Nr. 1 - januar 28 Indhold side: # 2 # 4 # 6 # 8 # 9 Opsvingets vindere og tabere Beskæftigelsen er buldret i vejret siden 23. Der er flere indikationer på, at toppen er ved at været nået. Analysen giver indsigt i opsvingets vindere og tabere målt på beskæftigelsen samt ser på de seneste beskæftigelsestendenser. Ufaglærte har fortsat de mest usikre job Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som for to-tre år siden. Ufaglærte er nu som før den gruppe, der oplever det mest usikre arbejdsliv og har den største risiko for at miste jobbet. Uddannelse er vejen ud af det turbulente arbejdsliv for de ufaglærte. Beskæftigelsesfremgang hiver unge ufaglærte væk fra skolebænken Den gunstige beskæftigelsesudvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet. Faktisk er beskæftigelsen for ufaglærte også steget fra 25 til 26 efter år med en generel faldende tendens. Denne beskæftigelsesfremgang blandt ufaglærte er dog ikke entydig positiv, da stigningen primært ses blandt unge under 25 år, som risikerer aldrig at få en uddannelse. Halvdelen af arbejdskraftreserven er marginaliseret Næsten halvdelen af arbejdskraftreserven består af ledige, som tilhører enten marginal- eller socialgruppen. For at få udnyttet arbejdskraftreserven, er det derfor nødvendigt, at den aktive arbejdsmarkeds- og socialpolitik kommer op i gear. Manglende sygedagpengeindsats koster velfærd i kommunerne De kommunale udgifter til sygedagpenge er steget med godt 773 mio. kr. eller 18 procent det seneste år. Men der er store forskelle i merudgiften til sygedagpenge kommunerne imellem. Sygefraværet er både til skade for den enkelte, der rammes af sygdom samt for velstanden og velfærden på samfundsniveau.
Opsvingets vindere og tabere Beskæftigelsen er buldret i vejret siden 23. Der er flere indikationer på, at toppen er ved at været nået. Analysen giver indsigt i opsvingets vindere og tabere målt på beskæftigelsen samt ser på de seneste beskæftigelsestendenser. Af Frederik I. Pedersen At opsvinget har været trukket af det private forbrug og boligmarkedet, afspejles ret tydeligt i de brancher, der har haft størst beskæftigelsesmæssig fremgang siden 23. Desuden afspejler stor beskæftigelsesfremgang for forretningsservice det faktum, at væksten i de danske virksomheder generelt har været høj de senere år. Ser man på de beskæftigelsesmæssige tabere under opsvinget, er industribrancherne klart i overtal. Generelt synes nedgangsbrancherne præget af rationaliseringer og ændringer i virksomhedsstrukturer herunder outsourcing, bl.a. som følge af øget konkurrence. Til det sidste hører også, at de senere års faldende dollar kan have presset nogle virksomheder hårdt. Top 1 brancher Tabel 1 viser de 1 brancher, der har haft de største beskæftigelsesstigninger, fra beskæftigelsen vendte omkring 2. kvartal 23 frem til og med 3. kvartal 27 (nyeste tal). I top 1 ligger 8 service brancher og 2 brancher fra bygge- og anlægssektoren. Beskæftigelsens top-1 afspejler i høj grad, hvad det er, der har trukket højkonjunkturen i dansk økonomi de senere år. Nemlig boligmarkedet (Entreprenør- og Tømrervirksomhed, Ejendomsmæglervirksomhed og til dels Rådgivende ingeniører og arkitekter) og det private forbrug (Restauranter, Detailh. m. beklædning og fodtøj samt Autohandel). Desuden afspejler fremgangen i Engroshandelsbrancherne og Anden forretningsservice samt IT-service, at der har været godt gang i væksten i de danske virksomheder generelt. Anden forretningsservice, der har haft den største beskæftigelsesfremgang over perioden, dækker bl.a. over vikarbureauer, indretningsarkitekter, arbejdsformidling, fotografisk virksomhed, pakkerier mv. Tabel 1. Top 1 Beskæftigelsesbrancher under opsvinget Tabellen viser top 1 over brancher med den største beskæftigelsesfremgang siden 23. Her ligger 8 service brancher og 2 brancher fra bygge- og anlægssektoren hvilket afspejler, at opsvinget har været trukket af det private forbrug og boligmarkedet. 2. kvt. 3-3. kvt. 7 Ændring Ændring Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 1. personer Procent Anden forretningsservice 24,6 62,6 It-service 12,5 37,3 Entreprenørvirksomhed 1,5 26,3 Engrosh. m. tekstiler og husholdningsart. 7,7 26,2 Tømrervirksomhed 6, 24,9 Ejendomsmæglervirksomhed 4,7 52,8 Restauranter 4,7 18,2 Rådgiv. ingeniører og arkitekter 4,6 14,5 Detailh. m. beklædning og fodtøj 4,3 32, Autohandel 4,3 14,7 Anm.: Udviklingen måles ved trenden fra den sæsonkorrigerede beskæftigelse. Kilde: AErådet pba. specialudtræk fra Danmarks Statistik. Tabel 2. Top 1 Beskæftigelsesbrancher seneste halvår Tabellen viser, at der, sammenlignet med tabel 1, er fire gengangere inden for servicebrancherne (markeret med *), og at El-installationsvirksomhed er nu den eneste branche, der er med fra bygge- og anlægssektoren Vinterhalvår 6-sommerhalvår 7 Ændring Ændring Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 1. personer Procent Anden forretningsservice * 3,4 5,7 Engrosh. m. tekstiler og husholdningsart. * 1,8 5,1 Fremst. af it-udstyr og el-motorer 1,7 7, El-installationsvirksomhed 1,3 4,9 It-service * 1,2 2,7 Rådgiv. ingeniører og arkitekter * 1,2 3,4 Fremst. af industrimaskiner 1, 7,8 Elforsyning1),8 12,5 Supermarkeder og kolonialhandel,8 2,5 Engrosh. m. øvrige råvarer,8 4, * Gengangere fra tabel 1. 1) Stigningen indenfor elforsyning afspejler formentlig, at nogle virksomheder har skiftet branche eller også, at der er sket fusioner på tværs af brancher. Kilde: AErådet pba. specialudtræk fra Danmarks Statistik. 2 Nyhedsbrev fra AErådet, nr. 1 - januar 28
Tabel 3. Bund 1 Beskæftigelsesbrancher under opsvinget Tabellen viser de 1 brancher, der har haft de største beskæftigelsesfald siden 23. I bund 1 finder man industribrancher på de 5 dårligste pladser. 2. kvt. 3-3. kvt. 7 Ændring Ændring Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 1. personer Procent Slagterier -5,4-24, Fremst. af ovne og køleanlæg -3,4-16,8 Trykkerier -3,2-26,8 Fremst. af telemateriel -2,4-28,4 Gummi- og plastindustri -2,3-11,3 Lufttransport -2,3-17,7 Møbelindustri -2, -11,1 Engrosh. m. maskiner og udstyr -1,9-4,2 Tankstationer1) -1,6-36,1 Engrosh. m. korn og foderstof -1,2-22, 1) Faldet for Tankstationer afspejler formentlig, at nogle virksomheder har skiftet branche eller også, at der er sket fusioner til andre brancher. Anm.: Udviklingen måles ved trenden fra den sæsonkorrigerede beskæftigelse. Andel beskæftigede måler branchens andel af den samlede beskæftigelse i 23 og 27. Kilde: AErådet pba. specialudtræk fra Danmarks Statistik. Industrien glimrer umiddelbart ved sit fravær i tabel 1. Det skyldes, at industrien beskæftigelsesmæssigt er kommet meget sent med på opsvinget. Ser man derimod på de allerseneste beskæftigelsestendenser, dvs. beskæftigelsesudviklingen fra vinterhalvåret 26 til sommerhalvåret 27, kommer to industribrancher dog med i top 1. Det gælder Fremstilling af itudstyr og el-motorer samt Fremst. af industrimaskiner. Det fremgår af tabel 2. Derudover er der, sammenlignet med tabel 1, fire gengangere (markeret med *) i tabel 2. El-installationsvirksomhed er nu den eneste branche, der er med fra bygge- og anlægssektoren. Bund 1 brancher Tabel 3 viser de 1 brancher, der har haft de største beskæftigelsesfald under det nuværende opsving. I bund 1 ligger på de fem "øverste" pladser fem industribrancher, mens Lufttransport kommer ind på en sjetteplads. På de øvrige fire pladser kommer én industribranche og tre servicebrancher. Beskæftigelsens bund-1 afspejler i nogen grad brancher præget af rationaliseringer og ændringer i virksomhedsstrukturer, herunder outsourcing bl.a. som følge af øget konkurrence - det gælder f.eks. Slagterier, Fremstilling af ovne og køleanlæg, Fremstilling af telemateriel og Luftfart. At Møbelindustrien også ligger i bund 1 kan afspejle, at denne branche har været presset af de senere års faldende dollar, og/eller at branchen har gjort øget brug af outsourcing. Tabel 4 viser de ti brancher, der har haft de største fald i beskæftigelsen det seneste halve år. I forhold til tabel 3 er der kun tre gengangere, som dog ligger i "toppen" af bunden. Det interessante ved tabel 4 er, at vi nu har fire brancher med fra bygge- og anlægssektoren - en sektor, der ellers har været den helt store vinder under det nuværende opsving. Der er således flere indikationer på, at beskæftigelsen er toppet og er på vej ned i bygge- og anlægssektoren. Tabel 4. Bund 1 Beskæftigelsesbrancher seneste halvår Tabellen viser bl.a., at der blandt brancherne med størst beskæftigelsesfald det seneste halve år nu optræder fire brancher fra bygge- og anlægssektoren en sektor, der ellers har været den helt store vinder set over hele det nuværende opsving fra 23. Vinterhalvår 6-sommerhalvår7 Ændring Ændring Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 1. personer Procent Tankstationer1)* -,7-18,8 Post og tele -,6-1,4 Slagterier* -,6-3,5 Trykkerier* -,6-5,9 Entreprenørvirksomhed -,5 -,9 Murervirksomhed -,5-3,4 Tømrervirksomhed -,4-1,3 Maskinstationer og anlægsgartnere -,4-5,9 Fremst. af husholdningsapparater -,3-11,1 VVS-virksomhed -,3-1,8 1) Faldet for tankstationer afspejler formentlig, at nogle virksomheder har skiftet branche eller også, at der er sket fusioner til andre brancher. * Gengangere fra tabel 3. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kilde: AErådet pba. specialudtræk fra Danmarks Statistik. Nyhedsbrev fra AErådet, nr. 1 - januar 28 3
Ufaglærte har fortsat de mest usikre job Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som for to-tre år siden. Ufaglærte er nu som før den gruppe, der oplever det mest usikre arbejdsliv og har den største risiko for at miste jobbet. Uddannelse er vejen ud af det turbulente arbejdsliv for de ufaglærte. Af Kristine Juul Pedersen For få år siden var udflytning af arbejdspladser til udlandet og deraf følgende massefyringer et stort tema i medierne og dansk politik. I dag er det dominerende tema, hvordan vi tackler mangel på arbejdskraft. Det skyldes, at det går bedre for beskæftigelsen på det seneste, også for ufaglærte. Men det skyldes ikke, at de ufaglærtes arbejdsmarked er blevet mindre usikkert. De seneste fire år har der været ret store udsving i beskæftigelsen. Først faldt beskæftigelsen i 23 og 24. Siden da har beskæftigelsen været stigende. Denne udvikling er et nettoresultat af en række jobskabelser og en række jobnedlæggelser på det danske arbejdsmarked. Figur 1 viser alle jobskabelser og jobnedlæggelser på det danske arbejdsmarked hver for sig. Det ses, at antallet af både jobskabelser og jobnedlæggelser varierer over tid. Antallet af jobnedlæggelser har været på nogenlunde samme niveau i 25 og 26. Ca. 215. job blev nedlagt i 26. Det svarer til, at godt hver tiende job blev nedlagt i 26. Derimod er antallet af jobskabelser steget i 26. Både i forhold til 25, men også i forhold til antallet af jobnedlæggelser. Dette har resulteret i den høje vækst i beskæftigelsen i 26. Udviklingen i beskæftigelsen for ufaglærte Analyseres beskæftigelsesudviklingen for gruppen af ufaglærte, har der de seneste ti år har været en, stort set, Figur 1. Antallet af jobskabelser og jobnedlæggelser, 1996-26 Figuren viser, at der hvert år bliver oprettet og nedlagt omkring 2. nye job på det danske arbejdsmarked. Fremgangen i beskæftigelsen i 26 skyldes en stigning i oprettelsen af nye jobs - ikke at der blev nedlagt færre end tidligere. 1 personer 3 25 2 15 1 5 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 Samlet jobskabelse Anm.: Der er et databrud i RAS-statistikken mellem 22 og 23. Kilde: AErådet pba. af IDA-registret. uafbrudt negativ udvikling i beskæftigelsen. Særligt i 24 var der et stort fald i beskæftigelsen på knap 21. personer. I 25 var der fortsat et fald i beskæftigelsen, om end det var mindre. Første gang, der i den tiårige periode ses en lille stigning i beskæftigelsen for ufaglærte, er i 26. Det, der gør, at beskæftigelsen er steget i 26, er, at antallet af jobskabelser er steget så meget, at det overstiger jobnedlæggelsen. I 26 blev der således oprettet ca. 8. ufaglærte job. Samlet jobnedlæggelse 3 25 2 15 1 Niveauet for jobnedlæggelser er imidlertid stort set konstant i 25 og 26. Dette fremgår af figur 2. Knap 8. ufaglærte job blev nedlagt i 26. Det svarer til, at knap hver femte ufaglærte job blev nedlagt. Behov for uddannelse Den lille beskæftigelsesfremgang, der har været for ufaglærte i 26, skyldes som sagt en stigning i antallet af jobskabelser. Der er imidlertid ingen garanti for, at denne fremgang vil fortsætte, når konjunkturerne vender. Tværtimod så går en konjunkturtilba- 5 1 personer 4 Nyhedsbrev fra AErådet, nr. 1 - januar 28
Figur 2. Antallet af jobskabelser og jobnedlæggelser af ufaglærte job, 1996-26 1 personer Figuren viser, at der fra 1996-25 er blevet nedlagt flere ufaglærte job, end der er blevet oprettet. I 26 blev der dog oprettet lidt flere ufaglærte job, end der blev nedlagt. 1 8 6 4 2 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 2 5 26 Samlet jobskabelse Anm.: Unge under uddannelse er ikke medtaget i analysen. Der er et databrud i RASstatistikken mellem 22 og 23. Kilde: AErådet pba. IDA-registreret. gegang som oftest hårdest ud over personer uden uddannelse. Jo højere uddannelsesbaggrund man har, desto større sikkerhed er der mod jobnedlæggelser. I 26 blev godt 17 procent af alle ufaglærte job Samlet jobnedlæggelse 1 nedlagt. Det svarer til, at lidt under hvert femte ufaglærte job blev nedlagt i 26. Til sammenligning blev der kun nedlagt knap 13 procent af alle faglærte job og knap en tiendedel af alle job, der beskæftiger personer 8 6 4 2 1 personer med videregående uddannelser. Dette fremgår af tabel 1. Denne høje jobnedlæggelsesrate for ufaglærte gør, at de møder et langt mere usikkert arbejdsmarked end de øvrige uddannelsesgrupper. Dette gælder også perioder med gunstige konjunkturer. Den samlede jobomsætning for ufaglærte var på 35 procent i 26. Det svarer til, at over en tredjedel af alle ufaglærte job enten blev oprettet eller nedlagt i 26. Det betyder, at ansættelsesforhold for ufaglærte er kortere end for de øvrige uddannelsesgrupper. Det er derfor meget vigtigt, at der bliver satset på, at flere unge får en uddannelse. Et andet vigtigt indsatsområde er voksen- og efteruddannelse. Arbejdsmarkedet har undergået og vil fortsat undergå forandringer. Det skaber ændrede krav til arbejdsstyrkens kompetencer. Det er derfor også nødvendigt at ruste den eksisterende arbejdsstyrke med løbende opkvalificering. Hvis flere unge får en uddannelse og voksne opkvalificeres i større omfang, vil det ikke alene sikre disse mod et usikkert arbejdsmarkedet, men det vil også gøre konkurrencen om ufaglærte job mindre. Dette vil betyde, at beskæftigelsessituationen bliver forbedret for de tilbageværende ufaglærte. Tabel 1. Jobnedlæggelse, jobskabelse og samlet jobomsætning, som andel af beskæftigelsen, fordelt på uddannelsesbaggrund, 26 Tabellen viser, at ufaglærte er hårdest ramt med hensyn til job, der bliver nedlagt, mens personer med en videregående uddannelse rammes mindre hårdt. Jobnedlæggelse Jobskabelse Samlet jobomsætning I procent af beskæftigelsen Ufaglærte 17,4 17,6 45, Faglærte 12,7 13, 25,6 Videregående uddannelse 9,5 12,4 21,9 I alt 1,7 11,9 22,6 Kilde: AErådet pba. IDA-registeret. Nyhedsbrev fra AErådet, nr. 1 - januar 28 5
Beskæftigelsesfremgang hiver unge ufaglærte væk fra skolebænken Den gunstige beskæftigelsesudvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet. Faktisk er beskæftigelsen for ufaglærte også steget fra 25 til 26 efter år med en generel faldende tendens. Denne beskæftigelsesfremgang blandt ufaglærte er dog ikke entydig positiv, da stigningen primært ses blandt unge under 25 år, som risikerer aldrig at få en uddannelse. Af Kristine Juul Pedersen Igennem de sidste mange år er beskæftigelsen steget for alle uddannelsesgrupper, især for personer med videregående uddannelse, mens beskæftigelsen for ufaglærte personer har været støt faldende. Men fra 25 til 26 er der sket et skift. Ud over at der er sket en markant stigning i beskæftigelsen for hele arbejdsmarkedet, er beskæftigelsen for ufaglærte også steget med knap 1. personer. Hvis man imidlertid ser nærmere på de beskæftigelsesfremgangen for ufaglærte, ser man, at fremgangen stort set alene har været for gruppen af unge under 25 år, mens de mere etablerede grupper på arbejdsmarkedet har oplevet en tilbagegang i beskæftigelsen. Dette fremgår af figur 1. I det officielle beskæftigelsestal, som kommer fra RAS-beskæftigelsen, optræder også personer med skole-/ fritidsjob. En stor del af de unge under 25-årige er netop under uddannelse ud over at være beskæftigede. Figur 1. Beskæftigelsesudvikling for ufaglærte, fordelt på alder, 25-6 Figuren viser, at der for ufaglærte under 25 år sammenlagt har været en stigning i beskæftigelsen på knap 13. personer, mens der for ufaglærte over 25 år har været fald i beskæftigelsen på godt 3. personer. 12. 9. 6. 3. -3. -6. I alt under 19 år 2-24 år 25-29 år 3-34 år 35-39 år 4-44 år 45-49 år 5-54 år 55-59 år 6-64 år 65-66 år 67+ år -3. -6. Anm.: Ufaglærte dækker over grundskole som højeste fuldførte uddannelse samt uoplyst uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik, RAS-statistikken. I figur 2 er beskæftigelsesfremgangen fra 25 til 26 fordelt på uddannelsesbaggrund og på, om personen er Figur 2. Beskæftigelsesudvikling fordelt på uddannelsesbaggrund, og hvorvidt de beskæftigede er under uddannelse eller ej, 25-6 Figuren viser, at beskæftigelsesfremgangen fra 25 til 26 er fordelt bredt på det danske arbejdsmarked også for ufaglærte, som ellers de sidste mange år har været støt faldende. Beskæftigelsesfremgangen for ufaglærte er ikke ubetinget glædelig, da fremgangen ses blandt de unge, som ikke får en uddannelse. 25. 2. 15. 1. 5. Ufaglærte Ungdomsudd. Faglærte Videregående udd Ikke under uddannelse Kilde: Danmarks Statistik, RAS-statistikken. Under uddannelse 25. 2. 15. 1. 5. 12. 9. 6. 3. under uddannelse eller ikke. Her ses det, at stigningen i ufaglært beskæftigelse på i alt 1. personer kan opdeles på 7. personer, som har ufaglært beskæftigelse ved siden af skolen/studierne og 3. personer, som ikke er under uddannelse. Figur 2 viser også at selvom den gunstige udvikling i beskæftigelsen har gavnet bredt på arbejdsmarkedet, så er det primært personer med videregående uddannelser, der har fået gavn af udviklingen. Hvis man alene ser på unge under 25 år, er tendensen, til at beskæftigelsesfremgangen hiver unge ufaglærte væk fra skolebænken, endnu tydeligere. Af beskæftigelsesfremgangen for ufaglærte under 25 år, på i alt 13. personer, forklarer stigningen i personer, som ikke er under uddannelse, de 5.. Dette fremgår af figur 3. Denne beskæftigelsesfremgang er ikke entydig positiv, da disse unge på grund af de gode beskæftigelsesmu- 6 Nyhedsbrev fra AErådet, nr. 1 - januar 28
ligheder risikerer aldrig at få en uddannelse. For ufaglærte over 25 år er der som sagt sket et beskæftigelsesfald i perioden fra 25 til 26. Denne gruppe tilhører de mere etablerede på arbejdsmarkedet, hvorfor de kunne have haft stor gavn af den beskæftigelsesfremgang, som de øvrige uddannelsesgrupper har oplevet. At der er sket en beskæftigelsestilbagegang for ufaglærte over 25 år, er en forventelig udvikling. I AErådets rapport "Økonomiske Tendenser 27" (kap. 8) beskrives det, hvordan efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft er faldet med knap 17. personer i perioden 1995-25. Ydermere forudsiges det, at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil fortsætte med at falde frem til 215. Hvis vi skal undgå at løbe ind i store ubalancer på arbejdsmarkedet, er det for meget vigtigt, at langt flere unge får en uddannelse. Hvis det lykkes at få flere unge til at tage en uddannelse, så vil det ikke alene sikre dem selv mod et usikkert arbejdsmarked. Det vil også gavne dem, der stadig er ufaglærte, fordi konkurrencen om de ufaglærte job bliver mindre, når der er færre om buddet. Figur 3. Beskæftigelsesudvikling for unge under 25 år, fordelt på uddannelsesbaggrund, og hvorvidt de beskæftigede er under uddannelse eller ej, 25-6 Figuren viser, at beskæftigelsen for ufaglærte under 25 år er steget med 13. personer fra 25 til 26, hvoraf de 5. personer ikke er under uddannelse. Disse 5. personer risikerer aldrig at få en uddannelse, som kan sikre dem mod et usikkert arbejdsmarked. 15. 12. 9. 6. 3. -3. Ufaglærte Ungdomsudd. Faglærte Videregående udd. Ikke under uddannelse Kilde: Danmarks Statistik, RAS-statistikken. Under uddann else 15. 12. 9. 6. 3. -3. Nyhedsbrev fra AErådet, nr. 1 - januar 28 7
Halvdelen af arbejdskraftreserven er marginaliseret Næsten halvdelen af arbejdskraftreserven består af ledige, som tilhører enten marginal- eller socialgruppen. For at få udnyttet arbejdskraftreserven, er det derfor nødvendigt, at den aktive arbejdsmarkeds- og socialpolitik kommer op i gear. Af Jes Vilhelmsen I en tid, hvor ledigheden er rekordlav, og virksomhederne skriger efter kvalificeret arbejdskraft, er der fra flere sider stillet spørgsmålstegn ved, hvordan det kan lade sig gøre, at der findes ledig arbejdskraft på mangelområder. Se f.eks. Dansk Arbejdsgiverforenings AGENDA fra den 18. oktober 27. Udgangspunktet for debatten har været Arbejdsmarkedsstyrelsens definition af arbejdskraftreserven, hvor arbejdskraftreserven opgøres som antallet af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der har været fuldtidsledige i 13 sammenhængende uger. Mange er marginaliserede Som det fremgår af tabel 1, tilhører næsten 46 procent af arbejdskraftreserven enten marginal- eller socialgruppen. Marginal- og socialgruppen omfatter personer, der i mindst 8 procent af tiden de seneste tre år har været på offentlig overførselsindkomst. Marginalgruppen omfatter personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette kan f.eks. være forsikrede ledige eller arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Socialgruppen omfatter f.eks. de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, personer på ledighedsydelse osv. Der er altså tale om personer, der de seneste år har haft en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Mere end 37 procent af de forsikrede ledige i arbejdskraftreserven indgår enten i marginal- eller socialgruppen, mens dette gælder 56 procent af kontanthjælpsmodtagerne. Kontanthjælpsmodtagerne i arbejdskraftreserven synes derfor at være længst fra arbejdsmarkedet. En del af forklaringen på, at der findes ledig arbejdskraft inden for mangelområder, kan derfor være, at ar- Tabel 1. Andel af arbejdskraftreserven som indgår i marginal- eller socialgruppen, uge 33 27 Tabellen viser, at næsten halvdelen af de ledige, der indgår i arbejdskraftreserven, tilhører marginal- eller socialgruppen. Arbejdskraft- Heraf i marginal- eller reserven socialgruppen Andel, pct. Forsikrede ledige 25.537 9.51 37,2 Kontanthjælpsmodtagere 25.497 14.26 55,9 I alt 51.34 23.37 45,8 Anm.: Arbejdskraftreserven er defineret som fuldtidsledige (inkl. aktiverede), der har været ledige i mere en 13 sammenhængende uger. For kontanthjælpsmodtagerne er gruppen yderligere afgrænset ved, at kun matchgruppe 1-3 og straksmatch er med. Kilde: AErådet på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM. bejdskraftreserven i stort omfang består af personer, der historisk har haft marginal tilknytning til arbejdsmarkedet og derfor har vanskeligt ved at komme i job. Det kan skyldes flere forhold som f.eks.: 1. Arbejdsgiverne kan være tilbageholdende med at ansætte medarbejdere, der har gået ledige gennem mange år. 2. Længerevarende ledighed kan medføre, at den lediges kvalifikationer ikke længere er tidssvarende. Dvs., at nogen ledige over tid har mistet faglige kompetencer, så de reelt ikke har den viden, som de har papir på. 3. Samtidigt kan det tænkes, at de ledige over tid har nedsat jobsøgningen i takt med, at det ikke er lykkedes at finde beskæftigelse. De mister efterhånden troen på, at en jobsøgning leder til job. Selvom de ledige faktisk står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan de derfor have mere end svært ved at komme i beskæftigelse. Den aktive arbejdsmarkeds- og socialpolitik skal op i gear På trods af at især de forsikrede ledige i arbejdskraftreserven hidtil er kommet i beskæftigelse, må den resterende arbejdskraftreserve, hvor kontanthjælpsmodtagerne også indgår, karakteriseres som en forholdsvis tung gruppe. Mange i arbejdskraftreserven har derfor brug for en opkvalificerende indsats, der er målrettet beskæftigelse. Og andre har brug for en socialfaglig indsats. Det er derfor vigtigt, at den aktive arbejdsmarkeds- og socialpolitik kommer op i gear. Og målt ud fra rettidigheden halter indsatsen især overfor kontanthjælpsmodtagerne, hvor under 6 procent får tilbuddet til tiden. Samtidigt er det vigtigt, at de initiativer, der blev aftalt i forbindelse med Velfærdsaftalen, implementeres planmæssigt. F.eks. skal forsikrede ledige fremover fuldtidsaktiveres efter 2,5 års ledighed, og første aktiveringstilbud skal gives efter ni måneders ledighed. Chancen for at få de svageste grupper ud på arbejdsmarkedet har aldrig været bedre end nu. 8 Nyhedsbrev fra AErådet, nr. 1 - januar 28
Manglende sygedagpengeindsats koster velfærd i kommunerne De kommunale udgifter til sygedagpenge er steget med godt 773 mio. kr. eller 18 procent det seneste år. Men der er store forskelle i merudgiften til sygedagpenge kommunerne imellem. Sygefraværet er både til skade for den enkelte, der rammes af sygdom samt for velstanden og velfærden på samfundsniveau. Af Jes Vilhelmsen Udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere er dyrt for kommunerne. Ved udgangen af september måned havde kommunerne tilsammen brugt ca. 773 mio. kr. eller knap 18 procent mere på sygedagpenge i 27 i forhold til samme periode året før, jf. tabel 1. Men der er store kommunale forskelle på hvor meget, udgifterne til sygedagpenge er steget. I København, Slagelse, Ishøj, Gribskov og Næstved kommuner er de kommunale udgifter til sygedagpenge steget med mere end 3 procent. Alene i Københavns kommune er de kommunale udgifter til sygedagpenge steget med mere end 134 mio. kr. svarende til en stigning på knap 32 procent. Det er især de lange sygedagpengeforløb over 52 uger, der er dyre for kommunerne. I dag betaler staten udgifterne til de sygedagpengeuger, der ligger frem til og med den fjerde uge, dernæst deler kommunen og staten udgifterne til forløb, der har en varighed på mellem 5 og 52 uger, og kommunen betaler hele udgiften til forløb, der er længere end 52 uger. På landsplan er udgifterne til sygedagpengeforløb over 52 uger steget med 425 mio. kr. eller godt 32 procent i forhold til samme periode året før. I hovedparten af de kommuner, der har haft relativt voldsomme merudgifter til sygedagpenge, kan stigende udgifter til de lange sygedagpengeforløb over 52 uger forklare en stor del af stigningen. I Slagelse kommune er antallet af langtidssyge f.eks. mere end fordoblet, og i Københavns kommune er udgifterne til de lange forløb over 52 uger steget med godt 96 mio. kr. eller 56,7 procent i forhold til året før. Den ret markante stigning i udgifterne til sygedagpengeforløb over 52 uger tyder på, at et stadig større antal Tabel 1. Top 5 kommuner med hhv. de største stigninger og største fald i kommunale sygedagpengeudgifter det seneste år Kommunerne har tilsammen brugt ca. 773 mio. kr. eller knap 18 procent mere på sygedagpenge i 27 i forhold til samme periode året før. Udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere koster således kommunerne dyrt. I alt Forløb over 52 uger Mio. 27-kr. Pct. Mio. 27-kr. Pct. Top 5 kommuner med størst stigning i sygedagpengeudgifter 1. Slagelse 17,6 35,4 9,1 111,7 2. Gribskov 1,6 34,5 5,6 86,8 3. Ishøj 5,4 33,2 1,6 44,4 4. Næstved 19,8 31,9 1,9 69,9 5. København 134,2 31,7 96,2 56,7 Top 5 kommuner med største fald i sygedagpengeudgifter 1. Ringsted -4,6-17,2-3,8-49,2 2. Vallensbæk -,5-7,3 -,4-29,8 3. Helsingør -3,1-6,5-3, -19,4 4. Brøndby -1,7-4,8 -,3-3,2 5. Odder -,8-4,3-1,3-21,1 Hele landet 772,6 17,7 425,1 32,4 Anm.: Udgifterne til sygedagpenge er opgjort for perioderne januar til september i 26 og 27, men siger intet om niveauet er højt eller lavt i den enkelte kommune. Kilde: AErådet på baggrund af tal fra Jobindsats.dk personer er sat i en venteposition i systemet. Det kan f.eks. være personer, der venter på at få behandling i sundhedssystemet eller personer, der venter på at få afklaret deres fremtidige situation i forhold til førtidspension, fleksjob mv. Samtidigt kan det tænkes, at nogle kommuner har haft indkøringsproblemer i forbindelse med kommunalreformen, og nogle sager i den sammenhæng er sandet til. Omvendt kan det stigende antal langtidssyge også være udtryk for, at nogle kommuner har ændret praksis i forhold til at tilkende førtidspension mv. Mens udgifterne til sygedagpenge er vokset markant på landsplan, er der samtidigt nogle kommuner, der har formået at reducere de kommunale udgifter til sygedagpenge. I Ringsted kommune er udgifterne til sygedagpenge det seneste år reduceret med godt 4,6 mio. kr., svarende til et fald på godt 17 procent. Som det fremgår af tabel 1, er udgifterne til de lange sygedagpengeforløb i Ringsted kommune reduceret med omkring 5 procent, hvilket har bidraget med en stor del af den samlede besparelse. Store lokale forskelle - Næstved kontra Ringsted Næstved kommune er blandt de kommuner, der har haft relativt store stigninger i udgifterne til sygedagpenge i forhold til sidste år. I Næstved kommune skal merudgiften blandt andet ses i sammenhæng med, at kommunen har haft indkøringsproblemer i forbindelse med kommunalreformen. Det har blandt andet afledt en stor pukkel af uafklarede førtidspensionsansøg- Nyhedsbrev fra AErådet, nr. 1 - januar 28 9
Figur 1. Procentvis stigning i kommunale udgifter til sygedagpenge Der er store kommunale forskelle på hvor meget, udgifterne til sygedagpenge er steget. I Næstved er de kommunale udgifter til sygedagpenge steget med mere end 3 procent, mens nabokommunen Ringsted - som har sat øget fokus på sygedagpengeområdet - har oplevet et fald på 17 procent. Anm.: Udgifterne til sygedagpenge er opgjort for perioderne januar til september i 26 og 27, 27 priser. Kilde: AErådet på baggrund af tal fra Jobindsats.dk ninger, og samtidigt har kommunen haft vanskeligt ved at rekruttere sagsbehandlere til området. Derudover har Næstved kommune i lighed med landets øvrige kommuner oplevet en større tilgang til sygedagpenge som følge af blandt andet stigende beskæftigelse, flere svage grupper på arbejdsmarkedet samt et evt. større arbejdspres i virksomhederne. Næstved kommuner er i øjeblikket i færd med at iværksætte initiativer på området. I Ringsted kommune har man sat øget fokus på sygedagpengeområdet og fået nedbragt udgifterne med godt 17 procent. Dette er blandt andet sket ved at ansætte flere sagsbehandlere til området. Derudover har man ansat en faglig konsulent, der arbejder tæt sammen med de øvrige medarbejdere på de enkelte sager. Samtidigt har man haft fokus på arbejdsfastholdelse tidligt i sygeforløbet. Endelig er sagsbehandlerne opmærksomme og opsøgende i forhold til behandlingsgarantien i sundhedssystemet. Eksemplet fra Ringsted viser, at en effektiv sagsbehandling i kommunerne kan bidrage til at få nedbragt udgifterne til sygedagpenge og dermed det samlede antal personer på sygedagpenge. Strategien for at få nedbragt det samlede sygefravær skal derfor være tosidet. Dels skal der sættes ind med bedre arbejdsmiljø på de enkelte virksomheder, og dels skal der sættes øget fokus på at effektivisere sagsbehandlingen i kommunerne. I forbindelse med kommunalreformen blev Ringsted kommune ikke lagt sammen med andre kommuner, hvilket kan have betydning for udviklingen i de kommunale udgifter til sygedagpenge. Figur 1 viser den procentvise stigning i de kommunale udgifter til sygedagpenge. Store gevinster ved lavere sygefravær Der er store gevinster at hente ved at få reduceret sygefraværet. Dels kan sygefraværet have store personlige konsekvenser for den, der rammes af sygdom. Samtidigt er sygefraværet dyrt for både private og offentlige virksomheder. Det stadigt voksende sygefravær afleder som vist store offentlige udgifter til sygedagpenge, der alternativt kunne bruges på offentlig velfærdsservice. Endeligt reducerer sygefraværet det effektive arbejdsudbud og lægger derved en dæmper på det samlede økonomiske vækstpotentiale. Sygefraværet er således både til skade for den enkelte, der rammes af sygdom samt for velstanden og velfærden på samfundsniveau. 1 Nyhedsbrev fra AErådet, nr. 1 - januar 28
NYHED på www.ae.dk: AEbloggen Gå ind på vores hjemmeside og se sidste indlæg på AEbloggen AEbladet udgives af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14,1., 1651 København V. Telefon 33 55 77 1, Fax 33 31 3 41 e-mail: ae@ae.dk http://www.ae.dk Redaktion: Lars Andersen (ansv.), Martin Madsen Layout: EntenEller A/S Desktop: Annette Topholm ISSN (online): 192-3782 Kopiering og citat tilladt med kildeangivelse