Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag



Relaterede dokumenter
Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Pædagogiske læreplaner isfo

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Alsidige personlige kompetencer

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Pædagogisk læreplan Rollingen

Læreplan for Selmers Børnehus

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Kulturelle udtryksformer

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

Vision, værdier og menneskesyn

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Voksne der understøtter barnets evne og anerkender barnet, for den det er. Voksne der er respektfulde i deres omgangstone og måde at være på.

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.

Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Børne- og Ungepolitik

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Fristedet Nørre-Snede Skole

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

SFO - rammer for Mål og Indhold

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogisk læreplan

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogisk læreplan Rollingen

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO erne i Rødovre Kommune

Velkommen til Dagplejen i Ravsted Børneunivers:

Kompassets reviderede læreplaner

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Læreplaner for Elverdamsskolen Tølløse SFO.

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Solstrålen Læreplaner, 2013

Kulturelle udtryksformer

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Nordvestskolens værdigrundlag

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

7100 Vejle 7100 Vejle

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Formål og indhold for SkoleFritidsOrdning

Mål: Børnene skal kunne mærke, at de er en del af et fællesskab Børn skal har mulighed for, at opleve accept og anerkendelse af andre

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Transkript:

0

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål B: De æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer 13 Tre delmål Mål C: Mødet med natur og kultur 20 To delmål Dokumentation 25 Samarbejde med skoledelen 26 Samarbejde med dagtilbud 27 Side 1

Formål med indførelse af mål- og indholdsbeskrivelse på SFOområdet Med udgangspunkt i Ikast-Brande Kommunes Børneog Ungepolitik, er målet at skabe en synlig sammenhæng, dels i forhold til skolestarten og dels skole og SFO imellem. Mål- og indholdsbeskrivelsen er et redskab til at synliggøre og dokumentere SFO s bidrag til barnets trivsel, læring og udvikling. Mål- og indholdsbeskrivelsen synliggør det frirum som SFO danner rammen om uden for undervisningen. Mål- og indholdsbeskrivelsen bidrager til refleksion over metoder i forhold til SFO s pædagogiske mål og overvejelser over hvordan det pædagogiske indhold dokumenteres og evalueres. Hermed fremmes den didaktiske baserede fritidspædagogik i den enkelte SFO. 2

Kommunalt formål SFO skal have et fysisk, psykisk og æstetisk miljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. SFO'en skal skabe muligheder for, at børnene får omsorg og udfordringer i deres dagligdag. Det pædagogiske arbejde i SFO en skal tilrettelægges med respekt for børnenes selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. SFO skal give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokratiet. Som led heri skal SFO bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber. 3

Fritidspædagogikken og læring i SFO SFO danner rammen om en meningsfuld og indholdsrig fritid med udgangspunkt i børnenes behov, interesser og erfaringer. Også i fritiden handler der om børnenes udvikling, læring og dannelse. SFO har et medansvar i forhold til det enkelte barns dannelse. SFO bygger på kreativitet, samvær og udfoldelse indenfor trygge rammer. SFO skal med sit indhold medvirke til helheden i barnets hverdag. God fritidspædagogik er at skabe rum, hvor børnene oplever: En balance mellem selvinitierede og tilrettelagte aktiviteter. Socialisering gennem respektfuldt samvær og leg. Indflydelse, medbestemmelse, valgfrihed og forpligtende fællesskaber. (Opdragelse til demokrati) Plads til at etablerer og dyrke venskaber. Samvær med såvel kvinder som mænd. Den sociale ansvarlighed udvikles. 4

Ikast Vestre Skoles værdigrundlag Ikast Vestre Skole er vores skole og SFO På vores skole og i vores SFO værdsætter vi mangfoldigheden af børn, forældre, medarbejdere og kulturer. Vores dagligdag bygger på fællesskaber og anerkendelse. Vi har fokus på skolens og SFO ens kerneydelser, på det enkelte barns læring, faglige og sociale udbytte, udfordringer og alsidige udvikling. Således vægtes undervisning og aktiviteter, der tager udgangspunkt i forskningsbaseret og teoretisk pædagogik. Viden om og forholden sig til globalisering spiller en aktiv rolle i hverdagen for børn og voksne. 5

Mål A Børnenes personlighedsudvikling og sociale kompetencer. Børnenes personlige og sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre. Delmål 1 Børnenes selvværd styrkes gennem samvær med andre børn og anerkendende voksne. Tiltag: Det gør vi ved at... Skabe trygge rammer. Være anerkendende. Være autentiske. Udvise gensidig respekt. Tegn: Når vi oplever... Børnene er en del af fællesskabet. 6

Selvbevidste børn. Børnene trives og er trygge. Børnene er i en konstruktiv udvikling. Sammenhæng: Vi skal være opmærksomme på... Børn i alderen 6 12 år er i konstant udvikling, følelsesmæssig, intellektuelt og fysisk. Venskaber bliver vigtigere i denne alder. Procesevaluering: På personale- og teammøder reflekterer vi over praksis: Gør vi det, vi siger, vi gør? Er vi anerkendende? Er vi autentiske voksne? Udviser vi gensidig respekt? Får vi skabt de trygge rammer? Delmål 2 Børnene skal lære at kunne håndtere og give udtryk for egne følelser, samt udvikle evnen til empati. 7

Tiltag: Det gør vi ved at... Være lyttende og tage børnenes følelser alvorlige. Hjælpe børnene til at kunne sætte ord på egne følelser. Hjælpe børnene med at aflæse hinanden. Få børnene til at reflektere, ved at stille spørgsmål. Hjælpe børnene med at lære at sige til og fra. Tegn: Når vi oplever... At børnene kan give udtryk for egne følelser. At børnene kan sige til og fra. At børnene kan udvise empati for andre. At børnene kan reflektere over egne og andres reaktioner. Sammenhæng: Vi skal være opmærksomme på... Børnene kommer fra forskellige familieforhold og kulturer. Procesevaluering: På personale- og teammøder reflekterer vi over praksis: Gør vi det, vi siger, vi gør? Er vi lyttende, og tager vi børnenes følelser alvorlig? Hjælper vi børnene til at kunne sætte ord på egne følelser? Hjælper vi børnene med at lære at aflæse andres følelser? Får vi stillet de spørgsmål, der får børnene til at reflektere? 8

Giver vi plads til, og hjælper vi børnene med, at få sagt til og fra? Delmål 3 Børnenes sociale kompetencer udvikles ved, at de får mulighed for at lege eller gennemføre projekter alene eller sammen med deres kammerater, i forpligtende fællesskaber. Tiltag: Det gør vi ved at... Skabe inspirerende rammer til leg og fordybelse både ved projekter og impulsive ideer. Støtte børnene i at skabe venskaber f.eks. gennem leg og aktiviteter. Støtte børnene i at forstå forpligtelsen ved fællesskab. 9

Give børnene mulighed for medbestemmelse og ansvar. Støtte børnene i konfliktløsning og -håndtering. Tegn: Når vi oplever børnene... Deltager aktivt i projekter og selv tager initiativ til lege. Skaber nye venskaber og medinddrager flere i legen. Tager ansvar for egen og andres trivsel i hverdagen og legen. Kommer med ideer til aktiviteter og leg. Selv forsøger at håndtere konflikter. Sammenhæng: Vi skal være opmærksomme på... Børnene kommer fra forskellige familieforhold og kulturer. I aldersgruppen er det ikke alle børn, der kan aflæse omverden. Procesevaluering: På personale- og teammøder reflekterer vi over praksis: Gør vi det, vi siger, vi gør? Har vi inspirerende rammer til projekter og fordybelse? Hjælper vi børnene med at skabe venskaber, gennem leg og projekter? Forstår børnene at være forpligtede overfor fællesskabet? Giver vi børnene medbestemmelse og ansvar? 10

Støtter vi børnene i konflikthåndtering og hvordan? Delmål 4 Børnene skal udvikle respekt, ansvarlighed for fællesskabet og forståelsen for demokrati. Tiltag: "Det gør vi ved at..." Give mulighed for medbestemmelse og ansvar. Give mulighed for valg af legekammerater og aktiviteter. Lave fællessamlinger, projekter og aktiviteter. Lære børnene at vente på, det bliver deres tur. Lære børnene at flertallet nogle gange bestemmer. Tegn: "Når vi oplever..." At børnene på eget initiativ udviser ansvarlighed og respekt overfor hinanden, de fysiske rammer og legesagerne. At børnene forstår, at de er en del af fællesskabet. 11

Børnene anerkender og accepterer forskellighed. Børnene anerkender og accepterer at flertallet bestemmer. Sammenhæng: "Vi skal være opmærksomme på..." Det kan være svært at acceptere flertallets beslutning. Børnene har stor aldersspredning. Kulturforskelle. Procesevaluering: På personale- og teammøder reflekterer vi over praksis: Gør vi det, vi siger, vi gør? Giver vi ansvar og mulighed for medbestemmelse i hverdagen? Laver vi projekter og aktiviteter, der skaber forpligtende fællesskaber? Laver vi aktiviteter, som skaber demokratiske situationer? Har børnene mulighed for valg af kammerater og aktiviteter? 12

Mål B De æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer. Børn har et behov for at udtrykke sig, såvel verbalt som nonverbalt. Delmål 1 Børnenes kreativitet stimuleres ved, at de får mulighed for at forfølge og udføre egne ideer. Tiltag: "Det gør vi ved at..." Støtte børnene i deres egne ideer og valg. Have materialer og legetøj. Skabe inspirerende rammer både fysiske og psykiske. Give tid og rum til fordybelse. 13

Lave temauger og -dage. Vi voksne er motiverende, begejstrede og engagerede. Tegn: "Når vi oplever..." Børnene selv tager initiativ til aktiviteter. Børnene kan fordybe sig i aktiviteter arrangeret af voksne eller på eget initiativ. Børnene selv kan arrangere og igangsætte. Sammenhæng: "Vi skal være opmærksomme på..." At børnenes interesser er forskellige, det er ikke de samme ting, der begejstrer. Aldersspredningen på børnene. Kønsfordelingen. Procesevaluering: På personale- og teammøder reflekterer vi over praksis: Gør vi det, vi siger, vi gør? Er vi gode til at støtte børnenes egne ideer? Får vi indkøbt de rigtige materialer? Skaber vi inspirerende rammer? Laver vi temauger og -dage? Er vi som voksne motiverende, begejstrede og engagerede? 14

Delmål 2 Børnene lærer at mestre forskellige kulturteknikker ved, at de får mulighed for at eksperimentere med forskellige materialer og medier. Tiltag: "Det gør vi ved at..." Tilbyde alsidige aktiviteter og værksteder. Give plads til udforskning og afprøvning. Lave temauger og -dage hvor børnene får mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige medier og materialer. Vise de mange muligheder der er i de forskellige medier og materialer. 15

Tegn: "Når vi oplever..." Børnene udforsker, undersøger og afprøver, for dem ukendte og kendte medier og materialer. Børnene gerne vil temauger og -dage hvor de får lov at udforske nyt. Sammenhæng: "Vi skal være opmærksomme på..." Børnenes store aldersspredning. Interesseforskelligheder. Kønsfordeling. Kulturforskelle. Procesevaluering: På personale- og teammøder reflekterer vi over praksis: Gør vi det, vi siger, vi gør? Giver vi plads og mulighed for udforskning og afprøvning? Laver vi temauger og -dage hvor børnene får mulighed for at stifte bekendtskab med de mange muligheder der er i de forskellige medier og materialer? 16

Delmål 3 Børnene får lyst til at leve sundt og bevæge sig ved, at de får mulighed for at deltage i bevægelsesaktiviteter og omgivelser, der indbyder til fysisk aktivitet. Tiltag: "Det gør vi ved at..." Sørge for gode motiverende rammer både inde og ude, hvor de voksne deltager aktivt og er gode rollemodeller. Sørge for, at vi har redskaber og materialer, som er motiverende og spændende for børnene. Forfølge de forskellige trends, der er oppe i tiden f.eks. rollespil, så vi også rammer de børn, der ikke interesserer sig for f.eks. boldspil. Lave temauger og -dage med fysisk aktivitet. 17

Tegn: "Når vi oplever..." Børnene deltager aktivt i diverse aktiviteter. Børnene bliver præsenteret for nye aktiviteter. Børnene udstråler glæde ved fysiske aktiviteter og samværet med andre. Børnene selv efterspørger aktiviteter. Sammenhæng: "Vi skal være opmærksomme på..." Børnenes aldersspredning. Interesseforskellighed. Kønsfordeling. Kulturforskelle. 18

Procesevaluering: På personale- og teammøder reflekterer vi over praksis: Gør vi det, vi siger, vi gør? Er vores rammer motiverende, både inde og ude? Er vi voksne aktive og gode rollemodeller? Følger vi tidens trends, og laver vi temauger og -dage med fysiske aktiviteter? Har vi spændende og motiverende redskaber og materialer? 19

Mål C Mødet med natur og kultur. Børns kendskab til naturen og naturens mangfoldighed er en forudsætning for respekt for naturen. Delmål 1 Børnene oplever naturen i udendørs aktiviteter og leg, hvor de kan undersøge og eksperimentere med naturens resurser og anvendelsesmuligheder. 20

Tiltage: "Det gør vi ved at.." Børnene har mulighed for at kommer ud hver dag, så de på den måde oplever alle årstider. Bruge naturen aktivt, have tid til fordybelse sammen med børnene og på den måde skærpe nysgerrigheden samt respekten for naturen. Anerkende, at børn leger og eksperimenterer med jord, sand, vand osv. Tilbyde lejre og ture, hvor vi opholder os i skoven og på stranden, og hvor børnene får mulighed for at lege gemmeleg, fiske, bade, lave bål osv. Tegn: "Når vi oplever.." Børnene giver sig i kast med naturen og udforsker dens muligheder. Stor deltagelse i vores udendørs aktiviteter og lejre. Børnene viser respekt og forståelse for naturen. 21

Sammenhæng: "Vi skal være opmærksomme på..." Børnenes aldersspredning. Interesseforskellighed. Kønsfordeling. Kulturforskelle. Procesevaluering: På personale- og teammøder reflekterer vi over praksis: Gør vi det, vi siger, vi gør? Husker vi at opfordre og give mulighed for ude aktiviteter i hverdagen? Giver vi os tid til fordybelse og eksperimenter? Anerkender vi børnenes leg og undersøgelse af naturen? Tilbyder vi lejre, hvor børnene får mulighed for at opleve naturen tæt på? 22

Delmål 2 Børnene får forståelse for den kulturelle mangfoldighed ved, at de får mulighed for at møde andre kulturers traditioner m.m. Tiltag: "Det gør vi ved at.." Lære børnene rummelighed og tolerance ved at skabe forståelse for den/det, der er anderledes uanset kulturel baggrund. Anerkende børnenes nysgerrighed og undren overfor den/det, der er anderledes. Lave temauger og -dage med kulturelle og lærerige emner. 23

Bevarer traditioner også i forbindelse med højtider. Tegn: "Når vi oplever..." Børnene er imødekommende, åbne, rummelige, tolerante og respektfulde overfor den/det, der er anderledes. Børnene går op i traditioner. Sammenhæng: "Vi skal være opmærksomme på..." Børnenes aldersspredning. Interesseforskellighed. Kønsfordeling. Kulturforskelle. Procesevaluering: På personale- og teammøder reflekterer vi over praksis: Gør vi det, vi siger, vi gør? Får vi lært børnene rummelighed og tolerance overfor den/det, der er anderledes? Anerkender vi børnenes nysgerrighed og undren overfor den/det, der er anderledes? Laver vi temauger og -dage med kulturelle og lærerige emner? Bevarer vi traditioner også i forbindelse med højtider? 24

Dokumentation Beskrivelse af dokumentationsform Referat fra personale- og teammøder. Den daglige dialog med forældrene. Fotografier. DVD optagelser fra f.eks. sommerlejr. Udstilling af børnenes produkter. Praksisfortællinger: Børnenes egne udsagn om, hvad de oplever. Fremvisning af teaterforestilling, karneval m.m. for forældre og andre. Omtale i lokale medier. 25

Samarbejdet med skoledelen Beskrivelse af lektiecafé-tilbuddet. Herunder mål med lektiecafé. I SFO'en har børnene altid mulighed for ro til lektielæsning, og mulighed for hjælp der til på forældre niveau. Beskrivelse af fælles idræts- og sundhedsprofil. Skole og SFO udarbejder en fælles idræts- og sundhedsprofil. 26

Samarbejde med dagtilbud Sker gennem Tværs i Vestre skole distrikt. Godkendt af Skolebestyrelsen 27