Bachelorprojekt i radiografi 3. eksterne prøve på 7. semester som problemløsning og kvalitetsudvikling i radiografisk arbejde af Søren Brogaard Hold 55 Sygepleje- og Radiografskolen, Københavns amt 5. januar 2007 Vejleder: Carsten A. Lauridsen Anslag i alt: 71.260 Projektet må udlånes af Sygepleje- og Radiografskolen, Københavns amt. Må ikke publiceres uden forudgående aftale.
Om samarbejde Et team havde fire medlemmer ved navn Alle, Nogen, Enhver og Ingen. Der var et vigtigt job, der skulle gøres. Alle var sikre på, at Nogen ville gøre det. Enhver kunne have gjort det, men Ingen gjorde det. Nogen blev vred over det, fordi det var Alles job. Alle troede, at Enhver kunne tage sig af det, men Ingen indså, at Alle nægtede at gøre det. Det endte med, at Alle bebrejdede Nogen, da Ingen gjorde, hvad Enhver kunne have gjort. Fra bogen s.215. 2
Indholdsfortegnelse Abstract...4 Indledning...5 Problemfelt...6 Afgrænsning...7 Formål og hypotese...8 Nøglebegreber...8 Problemformulering...9 Metode...9 Indledning...9 Videnskabsteori...9 Spørgeskema...13 Pilotforsøg...14 MTV tankegang...15 Dataanalyse...16 Anvendt litteratur...17 Litteratur søgning...19 Præsentation af data...20 Sammenfatning af data...27 Præsentation af teori...29 Samarbejdets forudsætninger og formål...29 Etablering af tværfagligt samarbejde...31 Samarbejde med patienten...33 Præsentation af empiri...35 Resultater af tværfagligt samarbejde...35 Sammenfatning af teori og empiri...36 Diskussion...37 Konklusion...39 Perspektivering...40 Litteraturliste...42 Bilagsliste...44 3
Abstract som problemløsning og kvalitetsudvikling i radiografisk arbejde. Interdiciplinary cooperation as problemsolving and quality development in the radiographic setting. Bachelorprojekt i radiografi af Søren Brogaard. Sygepleje- og Radiografskolen, Københavns amt; januar 2007. Omfang: 71.260 anslag, sv.t 30 sider ekskl. bilag. En elektronisk kopi af projektet kan rekvireres vederlagsfrit på e-mail: soren.bro@webspeed.dk Baggrund: Formålet med projektet er at undersøge, hvorvidt der er muligt at reducere smerte i forbindelse med røntgenundersøgelsen hos indlagte ortopædkirurgiske patienter over 18 år, der kommer til røntgenkontrol 24 timer postoperativt. Hypoteser: 1) At tværfagligt samarbejde mellem de to faggrupper, vil føre til reduktion af patientgruppens smerter i forbindelse med røntgenundersøgelsen. 2) At tværfagligt samarbejde vil kunne fungere som problemløsning og kvalitetsudvikling i radiografisk arbejde. Design: Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt radiografer og sygeplejersker på ortopædkirurgisk somatisk afdeling på hospital X. Spørgeskemaet har til hensigt at synliggøre de to faggruppers vurdering af problemstillingen, og hvorvidt de mener den kan løses gennem tværfagligt samarbejde, samt hvad dette samarbejde bør bestå i. Dertil behandles teori omhandlende tværfagligt samarbejde, og empiri omhandlende hvilke resultater man kan forvente at opnå. Et holistisk kvalitetssyn er søgt tilgodeset qua MTV tankegangen, der indbefatter en vurdering af teknologien, patienten, organisationen og økonomien. Metodologien er baseret på fænomenologi, hermeneutik og dybdehermeneutik. Konklusion: Det er ikke muligt endeligt at konkludere, at tværfagligt samarbejde kan reducere den omtalte patientgruppens smerter ved røntgenundersøgelsen. Derimod viser undersøgelsen, at der er stor sandsynlighed for, at tværfagligt samarbejde generelt vil indvirke positivt på patienternes smerteoplevelse. Om tværfagligt samarbejde kan fungere som problemløsning og kvalitetsudvikling, vil afhænge af om der eksisterer en fælles problemstilling mellem to faggrupper, og om ledelsen investerer ressourcer i at udvikle og implementere et samarbejde. De resultater man kan forvente at opnå er, bedre resultat af smertebehandling og deraf færre smerter hos patienten, bedre resultat af plejen og patientens emotionelle tilstand, kortere indlæggelses tid, samt reducerede økonomiske omkostninger. Nøgleord:, kvalitetsudvikling i radiografisk arbejde, Postoperative smerter, ortopædkirurgiske patienter, kontrolrøntgen. 4
Indledning I forbindelse med mine studier på radiologisk klinik på hospital X, har smertepåvirkede patienter (ptt.) 1 været et tilbagevendende omdrejningspunkt. Jeg har oplevet, at samarbejdet med denne patientgruppe ofte er vanskeliggjort pga. deres smerter, hvilket udfordrer radiografens kommunikative, pædagogiske og psykologiske kompetencer. I samarbejdet med disse ptt. fordres tillige en høj faglig professionalitet i forbindelse med betjeningen af apparaturet, samt overvejelser om patientens (pt.s) ret til medbestemmelse og den sundhedsprofessionelles magt i relation hertil. Gennem hele radiografuddannelsen er der blevet lagt vægt på at sætte patienten (pt.) i centrum, ved at forene teknologien, humanismen og de kliniske procedurer på det enkelte hospital, for dertil at tilpasse disse aspekter individuelt til den enkelte pt. (1 s.7). Dette stemmer overens med målsætningen i Det danske Sundhedsvæsen og WHO 2, som er at tilstræbe et holistisk syn på kvalitetskulturen, således at helhedsperspektivet ikke udelades af kvalitetsudviklingen af en specifik problemstilling (2 kap.3). De fem centrale værdier der gælder for organisationen H:S 3 er: kvalitet, ansvarlighed, respekt, samarbejde og engagement. (3 s.5). I tråd hermed er hospital X s egen målsætning og værdigrundlag, beskrevet i en informationsfolder til personalet, at patienterne skal opleve sammenhæng og kvalitet i hele [patient-] forløbet på tværs af centre og klinikker. Disse mål og værdier vil være gældende for dette projekt, idet der p.t. ikke foreligger nærmere specifikation af disse for de enkelte afdelinger på hospital X. Det holistiske syn på kvalitet betyder, at pt.s, det teknologiske, det organisatoriske og det økonomiske perspektiv må gøres til genstand for en kvalitetsvurdering, for at kunne omfatte en helhedsvurdering af, om en given problemstilling modsvarer de gældende målsætninger (2 kap.2,4). Dette projekt vil tage udgangspunkt i disse mål og værdier for kvalitet, og det er hensigten at problemstillingen skal løses via dette holistiske kvalitetssyn. 1 I projektet er der brugt forkortelser i henhold til: Nørgaard, Jan Rytter. Medicinske fagudtryk en klinisk ordbog med kommentarer. NNF, Arnold Busk. 2. udgave, 2. oplag. 2003. Side 8. 2 World Health Organisation. 3 Hovedstadens Sygehusfællesskab, som hospital X er en del af. 5
Problemfelt De ptt. radiografen møder i klinikken tilhører næsten alle sygdoms- og patientkategorier, lige fra børn til ældre, raske som syge. Nogle af disse ptt. har smerter, som radiografen må forholde sig til, og kan være en større eller mindre hindring som må løses, for at kunne gennemføre undersøgelsen. Det skyldes bl.a., at der er stor forskel på smerter og på hvordan de opleves af pt., og er altid individuelle fra person til person. Smertebegrebet kan deles op i fysiologisk smerte og følelsesmæssig smerte, og er derved sammenhængende med psykologiske faktorer, med den specifikke fysiologiske påvirkning der sker på nervesystemet og med den situation smerten opleves i (4 s.39-40). Den fysiologiske stimulering af nervesystemet kan være mekanisk, kemisk, termisk eller inflammatorisk, og kan opleves som stikkende, brændende eller persisterende smerte (5 s.76-77). Psykologisk fortolkes den fysiske påvirkning gennem personens tidligere erfaringer med smerte, og afhænger bl.a. af angst, stress, og personens evne til at mestre disse. Er smerter ledsaget af uvished og manglende forståelse, kan dette være en forstærkende faktor for smerteoplevelsen. Modsat vil smerteoplevelsen reduceres, hvis pt. har en oplevelse af kontrol og handlefrihed i situationen. (6 s.168-170). Denne kompleksitet af smertens bestanddele afføder ofte vanskeligheder med at smertedække ptt. tilstrækkeligt, hvilket er beskrevet i en australsk artikel; The problem of postoperative pain: Issues for future research af Mari Botti et al. publiceret i International Journal of Nursing Practice. Artiklen er en analyse af flere forskellige tekster og studier, og omtaler flere problemstillinger i forbindelse med hospitaliserede postoperative patienters (ptt.s) smerte. Den fremhæver, at sygeplejersker ofte undervurderer pt.s smerte, hvorved pt. modtager for lidt analgetika i forhold til den lægeordinerede dosis, samtidig med at læger er tilbøjelige til at ordinere analgetika i for små doser begge fordi de overvurderer risikoen for afhængighed og bivirkninger hos pt. Artiklen beretter, at studier paradoksalt nok har vist, at selv om nogle ptt. har rapporteret svære smerter postoperativt, har de været tilfredse med smertebehandlingen. Ifølge artiklen skyldes dette, at mange ptt. mener, at postoperative smerter er uundgåelige eller ligefrem nødvendige, eller de deler sundhedspersonalets 6
bekymring for at blive afhængige eller døsige af opioider (7). En utilstrækkelig smertebehandling har konsekvenser i røntgenrummet, idet det er med til at vanskeliggøre pt.s mulighed for at samarbejde med radiografen, eller i værste fald umuliggøre at undersøgelsen kan gennemføres. Dette giver anledning til at stille spørgsmål som: Hvordan kan smertepåvirkede ptt. mobiliseres og lejres forsvarligt ved røntgenundersøgelsen? Hvordan kan radiografen gennem kommunikation hjælpe smertepåvirkede ptt. gennem en røntgenundersøgelse? Hvor mange smerter kan pt. klare før undersøgelsen må afbrydes? Dette giver både etiske og faglige udfordringer for radiografen, foruden de vanskeligheder smerte medfører for pt. Det er således essentielt, at pt. er tilstrækkeligt smertedækket inden røntgenundersøgelsen. Dette giver yderligere anledning til at stille spørgsmål som: Skal det være muligt at medicinere smertepåvirkede ptt. på radiologisk klinik, og hvordan kan dette arbejde organiseres? Er der behov for tværfagligt samarbejde mellem de henvisende afdelinger og radiologisk klinik, med specifik fokus på at mindske pt.s smerte under en røntgenundersøgelse? Hvilken betydning vil en optimal smertebehandling i forbindelse med en røntgenundersøgelse have for det samlede patientforløb? En undersøgelse af hvordan disse problematikker kan løses, antager således et utal af dimensioner, hvormed pt.s smerteoplevelse i forbindelse med en røntgenundersøgelse kan lindres. Afgrænsning På hospital X s radiologiske klinik foreligger der ikke en procedurevejledning til radiografen, ang. afviklingen af en røntgenundersøgelse af smertepåvirkede ptt. Der findes heller ingen analgetika eller procedure for lægelig administration af analgetika på afdelingen i forbindelse med en røntgenundersøgelse, da denne opgave skal administreres og monitoreres af kvalificeret personale, der kender pt. og har adgang til dennes journal. Dermed er radiografen helt afhængig af, at smertepåvirkede ptt. er tilstrækkeligt smertedækkede, inden de ankommer til radiologisk klinik. Men det er de ikke altid. Den patientgruppe, jeg ofte oplever, er meget smertepåvirkede, er de indlagte ortopædkirurgiske ptt. over 18 år, der kommer til røntgenkontrol 24 timer postoperativt. Disse er hovedsageligt ptt. der 7
har gennemgået operation med osteosyntese eller alloplastik af pelvis, articulatio (art.) coxae eller art. genus. Eftersom administration af analgetika til disse ptt. udelukkende varetages af sygeplejerskerne på ortopædkirurgisk afdeling, mener jeg, at behovet for et tværfagligt samarbejde mellem radiograferne på radiologisk klinik og sygeplejerskerne på den ortopædkirurgiske somatiske afdeling, vil være relevant at undersøge. Denne undersøgelse skal afsløre, om de to faggrupper ser behov for at lindre patientgruppens smerter i forbindelse med den postoperative kontrolrøntgenundersøgelse, samt synliggøre problemstillingens omfang. Det skal også undersøges, hvordan de to faggrupper vægter et tværfagligt samarbejde, og hvad de mener dette samarbejde skal bestå i. De fremkomne data om tværfagligt samarbejde kan indgå, som beslutningsgrundlag for hvilke tiltag ledelsen finder hensigtsmæssige at implementere. Et fuldt beslutningsgrundlag bør dog omfatte yderligere undersøgelser og perspektiver, som ligger udenfor dette projekts rammer. Disse er bl.a. lægefaglige perspektiver og økonomiske beregninger af eventuelle udgifter og besparelser. Formål og hypotese Formålet med projektet er at undersøge min hypotese som er: 1) At tværfagligt samarbejde mellem de to faggrupper, vil føre til reduktion af patientgruppens smerter i forbindelse med røntgenundersøgelsen. 2) At tværfagligt samarbejde vil kunne fungere som problemløsning og kvalitetsudvikling i radiografisk arbejde. Nøglebegreber Sygeplejersken: Sygeplejerske(r) fra hospital X s ortopædkirurgiske somatiske afdeling, der varetager ptt.s behov for analgetika. Patientgruppen: De indlagte ortopædkirurgiske smertepåvirkede patienter over 18 år, der kommer til kontrolrøntgenundersøgelse 24 timer postoperativt hovedsageligt efter osteosyntese eller alloplastik af art. coxae, pelvis eller art. genus. 8
Problemformulering Er det muligt at reducere patientgruppens smerter under røntgenundersøgelsen via tværfagligt samarbejde, og hvad bør dette samarbejde bestå i? Hvordan kan tværfagligt samarbejde anvendes som problemløsning og kvalitetsudvikling i radiografisk arbejde, og hvilke resultater kan man forvente at opnå? Metode Indledning For at svare på problemformuleringen, må man først overveje de forskellige modeller for dataindsamling der findes, og deraf sammensætte de enkelte elementer til en metode, der er bedst egnet til at løse problemstillingen via den metodologi 4 der knytter sig hertil (8 s.13-16). Dataindsamlingen er i dette projekt fokuseret på radiografernes og sygeplejerskernes vurderinger, og hvilke løsningsforslag de har til emnet. Dette gøres via et spørgeskema, der først er testet i et pilotforsøg (8 s.90-96,88). Spørgeskemaet til radiografen er vedlagt som bilag A, og spørgeskemaet til sygeplejersken er vedlagt som bilag B. Dernæst behandles teori og empiri om tværfagligt samarbejde. Videnskabsteori Enhver videnskabelig forskning eller undersøgelse, bygger på videnskabsfilosofi og videnskabsteori. Dvs. teorier og filosofier om hvilken metodologi til fremskaffelse og afkodning af data, der vil være mest hensigtsmæssig at bruge til en given problemstilling, samt hvilke fordele og ulemper den antager (9 s.13-14). Det er således tiltænkt, at dette projekt skal løses via en gyldig og dokumenteret metode. Det vil kun være den videnskabsteori der knytter sig til problemstillingen, der vil blive fremholdt i dette afsnit og anvendt i projektet. 4 Metodologi er ikke synonymt med metode. Metodologi har at gøre med de forskellige videnskabsteoretiske retninger (9 s.16). 9
Al videnskabsteori bygger på ontologi, som er læren om det der findes og er, og epistemologi, som er læren om det man kan erkende. Dvs. at videnskab er at udvide og opnå kundskab og erkendelse om eksisterende fænomener qua adækvate metoder til opnåelse af viden om en specifik problemstilling. Alle problemstillinger er således af ontologisk og epistemologisk art, idet de opstår ud fra det vi kan betragte, og ud fra det vi oplever som etableret viden (9 s.14-15). Således er også dette projekts problemstilling opstået, idet jeg har betragtet patientgruppen, og har konstateret et konkret problem, nemlig at de har smerter ved røntgenundersøgelsen. Det er fra mit eget perspektiv en ontologisk sandhed andre vil måske, ud fra deres betragtning og kundskab, være uenig med mig? Betragtningen har jeg gjort gennem den i forvejen etablerede viden som f.eks., at ptt. der har gennemgået operation, har smerter der skal behandles, at smerter er en individuel oplevelse, at ikke alle ptt. smertebehandles tilstrækkeligt osv. Denne betragtning bliver derved epistemologisk, fordi jeg gennem betragtningen tager udgangspunkt i kundskab om fænomener der i min bevidsthed allerede eksisterer. Hermed er jeg i den videnskabsteoretiske tankegang allerede gået et skridt videre, idet jeg via mine betragtninger og erhvervede kundskab fortolker det jeg ser i forhold til min egen subjektive kundskab det empiriske 5. Dette, via en bestemt metode, at etablere forbindelse mellem teori og empiri er en grundlæggende epistemologisk tanke, og kaldes i fagsproget metodologi (9 s.16). Dette, at mine betragtninger er subjektive, understreges i den fænomenologiske del af videnskabsteorien, som forudsætter at betragterens perception intentionelt er rettet mod noget. Filosofien bag dette er, at ethvert fænomen vi betragter, går gennem vores bevidsthed. Vi kan ikke tilsidesætte os selv som betragter (9 s.98). Dermed bryder fænomenologien med ontologien i klassisk forstand, fordi ontologien ikke tager betragterens bevidsthed og perception i betragtning, der knytter sig til dennes livserfaring, common sence og praktiske erfaring (9 s.98-99). Når betragteren bliver konstruktør, dvs. efter at have betragtet en problemstilling, skal anvende metodologien til at fremskaffe ny viden, må han ifølge 5 Må ikke forveksles med den videnskabsteoretiske retning, empirisme. 10
fænomenologien være åben og tilbageholdende med sin egen subjektivitet, således at verden ikke alene tilpasses på forhånd definerede kategorier, færdige forestillinger og tankemønstre (9 s.100). Den fænomenologiske tanke er i dette projekt anvendt i problemformuleringsfasen, hvor min fortolkning af problemstillingen udspringer af det jeg betragter og den betydning jeg tillægger det gennem empirien. I dette projekts metodologi er det tiltænkt at bruge det subjektive i fænomenologien mere tilbageholdende, således at min egen begrebsverden ikke foregriber et bestemt resultat, selv om metodologien har oprindelse heri. Et fokus på dette skal, i det omfang det er muligt, tilgodese en vis objektivitet, således at data og resultater i mindst mulig omfang formes efter et konservativt subjektivt syn. Dette sikres ved, at min betragtning af problemstillingen efterprøves hos radiografer og sygeplejersker, der i spørgsmål 1 og 2 i spørgeskemaet (se bilag A og B) skal vurdere dennes omfang, samt ved at spørgsmålene er forsøgt formuleret så de ikke favoriserer en bestemt svarmulighed. Spørgeskemaet er overordnet af fænomenologisk art, idet spørgsmålene retter sig mod den enkelte fagpersons opfattelse og vurdering, som altid vil være subjektiv. Dette er netop idéen i den fænomenologiske tankegang: at forstå menneskelige handlinger ud fra aktørens eget subjektive perspektiv (9 s.101), idet subjektet er forudsætningen for al forståelse (9 s. 103). Kritikken af fænomenologien er, at ikke alle subjekter tilskriver samme fænomen samme betydning, fordi det perciperes forskelligt afhængigt af den enkelte person (9 s.148-149). Dermed er også svagheden ved spøgeskemaundersøgelsen belyst, idet det enkelte spørgeskema altid vil være påvirket af respondentens subjektivitet. Dertil vil selve udformningen af spørgsmålene være påvirket af konstruktørens subjektivitet, mht. at udvælge hvordan der spørges, hvilke spørgsmål der synes vigtige at få svar på og selve emnet der spørges om. I dette projekt anvendes empiri ligeledes i form af videnskabelige artikler til at svare på problemformuleringen. Hertil fordres en anden videnskabsteori, nemlig dybdehermeneutikken fortolkningslæren, som [hjælper] os med at forstå, hvordan vi forstår, og hvordan vi tillægger verden mening (9 s.159). Målet må være en fortolkning af teksten der kan skabe ny viden og forståelse til at 11
anvende det læste. Teoretikere kalder dette horisontsammensmeltning, når vi ikke blot fortolker en tekst, men også bringer den til anvendelse i sammenhæng med eksisterende viden (9 s.190). At forstå en [...] tekst er at kunne anvende den i sin samtid (9 s. 186), vil ikke sige, at lægge vægt på hvad teksten oprindelig betød, men hvad den betyder aktuelt, fordi vores eget liv og tid altid vil påvirke den måde vi tilegner os ny viden på (9 s.161,186-187). Dermed forbindes dybdehermeneutikken med fænomenologien, idet det subjektive altid vil være til stede og påvirke forståelsen af en tekst (9 s.196) Når en tekst skal forstås, må man ifølge dybdehermeneutikken gætte tekstens mening, for at frembringe ny produktiv viden ud fra den. Læseren må validere de gæt han kommer med, således at teksten undersøges systematisk og metodisk på kvalificeret vis, så fortolkningen forekommer mere sandsynlig end en anden og at der kan argumenteres herfor (9 s.210-211). Hermeneutik har til hensigt at fortolke tekster, men også menneskelig handling og samhandling indgår som fortolkningsobjekter (9 s.159). I hermeneutikken forstås tekster således i udvidet forstand og omfatter alle former for meningsfyldte fænomener. (9 s.21). Denne udvidede brug af hermeneutik, hjælper os til at se den menneskelige krop som tekst der skal fortolkes, og sætter radiografen i stand til at handle konkret på det fortolkede i mødet med pt. (9 s.213). Til denne fortolkning indgår tre forhold: De fysiske, de mentale og de åndelige forhold. De fysiske forhold er relateret til det menneskelige legemes anatomiske og fysiologiske biologi, samt enhver form for kropslig kommunikation og kulturudtryk. De mentale forhold angår alle former for bevidsthed, som f.eks. det at opleve smerte, sult, tørst osv. De åndelige forhold hentyder til vores symboldannende evne, som er evnen til at tænke og handle ud fra det vi fortolker og den kontekst vi oplever det som skal fortolkes i (9 s.168-169). Hermeneutik er i dette projekt anvendt som, den videnskabsteori der ligger til grund for at opfatte et andet menneskes smerte, og dybdehermeneutik til det at kunne forstå og anvende en skreven tekst i relation til at producere ny viden. Kritikken af de to videnskabsteorier ligger i deres indbyrdes modsætninger. Hvor dybdehermeneutikken søger at tolke fænomener gennem subjektet, mener hermeneutikken, at man må søge tilbage 12
til en teksts 6 oprindelige intention for at opnå den korrekte fortolkning gennem indlevelse og genopdagelse af forfatterens bevidsthed og epoke (9 s.164). Spørgeskema Spørgeskemaet (se bilag A og B) er konstrueret med henblik på at undersøge radiografernes og sygeplejerskernes vurdering af, om tværfagligt samarbejde kan lindre patientgruppens smerter og hvad dette samarbejde bør bestå i. Dermed antager spørgeskemaet et kvalitativt perspektiv (10 s.47-48). Spørgsmål 1 og 2 skal belyse, hvordan de to faggrupper vurderer patientgruppens smerteoplevelse, og om de vurderer smertedækningen er sufficient. Dette skal være med til at synliggøre problemstillings omfang. Samtidig er det tiltænkt at denne indgangsvinkel skal neutralisere problemstillingen, forstået på den måde, at jeg herved ikke på forhånd afgør patientgruppens grad af smerter og om smertedækningen er sufficient eller ej. Dermed får jeg enten underbygget eller forkastet min subjektive vurdering af patientgruppens smerter ved røntgenundersøgelsen, og problemstillingen vil på denne måde antage en mere objektiv placering. Spørgsmål 3a og 3b i de to spørgeskemaer adskiller sig fra hinanden, men herudover er spørgeskemaerne identiske. Spørgsmål 3a i radiografens spøgeskema er tiltænkt at skulle belyse i hvilken grad, han mener at kunne lindre patientgruppens smerter, udover den smertebehandling som pt. allerede modtager af sygeplejersken. Spørgsmål 3b skal være med til at fremhæve forhold som, den enkelte radiograf mener, har indflydelse på patientgruppens smerteoplevelse, og giver radiografen mulighed for frit at kommentere på spørgsmålet. Spørgsmål 3a i sygeplejerskens spørgeskema er tiltænkt at skulle undersøge, hvilket fokus sygeplejersken har på at smertedække patientgruppen specielt til røntgenundersøgelsen. Hvis de i høj grad er fokuseret på dette, og det rapporteres at patientgruppen har mange smerter, vil en problemløsning skulle gribes anderledes an, end hvis patientgruppen oplever mange smerter, men at sygeplejersken ikke er specielt fokuseret på dette. Spørgsmål 3b skal tage højde for sygeplejefaglige forhold, som har indflydelse på patientgruppens smerter, ved at give sygeplejersken 6 Her forstået både som litteratur og menneske. 13
mulighed for frit at kommentere på spørgsmålet. Spørgsmål 4a i de to spørgeskemaer, har til hensigt at henlede opmærksomheden på min hypotese, nemlig at tværfagligt samarbejde kan reducere patientgruppens smerter ved røntgenundersøgelsen. Dette spørgsmål skal ligeledes være med til at synliggøre, hvorvidt de to faggrupper ser behov for et tværfagligt samarbejde. Spørgsmål 4b skal konkretisere, hvor de to faggrupper ser, at et samarbejde vil være mest konstruktivt for problemstillingen. Dette spørgsmål giver ligeledes rum for at kommentere på andre muligheder end dem der er nævnt. At der i spørgsmål 4b på forhånd er givet disse svarmuligheder, har til hensigt at inspirere informanten til yderligere løsninger, samt at forkorte den tid det tager at udfylde spørgeskemaet. Svarmulighederne i spørgsmål 4b kan også ses som hypotetiske løsningsmodeller, som herved enten kan tages op til nærmere overvejelse eller forkastes, hvis de savner støtte fra de to faggrupper. Inspirationen til spørgeskemaets design, konstruktion og opbygning er hentet fra bogen: Spørgeskemaundersøgelser på sygehusafdelinger hvad kan de bruges til, og hvordan gribes de an? (11 s.33-46), og fra et spørgeskema udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i 2005 (12). Spørgeskemaet har for spørgsmål 1,2,3a og 4a til hensigt at rangordne de enkelte udsagn, således at det bliver muligt at analysere data ud fra de enkelte svars procentvise andel (10 s.217). Spørgsmål 3b og 4b giver mulighed for, at den enkelte respondent frit kan kommentere på forhold de mener, har indflydelse på problemstillingen og hvilke tiltag der bør gøres for at løse den. Dette har til hensigt at forstå de to faggruppers oplevelses- og meningsverden indenfor det givne emne (9 s.228). Undersøgelsens repræsentativitet søges sikret ved, at hele undersøgelsespopulationen, radiograferne og sygeplejerskerne, tilbydes et spørgeskema. Jo højere deltagerprocent, jo højere validitet vil undersøgelsen have (10 s.219). Pilotforsøg I dette projekt er spørgeskemaet testet i et pilotforsøg, inden det er sendt ud til radiograferne og sygeplejerskerne. To tilfældigt udvalgte radiografer og to tilfældigt udvalgte sygeplejersker har udfyldt spørgeskemaet. Informanterne fik derefter mulighed for at evaluere på, om de synes spørgsmålene var forståelige 14
og relevante. Dette har til hensigt at sikre et validt spørgeskema, ved at spørgsmålene er formuleret så informanterne i så stor udstrækning som muligt opfatter spørgsmålene ens (8 s.50-51) (10 s.57-58). Pilotforsøget har ikke til hensigt at lade informanterne få indflydelse på selve emnet som spørgsmålene omhandler, men udelukkende at sikre at spørgeskemaet virker efter hensigten, og belyser det emne som er tiltænkt på en klar og utvetydig måde. Ved evalueringen var jeg meget opmærksom på ikke at påvirke informanterne ved at forklare hensigten med spørgsmålene, men udelukkende lade informanterne selv fortælle, hvordan de opfatter spørgsmålene og deres hensigt (11 s. 61-64). Jeg noterede mig, at ingen af informanterne stillede spørgsmål til emnets relevans, men gav udtryk for, at de kunne genkende problemstillingen. Ingen af informanterne gav udtryk for at spørgsmålene var tvetydige, men to af informanterne savnede enten flere eller færre muligheder i multiple choice spørgsmålene. Jeg valgte ikke at ændre nogen af spørgsmålene, idet der ud fra den fænomenologiske tankegang må forventes en vis forskellighed i den enkelte informants perception. Tre ud af de fire informanter overså, at der var spørgsmål på begge sider af svararket, hvilket fik mig til at fremhæve dette i spørgeskemaet. En af informanterne mente, at spørgeskemaets relevans ville blive tydeligere, hvis de blev oplyst om, at begge de involverede faggrupper fik udleveret lignende spørgeskemaer. Dette fik mig til at ændre dette i information i spørgeskemaet, da denne information ikke på nogen måde er en ulempe, men tværtimod kan styrke personalets motivation til at deltage. MTV tankegang Dette projekt er ikke en MTV 7 rapport, men tankegangen herfra er anvendt, idet en vurdering af teknologien, patienten, organisationen og økonomien indgår som fire komplementerende vurderingspunkter (13 s.15). I dette projekt er teknologien lig med røntgenundersøgelsen af patientgruppen, som er objektet for vurderingen. Patienten er i centrum for vurderingens formål, som er at lindre patientgruppens smerter. Det organisatoriske element inddrages ved at lade spørgeskemaundersøgelsen indbefatte forhold relateret til radiografens og 7 Medicinsk Teknologivurdering. 15
sygeplejerskens profession og samarbejde, samt ved at behandle litteratur og empiri om tværfagligt samarbejde i sundhedssektoren. Det økonomiske aspekt vil desuden blive berørt i det empiriske materiale, som kort fremhæver, hvilket økonomisk resultat man kan forvente af tværfagligt samarbejde. De fire vurderingspunkter skal sikre et holistisk kvalitetssyn på tværfagligt samarbejde som problemløsning og kvalitetsudvikling (13 s.14-15). Målet med en MTV er ikke at frembringe en endelig løsning, men at vurdere, integrere og formidle viden i form at et beslutningsoplæg, [for at] tilvejebringe en eller flere sammenfattede konklusioner og eventuelle anbefalinger. (13 s.28). I dette projekt tager dette sigte på, at generere et beslutningsoplæg der kan anvendes af beslutningstagerne til at vurdere, hvilke konkrete tværfaglige tiltag der vil være hensigtsmæssige at iværksætte for at reducere patientgruppens smerter ved røntgenundersøgelsen. Data til dette beslutningsoplæg fremkommer gennem spørgeskemaerne, samt ved at supplere disse data med relevant teori og empiri om tværfagligt samarbejde. Dataanalyse Dataanalysen vil i dette projekt blive set i det perspektiv, at det ikke er forskningen, der er kvalitativ eller kvantitativ, men det er det empiriske materiale og data, der er af kvalitativ eller af kvantitativ art (9 s.227). Derfor er der valgt en dataanalysemetode der egner sig til at gradsinddele kvalitative data i logisk rækkefølge, da spørgeskemaets data netop kan ses som kvalitative (10 s.47). De kvalitative data der ikke lader sig gradsinddele, vil blive analyseret ved at inddele svarene i emner, hvorefter de enkelte emner kan indgå i datapræsentationen. For at analysere spørgsmål 1,2,4a og 4b vil der til disse anvendes en frekvenstabel. Idet disse spørgsmål er identiske for de to spørgeskemaer, vil de blive fremstillet i samme tabel, for at kunne sammenligne hhv. radiografens og sygeplejerskens svar ud fra en procentinddeling (12 s.76-78). Spørgsmål 3a er forskellig de to spørgeskemaer imellem, hvorfor der her vil blive anvendt en frekvenstabel for hver faggruppes procentinddelte udsagn (11 s.75-77). Procentsatserne fremkommer ved at optælle de enkelte antal svar, for derefter 16
at dividere dem med antal returnerede spørgeskemaer fra hver faggruppe. De enkelte udregninger kan ses i bilag C. Spørgsmål 3b lader sig umiddelbart ikke gradsinddele, da begge faggrupper bliver bedt om frit at kommentere på spørgsmålet. Disse udsagn vil derfor blive analyseret efter hvilket emne de omtaler og derefter inddelt i kategorier svarende hertil. De enkelte kategorier vil blive fremstillet i en frekvenstabel, som angiver hvor mange procent af svarene der passer under de enkelte kategorier. De enkelte emnekategorier kan herefter indgå i analysen, som skal undersøge om de enkelte respondenter ønsker at fremhæve forhold ved røntgenundersøgelsen, som der ikke tages højde for i den øvrige del af spørgeskemaet. Samme metode vil blive anvendt for den sidste svarmulighed i spørgsmål 4b, hvor respondenterne ligeledes frit kan kommentere på samarbejdsmuligheder der ikke tages højde for i de øvrige spørgsmål. Denne dataanalysemetode ligner den man anvender til at analysere kvalitative interviewundersøgelser med, hvor udsagnene meningskondenseres ved at sammenfatte dem i en kort sætning og inddele dem i emner. I dette projekt gøres dette ved at emnekategorisere alle udsagn under en overskrift, som de enkelte udsagn tilhører (14 s.187-188,190-194). De emnekategoriserede udsagn findes i bilag D, som danner grundlag for de fremkomne overskrifter. Anvendt litteratur I indledningen er anvendt Studieordning for radiografuddannelsen (1), udgivet af Sygepleje- og radiografskolen, Københavns amt, til at fremhæve hvilke punkter der specielt sættes fokus på i radiografuddannelsen. Her oplistes ligeledes værdier og målsætninger fra National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet (2), udgivet af Sundhedsstyrelsen og Kvalitetspolitik for H:S (3), udgivet af H:S Direktionen, som er de kvalitetsmål der er gældende for radiologisk klinik og ortopædkirurgisk somatisk afdeling på hospital X. I problemfeltet anvendes tre bøger; Smertelindring utfordring og muligheter (4) af Finn Nortvedt og Jan Ove Nesse, Neurofysiologi (5) af Thomas Anderson og Göran Solders, samt Psykologi 2 (6) af Anne Stokkebæk til at beskrive hvad smerte er og hvordan det opleves af pt. Artiklen, The problem of postoperative 17
pain: Issues for future research (7) af Mari Botti, Tracey Bucknall og Elizabeth Manias, anvendes for på empirisk vis at synliggøre, hvilke aspekter der kan være forbundet med smertebehandling og korrekt dosering og vurdering heraf. I metodeafsnittet er anvendt bogen Det vellykkede eksperiment (8) af Bobby Zachariae, som hjælp til metodevalg og planlægning af spørgeskemaundersøgelsen. Afsnittet om videnskabsteori er hentet fra bogen Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene (9) af Eline Thornquist, og danner grundlag for dette afsnit, samt det videnskabsteoretiske udgangspunkt generelt. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet (10) af Johan Kjærgaard et al. danner ramme om hele projektet, idet den er basis for teori og opgaveskrivning om kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. I forbindelse med fremstillingen af spørgeskemaerne er anvendt bogen Spørgeskemaundersøgelser på sygehusafdelinger hvad kan de bruges til, og hvordan gribes de an? (11) af Morten Freil, Rikke Gut og Anders Jørgen Jensen, som sammen med spørgeskemaundersøgelsen: Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ (12) af Sundhedsstyrelsen, har bidraget til inspiration og vejledning både praktisk og teoretisk. MTV Hvorfor? Hvad? Hvornår? Hvordan? (13) udgivet af Sundhedsstyrelsen, underbygger MTV tankegangen i projektet. Interview (14) af Steiner Kvale, er anvendt i dataanalysen til emnekategorisering af spørgsmål 3b og 4b. Postoperativ smertebehandling (15) af Tor Inge Tønnesen, anvendes i datapræsentationen af spørgsmål 2 i sygeplejerskens spørgeskema for at indhente oplysninger vedr. sygeplejefaglige forhold angående analgetika og mobilisering. Studieordning for [hhv.] radiografuddannelsen (1) og sygeplejerskeuddannelsen (16) udgivet af Sygepleje og Radiografskolen, Københavns amt, anvendes for at tydeliggøre radiografens og sygeplejerskens uddannelsesmæssige forudsætninger for at samarbejde. Bogen (17) af Kirsti Lauvås og Per Lauvås, er projektets teoretiske fundament om tværfagligt samarbejde og dets formål, forudsætninger og etablering, hvilket suppleres med artiklen Constructing a Team Model (18) af Tim Porter-O Grady. Artiklerne Patients Report Positive Impacts of Collaborative Care (19) af John H. Wasson et al. og Impact of relational coordination on quality of care, postoperative pain and 18
functioning, and length of stay: a nine-hospital study of surgical patients (20) af J.H. Gittel et al.; er empiriske studier af tværfagligt samarbejde, og er medtaget for at synliggøre, hvilke resultater man kan forvente at opnå af tværfagligt samarbejde. Litteratur søgning De bøger der er anvendt i dette projekt, er søgt på Sygepleje- og Radiografskolens bibliotek, Københavns amt, samt på Det Kongelige bibliotek; Københavns Universitetsbibliotek. Bøgerne er fundet online ved at søge på bibliotekernes web-adresser. Der er anvendt følgende søgeord: Tværfagligt samarbejde, Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, Videnskabsteori, Spørgeskemaundersøgelser, Postoperativ smertebehandling, Smerter, Medicinsk teknologivurdering. Der er desuden søgt på links, der er fremkommet af disse søgeresultater. Artiklerne anvendt i dette projekt er søgt online på www.pubmed.gov hvortil der er anvendt følgende engelske søgeord: Collaborative, Interdisiplinary, Coordination, Postoperative pain. Desuden er der søgt på links, der er fremkommet af disse søgeresultater. 19
Præsentation af data For at overskueliggøre datapræsentationen er radiografernes og sygeplejerskernes procentvise andel af de enkelte besvarelser i spørgeskemaet udtrykt i diagrammer i form af frekvenstabeller. Der henvises til bilag C for en redegørelse over beregningerne for de enkelte frekvenstabellers grundlag, som er foretaget ud fra antal returnerede spørgeskemaer i forhold til antal besvarelser på de enkelte spørgsmål. Fra radiograferne blev der returneret 38 spørgeskemaer (N = 38). Radiografernes besvarelser er fra radiologisk klinik repræsenteret med en deltagerprocent på 54%. Fra sygeplejerskerne blev der returneret 6 spørgeskemaer (N = 6), og deres samlede deltagerprocent for afdelingen er 20%. Data vil blive præsenteret i den rækkefølge de optræder i spørgeskemaet, begyndende med spørgsmål 1: 1) Hvad er din generelle vurdering af patientgruppens smerteoplevelse under røntgenundersøgelsen? Radiograf % Sygeplejerske % At de altid oplever stor smerte At de ofte oplever stor smerte At de af og til oplever stor smerte 50 47,4 100 At de sjældent oplever stor smerte 2,6 At de aldrig oplever stor smerte At de aldrig oplever smerte 0 25 50 75 100 Spørgsmål 1 havde til hensigt at afklare, hvorvidt de to faggrupper er enige med mig i min observation af patientgruppes smerter. Tabellen indikerer at begge faggrupper overvejene er enige i, at patientgruppen generelt enten af og til eller ofte oplever stor smerte i forbindelse med røntgenundersøgelsen. Problemet ved dette spørgsmål kan være, at der tages et generelt udgangspunkt i hele patientgruppen, hvorved besvarelserne bliver unuancerede 20
i forhold til den enkelte pt.s smerteoplevelse, som jo altid er individuel. Selve svarmuligheden: At de af og til oplever stor smerte, er muligvis en for åbenlys svarmulighed, idet der givetvis er nogle ptt. der oplever smerte, og andre der ikke gør. Denne tankegang kan i princippet udelukke respondenten fra at vælge en af de andre svarkategorier, som det kunne synes tilfældet i sygeplejerskens besvarelse. 2) Er det din vurdering at patientgruppens smertedækning ved røntgenundersøgelsen generelt er: Radiograf % Sygeplejerske % Rigelig Tilstrækkelig 23,7 83,3 Utilstrækkelig 16,7 73,8 Ikke eksisterende 2,6 0 25 50 75 100 Spørgsmål 2 havde til hensigt at supplere spørgsmål 1, samtidig med at afklare om de to faggrupper oplever smertedækningen som sufficient. Det er interessant at se, at radiograferne og sygeplejerskerne deler sig i to grupper, hvor 76,4% af radiograferne mener, at smertedækningen er utilstrækkelig eller endnu dårligere, og 83,3% af sygeplejerskerne mener smertedækningen er tilstrækkelig. Denne forskel viser, at radiograferne og sygeplejerskerne opfatter ptt.s behov for smertedækning ved røntgenundersøgelsen forskelligt, og kan antyde et behov for at se nærmere på en årsagssammenhæng. En ulempe ved dette spørgsmål er, at der ikke tages højde for, hvilken type analgetika pt. har modtaget, idet der er stor forskel på om pt. får systemiske opioider eller epidural analgesi. Dette har indflydelse på hvor mobil pt. er, idet epidural analgesi ifølge teorien gør pt. smertefri både i hvile og ved mobilisering (15 s.24). Spørgeskemaet tager ikke højde for dette forhold, hvilket vil kræve en mere dybdegående undersøgelse at fastslå sammenhængen mellem, hvilken type analgetika pt. har modtaget og pt.s smerter i forbindelse med røntgenundersøgelsen 24 timer postoperativt. Andre sygepleje- og lægefaglige forhold 21
indvirker desuden på beslutningen om, hvilken type smertestillende medicin pt. har behov for. 3a) Udover den medicinske smertebehandling, i hvilken grad oplever du så at radiografen på anden vis kan lindre patientgruppens smerteoplevelse ved røntgenundersøgelsen? Radiograf % I høj grad 2,6 I nogen grad 79 I ringe grad 15,8 Slet ikke 2,6 0 25 50 75 100 Spørgsmål 3a i radiografens spørgeskema havde til hensigt, at afklare om radiografen oplever han kan anvende andre metoder, udover den medicinske smertebehandling, til at lindre patientgruppens smerter. Tabellen tyder på, at dette er tilfældet. Men det kan være svært at gradsinddele, hvorvidt det er muligt på anden vis at lindre smerten, da de forskellige tiltag vil have forskellig effekt alt efter pt.s situation og omstændigheder. Det kan således være vanskeligt, at vurdere effekten af de øvrige tiltag i røntgenrummet, idet patientgruppen altid vil have modtaget smertebehandling, hvis effekt de i større eller mindre grad vil være påvirket af. 3b) Er der forhold du ønsker at fremhæve, som du mener, har indflydelse på patientgruppens smerteoplevelse ved røntgenundersøgelsen? I så fald, hvilk e? Radiograf % Forflytning og mobilisering 60 Pleje og omsorg Samarbejde med patienten 25 25 Kommunikation og information 45 0 25 50 75 100 Efter en emnekategorisering af udsagnene fra spørgsmål 3b (se bilag D), er disse ligeledes inddelt i en frekvenstabel som angiver, hvor stor en procentdel 22
af besvarelserne til spørgsmål 3b der omhandler Forflytning og Mobilisering, Pleje og Omsorg, Samarbejde med pt. og Kommunikation og Information. Alle svarene kunne anbringes under en eller flere af disse kategorier. Disse procentandele skal ses i forhold til, at 52,6% af de adspurgte radiografer har svaret på dette spørgsmål svarende til 20 personer. Det er med til at angive, hvilke forhold radiografen mener, har indflydelse på patientgruppens smerter, og er ment som et supplement til spørgsmål 3a. Tabellen giver et generelt overblik over, hvordan besvarelserne fordeler sig, men det er ikke muligt på denne baggrund at aflæse, hvilke forslag radiograferne rent faktisk kommer med disse kan læses i bilag D. Det er tiltænkt, at disse emner skal kunne udgøre grundlag for at vurdere muligheden for tværfagligt samarbejde mellem radiografen og sygeplejersken på disse indsatsområder, samt synliggøre hvilke forhold der har indflydelse på patientgruppens smerter. 3a) I hvilken grad oplever du, at sygeplejersken er specielt fokuseret på at smertedæk k e patientgruppen til røntgenundersøgelsen? Sygeplejerske % I høj grad I nogen grad 66,6 I ringe grad Slet ikke 16,7 16,7 0 25 50 75 100 Dette spørgsmål til sygeplejerskerne havde til hensigt, at afklare om de er specielt fokuseret på at smertedække patientgruppen til undersøgelsen. Ifølge tabellen gør den overvejene del af sygeplejerskerne sig i nogen grad overvejelser om ptt.s smerter inden røntgenundersøgelsen. Dette stemmer overens med deres besvarelse af, at de vurderer patientgruppen til at være tilstrækkeligt smertedækket. Det skal dog bemærkes, at ingen har svaret i høj grad. Spørgsmålet tager ikke højde for, hvilke overvejelser sygeplejersken gør sig, inden pt. skal til røntgenundersøgelsen, eller hvilke specifikke faktorer der gør sig gældende for den enkelte pt.s smertebehandling. Denne mulighed var tiltænkt tilgodeset i spørgsmål 3b til sygeplejersken. Der kan desuden være 23
grund til at undersøge sygeplejerskernes fokus på patientgruppens smertedækning nærmere, idet denne tabels resultat ikke stemmer overens med radiografernes oplevelse af patientgruppens smertedækning ved røntgenundersøgelsen (se tabel 2). I spørgsmål 3b til sygeplejersken var der kun to besvarelser, hvorfor der ikke er foretaget en emnekategorisering og deraf frekvenstabel af disse udsagn. De to besvarelser på spørgsmålet: Er der forhold du ønsker at fremhæve, som du mener, har indflydelse på patientgruppens smerteoplevelse ved røntgenundersøgelsen? I så fald, hvilke?, er: 1. At de har behov for tid og ro i forbindelse med røntgenundersøgelsen lejring, vending osv. 2. Pt. er ikke orienteret om, hvad det indebærer at blive røntgenfotograferet. Mange tror de skal forlade sengen. (Knæ + hofte opererede). Disse to besvarelser stemmer helt overens med mange af radiografernes besvarelser på det samme spørgsmål, og kan antyde at sygeplejerskerne og radiograferne er enige i disse forhold. Disse forhold vedrører information til pt. om røntgenundersøgelsen, så pt. er orienteret om, og mentalt forberedt på undersøgelsen, samt at der er tid og ro omkring pt. Kommentar nr. 2 om, at mange [ptt.] tror de skal forlade sengen, kan tyde på at denne sygeplejerske ikke er helt opdateret omkring udførelsen af en røntgenundersøgelse af patientgruppen. Ofte vil radiografen foretrække at flytte pt. over på røntgenlejet, da det ikke altid er optimalt for billedkvaliteten, at foretage undersøgelsen med pt. liggende i sengen. Hvis pt. ikke kan mobiliseres til røntgenlejet, bliver undersøgelsen foretaget i sengen, men i dette tilfælde skal pt. ligge på den hårde detektorplade eller CR kassetten. Desuden vil der ofte tillige være et raster, samt et hjertebræt for at kompensere for den bløde madras. Dette oplever jeg netop som værende en årsag til patientgruppens smerter ved røntgenundersøgelsen, da det gør ondt på postoperative ptt. at ligge på et hårdt underlag. Dette er også hvad radiograferne rapporterer i spørgsmål 3b. 24
4a) I hvilken grad er du enig i, at samarbejde mellem radiograferne og sygeplejerskerne på ortopædkirurgisk afdeling vil kunne resultere i reduceret smerteoplevelse hos patientgruppen ved røntgenundersøgelsen? Radiograf % Sygeplejerske % I høj grad 66,6 60,5 I nogen grad 33,4 31,6 I ringe grad 5,3 Slet ikke 0 25 50 75 100 Spørgsmål 4a havde til hensigt at undersøge om de to faggrupper er enige i min hypotese om, at tværfagligt samarbejde vil kunne føre til reduktion af patientgruppens smerter. Radiografernes og sygeplejerskernes udsagn fordeler sig i denne tabel nogenlunde ligeligt, og kan tyde på generel enighed i at dette er tilfældet. At så stor en procentdel af radiograferne har svaret I høj grad, kan tolkes som at denne gruppe mangler alternativer til at lindre patientgruppens smerter på. Men ved gennemgangen af spørgeskemaerne, fandt jeg ingen sammenhæng mellem spørgsmål 3a og 4a. Dvs. at selv om radiograferne i høj grad er enige i at samarbejde kan reducere patientgruppens smerter, tyder det på, at de alligevel er bevidste om de mulige alternativer. Spørgsmål 4b havde til hensigt at fremhæve, hvor de to faggrupper mener tværfagligt samarbejde kan reducere patientgruppens smerter. Alle besvarelserne er samlet i en frekvenstabel på næste side, som viser hhv. radiografernes og sygeplejerskernes procentvise andel af de enkelte udsagn. Dette skal give et overblik over, hvor de to faggrupper ser sig enten enige eller uenige, og kan danne beslutningsgrundlag for, på hvilke områder tværfagligt samarbejde kan udvikles. Ulempen ved disse spørgsmål kan være, at svarene er givet på forhånd, og derfor lettere kan favorisere en af disse svarmuligheder. Dette er søgt taget højde for i det sidste spørgsmål, hvor respondenten frit kan give udtryk for andre forslag til samarbejde. 25
4b) Hvad vil du foreslå dette samarbejde bør bestå i? Radiograf % Sygeplejerske % Radiografen modtager undervisning af sygeplejersken i betjening af epiduralkateter pumpen, således at radiografen kan vurdere om den fungerer korrekt. 16,7 26,3 Radiografen modtager undervisning af sygeplejersken i virkningen af smertestillinde medicin. 16,7 23,7 Radiografen kan tilkalde sygeplejersken, som vurderer patientens behov for smertestillinde medicin under røntgenundersøgelsen. 0 58 Radiografen og sygeplejersken koordinerer i samarbejde patientens ankomst til røntgenafdelingen, således at tidspunktet for røntgenundersøgelsen tilpasses patientens smerter. 63 100 Sygeplejersken bør kontaktes af radiografen ½ time før røntgenundersøgelsen, så sygeplejersken forinden kan vurdere patientens behov for smertelindring. 42 83,3 Sygeplejersken modtager undervisning af radiografen i røntgenrummet, så sygeplejersken er opdateret omkring udførelsen af en røntgenundersøgelse med smertepåvirkede patienter. 33,4 71 Sygeplejerskens og radiografens fælles problemstilling bør inddrage lægefaglige forhold som f.eks., hvorvidt røntgenundersøgelsen kan udføres senere end 24 timer efter operationen. 26,3 33,4 Andre forslag til hvad du mener dette samarbejde bør bestå i? (Skriv en kommentar) 0 36,8 0 25 50 75 100 26
4b) Andre forslag til hvad du mener samarbejdet bør bestå i? (Skriv en kommentar) Radiograf % Planlægning og koordination 71,4 Sygeplejerskens fokus på smertedækning 42,8 Aktuelt ved røntgenundersøgelsen 28,6 0 25 50 75 100 Af de 36,8% af radiograferne, svarende til 14 personer, der havde svaret på dette spørgsmål, er disse udsagn emnekategoriseret og opstillet i denne frekvenstabel. Ingen af sygeplejerskerne havde besvaret spørgsmål 4b. Tabellen indikerer at 71,4% af radiografernes besvarelser omhandler planlægning og koordination, 42,8% at de mener sygeplejersken bør fokusere på smertedækningen inden røntgenundersøgelsen og 28,6% angiver aktuelle forhold ved røntgenundersøgelsen, så som at sygeplejersken bør være tilstede ved undersøgelsen, samt forslag til forflytning og mobilisering. De emnekategoriserede udsagn er oplistet i bilag E. To udsagn kunne ikke placeres i nogen af ovennævnte kategorier og er ikke medtaget i frekvenstabellen. Dette skyldes at disse besvarelser falder udenfor spørgsmålets relevans. Generelt kunne besvarelsernes karakter tyde på, at spørgsmålet er formuleret forkert, eller er misforstået for en stor del af radiografernes vedkommende, idet besvarelserne indeholder meget få konkrete forslag til samarbejde, men i stedet kommenterer problemstillingen generelt. Dette er en svaghed ved dette spørgsmål, hvoraf frekvenstabellen ikke giver et reelt billede af, hvad samarbejdet i øvrigt kunne bestå i, men derimod snarere giver et indtryk af, hvor radiograferne ser årsagen til patientgruppens smerter. Sammenfatning af data Den første frekvenstabel tyder på, at både radiograferne og sygeplejerskerne er enige i, at patientgruppen generelt oplever smerte i forbindelse med røntgenundersøgelsen. Den anden tabel tyder på, at faggrupperne er uenige i deres indbyrdes vurdering af smertedækningens kvalitet, idet sygeplejerskerne 27