Pilotprojektet FIT (Fleksible Individuelle Tilbud) i Helsingør Kommune 2014

Evalueringsrapport Pilotprojektet FIT (Fleksible Individuelle Tilbud) i Helsingør Kommune 2014 Helsingør Kommune Center for Job og Uddannelse Center for Sundhed og Omsorg Af: Sundhedskonsulent Lone Just November 2014

Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 1.1 Baggrund for projektet... 3 1.2 Formål med projektet... 3 1.3 Målgruppe... 3 1.4 Succeskriterier... 4 Projektets succeskriterier... 4 Borgerne individuelle succeskriterier... 4 2. Organisering og økonomi... 4 2.1 De centrale roller i projektet... 5 3.1 Fase I... 7 3.2 Fase II... 9 3.3 Fase III... 9 4 Evaluering... 10 4.1 Metode... 10 Kvantitativ metode... 10 Kvalitativ metode... 10 5 Resultater... 10 5.1 Resultater fra fase I... 10 Rekruttering... 10 Den indledende samtale... 11 Målgruppen og deres valg af aktiviteter... 11 Undervisernes evaluering af målgruppen og aktiviteter... 12 Borgernes vurdering af FIT-forløbet... 18 5.2 Resultater fra fase II... 20 Borgernes valg af fase II aktiviteter... 20 Undervisernes evaluering af aktiviteter og målgruppe... 20 5.3 Resultater fra fase III... 21 6 Opsummering og perspektivering... 22 2

1. Introduktion 1.1 Baggrund for projektet Pilotprojektet Fleksible Individuelle Tilbud (FIT) er et initiativ, som udspringer fra det tidligere projekt Brug for alle 1. I forbindelse med Jobcentrets gennemgang og evaluering af projektet i 2013 blev det klart, at der i kommunen mangler et tværfagligt, fleksibelt, individuelt sundhedsforløb til en gruppe borgere. Det drejer sig helt specifikt om målgruppen; borgere i ressourceforløb med muskel/skeletlidelser og lignende, hvor tilstanden er udredt og lægeligt/medicinsk velbehandlet. Disse borgere har ofte, udover deres fysiske lidelse(r), en uhensigtsmæssig livsstil. Denne kombination gør vejen tilbage til beskæftigelse lang, trang og desværre ofte umulig. Hidtil er denne gruppe af borgere henvist til selvtræning og opmuntret til livsstilsændring i hjemmet, men uden støtte til dette. Det viser sig imidlertid, at anvisningerne ikke efterleves, herunder ikke forekommer i tilstrækkelig omfang og intensitet, samt uden et relevant udviklingsperspektiv og mål. Problemerne med det nuværende indsats er derfor følgende: borgerne får ingen støtte (f.eks. ved sprogbarrierer) borgerne får ikke tilstrækkelig eller optimal støtte (f.eks. ved instruktion til hjemmeøvelser) borgeren får usammenhængende eller i værste fald modsatrettet støtte (f.eks. ved brug af fitnesscenter, konsultationer hos egen læge og udviklingssamtaler med coach eller lign.) På baggrund af disse erfaringer fra projekt Brug for alle blev det besluttet at søge midler til projektet FIT, som er et initiativ, som fortsætter med at udvikle og afprøve metoder og ideer til at nå den nævnte målgruppe. 1.2 Formål med projektet Det overordnede formål med projektet er at udvikle og afprøve et anderledes tværfagligt ressourceforløb, som gives i form af tilbud til 30 borgere med muskel-/skeletlidelser og lignende. Forløbet skal forsøge at medvirke til at forbedre borgernes muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Formålet er endvidere, at forløbet igennem et helhedsorienteret, sammenhængende og individuelt tilrettelagt program skal sætte den enkelte borger i stand til (empower) at indgå i en konstruktiv dialog med sig selv og tage hånd om egen sundhed, trivsel og forsørgelse (empowerment). Til dette, vil kommunen i projektperioden inddrage tværgående fagligheder. Perspektivet for udviklings-/pilotprojektet er, at der ved evaluering, henholdsvis løbende og afslutningsvis, vil fremkomme en model, der fremover skal sættes i drift og være et fast tilbud til den omtalte målgruppe i Helsingør Kommune. 1.3 Målgruppe På baggrund af projekt Brug for alle i Helsingør Kommune 2013, er målgruppen i projekt FIT defineret ud fra følgende kriterier: Ledige borgere i ressourceforløb med muskel/skeletlidelser og lignende, hvor borgerens tilstand er udredt og lægeligt/medicinsk velbehandlet. En fordeling af kvinder og mænd på hhv. 70 % og 30 % 1 For mere information om projekt Brug for alle se: http://brhovedstadensjaelland.dk/indsatsomraader/indsats%20for%20vigtige%20maalgrupper/indsatsenfor%20konta nthjaelpsmodtagere/brug%20for%20alle.aspx 3

Ca. 50 % er kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, heraf en del med begrænset danskkundskaber. Størstedelen af borgerne skal være 30 år eller derover. Jo yngre borgere, desto alvorligere diagnoser. Et funktionsniveau med ingen eller begrænset positiv udvikling gennem flere år. I en faglig beskrivelse af borgeren fremgår mange komplekse, sociale udfordringer, som begrænser borgerens evne til at tage hånd om egen sundhed og trivsel. 1.4 Succeskriterier Projektets succeskriterier 1. At 30 borgere gennemgår et prototypeforløb 2. At Motivationscentret udvikles og kan rumme individuelle behov samt behov for læring i fællesskab 3. At de rigtige ressourcepersoner, der kan motivere og øge borgerens empowerment, tilknyttes Motivationscentret 4. At 1/3 af borgerne i målgruppen kan indgå i virksomhedsrettede aktiviteter efter FIT-forløbets afslutning 5. At 2/3 af borgerne i målgruppen er blevet bedre til at tage hånd om egen sundhed og trivsel 6. At læring om at arbejde tværfagligt med borgerne fra jobcentret er forankret i kommunen 7. At projektet evalueres mhp. at gøre projekt FIT til et permanent ressourceforløb med egnethed til andre målgrupper Borgerne individuelle succeskriterier I projekt FIT arbejder borgeren med ét til tre mål, der afhænger af borgerens individuelle behov. Målene er selvvalgte og borgeren bestræber sig på at nå disse gennem deltagelse i udvalgte FIT-tilbud. Ydermere skal projekt FIT medvirke til, at borgeren får opfyldt en eller flere af nedenstående individuelle succeskriterier: Forbedring af funktionsniveau Forbedring af trivsel Øget viden om sundhed og sund livsstil Mere energi i dagligdagen (selvrapporteret energiniveau) Større handlekraft til at omsætte viden i dagligdagen (empowerment) Større motivation til at fastholde egen sundhed og trivsel Bedre selvvurderet helbred Oplevelse af succeser 2. Organisering og økonomi Helsingør Kommune har fået 1. million kr. i økonomisk støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til at udvikle projekt FIT, der er et tværfagligt samarbejdsprojekt. Projektet er forankret i Center for Job og Uddannelse (JU) og har Center for Sundhed og Omsorg (SO) som tæt samarbejdspartner og økonomisk tovholder. Projektperioden løber fra 1. januar 31. december 2014. Understående figur (Figur 1) illustrerer projektets organisering og aktører. De involverede aktører i organiseringen af projektet, samt disses funktioner er ligeledes skitseret i følgende. Figur 1: Organisering i FIT 4

Figur 1: Figuren viser de involverede aktører i organiseringen af FIT Projektejer Centerchef for Center for JU. Styregruppe Styregruppen består af lederen af sygedagpenge, en jobkonsulent, områdeleder for jobcenter samt en projektleder. Gruppens opgave er hhv. at støtte projektlederen i de konkrete opgaver og beslutninger ift. projektets fremtid. Styregruppen mødes 4 gange i projektperioden. Projekt-/motivatorgruppe Projekt-/motivatorgruppen i projekt FIT udgøres af projektleder fra SO, den koordinerende socialrådgiver fra JU samt en fagkonsulent fra JU, som varetager den faglige sparring omkring borgeren, lovgivning og arbejdsmarkedet. Den faglige sparring omkring sundhed varetages af SO s områdeleder og en sundhedskonsulent fra samme sted. Gruppens opgave er at sikre udviklingen af de rigtige tilbud til borgerne. Derudover, at sikre systematisk indsamling af viden og resultater vedrørende borgernes forløb. Derudover i samarbejde med projektlederen at udvikle konceptet for læring og motivation i FIT. Projektgruppen mødes ca. én gang om måneden i projektperioden. Ydermere, kan undervisere inddrages ad hoc i projekt-/motivatorgruppen ved dennes møder. 2.1 De centrale roller i projektet De centrale opgaver i projektet varetages hovedsageligt af projektlederen i samspil med den koordinerende socialrådgiver. De to aktører har som følge heraf det grundlæggende ansvar for projektet, og disse ansvarsområder er forsøgt skitseret i følgende. Projektlederen har ansvaret for følgende: Sikre, at projektet gennemføres efter plan og budget Udvælge, samle og afholde møder med projekt-/motivatorgruppen Udvikle konceptet FIT hen imod en drejebog 5

Oprettelse af Motivationscentret Rekruttering af undervisere samt aftaler/kontrakter med samme Udvikling af en tidsplan Tilrettelægge en kapacitetsplan I samarbejde med borgeren aftale og tilpasse evt. individuel undervisning og samtaler i de 12 ugers træning (fase 1 i projekt FIT) Aftale individuelle mål med borgeren Ansvarlig for den løbende dialog med borgerne om motivation og målopfyldelse Undervisningsmaterialer samt træningsredskaber Samtaler og undervisning Løbende rapportering til projektejer og styregruppe Håndtering af interessenter Synliggørelse, orientering og kommunikation omkring FIT Projektets fremdrift og realisering af succeskriterier Gennemføre et prototypeforløb Indstille mhp. videreførelse af projektet og en eventuel udbredelse til andre målgrupper Den koordinerende socialrådgiver/fag konsulent har ansvar for følgende: Være projektlederens primære kontaktperson i jobcentret Rekruttere borgere til forløb (FIT) Udvikle konceptet FIT i samarbejde med projektleder og sikre rettidig gennemførsel Gennemføre visitationssamtaler med de 30 borgere, evt. i samarbejde med projektlederen Indgå i projekt-/motivatorgruppen som faglig ressourceperson Etablere intromøde for alle involverede koordinerende sagsbehandlere i Jobcentret før opstart Udvikle et registreringssystem for borgerne i samarbejde med projektleder Være ambassadør for projektet i egen del af organisationen Bidrage med faglig viden Synliggøre vigtige interessenters interesser i projektet 6

3. Projektets indhold Projektet er inddelt i tre faser, som borgerne i FIT gennemgår i løbet af projektperioden 1. januar til 31. december 2014. De enkelte faser er illustreret i Figur 2 herunder. Figur 2: Borgerens forløb i FIT Figur 2: Forløbsfiguren viser de tre faser, som indgår i FIT-forløbet. 3.1 Fase I Forud for fase I visiteres borgerne fra ressourceforløb til projekt FIT. Efter visitation af borgerne til projektet afholdes individuelle startsamtaler. Efterfølgende tilrettelægges borgernes individuelle træningsprogrammer (se bilag 3) der forløber over 12 uger og indebærer forskellige aktiviteter, former for træning og undervisning (fase I). Borgerne inddrages i tilrettelæggelsen af forløbet og opstiller selv egne mål for træningen, som skal medvirke til, at borgeren tager mere ansvar for egen sundhed, trivsel og forsørgelse. Træningen samt undervisningen foregår ikke individuelt, men på hold i Motivationscentrets forskellige lokaler. Formålet med hold- frem for individuel undervisning er, udover det økonomiske aspekt, at give borgerne et sted, hvor der er plads og mulighed for at udvikle socialt samvær og møde andre ligesindede, som står overfor mange af de samme udfordringer. Indhold og kapacitet i Motivationscenter Motivationscentret er det sted, hvor borgerne får undervisningen eller træning. Projektet har ressourcer til, at 30 borgere kan gennemgå prototypeforløbet. Borgerne fordeles på 3 hold (rødt, blåt og grønt) og deltager fælles på aktiviteterne på nær coaching, som er individuelt. De tre hold planlægges igangsat med forskudt opstart med 14 dages interval (Bilag 2). Der er ikke forhåndsbestemt fordelingskriterier på holdene 7

som køn, alder etnicitet, fysiske udfordringer eller lignende. Der er ydermere ikke specifikke inklusionskriterier for deltagelse på aktiviteterne bortset fra mindfulness og coaching, hvor gode danskkundskaber er en forudsætning. De forskellige aktiviteter og undervisninger, som tilbydes i forbindelse med FIT af Motivationscentret er listet i understående Tabel 1. Her beskrives aktivitetens/undervisningens formål, undervisernes faglighed, aktivitetens/undervisningens hyppighed, kapacitet, placering samt hvor yderligere information kan findes. Tabel 1: Aktiviteter i Motivationscentret Aktivitet/ undervisning Træning med fysioterapeut Kapacitet til 4 hold af 5 borgere. 1 time/ugen pr. hold. Udendørs intervalgang Led/bevægelighed og afspænding 2 hold Pilates Kostundervisning og madlavning Kost og sund livsstil Mindfulness Infomøder om rehabilitering fleksjob og pension Formål med aktiviteten/undervisningen Underviser Hyppighed At forbedre borgerens funktionsniveau Fysioterapeut 1 time At give borgerne et nyt syn på træning og fysisk /gang/uge aktivitet. At give borgeren oplevelsen af at få mere energi ved træning At øge glæden ved at bevæge sig At borgeren tilegner sig viden om fysiske gevinster At forbedre borgerens funktionsniveau At forbedre borgerens konditionen At borgeren bliver bevidst om, at træning i naturen også giver energi og overskud At øge borgerens kropsbevidsthed At øge borgerens blodgennemstrømning og give ny næring til muskler og bindevæv At stimulere borgerens nervesystem At bevare borgerens bevægelighed At medvirke søvnbefordrende, fordi nervesystemet, der fremmer ro og restitution, aktiveres En positiv indflydelse på smerter - kan mindske træthed At medvirke til positiv indflydelse på muskelspændinger At forbedre borgerens funktionsniveau At borgerne oplever, at fysisk aktivitet kan give mere energi At give borgerne kendskab og inspiration til at deltage i forskellige motionsformer, som de ikke har stiftet bekendtskab til før At give borgerne ideer og inspiration til nye sundere råvare, opskrifter samt ændring af gamle vaner til nye (lidt) sundere At give borgerne viden om kostpyramiden, nøglehuls- og fuldkornsmærket samt komme i dialog om sundere levevis At give borgerne metoder til, at få mere fokus på egne ressourcer og tackling af stress. At få redskaber til bedre, at håndterer udfordringer i hverdagen og give plads til refleksion.. At give borgerne viden om, samt forståelse for, de mekanismer og regelsæt (vurdering af udviklingspotentiale, lovgivning vedr. rehabiliteringsteam og ressourceforløb, samt det biopsykosociale tankesæt), som ligger til grund for hhv. bevilling af ressourceforløb og visitation til FIT. At give borgeren viden og inspiration til mulige Afspændingspædagog/ outdoor fitnessinstruktør Afspændingspædagog Fysioterapeut/ pilatesinstruktør Professionsbachelor i ernæring Sundhedskonsulent/ projektleder Fysioterapeut/ mindfulnessinstruktør Socialrådgiver og fagkonsulent 1 time i alt 7 gange 1 time /gang/uge 1-1½ time /gang/uge 3 timer /gang I alt 2 gange 2 timer /gang I alt 2 gange 2 ½ time /gang/uge 1 ½ time /gang 1 tema /gang Placering Plejehjemmet Grønnehavens træningsfaciliteter Afgang fra Borgerservice Snekkersten Hallen (for grønt hold) Helsingør Hallen (for rødt + blåt hold) Snekkersten Hallen Undervisningslokale i Strandgade 48 Undervisningslokale i Strandgade 48 Undervisningslokale i Strandgade 48 Jobcentret 8

Motivation At leve med smerter (tilbud kun til kvinder med anden etnisk baggrund end dansk) - Et mini kursus Coaching forløb (Fase II) Smertetacklings kursus (Fase II) fremtidsscenarier og -planer for så vidt angår forsørgelse og beskæftigelsesrettede indsatser At borgerne præsenteres for redskaber til at arbejde med modstand og ambivalens for at kunne fremfinde motivation At give eksempler på motivation til fastholdelse af nye vaner At kvinderne får mulighed for at sætte ord på deres udfordringer samt give dem redskaber og enkle metoder til at blive bedre til at håndtere smerterne At borgerne coaches til at finde nye ressourcer og energi til at nå mål og andet i hverdagen. At borgeren bliver bedre til at reflektere. At give borgerne mulighed for, at sætte ord på deres udfordringer og give dem redskaber og enkle metoder til, at blive bedre til at håndtere smerterne, samt arbejde med at motivere dem til at tage mere ansvar. Sundhedskonsulent/ projektleder Instruktør fra lær at tackle.. kurserne Pædagog/ coach Instruktør fra lær at tackle.. kurserne 1 time/gang I alt 1 gang 1 time/gang I alt 3 gange 1½ time 1-3 gange/ borger 1 ½ time/gang i alt 8 gange Undervisningslokale i Strandgade 48 Undervisningslokale i Strandgade 48 Undervisningslokale Strandgade 48 Undervisningslokale Strandgade 48 3.2 Fase II Efter 12 ugers aktiviteter, undervisning og træning, der udelukkende er målrettet FIT borgere i Motivationscentret, tilbydes FIT-borgerne i fase II plads i kommunens allerede eksisterende tilbud, som er tilgængelig for alle borgere i kommunen. Disse er er listet nedenfor. Rehabiliteringsforløbene KOL og Diabetes Lær at tackle smerter eller angst og depression Rygestop Livstilskursus for familier Foreninger Rusmiddelbehandling Beskæftigelsestilbud Led/bevægelighed og afspænding Derudover tilbydes FIT borgerne to særlige tilbud: Coaching 1-3 gange af 1½ times varighed. Coaching blev oprettet, da der var behov for et mere individuelt tilbud til målgruppen frem for de eksisterende holdtilbud. Smertetacklingskursus bestående af 8 moduler af 1½ time pr. gang. Dette tilbud blev oprettet da der var behov for specielle tilpasninger af det allerede eksisterende tilbud ift. målgruppen, blandt andet ændringer af et meget låst koncept og varighed pr. modul. 3.3 Fase III Fase III indebærer et konkret beskæftigelsestilbud til FIT-borgeren eller en plan for borgerens fremtidige sundhed og trivsel (se evt. Figur 2 side 7) 9

I Fase III er succeskriterierne følgende: At 1/3 FIT-borgere kan indgå i virksomhedsrettede aktiviteter At to ud af tre FIT borgere er blevet bedre til at tage hånd om egen sundhed og trivsel At læring om at arbejde tværfagligt er blevet forankret i kommunen FIT-borgere, som det ikke har været muligt at påvirke gennem FIT forløbet i fase I og II, vil få tilrettelagt en ny plan i samarbejde med koordinerende sagsbehandler fra jobcenter. Øvrige aktiviteter under Fase III er centreret omkring bearbejdning af resultaterne for borgernes aktiviteter i Fase I og II. Der tages udgangspunkt i den løbende monitorering, videns opsamling og evaluering, der er foregået parallelt med udvikling af FIT forløbet og inden borgerne gik i gang med forløbet. 4 Evaluering 4.1 Metode Dataindsamlingen til evalueringen af FIT er foregået både vha. kvantitative og kvalitative redskaber, og indhentet fra flere niveauer, herunder både de deltagende borgere samt undervisere. I følgende gives en kort beskrivelse af de valgte metoder. Kvantitativ metode Borgerne modtag tre gange i løbet af fase I, herunder ved start-, midt- og slutsamtalen, et spørgeskema, som de skulle udfylde. Disse spørgeskemaer bestod af hhv. egne spørgsmål vedrørende primært borgerens, udviklet af SO, suppleret med de anerkendte SF12 spørgsmål. Ydermere blev borgerne i startspørgeskemaet bedt om at opsætte ét til tre mål for deres FIT-forløb. I efterfølgende midt- og slutspørgeskema indgik derfor også spørgsmål vedrørende borgerens progression ift. deres mål. Kvalitativ metode Det blev på forhånd vurderet, at spørgsmålene i de tre spørgeskemaer ikke kunne besvares af borgerne uden tilstedeværelse af en fagprofessionel. Årsager hertil var sproglige barrierer hos nogle borgere, svære formuleringer og manglende konceptualiseringer i de opsatte spørgsmål, forståelsesmæssige barrierer hos mange af borgerne, kulturmæssige årsager samt et behov for hjælp til at reflektere over spørgsmålene. Spørgeskemaerne måtte derfor blive besvaret som et struktureret interview. 5 Resultater 5.1 Resultater fra fase I Rekruttering Jobcentret har stået for udvælgelse af de borgerne, der har deltaget i FIT-projektet. Det er fortrinsvis borgere fra ressourceforløb, som er blevet henvist til den indledende samtale i FIT. Enkelte ledige pladser blev besat af borgere fra sygedagpenge og kontanthjælp. 10

I alt 35 borgere tog imod tilbuddet om en indledende samtale med jobkonsulenten og projektleder, som foregik i Borgerservice januar/februar 2014. I alt 27 borgere takkede ja til at starte i FIT, heraf fulgte 25 borgere det 12 ugers forløb i fase I. Den indledende samtale Ved den indledende samtale fik borgeren en detaljeret introduktion til projektet, herunder blev det pointeret at deltagelse i FIT var en forpligtende aftale og dermed ikke et fritidstilbud. Borgeren blev orienteret om, at den videre planlægning i FIT ville tage udgangspunkt i den enkeltes indsatsplan, udarbejdet af jobcenter. Samtalen tog efterfølgende afsæt i et spørgeskema. Udover personlige data og livstilsspørgsmål, havde samtalen fokus på, at borgeren skulle beslutte, hvilke 1-3 mål, som de ønskede at arbejde med gennem de 12 uger i fase I. FIT-borgerne valgte afslutningsvis, sammen med projektlederen, de trænings- og undervisningsaktiviteter, der skulle understøtte arbejdet med målene. Et par uger inden opstart modtog hver borger deres individuelle træningsprogram. Målgruppen og deres valg af aktiviteter I projektbeskrivelsen var der ikke forhåndsbestemt et minimumskrav til hvor mange timer borgeren skulle være aktiv om ugen, hvorfor projektlederen tog udgangspunkt i ressourceteamets anbefalinger om 5-8 timers aktivitet pr. borger/ugen. Gerne en aktivitet hver dag med fokus på øget fysisk aktivitet hos de fleste borgere i FIT. I planlægningen af de individuelle træningsprogrammer til FIT-borgerne viste det sig imidlertid, at ressourceteamets anbefalinger ikke var realistiske for mange FIT-borgere at efterleve. Det blev synligt, da flere FIT-borgerne efterspurgte programjusteringer. Flere begrundede det med, at de på forhånd ikke havde haft tilstrækkelig viden om, hvad de fysiske aktiviteter indebar samt, hvad FIT krævede af dem. FIT var, ifølge borgerne, mere end de kunne magte ift. graden af deres smerter samt andre daglige gøremål i hverdagen. Nogle borgere fravalgte eksempelvis pilates og flyttede til led/bevægelighed og afspænding. Andre fravalgte helt en aktivitet for at kunne overskue forløbet. Følgende er tre tabeller, én for hvert hold rødt, blåt og grønt (Tabel 2, 3 og 4). De illustrerer til sammen fordelingen af de 27 FIT-borgere efter køn, alder, nationalitet samt borgernes valgte aktiviteter i fase I. De markerede felter illustrerer borgernes valgte aktivitetstilbud. Tabel 2: Rødt hold RØDT hold (n=10) Aktiviteter Køn Alder Nationalitet* Led-/ afspænd. Mindfulness Motivation Fys.- træning Pilates Mad.- lavning Intervalgang Leve m. smerter K 50 DK K 55 DK M 35 DK K 39 DK K 50 DK K 58 DK M 47 DK M 46 SRB K 56 DK M 58 DK *Forkortelser for lande: DK (Danmark), SRB (Serbien) Gennemsnitsalder på rødt hold: 49,4 år Antal kvinder vs. mænd på rødt hold: 6 kvinder og 4 mænd Jobcenter info Sundhed og kost 11

Tabel 3: Blåt hold BLÅT hold (n=9) Aktiviteter Køn Alder Nationalitet* Led-/ afspænd. Mindfulness Motivation Fys.- træning Pilates Mad.- lavning Intervalgang Leve m. smerter Jobcenter info Sundhed og kost K 43 DK K 40 RL K 48 DK M 32 TR K 50 DK M 58 DK M 48 DK M 50 SRB K 44 DK *Forkortelser for lande: DK (Danmark), RL (Libanon), SRB (Serbien) & TR (Tyrkiet) Gennemsnitsalder på blåt hold: 46 år Antal kvinder vs. mænd på blåt hold: 5 kvinder og 4 mænd Tabel 4: Grønt hold GRØNT hold (n=8) Aktiviteter Køn Alder Nationalitet* Led-/ afspænd. Mindfulness Motivation Fys.- træning Pilates Mad.- lavning Intervalgang Leve m. smerter K 44 TR K 43 DK K 38 TR K 48 TR K 33 SRB K 55 DK K 45 TR K 50 TR *Forkortelser for lande: DK (Danmark), SRB (Serbien) & TR (Tyrkiet) Gennemsnitsalder på grønt hold: 44,5 år Antal kvinder vs. mænd på grønt hold: 8 kvinder og 0 mænd Jobcenter info Sundhed og kost Undervisernes evaluering af målgruppen og aktiviteter I tilbagemeldinger fra underviserne fremgår det, at borgerne havde en meget begrænset, eller slet ingen, kropsbevidsthed, som i undervisningen/træningen eksempelvis betød, at borgerne ikke mærkede egne begrænsninger. De stoppede derfor ikke i tide, når kroppen havde fået nok, hvilket for nogle gav problemer den følgende dag. Underviserne oplevede derudover, at det var svært at overbevise borgere med kroniske smerter, som udgjorde en stor andel, om, at træning kan give færre smerter, hvis træning sker kontinuerligt. Underviserne fortæller ydermere i evalueringen, at arbejdet med målgruppen har stillet store krav til dem, som underviser. Herunder kan nævnes kravene om at; skulle være opmærksom på hver enkel borgers udførelse af øvelser, finde alternative øvelser, tilpasse undervisningen på stedet, fravælge øvelser, løbende fremfinde alternative metoder samt i det hele taget nå ud til målgruppen og disse borgeres behov. Alle undervisere fortæller, at det har været en overraskende stor opgave at arbejde med denne målgruppe. Det skyldes især den store forskel i borgernes fysiske udfordringer, de mange forskellige og komplekse diagnoser samt kroniske smerter, som har krævet en hel del individuel rådgivning undervejs. Underviserne er enige om, at der ikke har været afsat tilstrækkelig tid, da FIT bygger på holdtræning. Enkelte af borgerne er slet ikke egnet til holdtræning udtaler underviserne. I følgende gennemgås evalueringen af de enkelte aktiviteter. 12

Træning med fysioterapeut Grundet et varierende fremmøde har det været svært at se en større, positiv, fysisk udvikling blandt borgerne. Kun få borgere opnåede det. Det har ydermere været svært for fysioterapeuten at træne borgere med så mange forskellige diagnoser og udfordringer på samme tid. Fysioterapeuten peger derfor på, at flere borgere vil få mere ud af individuel træning. Motivationen hos borgerne har ligeledes været meget forskellig og varieret over hele perioden. Pilates Pilatesundervisningen blev allerede ved første gang ændret til at indebære almindelig, basis stolegymnastik med serier af stående- og balanceøvelser, da pilates blev fundet alt for svært for målgruppen. Målsætningen med pilatesundervisningen blev derfor modificeret til at få flest borgere i bevægelse og aktive så lang tid som muligt. Fokus blev på at komme hele kroppen igennem. Underviseren fortæller, at det har været svært at forbedre borgernes funktionsniveau pga. varierende fremmøde. Borgernes motivation var ligeledes meget varierende over perioden. En enkelt borger bad om hjemmetræningsprogram. Led/bevægelighed og afspænding Led/bevægelighed og afspænding blev afholdt hhv. samlet for borgerne fra rødt og blåt hold, grundet for få med et ønske om dette tilbud til at lave to separate hold, og et særskilt hold for borgerne fra grønt hold, herunder kvinder med anden etnisk baggrund. Rødt/blåt hold: Det har været overraskende, hvor fysisk begrænset borgere har været, trods et lavt niveau i den fysiske træning. Fire uger inde i forløbet oplevede underviseren at borgerne blev mere motiveret og flittige ift. træningen. Der er en god stemning på holdet fortæller underviseren. Selve niveauet på holdet er varierende, men undervisningen tilpasses til den enkeltes udfordringer med forskellige øvelser. Underviseren har afprøvet nye træningsmetoder på målgruppen, som har fungeret godt. Enkelte borgere har suppleret træningen med let styrketræning. Grønt hold: På grønt hold oplevede underviseren at borgerne var meget dårlige og der eksisterede tvivl om, hvorvidt borgerne rent faktisk forstod øvelsesvejledningerne. Underviseren valgte på baggrund heraf at gentage mange øvelser fra gang til gang mhp. at opnå genkendelse og udvikling. Borgerne på grønt hold fik imidlertid ikke det samme sammenhold som det rødt/blåt hold. Gruppen giver kun meget sparsom respons eller refleksion tilbage fortæller underviseren. Intervalgang For borgerne med kroniske smerte viste intervalgang sig fra første dag at være for fysisk krævende. De borgere, som undervejs blev tilmeldt kurset fik naturligvis mulighed for at afprøve kurset, men desværre med samme resultat. Hovedformålet med turene blev derefter ændret til, at borgerne skulle ud og få frisk luft, få talt med hinanden og gå tur i et tempo, hvor alle kunne være med. Mindfulness Fælles for både rødt og blåt hold var, at borgernes forudsætninger var meget forskellige. Eksempelvis mht. den kognitive evne og hukommelsen, som følge af sygdomme var nedsat hos flere borgere. Det bevirkede, 13

at det ikke var muligt at finde et undervisningsniveau der kunne tilgodese alle borgerne. Borgernes fysiske og psykiske tilstand har derudover betydet, at det ikke har været muligt at gennemføre alle elementer, som normalt indgår i mindfulness undervisningen. Et varierende fremmøde har betydet, at alle borgere ikke har fået mulighed for at opnå det samme vidensniveau, redskaber eller øvelser. Ideen med at bygge videre på den foregående undervisning var derfor ikke mulig i praksis. Det resulterede i mange gentagelser og repetitioner for at sikre et sammenhængende forløb for borgerne. Ønsket om at borgerne skulle udvikle refleksive evner blev kun i meget få tilfælde indfriet. Motivation På samtlige hold var fremmødet kun omkring halvdelen. Efter oplægget havde borgerne fra rødt og blåt hold en god deltagerdialog om motivation og modstand. Det gav et indtryk af, at borgerne fik noget ud af oplægget. Grønt hold havde imidlertid ingen fælles dialog om temaet og underviseren oplevede, at det var meget svært at få målgruppen med. At leve med smerter At leve med smerter var kun et tilbud til borgere på grønt hold. Der blev arbejdet med fokus på smerter og hvad borgeren selv kunne gøre ift. smertehåndtering. Der blev præsenteret små øvelser som illustration af, hvordan man arbejder med og forstår smerter bl.a. vejtræknings- og visualiseringsøvelser blev anvendt. Borgerne var generelt meget aktive og gav udtryk for, at det var rart med en underviser, som forstod hvad de mente, når de fortalte om deres fortvivlelse og smerter. Underviseren lever selv med kroniske smerter. Afslutningsvis udtrykte borgerne, at de er meget usikre på og bange for fremtiden samt føler sig presset i det etablerede system. En af borgerne udtrykte et ønske om selv at få lov til at undervise andre arabiske kvinder og være til gavn på den måde. Kostundervisning og madlavning Underviseren oplever målgruppen som meget heterogen med forskellige udfordringer, men alle bidrog alligevel på forskellig vis. Alle opskrifter var sunde, nemme og billige, hvilket gav tid til dialog og undervisning. Alle borgerne var positive over måltidsværkstedet og overrasket over de nemme, sunde opskrifter, som smagte godt. Jeg oplevede, at der blev udvist meget madmod, fortæller underviseren i evalueringen. I undervisningen blev der snakket om kræsenhed, forskellige madkulturer og alle borgere blev opfordret til at smage. Kost og sund levevis Undervisningen i kost og sund levevis tog udgangspunkt i livstilssygdommene diabetes, hjertekar- og overvægt samt, hvordan man kan mindske sin risiko for disse. Undervisningen fokuserede på enkle redskaber til små, sundere ændringer i hverdagen, herunder nuværende kostvaner og livsstil. Underviseren oplevede en god dialog om daglige indkøbs- og spisevaner og fik positive tilbagemeldinger fra borgerne ved afslutningen. Midtvejssamtale Midtvejs i fase I blev alle FIT-borgere, på nær fire, indkaldt til individuelle midtvejssamtaler mhp. løbende monitorering ved udfyldelse af spørgeskema. Derudover fungerede midtvejssamtalen som et rum for at tale om FIT-forløbet, fravær, borgernes frustrationer samt tilpasning af aktiviteter. 14

Grundet den forskudte opstart på de tre farvehold var det muligt at forlænge træningsperioden hos borgere fra rødt og blåt hold, hvis borgere herfra udtrykte et ønske om behov herfor eller havde haft et stort fravær hidtil. Det var ikke muligt at forlænge perioden for borgere fra grønt hold da disse borgere havde den seneste opstart. Borgere fra rødt hold havde således mulighed for maksimalt fire ugers forlænget træning og borgere fra blåt hold havde tilsvarende mulighed for to ugers forlænget træning. I alt seks borgere fra rødt hold og syv borgere fra blåt hold forlængede deres træning. Slutsamtale Fase I blev afsluttet med endnu en individuel samtale, der tog udgangspunkt i slutspørgeskema (bilag 8). Ved slutsamtalen deltog enkelte jobkonsulenterne. Samtalen mundede ud i, at borgeren fik præsenteret tilbud fra fase II og blev bedt om at tage stilling til, hvilke aktivitetstilbud de fandt relevante at fortsætte på. Fremmøde Figur 3 (side 16) illustrerer de 25 borgeres fremmødeprocenter. Heraf fremgår det, at kun omkring én ud af tre borgere har haft en fremmødeprocent på 80 procent eller derover. Kun meget få borgere formår at gennemføre de 12 ugers aktiviteter med lavt eller intet fravær. Begrundelserne for fraværet er for størstedelen af borgerne: Mange smerter Sygdom Læge-/hospitals besøg Har det skidt Manglende ressourcer til at kunne overskue dagen. Målgruppen har vist sig at være mere skrøbelig end først antaget. Udover borgernes fysiske udfordringer, har mange af FIT-borgerne undervejs fortalt om familieudfordringer på hjemmefronten, som en hindring for at møde til deres planlagte aktiviteter. Det har eksempelvis handlet om børn, økonomi eller psykiske udfordringer i hjemmet. Det er alle eksempler på udfordringer der ikke er arbejdet med i FIT-forløbet. Samtlige undervisere er enige om, at den største udfordring for borgerne, og dem som undervisere, har været det varierende fremmøde. De fortæller, at fraværet har været af afgørende betydning for borgernes resultater. Den manglende kontinuitet i undervisningen, hvis borgerne har haft meget fravær, har haft negativ betydning på blandt andet borgernes mulighed for forbedring og udvikling i deres fysiske funktionsniveau. Det har været nødvendigt for underviserne gennem hele forløbet, at de har arbejdet med mange gentagelser. Herunder ikke blot korte resuméer fra sidste gangs undervisning eller træning, men et dybdegående blik tilbage i stoffet/øvelserne mhp. at sikre en sammenhæng for de borgere, der havde et højt fravær. Dette var imidlertid på bekostning af de borgere, som havde et mere regelmæssigt fremmøde, i form af irritation. 15

Figur 3: Fremmøderegistrering for FIT-borgerne Samlet fremmøde i procent for hver FIT-deltager FIT-borgere M15 100,0 M11 K10 K13 K25 92,0 91,5 88,1 88,0 K9 M8 K2 K18 K21 K14 K19 K20 K5 M16 K17 M6 K22 M4 K1 M7 K12 K23 K24 K3 82,9 81,8 80,0 80,0 78,8 77,8 76,5 75,8 71,1 70,6 68,4 67,6 66,7 65,7 63,3 61,8 61,7 57,7 57,1 55,3 0,0 25,0 50,0 75,0 100,0 Fremmøde i % Figur 3: Diagrammet viser fremmødeprocenter for de 25 FIT-borgere, listet ud fra deres fremmødeprocent (størrelse). Én enkelt borger havde 100 % fremmøde, hvilket er illustreret med en grøn søjle. Borgerne er angivet ved deres anonymitetsnummer 16

Borgernes resultater fra slutspørgeskemaet I følgende gennemgås de væsentligste resultater fra borgernes spørgeskemaevalueringer. Borgernes mål med FIT-forløbet Til den indledende samtale udarbejde samtlige borgere mellem ét og tre mål i fase I. Fordelingen af antal mål er som følger: 16 borgere havde sat sig tre mål Syv borgere havde sat sig to mål To borgere havde sat sig ét mål Imidlertid var der to borgere, som undervejs valgte at opstille et yderligere tredje mål for deres forløb. I nedenstående Figur 3 er borgernes mangeartede mål samlet og grupperet. Til udarbejdelse af disse grupperinger, af borgernes egne formuleringer af mål, er anvendt evaluators subjektive vurdering. Figur 4: Gruppering af borgernes målsætninger Gruppering af målsætninger Fysisk aktivitet 27 Sundere kost og /eller vægttab 10 Bedre trivsel Tackling af smerter/opnå færre smerter 7 7 Mere socialt liv 6 Individuelle mål af forskellig karakter 13 0 5 10 15 20 25 30 Antal FIT-borgere Figur 4: I diagrammet er der samlet set flere borgere end 25. Det skyldes, at op til flere borgere havde mere end ét mål (max 3) Borgernes målprogression Understående Figur 5 viser graden af målopfyldelse. Her ses det at 25 FIT-borgere havde minimum ét mål og at 64 % heraf oplevede målprogression, dvs. flyttet sig ift. sit mål. 23 FIT-borgere havde sat sig to mål og af dem havde 52 % oplevet målprogression. Endelig havde 16 borgere sat sig et tredje mål og af dem oplevede 44 % målprogression ift. deres tre mål. 17

Figur 5: Målprogression ved FIT-borgernes mål Antal FIT-borgere Målsætninger ift. andelen af deltagere, som oplevede målprogression 30 25 20 25 23 Antal opsatte mål 15 10 5 0 64% 16 52% 44% Mål 1 Mål 2 Mål 3 Andel med oplevet målprogression (%) Figur 5: Figuren viser andelen af FIT-borgere, som har flyttet sig positivt ift. deres mål. Der er forskellige og mangeartede årsager til borgernes manglende målprogression og disse er forsøgt grupperet i følgende fire temaer: 12 borgere svarer, at det skyldes smerter eller kropslige udfordringer 5 borgere svarer, at det skyldes manglende initiativ, overskud, ressourcer, humør og/eller energi 3 borgere føler stress eller mangler ro i hverdagen Andre begrundelser er individuelle årsager som eksempelvis søvn, forværring af smerter ved aktivitet, kommunen begrænser min målprogression m.m. Til slutsamtalen blev borgerne ydermere spurgt ind til, hvad de tror der skal til for, at de kan opnå deres mål. Svarene er samlet herunder med nogle af borgernes egne ord: Ni borgere: Ved det ikke, et mirakel! Tre borgere: Ro i hverdagen Tre borgere: Mere træning - gerne individuel Tre borgere: Mere vægtfastholdelse/kostundervisning To borgere: Mere hjælp til rygestop Evnen til at omsætte viden til handling På spørgsmålet om borgerne er blevet bedre til at omsætte deres viden til handling er der en klar positiv udvikling fra borgernes startsvar til borgernes slutsvar. De er blevet bedre til at omsætte deres viden til handling. Borgernes vurdering af FIT-forløbet Udbytte af FIT i slutspørgeskemaet svarer 21 ud af de 25 borgere, at de har fået noget positivt ud af at deltage i FIT. Diverse svar er tematiseret herunder. Nogle borgere pegede imidlertid på op til flere elementer fra FIT, som var indbringende for dem, hvorfor antallet af svar overstiger 25. 13 borgere peger på, at det sociale har haft meget positiv betydet 18

syv borgere har fået mere energi, overskud, humør, motivation seks borgere peger på at mere viden om og redskaber til at arbejde med sundhed/motion fem borgere peger på det positive omkring træning, øvelser og bedre motionsvaner tre borgere oplyser at de har fået sundere kostvaner to borgere har fundet mere indre ro Fire ud af de 25 borgere oplyser imidlertid, at de som følge af FIT ikke har fået noget udbytte, men tværtimod fået flere smerter, mere stress eller angst. Tilfredshed med FIT I følgende er borgernes tilbagemeldinger, mht. deres tilfredshed med FIT, samlet under tre temaer, som viste sig at være generelle. Nogle borgere optræder imidlertid ved flere temaer og andre borgere svarede ikke på dette spørgsmål til evalueringen: Fem borgere oplyser, at de har fået mere struktur på dagen Syv borgere oplyser, at det sociale er af stor betydning 11 borgere oplyser, at fysisk aktivitet har været særlig positivt (træning med fysioterapeut, pilates, led/afspænding) Mangler i FIT Borgernes tilbagemeldinger på, hvilke mangler de oplevede i FIT, er tematiseret som følgende. Igen var der mulighed for, at borgeren kunne svare op til flere ting, hvorfor nogle borgere optræder ved flere temaer: 10 borgere har ikke haft noget at kommentere 6 borgere ønskede varmtvandsbassintræning 4 borgere ønskede individuel træning 4 borgere ønskede massage De resterende svar fra borgerne omhandlede overordnet; ønsker om FIT med et mere individuelt fokus - fra træning med ergoterapeut, vægtvogterforløb til undervisning omkring økonomi. Fortsættelse af FIT Til slutevaluering blev borgerne også spurgt ind til, hvorvidt de synes, at FIT, eller noget der minder om det, fremover skal tilbydes til borgerne i kommunen. Hertil var der en positiv konsensus i tilbagemeldingerne samt et entydigt ønske om at fortsætte FIT (se understående figur 6). Figur 6: Skal et tilbud som FIT fremover tilbydes borgere i Helsingør Kommune? Antal FITborgere 25 20 15 10 5 0 Er det noget vi skal tilbyde fremover? 23 2 Ja Nej Ved ikke Slutevaluering Figur 6: Figuren viser fordelingen af svar blandt FIT-borgerne, da de ved slutevaluering blev spurgt om, de synes FIT skal tilbydes til borgere fremover. 19

De borgere, der ikke selv har fået noget ud af at deltage i FIT, har svaret, at andre borgere bør have tilbuddet, da det måske kan hjælpe dem. Endvidere blev borgerne spurgt ind til, om 12 uger var passende. Hertil fordelte svarene sig således: Seks borgere synes, at de nuværende 12 uger er passende Otte borgere mener, at det skal være længere tid - gerne op til seks måneder 11 borgere har ingen kommentar 5.2 Resultater fra fase II Borgernes valg af fase II aktiviteter Efter fase I overgår borgeren til fase II. Nedenstående figur 7 viser, hvilke kommunale tilbud, som FITborgerne har valgt at fortsætte med i fase II. De sidstnævnte to tilbud i figuren, hhv. coaching og smertetackling, er imidlertid kun oprettet som tilbud til FIT-borgere. Figur 7: Borgernes valg af aktiviteter i fase II Figur 7: Figuren viser fordelingen af FIT-borgere på aktiviteter, som valgte at gå videre til fase II. Undervisernes evaluering af aktiviteter og målgruppe Coaching Samtlige FIT-borgere havde aldrig før stiftet bekendtskab med coaching. Samtalen, som var individuel, var 20

ikke mulig at gennemføre på normal vis, da forhindringer som dårlig hukommelse, smerter, manglende evne til at koncentrere sig og holde fokus har været udfordringer i processen. Ikke desto mindre, fik underviseren sammensat et forløb for borgeren, som arbejdede med helt små skridt hen imod målet. Underviseren har efterfølgende iagttaget, at de enkelte borgere rykkede sig ift. deres mål, blot i et andet tempo end det tiltænkte. Underviseren citerer: For mange af FIT-borgerne har coaching betydet, at de har rykket sig fra at være i en slags offerrolle, til at tage ansvar for deres eget liv, samt forståelsen af, at de selv har indflydelse herpå trods smerter og kroniske lidelser. Det har betydet, at flere af borgerne har kunnet se mere positivt på deres situation. Borgerne giver alle udtryk for, at deres situation kunne have været bedre, hvis de havde fået tilbud om coaching tidligere i deres forløb i jobcentret. Der har dog været en stor udfordring omkring mødestabiliteten, som har været svingende for størstedelen af borgerne. Smertetackling Borgerne beskriver deres udfordringer i forbindelse med deres sygdom. På smertetacklingsholdet blev mange emner taget op og vendt i plenum. Eksempelvis blev der talt om ideer til, hvad man kan gøre, hvis man har tendens til at isolere sig. Derudover blev der talt om knuste drømme og om at opsætte realistiske drømme ift. ens ressourcer. Herunder, hvordan man kan bruge sine ressourcer anderledes. I forbindelse med positiv tænkning, håndtering af smerter og træthed, blev der talt om afledning og balance i aktivitet og hvile i den forbindelse. Underviseren peger i sin evaluering på, at der på holdet var en særlig god dialog om vigtigheden af at forblive eller blive mere social. Ydermere blev der i dialogen talt om vigtigheden af at tage sig selv i nakken for at undgå at give op, samt hvordan man selv skal gøre en indsats for at få et bedre liv ikke nødvendigvis uden smerter, men et liv, hvor man som individ styrer sit liv mere end smerterne får lov til. Underviseren peger på, at det har været svært at holde en kontinuitet i forløbet, da de fleste af borgerne har meget fravær. Opsamling på borgernes øvrige aktiviteter i fase II Fase II er endnu ikke afsluttet for flere af borgerne. Fem borgere er efter, at de har deltaget på FIT s eget smertetacklingskursus blevet motiveret til at komme på kommunens lær at tackle-hold der starter op i november 2014 og nye hold i 2015. Derudover er der en enkelt borger, som lige er startet op i kurset livsstil for familier. To borgere er ydermere i gang i med forløbsprogram for type 2 diabetes og to borgere er fortsat i gang med coaching. 5.3 Resultater fra fase III Jf. Figur 2 side 7 kan borgerne vælge at flytte direkte fra fase I til fase III, eller til fase III efter afsluttet fase II. I fase III skal borgeren i samarbejde med sagsbehandleren finde ud af, hvad der fremadrettet skal ske med borgeren. Udgangspunktet for denne afklaring i fase III skal gerne tage afsæt i de resultater, der er opnået i fase I og fase II. 21

6 Opsummering og perspektivering I denne opsummering af FIT-projektet tages der afsæt i projektets syv succeskriterier. Succeskriterierne er oplistet herunder, med konklusioner og perspektiveringer tilknyttet. Succeskriterie 1) At 30 borgere gennemgår et prototype forløb Der har været 35 borgere igennem til startsamtaler, af dem var der i alt 27 borgere der startede i FIT. Det har været grundet projektets tidsbegrænsning, at det ikke har været muligt at få fyldt de sidste tre pladser op inden det sidste FIT-holds opstart. Det tredje og sidste FIT-hold havde allerede været i gang to uger, da den 27. borger startede op i forløbet. Det blev vurderet, at det ville være uhensigtsmæssigt sent at lade flere borgere starte i FIT på et senere inde i forløbet. Som tidligere nævnt starter 27 borgere op i FIT, her af gennemførte 25 borgere hele forløbet, men fremmøderegistreringerne viser imidlertid, at en hel del af borgerne havde en høj fraværsprocent. Kun 9 (ca. 1/3) af de 25 borgere har gennemgået forløbet med en fremmødeprocent på 80 procent eller derover. Dette er problematisk for deltagerudbyttet. Succeskriterie 2) At motivationscentret udvikles, og kan rumme individuelle behov samt behov for læring i fællesskab Motivationscentret blev udviklet med følgende 12 forskellige aktiviteter: Træning med Fysioterapeut Udendørs intervalgang Led/bevægelighed og afspænding Pilates Praktisk madlavning med kostundervisning Kost og sund livsstil (Kostpyramide, indkøbsvaner, mængder, valg af mad mm) Mindfulness Infomøder i jobcenter (rehabilitering, fleksjob og pension) Motivation At leve med smerter Coachingforløb Smertetacklingskursus Pilates er et eksempel på en træningsform, som ikke duede til målgruppen, da det var for svært grundet borgernes manglende kropsbevidsthed. Underviserens faglige baggrund, herunder fysioterapeut og pilatesinstruktør, betød, at hun med sin undervisererfaring med almindelig borgergenoptræning, havde erfaring med at tilpasse undervisningen undervejs. Det betød, at borgerne godt kunne deltage og samtidig fik noget ud af deres træning. Mindfulness havde ingen af borgerne haft forhåndskendskab til. Mange borgere gav undervejs udtryk for, at det var noget mærkeligt noget og, at det var svært at forholde sig til. Kun få borgere sagde, at de havde fået noget brugbart med sig. Det lave antal borgere med et udbytte fra mindfulness kan tænkes at skyldes flere årsager, eksempelvis det høje fravær, som medførte den manglende kontinuitet undervejs. Ydermere kan det også skyldes, at mange borgere har meget mentalt at slås med og derfor ikke formår at tage mindfulness til sig i deres nuværende situation. Det kan også være en mulighed, at underviseren ikke har haft nok målgruppekendskab. 22

Coaching: I et fremtidigt forløb anbefales det, at alle borgere skal til obligatorisk coaching, som en del af FIT og ikke kun som et tilbud. Coaching har fået meget positiv tilbagemelding fra alle FIT-borgere herunder, at FIT har været en brugbar oplevelse. Dette på trods af, at ingen af borgerne vidste hvad de gik ind til, men havde været nødt til at sige ja til det. Op til flere af borgerne gav efterfølgende udtryk for, at de ville ønske, at coaching var blevet tilbudt langt før i deres forløb i Jobcentret. Coaching havde fokus på fremadrettede handlinger og enkle redskaber, som var en øjenåbner for de fleste. Coaching blev justeret og gav herefter borgerne mulighed for at lave små ændringer i deres hverdag. Smertetackling anbefales ligeledes at være en obligatorisk del af FIT for alle borgerne, da smerter har fyldt meget igennem hele forløbet hos stort set alle borgerne. Af de borger, der ikke har haft smerter, har en del haft angst og/eller depression. Udfordringer, som ligeledes opleves af denne gruppe, arbejder smertetacklingsforløbet også med, og det giver derfor god menig, at alle FIT-borgerne får et kendskab til disse værktøjer. Yderligere kan anbefales følgende i et fremtidigt Motivationscenter: Fysisk test før opstart og efter endt træning. Eksempelvis måling af kondition-/funktionsniveau ved opstart ( rejse/sætte sig test, steptest eller lignende) til mål for progression. Gåture i stedet for intervalgang med vejrtrækningsøvelser og led-bevægelighedsøvelser undervejs, samt mindful walking meditation, hvor borgerne bruger deres sanser. En mentor til at øge fremmøde og bedre fastholdelse. En fast sms før hver mødegang. Et afslutningsmøde med besøg fra relevant patientorganisation, foreninger og andre gratis, relevante fastholdelsestilbud. Det anbefales at der tilbydes en individuel introduktion til de fysiske aktivitetstilbud ved opstart. Aktiviteter der bør medtages i fremtidige tilbud I dette pilotforløb er der opnået et stort kendskab til målgruppen, hvilket fremover vil betyde, at udviklingen af tilbud i Motivationscentret kan optimeres og målrettes i endnu højere grad. Samtidig vil det blive lettere at rekruttere de rette undervisere. I et eventuelt fremtidigt tilbud vil følgende aktiviteter fortsat give god mening at medtage: Coaching omkring mål Smertetackling til borgere med smerte(r) eller angst og depression Træning med fysioterapeut, som har et kendskab til kroniske smerteborgere Gammeldags gymnastik med fokus på gennemgang af alle muskelgrupper Madlavning med kostundervisning Kost og sund levevis, gerne udvidet med mere fokus på vægttab Led/bevægelighed og afspænding Gåture med øvelser og mindful tilgang Undervisning fra jobcenter (rehabilitering, fleksjob og pension) Individuel undervisning før holdtræning Ergoterapeut til borgere med individuelle behov Motivation Rammerne for FIT Motivationscentrets udbudte aktiviteter var placeret på fem forskellige adresser, da det ikke var muligt at samle centret under ét tag. Undervejs i forløbet havde centret forskellige lokaleudfordringer. Eksempelvis, at andre borgere benyttede Kommunens Haller samtidigt med FIT-borgerne. Borgernes tilbagemeldinger var derfor, at det havde været meget forstyrrende med de andre tilstedeværende herunder, at de havde følt sig stresset af larmen og støjen. Det var imidlertid ikke muligt at lukke af til de andre brugere af hallen. 23