Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009. Side 1
Hvad vil jeg sige Kvalitetskontrakter er styringsredskaber Og de virker, ad helvede til Kun hvis ledelsen tager styringsredskabet til sig og bringer det i anvendelse på den rigtige måde undgår vi helvedet. Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009. Side 2
Dagens menu Kvalitetsrapporter som styringsinstrument Bagvedliggende principper og styringstænkning Alternative principper og anden styringstænkning Konsekvenser og anvendelse Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009. Side 3
Hvor kommer jeg fra? Faglig profil Evaluering og effektmåling af styringsredskaber Hvordan virker de? Hvilke effekter har de? Fokus på tværgående styring Ikke fokus på bestemte sektorer men det der går på tværs Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009. Side 4
Kvalitetsrapporter som styringsteknologi Staten giver kommunerne et nyt redskab Tilsyn information opfølgning styring kvalitet Standardisering som styringsredskab Samme grundstruktur Indikatorer som styringsredskab Åbenhed og transparens Dialog på formel New Public Management Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009. Side 5
Måling, måling måling Sammenlignelige oplysninger om brugertilfredshed og kvalitet skal sætte fokus på faglig udvikling Regeringen vil udvikle kvalitetsindikatorer for børneområdet, ældreplejen, handicapområdet, mv. Kvaliteten på den enkelte institution skal opgøres ved hjælp af få og sammenlignelige kvalitetsoplysninger. Kvalitetsreformen, s. 107 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009. Side 6
Måling, måling måling dokumentation, bliver et helt centralt værktøj i de kommende år For det første for at skabe en bedre service og økonomistyring For det andet fordi borgerne forlanger beviser for kvaliteten af den kommunale service For det tredje, fordi dokumentation af vores resultater kan holde regeringen og Folketinget stangen i deres iver efter at detailstyre kommunerne. Erik Fabrin, Danske Kommuner 18.5.2006 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009. Side 7
To hensyn Lokal kvalitetsudvikling Sammenlignelighed Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009. Side 8
Målinger er blevet styringsteknologier Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009. Side 9
NPM bevaringsværdige elementer Ressourceforbrug måles op mod den reelle værdiskabelse Styringsmetoder der kobler politik, økonomi og faglighed Kontraktstyring er OK, men skal udvikles og tilpasses Decentralt råderum sikres kun gennem konsekvent rammestyring og budgetdisciplin Ressourceallokering og incitamenter skal følge borgernes præferencer Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009. Side 10
Nye principper nødvendige NPM-principper Nye principper Ydelser Fastsættes gennem standarder Ydelser er unikke, kontekstspecifikke og opstår i en samarbejdsrelation Medarbejderen består af styrbare kompetencer Medarbejderen er et eksistentielt væsen der udvikler faglighed gennem transformative læreprocesser Styring sker i en hierarkisk styringskæde Ledelse af generalister i et styringsapparat Styring sker i delvist autonome læringsrum Ledelse understøtter og iværksætter søgeprocesser i læringsrum Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009. Side 11
Læringsrum Borgere Kommune Stat Institutionsledelse Medarbejdere Region Lokalt læringsrum Kommunalt/Regionalt læringsrum Nationalt læringsrum Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009. Side 12
Og hvordan får vi så det til at hænge sammen? Mere statslig styring og måling Pædagogiske læreplaner, Statslig refleksionstvang Alle skal fortælle om deres forståelse af læring Standardisering: Seks obligatoriske temaer Politikerne blev tvunget til at tage stilling til rammerne for institutionernes refleksion Læreplanen og temaer en forpligtende præmis for kommuners og institutioners refleksion over egen praksis Ingen krav om bestemte arbejdsmodeller eller dokumentationsformer En stor succes Over 90% mener de har skabt større faglig bevidsthed Fælles sprog Sætter ord på viden der før ikke har været formuleret Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009. Side 13
læreplanerne fortsat MEN Ikke muligt at sammenligne kvalitet på tværs af institutioner og kommuner Ingen krav om klare aggregerbare og sammenlignelige indikatorer Institutioner kan kun sikre deres autonomi ved at åbne sig op for omverdenen og skabe synlighed om kvalitet og resultater Hvordan sikrer vi både ekstern dokumentation og den reflekterede mangfoldighed? Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009. Side 14
Tre muligheder 1. Normer, rammer og ressourcer M 2 pr. barn, pædagogtimer pr. barn, kr. pr. barn, madordning Fordele Frirum til at bestemme indhold og kvalitet Ulemper Betyder at kvalitet måles ved ressourceforbrug Anspores ikke til kreativitet og refleksion 2. Akkreditering Fastlægges standarder for pædagogisk kvalitet. Professionelle akkreditører besøger institutionen og gennem dialog konstaterer om de lever op til standarden. I givet fald er de akkrediteret Fordele Kvalitative og procesorienterede standarder, reflektioner, tilstedeværelse Ulemper Fokus på processer frem for resultater Svækker byrådets indflydelse Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009. Side 15
3 muligheder 3. Indikatorer Byrådet ansvarlig for at sikre kvalitet i daginstitutioner Statens krav består i læreplanerne og at der fremvises dokumenterede resultater af arbejdet Statslige resultatmål inden for hvert af de seks temaer Fordele Kommuner og institutioner har frihed til at vælge pædagogiske strategier, metoder, og processer Ulemper Resultatmål kan være svære at identificere Virker ad helvede til Tæt på at være en beskrivelse af kvalitetsrapporterne?! Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009. Side 16
Indikatorer på den fede måde Udvikling skal være en fælles og ligeværdig proces Resultater skal bringes i anvendelse Top OG bund Åbenhed Opfølgning Belønninger skal følge med Integration med andre evalueringer og andet dokumentation Dynamiske, skift dem ud Implementering, ting tager tid Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009. Side 17