 8 og det er udelukkende unge piger med en gennemsnitalder på 14 år. Statistikken viser: At børn og unge som har været igennem Den Centrale Venteliste er næsten lige fordelt på køn. At der aldersmæssigt stadig er en tendens til at anbringe børn og unge sent. At 41 ud af de 53 børn og unge allerede er anbragt, men venter på et andet anbringelsessted. Dette tal er ret højt og viser, at børn og unge må skifte anbringelsesstedet op til flere gange inden de placeres i et egnet anbringelsestilbud. At de udløsende årsager til anbringelser på døgninstitutionerne hovedsageligt er generel omsorgssvigt og alkoholmisbruget i hjemmet. At der er mærkbart længere ventetid for unge piger over 14 år, som har psykiske problemer og som har behov for særlig pædagogisk behandling eller andre behandlingstiltag. For de øvrige tilmeldinger er ventetiden i gennemsnit ca. 3 måneder. 13

Ventelisten ændrer sig konstant, der kan nemt gå en uge hvor listen af tilmeldte børn og unge ændrer sig. Den Centrale Venteliste sikrer og gør det muligt at de tilmeldte får en tidligere anbringelse. Tidligere har der hersket formodninger om at, børn og unge som skal anbringes udenfor hjemmet kunne vente op til 2 år på en institutionsplads. Efter at lovgivningen om hjælp til børn og unge blev ændret i 2003, er der blevet etableret 3 selvejende og 2 kommunale døgninstitutioner i Grønland. Kommunen tilmelder selv de børn og unge som kommunen ønsker anbragt hos de selvejende og kommunale døgninstitution. Den Centrale Venteliste fører dermed ikke venteliste for disse døgninstitutioner. Ved etablering af de selvejende og kommunale døgninstitutioner er blevet nemmere for kommunerne at få institutionsplads til yderligere 45 børn og unge. 14

Afsnit 6. Døgninstitutionerne for børn og unge Afsnit 6.a. Kort præsentation Der er ultimo 2006 i alt 10 landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge, hvor der anbringes børn og unge med hjemmel i landstingsforordningen om hjælp til børn og unge; derudover er enkelte børn og unge anbragt med hjemmel i landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap; 4 af børn og unge institutionerne har en afdeling/satellit for vidtgående handicappede. Døgninstitutionen Qiviarfimmi Meeqqat Angerlarsimaffiat måtte midlertidig lukkes i august 2006 på grund af mangel på uddannet personale. Der er planer for at institutionen skal bruges til et andet formål i 2007. Der er i alt 184 pladser på døgninstitutionerne for børn og unge, hvoraf 28 er pladser på familieafdelingerne: Børnehjemmet i Uummannaq herunder bor der handicappede integreret i institutionen Antal pladser: 17 børn og unge og 6 handicappede børn. Struktur: 2 afdelinger med de yngre i den ene og de ældre i den anden; de handicappede er integreret i begge afdelinger. Særkende: Socialpædagogisk behandlingsinstitution bygget op omkring koloniture og projekter med slædetursprojekt som flagskib. Oprettet: september 1929. Sarliaq i Ilulissat Antal pladser: 21 fordelt med 7 pladser til børn 0-13 år, 7 pladser til børn/unge 14-18 år og 7 pladser til max. 3 familier. Struktur: 3 afdelinger: børneafdeling 0-13 år, ungeafdeling 14-18 år og familieafdeling til 3 familier med børn op til 10 år. Særkende: Almindeligt børnehjem med familieafdeling. Gertrud Rask s Minde i Sisimiut Antal pladser: 12 pladser til børn i alderen 0-18 år. Struktur: ikke afdelingsopdelt. Særkende: Børnehjem for omsorgssvigtede børn; under ændring til handicapinstitution for psykisk udviklingshæmmede børn. 15

Qasapermiut i Sisimiut Antal pladser: 9 pladser til unge mænd mellem 15 og 18 år. Særkende: Institutionen udfører specialpædagogisk indsats i hvor fangst og fiskeri bruges som metode i det pædagogiske arbejde. Qiviarfimmi Meeqqat Angerlarsimaffiat, herunder handicapsatellitten Pilutaq, i Sisimiut Antal pladser: 8 pladser til unge i alderen 12 18 år. Struktur: opdelt i to afdelinger med 4 drenge henholdsvis 4 piger. Særkende: Institutionen er en landsdækkende specialinstitution for normalt begavede omsorgssvigtede unge, hvis aktuelle situation kræver grundig afklaring og/eller intensiv pædagogisk behandling. Behandlingsmæssigt er udgangspunktet involveringspædagogik, der tager afsæt i en struktureret hverdag. Ved hjælp af individuelle samtaler og handleplaner, der jævnligt evalueres sammen med den unge, udvikles personlige og sociale kompetencer. Institutionen er opstartet i 2005. Handicapsatellitten Pilutaq har 2 pladser til unge piger med vidtgående handicap. Angerlarsimaffik Aja, herunder Matu og Pigeprojektet i Nuuk Antal pladser: 10 pladser på Aja, 5 pladser på Matu og 3 pladser på Pigeprojektet. Struktur: Afdelingsopdelt: Aja er for unge med psykiatriske problemer og personlighedsforstyrrelser; Matu er for drenge med narcisistiske forstyrrelser, stærkt voldelige og farlige for sig selv og andre; Pigeprojektet er for piger med emotionel ustabil personlighedsstruktur (borderline forstyrrelser). Særkende: Behandlingsinstitution. Meeqqat Illuat i Nuuk Antal pladser: 18 pladser til normaltbegavede børn i alderen 4-14 år, hvis aktuelle situation kræver grundig afklaring og/eller intensiv pædagogisk behandling. Særkende: Observations- og behandlingshjem, hvor kolonier og projekter er integreret i det pædagogiske arbejde. Røde Kors Børnehjemmet i Nuuk Antal pladser: 30 pladser, heraf 10 pladser på familieafdeling. 16

Struktur: 2 børne- og ungeafdelinger med 16 pladser, en familiebehandlingsafdeling med plads til 10 og en udslusningslejlighed med plads til 4 børn og unge. Særkende: Institutionen modtager socialt og/eller følelsesmæssigt truede børn og unge, som har brug for omsorgsmæssig bistand eller betydelig pædagogisk støtte og vejledning. Familieafdelingen yder støtte og vejledning til familier med børn med henblik på at opnå ændringer i familiernes dagligdag og trivsel. Uulinermiut i Nuuk Antal pladser: 12 pladser til børn og unge i alderen 0 18 år. Struktur: en børneafdeling og en ungdomsafdeling. Særkende: Almindeligt børnehjem. Inuusuttat Inaat i Qaqortoq Antal pladser: 19 pladser, fordelt med 4 på hver af de 2 børn og unge afdelinger samt 11 pladser på familieafdelingen. Struktur: Tre selvstændige afdelinger: to børn og unge afdelinger samt en familieafdeling. Særkende: Målgruppen er socialt belastede og omsorgssvigtede børn og unge i alderen 0 18 år samt familier med børn. Døvehjemmet Det gule Hus i Qaqortoq er organisatorisk en satellit under børn- og unge-institutionen Inuusuttut Inaat. Døvehjemmet har 1 plads til en voksen døv. Prinsesse Margrethes Børnehjem Antal pladser: 17 pladser til børn og unge i alderen 0-18 år samt 6 døgnpladser til voksne, som er psykisk/fysisk udviklingshæmmede. Struktur: Lille-gruppe-afdeling, Store-gruppe-afdeling, handicap-satellitten Nasippi og det beskyttede værksted/værested Qaaliaaq, som også benyttes af vidtgående handicappede fra Ammassalik Kommune. Særkende: Almindeligt børnehjem; tidlig indsats i forhold til socialt belastede børn. 17

Afsnit 6.b. Det pædagogiske arbejde Meeqqat Angerlarsimaffiat, Uummannaq Uummannaq er en lille by, der en stor del af året, er meget isoleret fra omverdenen. Meeqqat Angerlarsimaffiat har derfor ikke de samme muligheder for f.eks. at få uddannet personale, eller tilbyde børn og unge regelmæssige samtaler hos en klinisk psykolog, som andre mere tilgængelige byer. I det daglige arbejde med børnene og de unge, tager Meeqqat Angerlarsimaffiat derfor udgangspunkt i de ressourcer, der er i naturen og i det lokale miljø. En stor del af de ansatte på institutionen, er således medhjælpere og fangere. De deltager i hverdagen, og er med til at skabe de hjemlige rammer for børn, unge og handicappede. Fangerne indgår også som en meget væsentlig del af fangst og fiskeriprojekter, samt institutionens hundeslædeprojekter. Meeqqat Angerlarsimaffiat bruger i dagligdagen mange kræfter og ressourcer på, at støtte og fremme udviklingen af børn, unge og handicappedes personlige ressourcer og evner, i forhold til helt fundamentale egenskaber så som personlig hygiejne. Husregler på Meeqqat Angerlarsimaffiat bruges i begrænset omfang. De få regler der er i dagligdagen er helt fundamentale samfundsregler og regler af praktisk karakter, da det er svært at være så mange mennesker sammen uden nogen retningslinier. Meeqqat Angerlarsimaffiats pædagogik er baseret på, at børnene og unge lærers at lave og overholde aftaler om, hvor de er og hvad de laver. Hvis beboerne ikke overholder deres aftaler eller de regler der er i huset, tager Meeqqat Angerlarsimaffiat i hvert enkelt tilfælde sagen op til overvejelse og skærper i en kortere eller længere periode kravene, til det pågældende barn eller den unge. Desuden bruger Meeqqat Angerlarsimaffiat meget tid og mange kræfter på, at lære børnene og de unge at passe på deres egen krop, og sige fra overfor overgreb og misbrug fra andre. Meeqqat Angerlarsimaffiat træner de sociale færdigheder hos beboerne og støtter deres skolegang, bl.a. ved at have en tæt kontakt til skolen og deres lærer samt ved at sørge for, at de får ekstra hjælp til de ting og færdigheder der er vanskeligt for dem. Generelt forsøger Meeqqat Angerlarsimaffiat at tilbyde den enkelte beboer en individuel behandling, baseret på de krav og behov den enkelte måtte have. Dette betyder ofte, at nogle børn må noget og får lov til noget de andre børn ikke må. Det tager tid for børnene og de unge, at acceptere at der er denne forskel. Meeqqat Angerlarsimaffiat ser denne differentiering som en god mulighed, for at børn og unge, udvikler en forståelse for livet og samfundet generelt, hvor vi ikke alle sammen er lige stillet, og derfor ikke alle sammen har de sammen muligheder. Slædeprojekter: 18

En stor del af behandlingen på Meeqqat Angerlarsimaffiat er baseret på projekter af forskellig art f.eks. ekspeditioner med hundeslæde. Rent pædagogisk fungerer disse ekspeditioner som terapi. Alle bliver konstant presset til det yderste i den barske natur i Nordgrønland om vinteren. Beboerne lærer at bruge deres kræfter på en positiv og hensigtsmæssig måde. Og de lærer at hjælpe hinanden og omgås naturen på en fornuftig måde. Hundeslædeekspeditionerne giver desuden et godt sammenhold mellem børnene og de unge og mellem dem og de ansatte. Desuden lærer de ansatte, børnene og de unge hinanden at kende på både godt og ondt under de lange ophold sammen. Dette gør det ofte nemmere, at arbejde med børnene og de unge i hverdagen på Meeqqat Angerlarsimaffiat, da børnene og de unge ved hvad de ansatte står for og ikke er i tvivl om, at de ansatte mener det der siges f.eks. i en konflikt. Børnene og de unge oplever utroligt meget modgang under en ekspedition og det er lige præcis denne modgang som benyttes i det pædagogiske arbejde. Ekspeditioner bruges som terapi for beboerne ved at lære dem, at imødekomme modstand og modgang med et åbent sind og gå på mod, i stedet for med aggressioner og destruktiv adfærd som denne gruppe børn og unge ofte er tilbøjelige til. En positiv gevinst ved Meeqqat Angerlarsimaffiat s ekspeditioner er, at børnene og de unge selv mærker, at de ikke kommer nogen vegne ved at være aggressive og destruktive ude på isen, tværtimod så oplever de, at situationerne bliver mere besværlige. Det har vist sig at beboerne i løbet af en 2-3 måneders tur, på nogle punkter har gennemgået flere års udvikling og er nået op på et næsten alderssvarene niveau. Sommerferier bruges til rejser i Danmark, hvor Meeqqat Angerlarsimaffiat besøger efterskoler eller uddannelsessteder og der etableres kontakter som kan bruges senere hen i livet. Musik: Meeqqat Angerlarsimaffiat bruger meget musik i undervisningen for beboerne. Det synes, at fokusere børnene til f.eks. at overholde aftaler og at koncentrere sig, samtidig med, at de lærer at lytte til andre og samarbejde med andre. Børnene lærer også, at respektere hinanden og vente på hinanden og bliver på den måde mere udholdende og dygtige til det, de arbejder med. Musik er lyd ordnet i tid. Hvis timingen ikke er præcis og takten ikke følges, lyder det ikke godt. At arbejde med sådanne systemer og følge en fælles takt og samarbejde er en rigtig god måde at få introduceret systemer og regelmæssighed i børnenes og de unges liv. 19

Musik og samspil er et godt redskab til at illustrere, hvad der sker, hvis ikke alle arbejder sammen og følger en bestemt timing og takt. Meeqqat Angerlarsimaffiat oplever det straks at børnene og de unge selv kan høre, hvis det ikke fungerer og der er en, der afviger en lille smule fra takten og samarbejdet. Børnene lærer desuden, at de ved at yde en god indsats, kan være med til at skabe noget smukt og meningsfuldt sammen med andre. Børnene har spillet ved koncerter, de oplever spænding, nervøsitet og personlig gevinst. Børnene lærer at bruge følelserne på en positiv og hensigtsmæssig måde. De ser at slid bærer frugt og timing passer sammen og de lærer at modtage ros, tilkendegivelse og anerkendelse fra andre. Håndværk: Meeqqat Angerlarsimaffiat laver håndværksprojekter for beboerne (reparere hytter mv). Formålet er bl.a. at give de børn og unge som ikke har de stor skolemæssige kompetencer en positiv oplevelse af at kunne noget, samt at give dem en faglig viden som de senere i livet kan bruge til f.eks. at bestride et job. Når børnene og de unge deltager i håndværksprojekterne bliver de sat til opgaver som svarer til deres evner. De ældste får lov til at prøve at bruge værktøj som stiksav, rundsav og lignende. De yngre må nøjes med skrumaskinen og det mindre farlige værktøj. Ved at give børnene og de unge en vis form for ansvar, ved at lade dem prøve at bruge dette værktøj føler de sig betydningsfulde og stolte over at kunne udføre et stykke svært arbejdet. Håndværksprojekterne er med til at give positiv mening i børnenes og de unges liv, samt styrke deres selvtillid og faglige kompetencer. Sarliaq Sarliaq er normeret til at modtage børn og unge, som af en eller anden grund ikke kan have ophold i hjemmet. Det er imidlertid de behandlingstrængende børn og unge der bliver visiteret og Sarliaq har været og er derfor indstillet på, at forsøge at imødekomme de specielle ønsker, som kommunerne måtte have. Børnenes ophold kan være af kortere varighed, hvor opgaven overvejende er at udrede og observere med henblik på at vurdere en mere relevant anbringelse eller af længere varighed, hvor barnets behov, efter førnævnte udredning, skønnes at ligge inden for de muligheder Sarliaq kan tilbyde. Desuden modtager Sarliaq også akut og kortvarigt en række børn fra især Ilulissat Kommune. Enkelte beboere har efter behov været på en eller flere projektture, primært til Brede Bugt. Der har været flere ledsageopgaver med børn der skulle på besøg hos familie. Endelig deltager børnene i de lokale aktiviteter: Ungdomsklub, idrætsklubber og lignende, lige som naturen omkring Sarliaq bliver flittigt brugt sammen med børnene. 20

Familieafdelingen modtages familier fra hele landet, hvor familien har potentiale til at udvikle sig og hvor forælderen/forældrene med støtte, kan lære at forvalte sit eget og familiens liv, evt. med videre støtte i kommunalt regi. Anbringelserne er normalt af kortere varighed (3-12 mdr.) og ofte indledes forløbet med en undersøgelse af, om forældrepotentialet er til stede. En af de helt store igangværende udfordringer for Sarliaq er derfor at omstille organisationen til bedre at kunne imødekomme disse børns store behov for behandling. Gertrud Rasks Minde Gertrud Rask Minde har en vedtaget fælles grundholdning i det daglige arbejde. De fleste af beboerne er meget grænsesøgende, da de fleste har være overladt meget til sig selv i deres opvækst. Gertrud Rask Minde lægger derfor vægt på at lære børnene grænser. Gertrud Rask Minde arbejder på at få børn og unge til at forstå og acceptere deres baggrund, at lære at modtage og give andre omsorg. Og at lære at tage ansvar for egne handlinger. Lokalerne holdes så rene som muligt i samarbejde med børnene, som deltager i det daglige arbejde på Gertrud Rask Minde. De vasker selv deres tøj med vejledning fra en voksen ligesom de selv holder deres værelser. Børnene har kontaktpersoner, som tager sig særligt af barnet, som for eksempel at der sørges for at købe tøj, holde kontakt med familie, skole, fritidsaktiviteter samt at vejlede og rådgive barnet. Gertrud Rask Minde lægger også vægt på at bruge naturen i arbejdet med børnene. Afhængig af årstiden og vejret er der vandreture fra Sisimiut ind til institutionens hytte, samt snescooterture, sejlture, fangst af ørred og torsk samt rensdyrjagt. Qasapermiut Den overordnede pædagogik for Qasapermiut er at bruge fangst og fiskeri som pædagogisk værktøj. Qasapermiut har erhvervsfangstbevis. Kutterprojektet har ikke været i brug meget længe, da kutteren Qasapi er blevet henlagt på bedding, på grund af at institutionen ikke kunne følge med i udgifter der vedrører reparation og vedligeholdelse, som skibstilsynet stiller krav om. Qasapermiut har gjort brug af jollesejlads. Udover jollesejlads benyttes hundeslædekørsel om vinteren, og til den tid relaterede fangstmuligheder. Men på grund af at kuttersejlads ikke fungerer for tiden, er der en begrænset udførelse af særlige tiltag for de unge som er mere ressourcekrævende. Derfor kan Qasapermiut ikke optage dem ved indskrivning, da tilbudet ikke kan opfyldes tilstrækkeligt. 21

Det pædagogiske arbejde er, at udvikle de enkelte beboeres forståelse af den daglige sociale levevis. At de får oparbejdet deres selvtillid samt at tillid til andre mennesker opbygges. Nogle af beboernes selvopfattelse kan være meget begrænsede. Dette pædagogiske metodevalg udføres og har en altoverskyggende virkning, uanset de følger af omsorgsvigt som de unge har. Qasapermiut understreger, at målet ikke er at uddanne fangere og fiskere. Men formålet med metodevalget (fangst og fiskeriprojekt) bruges til at skabe processer hos den unge og arbejde med processen undervejs. Qiviarfimmi Meeqqat Angerlarsimaffiat, incl. Pilutaq Institutionen som blev etableret i 2005 måtte lukkes i sin nuværende form i 2006 på grund af rekrutteringsproblemer. Institutionen blev etableret som landsdækkende specialinstitution for normalt begavede omsorgssvigtede unge i alderen 12-18 år, hvis aktuelle situation kræver grundig afklaring og/eller intensiv pædagogisk behandling. Behandlingsmæssigt var udgangspunktet involveringspædagogik der tager afsæt i en struktureret hverdag. Ved hjælp af individuelle samtaler og handleplaner, der jævnligt evalueres sammen med den unge, udvikles personlige og sociale kompetencer. Satellit enheden Pilutaq, som er en lille afdeling for unge piger med psykiske problemer, blev organisatorisk flyttet til Gertrud Rask Minde. Aja, incl. Matu og Pigeprojektet Aja har en rammestruktur som gælder for alle beboerne. Indenfor denne struktur er der bevidst forskelsbehandling, forstået på den måde, at ikke alle har brug for det samme og derfor er der individuelle grænser/regler. Hver beboer har meget specielle behov for individuel behandling og hjælp. Aja arbejder med beboerne i mindre grupper og benytter derfor hytten i fjorden hele året. Aja har haft en stigning i magtanvendelser i løbet af 2006. Dette skyldes en enkelt beboer, som er meget stemningslabile og udadreagerende og som meget dårligt accepterer et afslag. Sidste år var der fald i magtanvendelser. Aja har stadig en skærpet bevidsthed om at afværge konflikter. I september havde Aja i fællesskab med Uulinermiut, Aaqa og Meeqqat Illuat et fysisk konflikthåndteringskursus, som var en gentagelse fra sidste år for nye medarbejdere og en opfølgningskursus for dem der tidligere havde deltaget. Atter i år tilkendegav alle, at de fik et stort udbytte af kurset. Matu Matu arbejder med udadreagerende drenge. Det pædagogiske arbejde i Matu består i at bruge aggression til noget positivt. Dette sker ved at træne beboerne til at deltage i elitesportsarrangermenter. At overvinde sig selv på den måde, kræver at man er i stand til at fortsætte også selvom det gør ondt. Beboerne kender til smerte, men i negativ forstand fra deres omsorgssvigtende opvækst. Samtidig giver det, at dyrke så meget sport og del- 22

tage i arrangementer at deres omverden ser et nyt syn på disse drenge. De ses ikke længere som farlige drenge, men som dygtige sportsfolk. Det betyder meget for den måde de opfatter sig selv på. Innaq Innaq arbejder med piger med borderline struktur. Pigeprojektet/Innaq arbejder også med fysisk træning, dog ikke i samme grad som i Matu. Beboerne er på nogen måder mere skrøbelige i deres psyke end drengene i Matu, de kan ikke presses på samme måde. Deres psyke svinger mellem at være blød og hård. Aja betegner det at, være i krænkerdelen eller i offerdelen. Beboerne skal takles på en anden måde pædagogisk. Disse piger oversvømmes konstant af følelser, som de skal lære ikke afspejler virkeligheden. Beboerne har været på mange ture, med det formål at adskille pigerne og på den måde ændre gruppedynamikken. Meeqqat Illuat Meeqqat Illuats målsætning er, at drage omsorg for beboerne og give dem optimal udvikling gennem en dagligdag hvor nøgleordene er; kærlighed, tryghed, faste og forudsigelige rammer. Dette gøres ved at barnet døgnet rundt følges tæt af omsorgsskabende voksne, som giver dem trygge og overskuelige levevilkår med mulighed for at opleve accept, anerkendelse og succes i et struktureret behandlingsmiljø, der er grænsesættende, overskueligt og forudsigeligt. Dette opnås blandt andet under længerevarende ophold i små familielignende boenheder 2 steder i fjorden, Qoorngoq og Kapisillit, hvor beboerne bliver motiveret og styrket til at modtage socialpædagogisk behandling med henblik på udskrivning. Pædagogikken er bygget op omkring brug af naturen med blandt andet skiture, vandring, sejlads, fiskeri og jagt. Af specielle ting har Meeqqat Illuat i år lavet: 8 måneder med projekter i Kapisillit og Qoorngoq. Fortsætte med kunstskole. 1 barn på ferieophold i Danmark. 2 børn og en medarbejder på projekt i Danmark. Renoveret Meeqqat Illuat s hus i Qoorngoq. Da Meeqqat Illuat har store problemer med rekruttering og fastholdelse af pædagogisk personale, er projektorienterede beskæftigelser en forudsætning for, at institutionen kan lave et nogenlunde rimeligt udrednings og behandlingsarbejde. Røde Kors Børnehjemmet 23

Grundholdningen for Røde Kors Børnehjemmets pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den enkelte beboer, som et individ, for at skabe de bedste opnåelige omsorgsmæssige trygge rammer, hvor kærlighed, tillid og troværdighed er det altafgørende. Det daglige pædagogiske arbejde på alle afdelinger i Røde Kors Børnehjemmet, har grundlæggende været en struktureret og rammesat hverdag, for at oprette, udvikle og bevare beboernes forhold til tidligere og fremtidens relationer, dens skole, fritidsaktiviteter, med videre. Den daglige pædagogiske linie har også været gældende når afdelingerne har været på kolonier. Alle beboere deltager i de forskellige daglige gøremål. Formålet er at beboerne skal lære at deltage i fællesskabet og yde dertil, mestre opgaver som får betydning for dem i deres videre liv og tage ansvar for egne handlinger. Det har været nødvendigt at tilrettelægge og udføre 2 forskelligartede, længere varende projekt-ture for 3 unge beboere inde i fjorden. Uulinermiut Uulinermiut fremstår som et almindeligt børnehjem som arbejder på at give beboerne en meningsfuld hverdag. Uulinermiut modtager social udsatte børn og unge, der ikke kan have ophold i hjemmet, men har brug for faste rammer, støtte og omsorg, medens der kommer afklaring på familiens problemstillinger og barnets / den unges fremtid. Beboerne skal lære at føle sig værdsat og derved udvikle større selvværd og selvtillid. Beboerne lærer at deltage i aktiviteter, både i og uden for huset, ved derigennem at opnå selvstændighed, medansvar og sociale kompetencer. Beboerne lærer almene regler, så de kan klare sig i samfundet. Dette gøres ved, at de voksne på Uulinermiut arbejder tæt sammen med børnene/de unge, er tydelige som voksne, er rollemodeller, hjælper og vejleder dem gennem de vanskeligheder der kan opstå. Inuusuttut Inaat Børn og unge afdelingen, Sikkilernerit Sikkilernerit arbejder med en struktureret pædagogik, hvor beboerne bliver involveret i de daglige gøremål. Der lægges vægt på at give omsorg, en struktureret hverdag i trygge rammer med tydelige grænser. Beboeren lærer færdigheder som kan bruges i dagligdagen, at beboeren får føling med sig selv, lærer at tage ansvar for sine handlinger og at vedligeholde kontakten til familien. Sikkilernerit bruger naturen til ture, kolonier og projekter, samt benytter fritidstilbud og deltager i arrangementer som findes i byen. I samarbejde med skolen og PPR, er det lykkedes at få beboerne op på alderssvarende niveau i skolen. 24

Det har været nødvendigt i perioder at arbejde med beboerne på projekter væk fra byen, hvor de kunne komme væk fra det miljø og de dårlige kammerater, som er med til at fastholde beboerne i deres uheldige situation. Disse ture har haft et terapeutisk udgangspunkt, hvor Sikkilernerit har lagt vægt på samtaler og på at lave en livshistorie. Udover dette har der været kørt forløb med terapeutiske samtaler hos personale på baggrund at den terapeutiske efteruddannelse hos Eva Hildebrand, hvor disse faglige færdigheder er blevet lært. Efterårsferie blev brugt til indsamlings projekt tur til Inuusuttut Inaats hytte, med det formål at indsamle materialer fra naturen, til brug i fremstilling af ting til julemarkedet. I februar og i november blev der afholdt projekt ture til et fåreholdersted, for skoletrætte piger, med et terapeutisk formål. Børneafdelingen. Børneafdelingen arbejder med en struktureret pædagogik, pædagogisk arbejde som i praksis udøves ved at være respektfuld, involverende og omsorgsfuld. Dagligdagen er struktureret hvor beboerne involveres i de daglige gøremål. Der lægges vægt på at lære beboerne at være sociale sammen både indadtil, samt i forhold til skole, kammerater, m.m. Familieafdelingen: I arbejdet med familierne lægges vægt på følgende udviklende elementer som Familieafdelingen mener, er uadskillelige i bestræbelserne for at give familierne mere selvværd, ændrede værdinormer og forhåbentlig en bedre fremtid, så de er bedre i stand til at drage omsorg for deres børn Tryghed Krav/ grænser Udvikling Ansvar Åbenhed Forudsigelighed Ved en ny indskrivning lægges vægt på en nænsom anbringelse hvor Familieafdelingen drager omsorg for mødrene. At skulle forholde sig til nye omgivelser, nye ansigter, en struktureret hverdag gør, at Inuusuttut Inaat ønsker en sådan start på opholdet for familierne. Mødrene overtager de ovennævnte praktiske gøremål gradvis, dette gøres efter observationer, det kan f.eks. være at personalet sørger for madlavningen i en forlænget tid. Der fastsættes et pædagogisk samtaleforløb med kontaktpersonen som indeholder emner i forhold til forældreansvaret, der lægges vægt på mødrenes egen føling eller mangel på samme, hvorefter der udarbejde delmåls handleplaner. 25

Prinsesse Margrethes Børnehjem Prinsesse Margrethes Børnehjem modtager børn og unge, der for manges vedkommende er vokset op med vanrøgt, generel og alvorligt omsorgssvigt og forældres alkoholmisbrug; nogle har været seksuelt misbrugt, andre har levet med fysisk og psykisk vold og trusler. Prinsesse. Margrethes Børnehjem må derfor arbejde behandlingsorienteret med de skader, omsorgssvigtet har påført barnet / den unge. Megen pædagogik på Prinsesse Margrethes Børnehjem hviler på Daniel Sterns teori om personlighedsudvikling. Pædagogikken kræver i sin forberedelse: indsigt, analyse samt tid og personaleressourcer. I udøvelsen kræver pædagogikken omsorg, nærvær, opmærksomhed, forudsigelighed, tryghed, struktur og udholdenhed samt tid og personaleressourcer. Prinsesse Margrethes Børnehjem har i 2006 koncentreret det pædagogiske arbejde mere om den enkelte beboer end om gruppen samt om de fælles menneskelige værdier og normer, at tilpasse barnet til det omkringliggende samfund. Mange akutindskrivninger og korttidsanbringelser har brudt op i daglige rutiner og faste rammer og har betydet, at personalet har skullet yde udstrakt grad af empati, opmærksomhed og omsorg for den enkelte beboer. Nøgleordene i det vedtagne værdigrundlag på Prinsesse. Margrethes Børnehjem er respekt, åbenhed og troværdighed. Afsnit 6.c. Beboerne Der er til statistisk belysning af beboerne på døgninstitutioner vedlagte bilage som indeholder oplysninger vedrørende: Belægning Indskrivninger og udskrivninger - fordelt på kommuner samt fordelt på køn og alder Ventelister til institutionerne Indskrivninger fordelt på forberedte/akutte og på handleplaner fordelt på kommuner Varigheden af indskrivningerne fordelt på kommuner Hvorfra institutionerne har modtaget klienterne fordelt på kommuner Hvortil institutionerne har udskrevet klienterne fordelt på kommuner Primære henvisningsårsag Udskrivningsårsag Særlige behov hos de anbragte børn og unge Fra de individuelle årsberetninger om beboerne 26

Meeqqat Angerlarsimaffiat i Uummannaq Børn og unge Generelt har mange af beboerne tilknytnings- og adfærdsforstyrrelser. Beboerne reagerer uhensigtsmæssigt når der stilles krav til dem, og har en aparte adfærd i forhold til mange hverdags situationer. Beboerne er ofte så forsømte, så de ikke har føling med og forståelse for deres egen krop og psyke. Flere af beboerne, kan eksempelvis ikke altid selv mærke, om de er sultne eller trætte, eller om de fryser eller er syge. Flere af beboerne mærker ikke, hvis skoen gnaver eller deres tånegle bliver så lange, så det gør ondt at tage sko på. De fleste beboere er desuden voldsomt følelsesmæssigt forstyrret. De mange svigt og overgreb, beboerne har været udsat for, gør at de i mange henseender er afskåret fra deres følelser. Beboerne har derfor ofte meget svært ved, at give udtryk for hvad de føler og hvordan de har det. Beboerne har også ofte meget svært ved selv at fornemme, hvis deres temperament er ved at løbe af med dem, eller forstå, hvorfor de bliver vrede, eller kede af det, når det sker. Denne ringe kontakt med egne følelser, og den manglende forståelse af deres egen situation, gør at de har store vanskeligheder ved, at knytte relationer til andre mennesker. De har desuden også meget svært ved at vurdere, hvad de vil og, hvad der er det bedste for dem selv. Samtlige beboere, kræver meget støtte og vejledning i helt almindelige dagligdags rutiner og situationer og i samværet med andre. Sarliaq Beboerne på børneafdelingen og ungdomsafdelingen har været udsat for omfattende omsorgssvigt i variationer helt ud til direkte vanrøgt, mishandling og seksuelle overgreb. Beboerne på Sarliaq går på byens skoler, overvejende Atuarfik Mathias Storch. Langt de fleste går i specialklasserne. Her er det i årets løb lykkedes at udbygge det gode samarbejde både med skolernes rådgivningslærere og med PPR. I flere tilfælde har det været nødvendigt at etablere helt specielle, individuelle forløb for flere af beboerne. Sarliaq har taget udviklingsplaner med i betragtning, så der også fremover bliver et relevant skoletilbud til institutionens beboere. Tidligere kom beboerne automatisk i normalklasserne, med mindre de allerede inden anbringelsen gik i specialklasse. Det var selvfølgelig en meget uhensigtsmæssig fremgangsmåde, set i forhold til de øvrige vanskeligheder Sarliaqs beboere har. Sarliaq har i årets løb derfor haft rigtigt gode resultater med at tage PPR med på råd i forbindelse 27

med visitation af nye beboere og på den måde været i stand til at sætte de rette støtteforanstaltninger ind meget tidligere i forløbet. Afdelingerne På både børne- og ungeafdelingen har alle pladser været besat stort set hele året og der har heller ikke været den store udskiftning blandt beboerne. Det vil sige der er fortsat tale om børn og unge med alvorlige tilknytningsforstyrrelser som følge af omfattende omsorgssvigt. For 3 beboere gælder, at de har haft tildelt fuld støtteperson. Familieafdelingen har desuden været betydeligt bedre udnyttet i 2006. For enkelte familier har der været tale om at lave en forældrerevneundersøgelse, men overvejende har der været tale om egentlige familiebehandlingsophold med varighed på 3-9 måneder Gertrud Rask s Minde Gertrud Rask Minde har haft 13 børn boende, hvoraf de 7 var Psykisk udviklingshæmmede. Der var 6 beboere i 2006 og de var generelt meget omsorgssvigtede. Nogle har været særlig udsatte på grund af meget alkoholmisbrug i hjem, og har været overladt til sig selv gennem flere år. Nogle af dem har været udsat for seksuelle krænkelser og eller misbrug, eller har været vidner til seksuelle overgreb i familien. Beboerne har problemer med grænser, er grænsesøgende, har vanskeligheder med at respektere andres grænser og kan være nærgående for andre mindreårige. Qasapermiut Generelt er beboerne omsorgsvigtede, og deraf følger, at hvis de ikke får hjælp, kan de i deres voksen liv få det svært med deres videre udvikling. Aja Beboerne på Aja er 4 unge piger og 6 unge drenge. De bor alle på enkeltværelser på hver deres gang. Beboerne er meget optaget af sex, både på en naturlig måde og på en overdreven måde (p.g.a. af seksuelt misbrug). Aja holder derfor fast i en adskillelse af drenge og piger, da beboerne kan komme til at overskride hinandens grænser også uden at ville det. En stor del af beboerne er psykisk syge og meget angst præget, så det er af meget stor betydning at beboerne har deres eget sted, hvor de kan være helt trygge. De fleste er ikke vant til at have et privat sted. Beboerne kommer fra hele Grønland, for et par år siden var der rigtig mange fra Østkysten, i år er der mange fra Sydgrønland. 28