PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet Eksempel III Summe-øvelse Opsamling TITEL 2
HVORNÅR ER MAN SÅRBAR/UDSAT? UNGE M STOF- PROBLEMER, UNGE FRA UDD.FREMMEDE HJEM, ENSOMME UNGE ETC.? UNGE M DIAGNOSE? UNGE M HØJT FRAVÆR? ALLE UNGE? TITEL 3
UNGDOMSSOCIOLOGISK RAMME #1: UNG = PÅ VEJ MOD VOKSENLIV (?) Er ungdom en livsfase? Eller en livsstil? Livsfase-perspektivet er ikke nødvendigvis dækkende, men gør os opmærksomme på særlige udfordringer knyttet til en bestemt periode i livet - disse udfordringer gælder for alle unge, opleves som mere krævende af nogle end af andre TITEL 4
TRANSITIONS-PERSPEKTIVET: OVERGANGE MELLEM LIVSFASER TITEL 5
TRANSITIONER ER MANGE TING! Overgang fra - Lilleskole/landsbyskole til større skole - Folkeskole til ungdomsuddannelse og videre udd. - Forældres hjem til eget hjem/efterskole? For de lidt ældre: - overgang fra udd. til job - Etablere familie Transition som skift af kontekst både positivt og negativt TITEL 6
CENTRALE BEGREBER - Aldersnormer sociale normer for position og adfærd - Timing at være on time og off time i sine transitioner - Linked lives - sociale relationer er med til at forme den enkeltes livsforløb (ressourcer såvel som barrierer) - Livsbaner ( trajectories ) de veje som formes og former sig, afhængig af tidligere valg og veje - Vendepunkter og kritiske øjeblikke både objektive og subjektive TITEL 7
EKSEMPEL 1: VENDEPUNKTER CASE: PROJEKT OM ENSOMME UNGE At undersøge hvordan unge med ensomhedsoplevelser i bagagen håndterer skiftet fra folkeskole til ungdomsuddannelse specifikt og overgangen fra ungdomsliv til begyndende voksenliv mere generelt Data: 24 interviews med unge ( 14 10) udtrukket fra SFI s forløbsundersøgelse af årgang 1995 (knap 15% ensomme ) Har oplevet ensomhed i folkeskolen, går på interviewtidspunkt i 1. eller 2. g på gymnasiet Metodisk greb: Tidslinjer dvs. visuel fremstilling af vigtige begivenheder, hvor du synes at du forandrede dig TITEL 8
TIDSLINJERNES FORDEL: FORANDRINGER I SOCIALE POSITIONER OVER TID Ex: Mads illustrerer forskellige venne-konstellationer over tid. 9
VENDEPUNKTER OG KRITISKE ØJEBLIKKE Kan både være store og små begivenheder Vendepunkt: der hvor ens livsbane tager en anden drejning (som Mads oplever at hans gør) Kritiske øjeblikke: der hvor det føles som om tingene er oppe i luften og kan lande både godt og skidt (fx hvis man modstår fristelsen til at følge venner der går ind i en butik for at rapse) Begge situationer er væsentlige at have blik for. TITEL 10
EKSEMPEL: LINKED LIVES /RELATIONER CASE: UNGE OG RISIKOTAGNING Jeppe: 18 år, grundforløb, hash-misbrug Ikke-normativ vej stort set frem til nu: forsinket/afbrudt folkeskole, UU som 18-årig Hvilke sociale relationer er der i hans liv? Hvilke støttemuligheder? Hvilken karakter har den støtte han får? TITEL 11
UNGDOMSSOCIOLOGISK RAMME #2: UNGDOMSKULTUR OG IDENTITET Teorier om ungdomskulturer er teorier om identiteter, som knytter alder til specifikke kulturelle praktikker - dvs. at være ung handler om hvad man gør/livsstil snarere end en bestemt alder Hvad handler ungdomskulturer om: - Identitetsspørgsmål, tilhør, smag og afsmag, forankring etc. - Modsatrettede logikker: at skille sig ud vs at høre til/leve op til norm Hvorfor er ungdomskultur og identitet væsentlige ifht transitioner? - Fordi transitioner ikke kun er begivenheder på et CV; vores egen oplevelse af disse i en selvfortælling er lige så afgørende - Fordi kulturelt tilhør i visse tilfælde kan udfordre transitionerne 12
EKSEMPEL: IDENTITET OG TILHØR CASE: ENSOMME UNGE SKOLESKIFT: En ny start en ny identitet? 13
SUMME-ØVELSE Diskuter med sidemanden M/K: 1. Vælg en case fra jeres hverdag 2. Hvordan kan forståelsesrammen introduceret her bringes i spil i jeres daglige arbejde? Tænk fx på vendepunkter, overgange, en kontekst I først fik øjnene op for sidenhen etc. 3. Hvilke handlemuligheder giver det jer? TITEL 14
TRANSITIONER ER BÅDE INDIVI- DUALISEREDE OG STRUKTUREREDE - Vejen til voksenliv varierer fra person til person - Ikke homogenisere; have øje for forskellene - Ikke eksotisere; have øje for lighederne - Transitioner afhænger af - egne valg, interesser, tilhør og selvforståelse - ressourcer (social kapital) - ydre omstændigheder - Overgange er sårbare momenter som kræver støtte TITEL 15
OPSUMMERING At se de unge som primært unge fremfor primært sårbare, dvs. som midt i et ungdomsliv og på vej mod voksenliv og huske at uddannelsen også bare er ét step på denne vej, ikke formålet i sig selv Kontekst: Hvad sker der mere i de unges liv udover fx uddannelse? Blik for overgange: sårbare unge står i særligt vanskelige situationer; overgange bliver risikomomenter Sårbar /udsat er ikke en statisk kategori TITEL 16
AFRUNDING At skelne mellem de mange og de få og at spotte de særligt udfordrede iblandt de generelle ungdoms- og transitionsudfordringer Forskellen mellem at være i risiko-gruppen og fx de frafaldne [eller de kriminelle eller andre målgrp] - Ikke alle frafaldstruede ender rent faktisk med at falde fra de falsk positive - Etisk dimension i tilbud/indsatser: når vi målretter disse til alle i risiko-gruppen må de ikke være stigmatiserende for dem, der rent faktisk ikke falder fra, men skal være positive og ressourceskabende TITEL 17
TAK FOR JERES TID! TITEL 18