SKOLETJENESTEN ÅRSBERETNING 2006-07

SKOLETJENESTEN ÅRSBERETNING 2006-07

2 Skoletjenestens bestyrelse og direktørkreds pr. 1. april 2008: Bo Asmus Kjeldgaard (formand), Borgmester, Børne- og Ungdomsudvalget, Københavns Kommune Jan E. Jørgensen, Formand for Børne- og Undervisningsudvalget, Frederiksberg Kommune Henrik Zimino, Borgmester, Tårnby Kommune / KKR Hovedstaden Birgit Lund Terp, Formand for Udvalg for Kultur og Fritid, Næstved Kommune / KKR Sjælland Else Sommer, Adm. direktør, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune Karl-Erik Andersen, Centerchef, Center for Informatik, Københavns Kommune Ivar Koed, Kulturdirektør, Frederiksberg Kommune Hans Stige, Direktør, Undervisningsministeriet Flemming Olsen, Børne- og kulturdirektør, Herlev Kommune / BKF Hovedstaden Gert B. Nielsen, Børne- og ungedirektør, Slagelse Kommune / BKF Sjælland Lars Lunding Andersen, Direktør, Zoologisk Have Tinna Damgaard-Sørensen, Direktør, Vikingeskibsmuseet Stefan Hermann, Vicedirektør, ARKEN Museum for Moderne Kunst Poul Vestergaard, Leder af Skoletjenesten Skoletjenestens faste medarbejdere pr. 1. april 2008: Torkil Adsersen Marie Damsgaard Andersen Nana Bernhardt Marianne Bomgren Mikkel Broe Line Ali Chayder Jutta Eberhards Line Esbjørn Bente Garbers Rikke Rosenberg Hansen Kirsten Hegner Pernille Hjort Pernille Haugaard Jensen Jan Ulrik Chrintz Juhl Pia Justesen Marlene Kramm Marie Louise Krogh-Nielsen Berit Anne Larsen Steen Lomholt Hanne Lopdrup Vibeke Mader Ulla Margrethe Madsen Majken Kramer Overgaard Katja Vinding Petersen Ulla Hahn Ranmar Jan Rindom Kari Eggert Rysgaard Iben Mondrup Salto Sidsel Risted Staun Hilde Østergaard

3 INDHOLD Arbejdermuseet............................................... 5 ARKEN Museum for Moderne Kunst.............................. 7 Danmarks Akvarium........................................... 11 Danmarks Tekniske Museum og DTU/DTV.......................... 14 Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.............. 16 FILM-X...................................................... 18 Frederiksborgmuseet.......................................... 21 Kunstindustrimuseet........................................... 23 Kunstmuseet Køge Skitsesamling................................ 25 Københavns Bymuseum........................................ 28 Lejre Forsøgscenter........................................... 33 Louisiana Museum for Moderne Kunst............................. 37 Musikken i Skoletjenesten...................................... 40 Nationalmuseet.............................................. 45 Skoletjenesten Öresund....................................... 50 Thorvaldsens Museum......................................... 52 Vikingeskibsmuseet........................................... 54 Zoologisk Have............................................... 59 Besøgsstatistik 2005/2006...................................... 62 Besøgsstatistik 2006/2007...................................... 64

4 SKOLEÅRET 2006 / 2007 Årsberetningens mange sider giver et trods omfanget summarisk indblik i Skoletjenestens hverdag og de mange opgaver, der varetages af Skoletjenestens medarbejdere i det traditionelt tætte samarbejde med museer, kulturinstitutioner og uddannelsessteder. Medarbejdernes beretninger viser, at det forløbne skoleår følger det kendte spor: et meget højt aktivitetsniveau, der modsvares af et tilsvarende meget højt besøgstal. Det er værd at notere, at karakteren af det høje aktivitetsniveau er under forandring: arbejdet omfatter i højere og højere grad større udviklingsprojekter, der ligger i forlængelse af, men også udover de daglige basisaktiviteter. Mulighederne er opstået i kølvandet på den større bevågenhed, der generelt er omkring formidling til børn & unge, samt de puljer, der kan søges til udvikling af nye formidlings- og undervisningsformer. Disse muligheder er i høj grad udnyttet af Skoletjenestens medarbejdere og samarbejdspartnere med mange økonomiske midler i tilskud som resultat af det ofte omfattende ansøgningsarbejde. Som det blev nævnt i sidste årsberetning, er IT-projekter en markant del af udviklingsarbejdet, hvor det ikke mindst på Arbejdermuseet, ARKEN, Kunstindustrimuseet, Kunstmuseet Køge Skitsesamling, Københavns Bymuseum, Nationalmuseet, Thorvaldsens Museum og Vikingeskibsmuseet er lykkedes at igangsætte / realisere omfattende projekter, hvor især brugerdeltagelsen er i høj fokus. At projekterne kan anvendes, understreges bl.a. i form af, at Tilbygningen på Thorvaldsens Museum indtil videre har modtaget to priser! Andre udviklingsprojekter er realiseret inden for mere kendte udtryk som f.eks. antologi og web-site i forbindelse med Industrikulturens år og særudstillingen Liv og død på Københavns Bymuseum. Besøgstallet for antallet af elever og lærere, der har deltaget i egentlige undervisningsforløb, fortsætter den stigende kurve. Således har i alt 196.715 modtaget undervisning, hvilket (endnu engang) er det hidtil højeste antal, der er registreret i de undervisningsaktiviteter, Skoletjenestens medarbejdere varetager. Der er selvfølgelig tale om de kendte svingninger, der er betinget af f.eks. særudstillingernes anvendelighed i forhold til skolernes undervisning, ligesom besøgstal naturligt falder i forbindelse med lukning og nyopstilling af permanente udstillinger. Enkelte afdelinger som FILM-X har fuldt udnyttet kapacitet, og i andre er der stærkt stigende besøg i forbindelse med konsolidering af samarbejdet, som det f.eks. er tilfældet i samarbejdet med Det Kongelige Teater. Særudstillingen om Tycho Brahe på Nationalmuseet og de mange undervisningsmuligheder er et eksempel på et undervisningstilbud, der ramte plet med et meget højt besøgstal. Årsberetningen giver et indblik i Skoletjenestens medarbejderes pædagogiske aktiviteter. Derudover omfatter Skoletjenesten en lang række projektsamarbejder, herunder samarbejde med bl.a. Dansk Arkitektur Center / DAC, Den Hirschsprungske Samling, Experimentarium, Middelaldercentret, Museet for Samtidskunst i Roskilde og Statens Museum for Kunst sidstnævnte samarbejde er i efteråret 2007 udvidet og omfatter nu en fælles medarbejder, der indgår i den samlede undervisnings- og formidlingsenhed på museet. Skoletjenestens samarbejder og netværk omfatter således en langt større pædagogisk aktivitet end den, der afspejles på de følgende sider.

5 ARBEJDERMUSEET Skoleåret 2006-07 har været knapt så aktivt som de foregående år. Selvom der har været perioder, hvor vi har måttet melde alt udsolgt, har besøgstallet ikke nået de samme højder som de foregående år. Det er svært umiddelbart at pege på én faktor som årsag til denne udvikling, men det har givetvis spillet ind, at en af museets faste udstillinger, Folkets Århundrede, lukkede d. 1/12 2006 for at give plads til en ny udstilling, der åbnede d. 30/8 2007. Derudover har museet ikke haft særudstillinger i skoleåret, der har haft særlig appel til folkeskolerne. Der har således i det meste af skoleåret kun været tilbudt undervisning i de to af museets faste udstillinger. Udstillingerne har været besøgt af alle klassetrin fra 2. klasse til og med gymnasiet/hf, men med tyngdepunktet lagt på indskolingen og mellemtrinnet. Særudstillinger Arbejdermuseet har haft tre store særudstillinger i løbet af skoleåret: Per Ulrich, Robert Capa og Industriens billeder. Selvom de tre udstillinger var af meget høj kvalitet og blev positivt anmeldt i pressen, så er det svært at trække skolerne til museets kunstudstillinger. Forklaringen kan dels være, at skolerne ikke forbinder Arbejdermuseet med kunstudstillinger, dels at nogle af udstillingerne beskæftiger sig med kunstnere, der er perifere i forhold til skolernes læseplaner. Dette kan dog ikke siges om Robert Capa og Industriens billeder, men selvom de to udstillinger på hver sin måde var anvendelige i forhold til skolernes læseplaner, så har det vist sig svært at slå igennem til dansk- og billedkunstlærerne. Til både Robert Capa og Industriens

6 billeder blev der tilbudt undervisning til folkeskolens ældste klasser og gymnasiet, og for sidstnævntes vedkommende også til 7.-8. klasse. Besøgstal Det har således kunnet mærkes på besøgstallet, at der har manglet en fast udstilling, og at særudstillingerne har været forholdsvis smalle. Således blev Arbejdermuseet besøgt af i alt 13.305 lærere og elever, fordelt på 604 besøg. Heraf modtog i alt 8.916 lærere og elever undervisning fordelt på 394 besøg. Anden undervisning Skoletjenesten afviklede vanen tro en række arrangementer i samarbejde med LO-Storkøbenhavn, hvor pensionister kom og fortalte om livet i 1950 erne. Målgruppen er 5.-7. klasse og tilbydes alle skoler i Storkøbenhavn. Arrangementerne fandt sted på 4 fredage i efteråret 2006 og 4 fredage i foråret 2007, hvor Skoletjenesten normalt ikke tilbyder undervisning. I alt 410 elever deltog i arrangementerne fordelt på 21 besøg. Undervisningsmateriale Skoletjenesten på Arbejdermuseet bidrog med en artikel om septemberforliget i Skoletjenestens antologi: Industrikultur i Danmark 1850-1914. Derudover leverede Skoletjenesten artikler om børnearbejde og fagbevægelsen til Skoleavisen.com nr. 12: Fuld fart frem. Anden formidling Skoletjenesten stod for en række børnearrangementer i efterårsferien og i vinterferien. Derudover var Skoletjenesten med til at planlægge Historiens dag på selve museet, hvor en række porcelænsmalere fra Den Kgl. Porcelainsfabrik besøgte museet og sad og dekorerede paptallerkner, som de gjorde i forbindelse med en strejke i 1976. Derudover deltog Skoletjenesten også med aktiviteter til Historiens Dagarrangementet på Absalonsgade ved Københavns Bymuseum. Andre projekter Skoletjenesten på Arbejdermuseet modtog et tilskud på kr. 310.000 til research og frikøb af rettigheder til projektet Arbejdermuseet og erhvervsuddannelserne. Projektet, der blev påbegyndt i december 2006, skal munde ud i en hjemmeside, der spiller aktivt sammen med Arbejdermuseets nye faste udstilling Industriarbejdet.

7 ARKEN MUSEUM FOR MODERNE KUNST Ved skoleårets afslutning står Skoletjenesten styrket med tre faste AC ere og en booker/koordinator (30 t.). Det betyder, at afdelingen samlet har tre klare profiler: undervisnings- og udviklingsansvarlig, ansvar for digital læring samt ansvar for museets community building profil via Kunstlaboratoriet og BGK. HI BOB Greatest Hits. Nye malerier af Peter Bonde 16. september 2006 14. januar 2007 Peter Bondes gigantiske store malerier forvandlede kunstaksen til en totalinstallation for krop og sjæl. Bondes malerier består ikke blot af energiske penselstrøg, men også af fotografier, video, skrift og massefremstillede hverdagsting som spande og parfume flakoner. Bonde henter stof til sine værker fra massekulturen og subkulturen. Han er interesseret i, hvordan det sociale rum og samfundets billedstrøm påvirker det enkelte menneske. Til udstillingen var der følgende undervisningstilbud: Indskoling: Gå på opdagelse i Peters verden. Med fokus på oplevelse, udtryksformer og fortællinger inkl. collage-workshop omhandlende elevernes verden. Fag: Billedkunst og dansk. Mellemtrin: Peters verdensbillede. Med fokus på oplevelse, udtryksformer, fortællinger og verdensbilleder inkl. collage-workshop omhandlende elevernes verdensbillede. Fag: Billedkunst og dansk. Overbygning: Virkelighed & intertekstualitet. Med fokus på udtryksformer, intertekstualitet og virkelighed inkl. analyseworkshop. Fag: Dansk, billedkunst og samfundsfag. Gymnasier: En medieskabt virkelighed. Med fokus på maleriet

8 som udtryksform, intertekstualitet og medieret virkelighed inkl. analyseworkshop. Fag: Dansk, billedkunst og AT forløb. Duane Hanson Foråret 2007 Til udstillingen udarbejdede vi et aldersdifferentieret materiale målrettet til billedkunst, dansk, samfundsfag og engelsk. Med materialet ønskede vi at åbne op for mange forskellige perspektiver og veje ind i kunsten. Overordnet er materialet bygget op over fire forskellige tematikker: Duane Hanson & kunstnermyten, den amerikanske drøm, skulptur- og kunstbegrebet samt realisme & virkelighed. De fire tematikker præsenteres i en vekselvirkning mellem information, refleksionsspørgsmål og opgaver. DIGITAL LÆRING Skoletjenesten ARKEN satte i 2006 fokus på digitalformidling og lancerede i september 2006 et helt nyt formidlingsinitiativ ARKcast. ARKcast ARKcast er en guide, hvor eleverne kan se og høre om kunsten gennem interviews og indslag med kunstnere, kuratorer og samlere. ARKcast har flere brugerflader: man kan se og høre episoderne online eller downloade dem til sin computer, og endelig kan man låne ipods (bærbare afspillere) på ARKEN. Som en naturlig del af ARKcast har vi udviklet digitale workshops, hvor elever kan producere deres egen lyd- eller videofil, der offentliggøres via ARKENs blog. I 2006 arbejdede de ældste folkeskoleelever og gymnasieelever med anmeldelse af udstillingen HI BOB Greatest Hits. Nye malerier af Peter Bonde samt med lydportrætter af ARKENs arkitektur. MitARKEN Skoletjenesten ARKEN modtog fondsstøtte fra Kulturnet.dk til at realisere videreudviklingen af ARKcast i form af projektet: MitARKEN. Visionen med MitARKEN er at lancere en ny feature på museets hjemmeside, hvor indholdet genereres af brugerne. Den traditionelle museale envejs kommunikation erstattes af et site, hvor dialogen foregår mellem brugerne. Formålet med mitarken er at give brugerne mulighed for at udtrykke deres egen fortolkning og oplevelse af kunsten. Det skal være en selvstændig del af museets allerede velfungerende hjemmeside, hvor museets samling, særudstillinger og arkitektur vil være udgangspunktet for diskussion og dialog. Samtidig vil hele museets digitaliserede samling blive offentlig tilgængelig, så brugerne kan generere ny viden om værkerne. Det er vigtigt at udvekslingen foregår online, så elever, der ikke har fysisk adgang til museet kan deltage. MitARKEN skal derfor være uafhængig af et museumsbesøg. Formålet er at skabe et site, der fungerer som en selvstændig museums- og kunstoplevelse. For at videreføre tankerne bag ARKcast, vil vi gerne skabe mulig-

9 hed for at indtale lydklip og lave alternative lydbilleder af værkerne i samlingen. Siden skal derfor indeholde en simpel applikation der kan downloades, som gør det muligt at optage lyd og poste det på siden. e-museum / samtidskunst og visuel kultur ARKEN har indgået samarbejde med Mediemuseet Brandts og Museet for Samtidskunst om projektet samtidskunst og visuel kultur, under e-museumspuljen. Formålet er at formidle samlingernes refleksions- og erkendelsespotentialer og at imødekomme særligt gymnasiernes nye behov for tværfagligt undervisningsmateriale. Undervisningsmaterialet har til formål at styrke elevernes analytiske evner og kreative proces gennem teoretiske og praktiske opgaver. Ideen er at producere et web-baseret undervisningsmateriale om visuel kultur. Ud fra tværfaglige temaer og forskellige analysestrategier præsenteres eksemplariske værker fra institutionernes samlinger. Sitet fungerer som et teoretisk og praktisk laboratorium for visuel kultur, hvor eleverne kan arbejde undersøgende, teoretisk og produktivt med samtidskunst, analysestrategier og kommunikative strategier. e-learning Med den nye gymnasiereform er der kommet andre og større krav til elever, der vælger Billedkunst. For at imødekomme de nye krav har Skoletjenesten ARKEN i samarbejde med specialestuderende Tea Jakobsen & Nicola Boserup fra RUC udviklet et e-learning materiale om samtidskunst, museologi og kuratering. Materialet er multimediebaseret og består dels af elevtekster, lærervejledning, opgaveark og videofiler. Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i ARKENs praksis og samling og kan bruges særskilt på gymnasiet eller i kombination med et besøg på ARKEN. Børnerummet Børnerummet har i skoleåret fungeret ud fra de tre forskellige profiler i afdelingen. Rummet understøtter de undervisningsgreb, der har været anvendt på årets udstillinger, men også den digitale læringsprofil og museets aktiviteter i forhold til lokalområdet, f.eks. i form af forstadier til kunstskole-etablering og afholdelse af ungdomsmesse i samarbejde med Ishøj ungdomsskole, hvor 800 unge fra Ishøj Kommune kom på ARKEN, for at blive præsenteret for kommunens tilbud til dem, herunder ARKENs kunstlaboratorium. Strategi Vi arbejder på ARKEN ud fra en forestilling om et fremtidigt kunstmuseum, der må udfylde sin opgave på to krydsende måder: På den ene side må museet søge at få stadig nye publikumsgrupper i tale i selve museets rum. På den anden side må museet også sprænge sine rammer, opsøge sit publikum uden for murene og stille sine værker og

10 værdier til rådighed, hvor publikum nu måtte færdes og gennem de medier, som publikum nu måtte råde over. Konkret ønsker vi i forlængelse af vores ARKcast projekt at eksperimentere med museumsformidlingen gennem online brugerinddragelse, MitARKEN, hvor publikum får stemme i institutionen. Med MitARKEN er det vores mål at skabe større viden om og fokus på samlingen ved at få et forum for samtidskunst, der på en involverende måde hurtigt og dynamisk giver brugerne mulighed for at komme med indlæg, søge viden og være i dialog. Vi ønsker at undersøge, hvor det placerer en kulturinstitutions læringsprofil at inddrage brugere på web2 brugerplatforme i forhold til den kulturarv og kunstfaglighed, vi repræsenterer, og ønsker at stimulere til såvel uformel som formel læring i. Derudover i forlængelse heraf at undersøge, hvordan man bedst organiserer museet til at varetage denne brugerinddragelse. Indskolingsmateriale I 2006 lancerede ARKEN sit første indskolingsmateriale til udstillingen DRØMMETID. Indskolingsmaterialet er blevet godt modtaget og vil fremover være en del af det aldersdifferentierede undervisningsmateriale.

11 DANMARKS AKVARIUM Særudstillingen Vandets farligste dyr (om 4 tropiske parasitter med tilknytning til vand) blev godt modtaget af skolerne og var derfor i fokus gennem hele året. Hovedvægten i arbejdet blev da interessen for de faste tilbud var usvækket lagt på klargøring og afvikling af undervisning samt justering af tilbud. Derudover var det nødvendigt at bruge tid på en kraftig renovering af det udstyr, der bruges ved strandaktiviteterne. Endelig skete der hen imod sommerferien et gennembrud i finansieringen af byggeriet af et storakvarium på Amager. I forlængelse heraf igangsatte Akvariet arbejdet med de første indholdsmæssige oplæg i tilknytning til den planlagte arkitektkonkurrence. Besøgstallet I forhold til de sidste par år kunne registreres en stigning i undervisningsbesøgene, mens det generelle skolebesøg stort set var uændret. Stigningen kan formentlig især tilskrives interessen for særudstillingstilbudet til folkeskolen. Men også for de udendørs tilbud viste der sig en fornyet interesse. Særudstillingen Der blev taget særdeles godt imod særudstillingsprogrammet for folkeskolens vedkommende. Omdrejningspunktet i undervisningen var mulighederne for på en simpel måde at sikre sig rent vand til mennesker. At eleverne fik et dansk udviklet filtersugerør med hjem gjorde, at de i særlig grad lagde mærke til, at rent vand kunne være et problem og dermed fæstne sig ved de anderledes vilkår for mennesker i troperne. På baggrund af denne interesse lykkedes det, at få Akvariet til at forlænge særudstillingen, således at den kom til at vare til slutningen af maj 2007. Derimod var interessen fra gymnasierne mindre og på det niveau tilmeldte kun et begrænset antal klasser sig. Som noget nyt var gymnasietilbudet blevet til gennem et samarbejde med naboinstitutionen DBL Institute for Health Research and Development. Ud over det tætte samarbejde om udstilling og undervisningsmateriale, påtog DBL sig på gymnasieniveau at medvirke i selve undervisningen. Samfundsforhold og sundhedsproblemer i troperne spiller en afgørende rolle, når konsekvensen af parasitternes biologi skal vurderes. Derfor lagde DBL hovedvægten på tværfaglige elementer. Desværre uden at det fik den store gennemslagskraft i interessen for at besøge udstil-

12 lingen. Netop Skoletjenesten står i den situation i høj grad for kontakten med gymnasier, HF m.fl., og måske kan man konkludere, at denne kontakt ikke er god nok. De få gymnasieklasser, der benyttede tilbudet var i hvert fald meget tilfredse med forløbet og fandt sammenhængen yderst relevant. I forbindelse med de mange sammenlægninger i universitetsverdenen er det besluttet at overflytte DBL til det Biovidenskabelige Fakultet (tidligere KVL). Da Skoletjenesten i forvejen er tilknyttet der, blev det aftalt at overføre særudstillingens undervisningsprogram, vejledninger og udstyret fra de praktiske øvelser til Skoletjenesten ved det Biovidenskabelige Fakultet med henblik på en eventuel videreførelse af indholdselementer, som måske kunne blive aktuelle ved et samarbejde med DBL eller blot i forbindelse med vandbehandlingsemner. Den nye båd til ruse og vod redskaber. Fotograf: Stephen Maze Nyt strandudstyr I efteråret måtte Skoletjenestens gummibåd erstattes af en jolle, idet der efterhånden viste sig mange tegn på nedslidning. En båd er uundværlig, når ruse og vod skal sættes i forbindelse med heldagstilbudet Fiskeri fra Charlottenlund Strand for gymnasier og de ældste folkeskoleklasser. Mere end 10 års brug i saltvand og stor fysisk slidtage medfører nedslidning af udstyret, men af en eller anden grund slog dette særlig stærkt igennem i år. Akvariet erstattede foruden båden også den rustne trækvogn, der bruges til transport af de større prøvetagningsredskaber. Skoletjenesten investerede i flere nye redskaber og nye waders. Derudover blev det separate udstyrsrum nyindrettet med særlige ophæng og adskillelser. IT universet Selv om Akvariet af natur baserer sig på konkrete, virkelighedsnære oplevelser og erfaringer, er formidlingen anderledes og underkastet den stadigt mere indgribende IT verden.

13 Med henblik på fremtiden blev i beskedent omfang igangsat et arbejde med at undersøge muligheden af at ændre de nuværende arbejdsark (iagttagelsesark) fra papirudgave til elektronisk form. Afgørende i den forbindelse er at bevare især to elementer: Dels skal iagttagelsen i udstillingen indgå som nødvendig, og dels skal der reflekteres over sammenhæng mellem det iagttagne og de bagvedliggende vilkår. Desuden skal der i et vist omfang tages hensyn til, at eleverne arbejder sammen i grupper. De første konstateringer tyder på, at en egnet form for udstyr bliver svær at finde. I løbet af året modtager Skoletjenesten mange studerende og kolleger, der ønsker nærmere indsigt i, hvordan Skoletjenesten arbejder. I år er der grund til at hæfte sig ved interessen fra studerende fra IT universitetet og Designskolen. Fra begge steder kom flere henvendelser om at bruge Akvariet som den konkrete udfordring i forbindelse med en selvstændigt tilrettelagt studieopgave. På trods af betydelig vejledning, hvor bl.a. inddragelse af det iagttagne blev betonet særligt stærkt, blev resultatet temmelig afkrydsningspræget i forhold til Akvariet, uden særlig plads til formuleringer af sammenhænge. Klar parat (find) svar! Selv om IT rummer store muligheder for at trække omverdenen ind, ser det altså ud til, at der er en særlig pædagogisk udfordring i at fastholde refleksionen som styrende for forståelsen af det iagttagne. Udviklingsarbejdet og Den Blå Planet Sidst på året i 2006 blev den hidtidige ordning for udviklingsarbejdet ændret. Den centrale Skoletjenestes støtte til studenter-formidlernes arbejde med enten at udvikle undervisningen eller finde frem til egnede demonstrationsdyr blev erstattet af en ordning med en ny, fast tilknyttet medarbejder en dag om ugen. Ændringen skal ses i sammenhæng med planerne for Den Blå Planet og hovedvægten er nu lagt på særskilte områder, som vil kunne udfolde sig i fornyede og udvidede rammer. I første omgang bliver fokuseret på muligheden for at få digitaliseret Skoletjenestens arbejdsark og på udvikling af et tilbud om dukketeater for mindre elever. I maj 2007 lykkedes det at få den fondsbaserede finansiering af byggeriet til Den Blå Planet / Danmarks Akvarium på plads. Åbningen ventes først at blive i 2012, idet projektet sættes i gang med udskrivelsen af en arkitektkonkurrence. I maj og juni indgik Skoletjenesten i lidt større omfang end tidligere i det tilhørende forberedende arbejde. Først og fremmest i forbindelse med fastlæggelse af de fysiske rammer for Skoletjenesten. Men også i forbindelse med krav til de bygningsmæssige forhold i udstillingen, der afspejler den formidlingsmæssige brug af de nye anlæg. Herunder brugen af akvarierne i undervisningssammenhæng.

14 DANMARKS TEKNISKE MUSEUM og DTU/DTV Skoleåret 2006/07 var et forandringens år for afdelingen. Fra 1. januar 2007 overgik vi fra pilotfase til et 4-årigt projektsamarbejde. Dette skete på baggrund af et omfattende analyse- og udredningsarbejde. Projektsamarbejdet betød samtidig, at afdelingen kunne fastansætte en undervisnings- og udviklingsmedarbejder til primært at varetage undervisningen på Danmarks Tekniske Museum (DTM). I løbet af foråret viste der sig imidlertid grundlag for nye forandringer, da begge afdelingens medarbejdere blev udpeget som koordinatorer for henholdsvis den naturfaglige og kulturhistoriske faggruppe i Skoletjenesten med virkning fra 1. august 2007. Skoleåret har således været præget af organisatorisk forandring. I flere år har det narrative været i fokus på DTM, og den linje fortsatte vi i efteråret, hvor vi fik en børnebogsforfatter til at skrive to historier, der tager afsæt i udvalgte genstande i museets udstilling. Det er tanken, at disse historier i efteråret 2007 skal følges op af en forfatter workshop for folkeskolens mellemtrin. I forbindelse med Industrikulturens år udgav Skoletjenesten i januar 2007 en antologi for gymnasiet i samarbejde med Sekretariatet for Industrikultur. Antologien indeholder 13 artikler med meget forskellige indgange til industrisamfundet 1850-1914. Skoletjenesten DTMs undervisnings- og udviklingsansvarlige var initiativtager til antologien og ansvarshavende redaktør. Der er i forbindelse med antologien oprettet et web-site, der præsenterer og koordinerer de forskellige undervisningstilbud inden for emnet i Skoletjenesten.

15 I det forgangne år har afdelingens medarbejdere være meget deltagende i Skoletjenestens kultur- og naturfagsgrupper. Særligt naturfagsgruppen har været aktiv med bl.a. udgivelsen af tre temahæfter. Med hensyn til udvikling af nye undervisningstilbud, så har der været fokus på industrikulturen i Danmark. I forbindelse med de to særudstillinger Konsulent i ko og kemi og Det skal bare virke er det udviklet undervisningstilbud, lærerkursus og workshop. Desuden er der på DTM udviklet yderligere to tilbud i form af Teknologier der forandrer Danmark og Opfindelser. Generelt må man sige, at kulturlivets interesse for industrikulturåret har været større end lærernes. Som et udkomme af DTMs store Ellehammer-projekt lykkedes det afdelingen at få e-museums midler til et digitalt læringsprojekt om Ellehammers berømte flyvning den 12. september 1906. I projektet deltager også gymnasielærere fra henholdsvis Helsingør og Birkerød gymnasium. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2007. Foruden disse forskellige udviklingsorienterede opgaver har afdelingen også administreret DTUs Science Show, arrangeret et landsdækkende seminar om industrikultur og undervisning i samarbejde med Organisationen Danske Museer ODM samt leveret redaktionelt arbejde i forbindelse med en skoletjenesteudgivelse om 1807. Dertil kommer naturligvis den daglige undervisning, vejledning af elever, der skriver projektopgaver, præsentation af afdelingens aktiviteter overfor seminariestuderende, lærerteams, skolebibliotekarer m.m.

16 DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET Skoleåret 2006/07 har igen været spændende for Skoletjenesten ved Det Biovidenskabelige Fakultet. Vi har haft besøg af ca. 5.000 elever, fordelt på 241 klasser fra folkeskolens 7.-10. klassetrin. De har oplevet hands-on naturvidenskab inden for de 4 temaer: Den omvendte kostpyramide, Jorden renser vandet, Mikrozoologisk have og Bioteknologi, kloning og kønne planter. Der har været fuldt booket på alle besøgstider. Foruden folkeskolerne, har flere foreninger og interessegrupper været meget interesserede i at høre mere om vores undervisningsaktiviteter og konceptet bag. Desuden har vi været vært for to science camps fra hhv. Frederiksborg Amt og Lyngby-Taarbæk kommune, der besøgte os en dag i deres respektive uge-program. Tilmeldingsprocedurer Der har været et intenst udviklingsarbejde omkring den elektroniske tilmelding, som sikrer, at korrespondance og informationer mellem Skoletjenestens medarbejdere og brugerne fungerer optimalt. Den nye databasebaserede version gør, at alle informationer fra tilmelding til evaluering er søgbare og relaterede til det enkelte besøg. Dette faciliterer brugen af statistik og feedback som løbende evaluerings- og styringsværktøj. Underviserne får hermed god mulighed for at reflektere løbende over feedback på deres undervisningspraksis. Udvikling af nye forløb I løbet af foråret 2007 er der lagt mange resurser i at udvikle et nyt forløb til udbud i Skoletjenestens informationshæfte. Forløbet lanceres fra august 2007, med start fra medio oktober 2007, og dækker forskningsområdet, der omhandler dyreadfærd/velfærd og dyr som modeller for mennesker i f.eks. sygdomsforskning. Det nye tilbud har, som de 4 første, en stor relevans i forhold til folkeskolens trin- og slutmål i naturfagene. Til det nye forløb udarbejdes også forberedelsesog efterbehandlingsmateriale, som skal sikre det optimale faglige udbytte af besøget. Medarbejderudvikling Der har været en løbende direkte supervision på undervisernes praksis. Dette er foregået i samspil med de elektroniske evalueringsskemaer fra lærerne, hvor vi har modtaget skemaer fra ca. 60 % af de forløb, der er gennemført. På baggrund af erfaringer fra lignende evalueringsformer er returnering af 60 % af skemaerne ikke unormalt. Disse evalueringer er stadig udgangspunktet for en dialog med medarbejderne med det formål at udvikle deres undervisningspraksis. Denne opfattelse deles af medarbejderne.

17 Der arbejdes fortsat på at udvikle medarbejdernes kompetencer til at observere og give feedback på hinandens undervisningspraksis. Information lærere Vi har i løbet af skoleåret 2006/07 modtaget henvendelser fra flere forskellige grupper, der har været interesseret i både at opleve og høre mere om Skoletjenesten. Vi har udover førnævnte science camps haft besøg af et efteruddannelseskursus fra Købehavns Kommune. Desuden har vi haft fysik-kemi lærere på besøg fra Rudersdal kommune til et oplæg om Skoletjenestens aktiviteter. Derudover har to seminarieklasser (biologi og fysik/kemi) gæstet os. Kommunikation I forbindelse med Naturvidenskabsfestivalen udkommer der et inspirationshæfte, Vand og Is, udgivet af Naturfaggruppen i Skoletjenesten. Desuden er der skrevet artikler til Kaskelots oktobernummer fra 2006.

18 FILM-X 2006/07 var det fjerde hele skoleår med undervisningsaktiviteter arrangeret af Skoletjenesten FILM-X. Vi har især prioriteret bedre udnyttelse af mulighederne i FILM-X samt udvikling og justering af undervisningsmaterialer og lærervejledninger. Vi har udviklet aktiviteten Claymation i Animation, flipbog i farver og manuel trickfilm (Studie 4). Skoletjenesten har redigeret undervisningsmaterialet Filmgenrer og efterfølgende integreret det i FILM-X s undervisningstilbud. Derudover har underviserne i FILM-X bidraget ved udviklingen af de filmfaglige oplæg (filmklip & power points). På grund af manglende ressourcer har vi måttet udskyde udviklingen af nye baggrundsfilm, men vi forventer at denne proces kan påbegyndes i 2008. I perioden februar juli 2007 har Skoletjenestens medarbejder måttet koordinere teknikken i FILM-X, idet Filminstituttets tekniske leder opsagde sin stilling. Fra august 2007 er der en ny, fast aftale omkring den tekniske ledelse af FILM-X. Skoletjenesten blev af Center for Børne- og Ungdomsfilm/DFI inviteret til Sydafrika i marts 2007 for at deltage i World Summit. Her blev FILM-X og Skoletjenestens undervisningstilbud præsenteret på en Masterclass om film i undervisningen. I skoleåret 2006/07 var belægningen for skoleklasser i FILM-X hele 100%. FILM-X BIO blev jævnt besøgt med en belægning på 45 %. Aktiviteter for skolerne Temauger / FILM-X Ud over det faste undervisningstilbud har vi i 2006/07 udbudt 7 temauger. Temaugerne giver os fortsat mulighed for at fokusere på forskellige filmfagligheder og for at tilbyde forløb af længere varighed.

19 Under BUSTER (Københavns Internationale Børnefilmfestival) i september samarbejdede vi med Station Next om at tilbyde skoleklasser to-dages forløb med manuskriptskrivning på Station Next (dag 1) og filmproduktion i FILM-X (dag 2). På Station Next var der en professionel manuskriptforfatter engageret som gæstelærer og i FILM-X professionelle filminstruktører. Samarbejdet gik fint, men vi konkluderede, at rammerne i FILM-X (baggrundsfilmene) kan opleves for begrænsende i forhold til at afsætte en hel dag til manuskriptskrivning på Station Next. I oktober afholdt vi en temauge om filmgenrer med afsæt i det nyudgivne undervisningsmateriale Filmgenrer. Filmklipper Lars Bo Kimergård var i november gæstelærer i en temauge om filmklipning, hvor idéen var at udnytte de nye muligheder i klippeprogrammet optimalt. I januar/februar 2007 afholdt vi en temauge om filmlyd og -musik, hvor komponist Michael Blicher var gæstelærer. Igen en uge, hvor FILM-X s klippeprogram blev udforsket mht. lydarbejdet. I februar/marts stod den på special effects i FILM-X, i en temauge, hvor Janus Vinther demonstrerede teknikker og sminkede skuespillerne, så de meget troværdigt kunne udfylde roller som monstre, sårede, uhyrer etc. i horror, science fiction og fantasy film. I april afholdt vi en temauge for mellemtrinnet om at træde i karakter i filmarbejdet i alle roller i produktionsprocessen. Og vi sluttede skoleåret af i maj med en temauge for indskolingen i filmskuespil og instruktion med filminstruktør Kaspar Munk som gæstelærer. Alle temauger blev fuldt besøgt, og vi fik god respons. Lærerkurser Vi har afholdt i alt 8 lærerkurser og 3 kurser for lærerstuderende. Introkurserne introducerer lærere for FILM-X i et didaktisk perspektiv, hvor lærernes eget praktiske arbejde i FILM-X er det centrale. Vi har tilbudt i alt 4 temakurser i tilknytning til udvalgte temauger om hhv. filmklipning; Lyd og musik; Filmgenrer samt om at træde i karakter i filmarbejdet. Vi har igen samarbejdet med Vestegnens kurser og Pædagogisk central i Vallensbæk om lærerkurser samt med de kursusansvarlige i CB&U vedr. et par kurser for lærerstuderende. FILM-X BIO Vi oplever fortsat, at det er svært at tiltrække gymnasierne i FILM-X BIO, og det er svært at sælge de gamle klassikere til folkeskolelærerne. Men vi vil ikke gå helt på kompromis, om end vi fremover ser os nødsaget til at vælge film, der er lidt mere populære. Besøgstallet for 2006/07 ligger samlet på 45 %, hvilket er på niveau med forrige skoleår, Der har været en konstant stor interesse for at kombinere besøg i FILM-X BIO og FILM-X. Vi samarbejdede igen i år med Salaam.DK (den flerkulturelle filmfestival). Ad den vej fik vi inspirerende oplægsholdere og debattører,

20 og der var næsten fyldt sal hver gang (grundskoler), og vi ønsker at fortsætte dette samarbejde. Jacob Breuning fra CB&U bliver fra 2007 koordinator for FILM-X BIO, mens den undervisnings- og udviklingsansvarlige i Skoletjenesten FILM-X fortsat er med i programredaktionen, i redaktionen af undervisningsmaterialer samt som oplægsholder. Pædagogisk udviklingsarbejde Vi har udviklet power points med filmklip til de justerede filmfaglige (og differentierede) oplæg og i den forbindelse har vi læst, øvet og superviseret hinanden. Undervisningsmateriale Undervisningsmaterialet Filmgenrer (8.-10. klasse, Gymnasiet/HF og VUC) udkom i september 2006 med fine anmeldelser og har et pænt salg. Lærervejledningen til FILM-X er blevet justeret, og til filmene vist i FILM-X BIO er der blevet udviklet en række nye undervisningsmaterialer i tæt samarbejde med CB&U s redaktør Flemming Kaspersen. Andre aktiviteter FILM-X har bl.a. deltaget med aktiviteter under Kulturnatten 2006. Vi har afholdt et arrangement i FILM-X for asylbørn; et arrangement for kræftramte børn med familier (Rigshospitalet) samt et arrangement for døve unge fra hele landet i samarbejde med Lene Hempel, Landsforeningen for døve.

21 FREDERIKSBORGMUSEET Årets skolebesøg har været på nogenlunde samme niveau som det foregående års, men besøget fordelte sig lidt anderledes i løbet af året end sædvanligt. Det skyldes, at skoleårets begyndelse faldt næsten sammen med lanceringen af renæssanceåret 2006. Da renæssancen står stærkt på Frederiksborg på grund af slottets bygninger og museets rige samlinger, var der flere tilbud til skolerne, hvilket førte til et meget stort skolebesøg i efteråret. Renæssancetemaet viste sig at have bred appel til skolerne, idet emnet både blev efterspurgt af gymnasiet og af alle folkeskolens klassetrin. Særlig markant var besøget fra 5. kl., hvor mange skoler i forbindelse med deres emneuge om renæssancen kom på besøg med alle klasser i løbet af ugen. I foråret var der en vis afmatning at spore efter det store rykind i efteråret. Særudstillinger Museet havde flere større satsninger i renæssanceåret. For der første var der Børnenes Danmarkshistorie med udstillingen Christian IV - barn og konge, som efter en pause i H.C. Andersen-året genåbnede i en ombygget version med flere nye dragter og aktiviteter. Mest populær var den nye rustning i børnestørrelse, som var kopieret efter Frederik IIs portræt. Udstillingen blev især benyttet af 1.-6. kl., og den var stærkt medvirkende til, at mange skoler inddrog museet i forbindelse med emneuger om renæssancen. I september 2006 åbnede museets store særudstilling Christian IVs Frederiksborg, som gav gode muligheder for at kombinere særudstillingen med et besøg i resten af slottet eller med børneudstillingen i kælderen. Idéen med udstillingen var at lade udsmykningen af Christian IVs gamle slot genopstå og derved genskabe stemningen fra 1600-tallet. Et af højdepunkterne var præsentationen af de originale springvandsfigurer, som blev lånt fra Stockholm, hvor de har befundet sig, siden svenskerne røvede dem efter svenskekrigene. Et andet element var genskabelsen af det taffel, der blev afholdt af den danske konge på Frederiksborg for den svenske kong Carl X Gustav efter Roskildefreden 1658. Udstillingen blev meget søgt af samtlige klassetrin fra folkeskole til gymnasium og gav også fornyet aktualitet til de faste tilbud om renæssancen. I Moderne Samling har der i skoleåret været afholdt to fotoudstillinger af interesse for skolernes undervisning i billedkunst. I efteråret vistes en ophængning af museets egne fotos af danske sportsfolk, deriblandt Peter Schmeichel, det danske landshold i kvindehåndbold og Bjarne Riis fotograferet som ørnen fra Herning. I foråret vistes Suste Bonnéns fotografier af danske kunstnere, som blev inddraget i undervisningen om portrættets virkemidler.

22 Forårets særudstilling Portræt nu var en præsentation af helt ny portrætkunst, som var et resultat af museets nyeste initiativ til styrkelse af portrætgenren, en portrætkonkurrence for nordiske kunstnere, hvis vindere belønnes med Brygger J. C. Jacobsens Portrætpris. Blandt de henved 600 indkomne værker blev o. 60 udvalgt til en udstilling, som bliver vist i de nordiske lande. Udstillingen, der åbnede i maj, nåede ikke at slå rigtigt igennem overfor skolerne. Konkurrencen vil imidlertid blive gentaget, og skolerne vil i fremtiden få mulighed for at stifte bekendtskab med den nyeste portrætkunst i mange teknikker maleri, tegning, fotografi, skulptur, installation og video. Derved skulle der blive gode muligheder for at finde inspiration til det arbejde med portrættet, som allerede udføres i billedkunst. Den faste udstilling Tilbudene i den faste udstilling varieres og udvikles til stadighed i forhold til brugernes ønsker. I år har vi set mange fra de yngste årgange, der har efterspurgt omvisninger om våbenskjolde i forbindelse med, at eleverne selv skal tegne deres eget skjold. Et andet søgt emne for denne aldersgruppe har været Eventyr, hvor skolerne, når de læser eventyr, besøger Frederiksborg slot for at høre om de konger, dronninger, prinser og prinsesser, som har boet på slottet. For de ældre elever fra både folkeskolen og gymnasiet har der i år været særlig interesse for portrættets iscenesættelse. Et emne, som både kan omhandle ældre og nye portrætter, hvilket giver gode muligheder for at følge genrens udvikling og finde forskelle og ligheder i portrætfremstillingen mellem før og nu. Særlige arrangementer I april måned lagde museet hus til et udviklingsseminar for gymnasielærere i billedkunst, som med udgangspunkt i museets samlinger, slottet og parken afholdt en række workshops, der skulle pege på nye undervisningsmuligheder i faget. De overordnede temaer for disse workshops var iscenesættelse, haven, allegorien, det fortællende maleri, portrættet og national identitet. Blandt forårets øvrige gæster kan nævnes Skoleafdelingen i Hillerød Kommune, som har besøgt museet to gange med lærere fra henholdsvis England og Island for at give indtryk af, hvordan Skoletjenesten arbejder. Kommende projekter Museet har et omfattende udstillingsprogram, og i årets løb er der arbejdet med forberedelsen af to særudstillinger, som tilbydes skolerne i efteråret 2007: Pieter Isaacsz hofmaler og spion og Bomber over København 1807 en erindringsrejse i lyd og billeder. Endelig er forberedelserne til den store særudstilling i foråret 2008 i gang. Den omhandler forbindelserne mellem Danmark og Kina fra 1600-årene og frem til i dag, og sætter fokus på museets omfattende samlinger af kinesiske genstande.

23 KUNSTINDUSTRIMUSEET Formålet med Skoletjenesten på Kunstindustrimuseet er at give børn og unge forudsætninger for at kunne opleve, forstå og vurdere design. Undervisningen i Skoletjenesten er lagt an på at være undersøgende og eksperimenterende, og der lægges vægt på aktive læringsprocesser. Basisaktiviteter Booking af omvisninger og undervisning, rådgivning af hvordan undervisning kan indgå i længere undervisningsforløb. Museet udbyder 16 basis undervisningsforløb ud fra forskellige temaer, perioder og stilarter. Tilbudene annonceres i Skoletjenesten infohæfter for henholdsvis Gymnasiet og Folkeskolen. Er tilgængeligt på Skoletjenestens og museets Web-site. Nye undervisningstilbud og -materialer Hvad er det bedste en stenøkse, Gundestrupkarret, Myren eller isterningeposerne? Wegners stole eller Christiania cyklen? Danmark har fået en kulturkanon, der peger på, hvad der er værd at beskæftige sig med, og på uomgængelige værker. Kulturkanonen er et forsøg på at definere en fælles dansk dannelseskultur, som helt uden tvivl kan diskuteres. Vi ser på de udvalgte værker, taler om alternative bud. Eleverne udarbejder egne designkanoner. Undervisningsmaterialet er på 50 sider, som er tilgængeligt på nettet. Marimekko historien om et nordisk brand, for gymnasiet, hf og lærerseminarier. Undervisningsmaterialet findes som pdf-fil på nettet. Dyredesign om hvordan kunsthåndværkere og designere har ladet sig inspirere af dyr i ældre japansk kunsthåndværk, i Meissen porcelæn, og frem til nu. Det trykte undervisningshæfte er tilrettelagt for folkeskolens yngste klasser. IT Projekter Der er udarbejdet ansøgninger, og e-museumsprojektet Design fra idé til brug (webbaseret undervisningsmateriale) har fået tilskud på i alt 595.0000 kr. Projektperioden er 15. august 2007 1. august 2008. Der ansøges om yderligere midler til et undervisningssite udviklet i samarbejde med Oncotype. 275.000 kr. er bevilget. Den primære gruppe er gymnasiet, hhx, htx og hf og tekniske skoler, men filmsitet henvender sig også til alle interesserede i design. Formålet med Undervisnings sitet er at skabe et eksperimenterende og gennemført visuelt formidlingssite, der giver en forståelse af det 20. århundredes formgivning, og som samtidig formidler og aktiverer en del af museets databaser. Filmsitet fungerer som den appetitvækkende formidling, der skal aktivere eleven til at søge yderligere viden. Der vil være

24 links og opgaver, der kan give eleverne mulighed for at gå på opdagelse i fire af museets databaser. I foråret 2007 er der endvidere arbejdet med projektudvikling samt ansøgning vedr. designportal. Portalen skal som udgangspunkt samle, strukturere og fokusere materiale fra eksisterende læringsressourcer og designkilder, herunder Kunstindustrimuseets databaser, billedarkiver og allerede udfærdiget undervisningsmateriale, så der sikres en faglig kvalificeret anvendelse og optimal brug i undervisningen. Det nyskabende vil dels ligge i nye måder at servere og anvende umiddelbart tilgængeligt og mindre tilgængeligt materiale på, dels i helt nyproduceret materiale, der indholds- og mediemæssigt skal kunne leve op til nutidens krav til vidensdeling og brugermotiverende kommunikationsformer. Samarbejder Samarbejde med fagkonsulenter, DPU, seminarielærere og designlærerforeningen prioriteres højt. Vinterferie og efterårsarrangementer Samarbejde med HUR. Lige som sidste år skabte Skoletjenesten en række arrangementer for børn og deres forældre i vinterferien og efterårsferien i form af skattejagt, omvisninger og workshops. Børnekulturens netværk Netværkssamarbejde omkring design og arkitektur er indgået. Foredrag og lærerkurser Foredrag om Skoletjenesten og dansk design for norske gymnasielærere og ledere af undervisning på norske museer i september og november 2006. Foredrag om design og æstetiske læreprocesser på konference for børn, kultur og billeder.

Skoletjenestens årsberetning 2006-07 25 KUNSTMUSEET KØGE SKITSESAMLING Skoletjenestens undervisningstilbud har været benyttet af alle klassetrin fra børnehaveklasse til og med gymnasiet/hf, men med tyngdepunktet lagt på indskolingen og mellemtrinnet. Efterårets særudstilling om Viera Collaro har ikke haft nogen appel til undervisningssektoren. På trods af et udbudt undervisningsforløb, der blev markedsført via Skoletjenestens infohæfte og elektroniske nyhedsbrev har vi ikke haft en eneste henvendelse. Forårets særudstilling om Claus Carstensen havde en meget lille tilslutning på undervisningssiden, og her var det udelukkende gymnasier og videregående uddannelser, der var blandt brugerne. Det er derfor fortsat rækken af faste undervisningstilbud og værkstedsforløb i Bjørn Nørgaards gobelinskitser, der er hovedattraktionen i undervisningssammenhæng. I anledning af, at 2006 var udnævnt til renæssanceår, blev der i anden halvdel af 2006 udbudt to nye undervisningstilbud om renæssancen, der tog udgangspunkt i gobelinskitsen om Adelsvælden. Disse forløb har haft en pæn tilslutning. Skoletjenesten har i det forgangne år noteret sig en stigning i besøg fra specialklasser, hvilket vidner om, at museet som alternativt læringsrum måske har en særlig appel til denne målgruppe.

26 UDVIKLINGSARBEJDE Per Kirkeby udstilling Skoletjenesten på Skitsesamlingen har i det daglige et naturligt og godt samarbejde med museets Billedskole. Skoletjenesten og Billedskolen iværksatte endnu et fælles undervisningsprojekt i 2006, denne gang med udgangspunkt i en såkaldt undervisningsudstilling. Skitsesamlingen var blevet stillet en erhvervelse af Per Kirkebys skitsemateriale til udsmykningen af Geologisk Museum i udsigt. Det var på baggrund af denne erhvervelse, som museets ledelse anså for at være helt sikker, at Skoletjenesten og Billedskolen gik i gang med at udvikle et tværmusealt og tværfagligt udstillings- og undervisningskoncept. Der blev indledt et samarbejde og afholdt en række møder med Geologisk Museum samt en række andre samarbejdspartnere. Kunststyrelsens Huskunstner pulje og Køge Kommune blev med positivt resultat ansøgt om støtte til projektet. Som et led i markedsføringsarbejdet blev det til to artikler i Skoletjenestens Infohæfter for henholdsvis Gymnasieskolen og Folkeskolen om Per Kirkeby og det konkrete tværfaglige udstillings- og undervisningskoncept. Efter at skolerne var begyndt at booke undervisningsforløbene, udstillingskonceptet var færdigbearbejdet, låneaftaler på plads og transport af sten fra Geologisk Museum var arrangeret, valgte museets ledelse at aflyse projektet af økonomiske årsager. Per Kirkebys skitser til udsmykningen af Geologisk Museum blev ikke erhvervet, og formidlingsdelen dermed ikke realiseret. Kroppens Sprog Sideløbende med forberedelserne til Per Kirkeby udstillingen arbejdede Billedskolen og Skoletjenesten på en anden fælles undervisningsudstilling. Denne udstilling kom til at stå i stedet for Kirkeby udstillingen og havde omdrejningspunkt i værker fra museets egen samling, der alle på forskellig vis skildrer menneskekroppen. Udstillingens stikord er: Krop og bevægelse, krop og rum, kropsidealer før og nu, perspektiv, rumforståelse, praktiske øvelser og skitsetegning. Ideen med at lave disse såkaldte undervisningsudstillinger er, at udstillingerne skal være interessante for et bredt publikum, men at undervisningsaspektet er tænkt ind fra starten, og at der i udstillingsopsætningen er taget hensyn til, at et billedskolehold eller en skoleklasse skal kunne opholde og udfolde sig i udstillingen. På grund af ovenstående omstændigheder omkring aflysningen af Per Kirkeby udstillingen, var det ikke muligt at benytte Skoletjenestens sædvanlige markedsføringskanal i form af infohæfterne. Til gengæld benyttedes Skoletjenestens elektroniske nyhedsbrev og museets hjemmeside til at gøre opmærksom på tilbudet. Udstillingen har alt taget i betragtning haft et pænt besøgstal, og frem for alt har det vist sig at være en rigtig god idé med Billedskolens og Skoletjenestens samarbejde omkring undervisningsudstillinger. De klasser, der har benyttet undervisningstilbudet, har alle været meget positive i deres tilbagemeldinger.

27 Julekalender I november og december 2006 afholdt Billedskolen og Skoletjenesten for anden gang et fælles julekalenderarrangement for børnehaver og folkeskolens yngste klasser. Temaet var renæssancens engle i anledning af renæssanceåret, og udstillingen i Billedskolens udstillingslokale fik titlen Englelyd og Gudsfrygtighed. Undervisningen startede i gobelinskitsesalen, hvor børnene sammen med en omviser skulle høre om renæssancen og finde engle i Bjørn Nørgaards skitser. Efterfølgende fortsatte forløbet i Billedskolens udstillingslokale, hvor børnene fik mulighed for at opleve og analysere og fortolke de tre billedhuggere Till Junkel, Kit Kjærbye og Lisbeth Nielsens skitser og modeller. Traditionen tro afsluttedes besøget med en praktisk-kreativ del, hvor eleverne på baggrund af undervisningsforløbets temaer fremstillede deres eget renæssanceinspirerede juletræspynt til museets juletræ. Kunst på Mobilen Museet modtog i løbet af sommeren støtte fra Kulturnet Danmark puljen til pilotprojektet Kunst på Mobilen. Projektet skulle undersøge mulighederne for mobil og digital formidling af museets samling i relation til de færdige værker i det offentlige rum. I sensommeren startede en projektgruppe arbejdet med at afdække mulighederne. Det blev et meget spændende og dynamisk arbejde, der pegede frem mod mange muligheder. Projektgruppen afsluttede sit arbejde med et pilotprojekt i marts 2007. Som et led i pilotprojektet havde museet inviteret en klasse til at afprøve mobilprojektet dels på museet og dels i det offentlige rum foran et af de kunstværker, museet har forarbejder og skitsemateriale til. I løbet af foråret var de to projektansattes kontrakter udløbet, og det var derfor naturligt, at Skoletjenesten KKS overtog opgaven med i første omgang evaluering og afrapportering og dernæst ansøgningsarbejde i forbindelse med realisering af projektet. Gobelinskitserne Skoletjenesten KKS har udvalgt og tilrettelagt et nyt og hidtil ikke udstillet udsnit af Bjørn Nørgaards skitsemateriale til udstilling på nye skråpodier placeret under kartonerne på 3. sal. I løbet af maj 2007 blev alle gobelinskitserne imidlertid pakket ned og sendt af sted til Aros Århus Kunstmuseeum, hvor de var udlånt til en særudstilling. Det betød, at Skoletjenesten mistede sit grundlag for undervisning i de sidste to måneder af skoleåret. Skoletjenesten har igen i år haft udskiftning i omviserkorpset. To nye omvisere er blevet ansat og oplært. Skoletjenesten har i skoleåret haft to praktikanter fra henholdsvis Zahles og Blågårds Seminarium.