Aalborg Universitet Rektor Finnn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@adm.aau.dk, plj@adm.aau..dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende ma- steruddannelse i organisatorisk coaching og læring. Akkrediteringsrådet 5. juli 2013 Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade 38 1260 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post akkr@akkr.dk Netsted www.akkr.dk CVR-nr. 3060 3907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 72318808 E-post mahy@akkr.dk Ref.-nr. 13/000154-30 Dansk titel: Master i organisatorisk coaching og læring Akkrediteringsrådet har akkrediteret masteruddannelsen i organisatoris k coaching og læring positivt. Rådet har truffet afgørelsenn på baggrund af den vedlagte akrelevans r krediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra f de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkre- 1. ditering og godkendelsee af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, februar 2011. Dato for rådsmøde: Akkrediteringsperioden gælderr til: 19. juni 2013 31. julii 2019 Sprog: Censorkorps: Uddannelsen udbydes på dansk Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for læring. Udbudssted: Uddannelsen udbydes: Aalborg med enkelte elementer i Kø- Uddannelsen udbydes ikke på andre a uni- benhavn versiteter. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 5. juli 2013 truffet afgørel- og mak- se (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietidd simumramme: Engelsk titel: Master of Organizational Coaching and Learning 1 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om o kriterier for universitetsuddannelsers relevans og o kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/ /2
Normeret studietid: 60 ECTS Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimum- ramme af universitetet eller af ministe- riet. Takst: Deltidstakst 1 Aktivitetsgruppekoden er 57966 Danmarks Statistik: UDD 8955 AUDDD 8955 Andre oplysninger såsom adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst till uddan- nelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, jf. universitetslovens 3, stk. 1 2. I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e-mail: akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behovv for mere information. Danmarks Akkrediteringsinstitution Med venlig hilsen Christian Thune Næstformand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør Danmarks akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 20111 (universitetsloven). Side 2/ 2
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aalborg Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende masteruddannelse i organisatorisk coaching og læring ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 19. juni 2013 behandlet Aalborg Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en eksisterende masteruddannelse i organisatorisk coaching og læring. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 21. juni 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Masteruddannelsen i organisatorisk coaching og læring skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen), herunder 5. 5. juli 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 1260 København K Telefon 3395 1200 Telefax 3395 1300 E-post ui@ui.dk Netsted www.fivu.dk CVR-nr. 2090 5808 Sagsbehandler Tine Tolstrup Petersen Telefon 72318738 E-post titp@ui.dk Ref.-nr. 13/022220-02 Ad titel: Efter reglerne i masterbekendtgørelsens 5 fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Master i organisatorisk coaching og læring Master of Organizational Coaching and Learning Ad normeret studietid: Efter reglerne i masterbekendtgørelsens 6 fastlægges uddannelsens normering til 60 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Masteruddannelsen indplaceres til deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 5796. Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetningen til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8955 AUDD 8955 Side 1/2
Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens 10. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for læring. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Med venlig hilsen Tine Tolstrup Petersen Fuldmægtig Side 2/2
Masteruddannelse i læreprocesser med specialisering i organisatorisk coaching Aalborg Universitet Turnusakkreditering 2013-1
Turnusakkreditering, 2013-1 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 8 Grundoplysninger... 8 Masteruddannelsens kompetenceprofil... 9 Masteruddannelsens struktur... 10 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 11 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 13 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau... 18 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 20 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen... 24 Bilag 1: Institutionens kvalitetssikringssystem... 26 Indstilling til UI om masteruddannelsen i læreprocesser med specialisering i organisatorisk coaching... 34 Oplysninger til UI om masteruddannelsen i læreprocesser med specialisering i organisatorisk coaching... 35 Særlige forhold... 37 3
Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 1 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4
Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i læreprocesser med specialisering i organisatorisk coaching består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Jan Ketil Arnulf, associeret professor, Institutt for ledelse og organisasjon, BI Handelshøyskolen. Jan Ketil Arnulf er associeret professor ved BI Handelshøyskolen ved institut for ledelse og organisation. Hans forsknings- og undervisningsområder omfatter ledelse i organisationer, organisationsadfærd, coaching mv. Jan Ketil Arnulf har bl.a. forsket i medarbejderes oplevelser og nytteværdien af coaching og lederudviklingskurser. Derudover har han bidraget til eller skrevet bøger inden for området. Aftagerrepræsentant Trine Teglhus, chefkonsulent, Go proces, kandidat i interpersonel organisationskommunikation. Trine Teglhus er chefkonsulent, supervisor og uddannelsesansvarlig i virksomheden Go proces. Hun er kandidat i interpersonel organisationskommunikation fra Aalborg Universitet. Derudover har hun en 2-årig efteruddannelse som supervisor med særlig fokus på individuel supervision i grupper. Trine Teglhus er særligt optaget af arbejdet med relationers betydning for lærings- og udviklingsprocesser i organisationer. Hun er desuden underviser på en proceskonsulentuddannelse, Design to Improve Life Education, som bl.a. fokuserer på virksomhedsinterne forløb. Endelig har hun været med til at skrive flere bøger om effektiv efteruddannelse. Studerende Anette Højgaard Jønson, studerende på masteruddannelsen i organisationspsykologi, Roskilde Universitet. Anette Højgaard Jønson er uddannet cand.merc.int. og ansat som sekretariatschef på Statens Seruminstitut med hovedopgaver inden for strategisk udvikling og samarbejde med andre aktører inden for sundhedsvæsenet. Anette Højgaard Jønson har kendskab til akkreditering via Seruminstituttets arbejde med akkreditering af diagnostiske analyser. Hun har tidligere arbejdet med analyser af forebyggelse og genoptræningsindsatsen i Danmark og har medvirket i antropologiske studier i forbindelse med analyser af bl.a. ældre. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. december 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 13. marts 2013 modtaget supplerende dokumentation vedrørende opgørelse over forskningspublikationer og sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og kompetenceprofilen 20. marts 2013 modtaget supplerende dokumentation vedrørende antallet af forskere i opgørelse over forskningspublikationer. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 15.marts 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 2.maj 2013 5
Høringssvar modtaget 17. maj 2013 Sagsbehandling afsluttet 22. maj 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 19.juni 2013 6
Indstilling Indstilling Kriterievurderinger 1 2 3 4 5 Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Masteruddannelsens i læreprocesser med specialisering i organisatorisk coaching på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne tilfredsstillende. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Universitetet er i løbende dialog med aftagere og dimittender, og der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Uddannelsen vurderes at basere sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for masteruddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og er med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 7
Juridiske opmærksomhedspunkter Følgende uddannelser giver direkte adgang til optagelse på masteruddannelsen i læreprocesser med specialisering i organisatorisk coaching: - Uddannelsen til pædagog, forudsat at ansøgeren, ud over bestået pædagogeksamen, har gennemført relevant, teoretisk efter-/videreuddannelse svarende til mindst 1 diplommodul (9 ECTS-point) - Mellemlange, videregående uddannelser (fx uddannelser inden for sundhedsområdet) forudsat at ansøgeren har gennemført relevant efter-/videreuddannelse svarende til mindst 3 diplommoduler (27 ECTS-point) - Professionsbacheloruddannelsen som sygeplejerske, forudsat at ansøgeren har gennemført relevant, teoretisk efter-/videreuddannelse inden for det pædagogiske område svarende til mindst 1 diplommodul (9 ECTS) ACE Denmark bemærker, at diplomuddannelserne er blevet omlagt. Det betyder, at modulerne på diplomuddannelserne er ændret fra 9 ECTS-point til 5 og 10 ECTS-point. Aalborg Universitet har den 10.april 2013 oplyst, at de vil foretage ændringer ved næste studieordningsrevision, således at angivelserne harmonerer med 5 ECTS- og 10 ECTS-strukturen. ACE Denmark bemærker, at studieordningen ikke indeholder regler om merit og forhåndsmerit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden masteruddannelse ved et andet universitet i Danmark jf. Masterbekendtgørelse 13 stk.2, nr.7. Aalborg Universitet har den 17. april 2013 oplyst, at de tager bemærkningen til efterretning og senest ved næste studieordningsændring vil formulere regler om merit og forhåndsmerit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden masteruddannelse ved et andet universitet i Danmark. Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg med enkelte elementer i København. Sprog Undervisningen foregår på dansk Hovedområde Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 2009 2010 2011 Antal betalende studerende 14 14 10 Antal årselever 14 14 11 Fuldførte 14 7 14 8
Masteruddannelsens kompetenceprofil 9
Masteruddannelsens struktur 10
Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Uddannelsen er tilknyttet aftagerpanelet for området uddannelse og læring under det Humanistiske Fakultet. Der blev i 2012 etableret et nyt aftagerpanel som følge af en omstruktureringsproces. Aftagerpanelet består af 10 personer, herunder repræsentanter fra professionshøjskolerne og offentlige og private virksomheder. Deltagere i aftagerpanelet godkendes af dekanen. Aftagerpanelet for uddannelse og læring dækker følgende tre uddannelser: Masteruddannelsen i læreprocesser, masteruddannelsen i læreprocesser med specialisering i organisatorisk coaching og kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser. Dialogen med aftagerpanelet foregår gennem et til to årlige møder. Dagsordenen omfatter forhold vedrørende uddannelsernes indhold og form, studieordningsændringer, aftagernes forventninger til de uddannede kandidater sammenholdt med uddannelsens kompetenceprofil, indhold, læringsmål og studiemiljø og forbedringer heraf. Desuden inddrages aftagerpanelet i analysen af resultaterne fra masteruddannelsens dimittendundersøgelser og uddannelsesevalueringer. Panelet inddrages også i forhold til drøftelse og udvikling af nye uddannelsestiltag under studienævnet (Dokumentationsrapport, s.3). Det nye aftagerpanel holdt sit første møde i oktober 2012, hvor et af hovedpunkterne på dagsordenen omhandlede en revision af studieordningen for masteruddannelsen i læreprocesser med specialisering i organisatorisk coaching. Panelet fremhævede bl.a. vigtigheden af fortsat at fokusere på proces- og projektledelse som dele af organisatoriske forandringsforløb. Derudover diskuterede panelet også forslag om ændring af uddannelsens titel fra Masteruddannelse i læreprocesser med specialisering i organisatorisk coaching til Masteruddannelse i organisatorisk coaching og læring. Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at det i diskussion med aftagerpanelet blev tydeligt, at det er vigtigt at fremhæve det organisatoriske element i uddannelsen, da titlen kan lede tankerne hen på en traditionel, redskabsfokuseret coachinguddannelse, hvilket under ingen omstændigheder er hensigten (Dokumentationsrapporten, s.4). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpanel og aftagere, og at dialogen anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Der gennemføres årlige dimittendundersøgelser. Den seneste undersøgelse er blevet foretaget i 2011. Undersøgelserne giver en indsigt i de studerendes erfaringer med masteruddannelsen i praksis i en bred vifte af jobog erhvervssammenhænge. Dimittenderne bliver bl.a. spurgt, om den kompetenceprofil, uddannelsen har givet dem, opleves som relevant og fx har ført til nye jobmuligheder eller ændrede jobfunktioner (Dokumentationsrapport, s.5). Andre tiltag målrettet dimittender omhandler bl.a. et alumnenetværk for masterstuderende, som Institut for Læring og Filosofi har etableret. Netværket er organiseret omkring et årligt alumnetræf med oplæg og workshops. Det første træf fandt sted i juni 2012, og var forbeholdt alumner fra masteruddannelsen i læreprocesser med specialisering i organisatorisk coaching og masteruddannelsen i læreprocesser med specialisering i ledelses- og organisationspsykologi. Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at alumnetræffet har givet input i forhold til, hvordan dimittenderne arbejder med at omsætte læring fra deres uddannelse i prak- 11
sis. Derudover giver det undervisere og tilrettelæggere lejlighed til at få sparring på uddannelsesopbygning og planlægning af indhold (Dokumentationsrapport, s.5). Derudover har én af de to semesterkoordinatorer for uddannelsen, som led i et ph.d.-projekt, i 2010 og 2011, foretaget en dybdegående interviewundersøgelse af næsten alle dimittender fra de to første masterårgange fra 2008 og 2009. I alt 19 masterkandidater er blevet interviewet et år efter de havde færdiggjort deres uddannelse. Interviewene omhandlede de studerendes baggrund, deres motivation for at søge ind på masteruddannelsen, erfaringer fra uddannelsesforløbet, læringsmæssige barrierer og løftestænger i uddannelsen såvel som på deres arbejdsplads, nuværende stilling og relationen mellem masteruddannelsen og nuværende arbejdsopgaver (Dokumentationsrapport, s.6). Resultaterne fra bl.a. ph.d.-projektet er løbende blevet inddraget som led i studienævnets arbejde med udviklingen af uddannelsen. Derudover har intet semester har haft nøjagtig samme pædagogiske konstitution fra gennemløb til gennemløb, da der ved planlægningen altid tages højde for tidligere erfaringer. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender og at dialogen anvendes til udvikling af uddannel og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-7 Bilag 1a-1g 12
Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Uddannelsen primært er forankret i følgende forskningsgrupper, som hører under det tværfakultære Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi: Center for læring i organisationer (CLIO): CLIO er et forskningscenter, hvis formål er at danne ramme om forskning i læreprocesser og undervisning, omfattende både deltagelse, ledelse og udvikling, med særligt fokus på samspillet mellem læreprocesser og organisation. Center for Uddannelsesforskning: Centret udfører teoretisk og empirisk forskning i uddannelse. Uddannelser analyseres dels ud fra de muligheder og begrænsninger, de giver for menneskers læring og udvikling, og dels ud fra deres indlejring i samfundsmæssige og politiske strukturer og processer på lokalt, nationalt og globalt plan. Forskningsgruppen i bæredygtig ledelse. Forskningsgruppen arbejder med fænomenologiske og konstruktionistiske virkeligheds- og organisationsforståelser og en aktørbaseret ledelses- og menneskeforståelse. Derudover skriver universitetet, at Center for Dialog og Organisation også er en vigtig bidragsyder til uddannelsen. Centeret er et center for Interpersonel Organisationskommunikation under Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. Centerets formål er at arbejde teoretisk og praktisk med professionel ansigt-tilansigt kommunikation mellem mennesker i offentlige og private organisationer. Endelig har uddannelsen et nært samarbejde med Rambøll Management Consulting/Attractor, hvis konsulenter ligeledes bruges som gæsteundervisere (Dokumentationsrapport, s.8-9). Universitetet har i en tabel udarbejdet en oversigt over sammenhængen mellem forskningsområderne tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Fagelementer Forskningsområder og forskningsgrupper Modul: Læring og coaching i teori og praksis Center for Dialog i organisationer (15 ECTS) Center for organisatorisk læring Modul: Læring og coaching i grupper og teams Center for organisatorisk læring (10 ECTS) Center for Dialog i organisationer Modul: Videnskabsteori og metode (5 ECTS) Forskningsgruppen for filosofi og videnskabsteori Center for uddannelsesforskning Modul: Coaching som organisatorisk Center for organisatorisk læring udviklingsressource (15 ECTS) Center for Bæredygtig ledelse Center for dialog og organisation 13
Modul: Masterprojekt (15 ECTS) Center for organisatorisk læring Center for Bæredygtig ledelse Center for dialog og organisation Forskningsgruppen for filosofi og videnskabsteori Center for uddannelsesforskning (Dokumentationsrapporten, bilag 2a) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at forskningsmiljøet i meget høj grad samvirker med praksis gennem forskellige projekter. Nedenfor er beskrevet to eksempler på samvirke med praksis: Laboratorium for organisatorisk forandring og konsultation, der er et samarbejde med en række eksterne organisationer. Laboratoriet har både et organisationsudviklende sigte og et didaktisk sigte, idet studerende inddrages i alle laboratoriets aktiviteter. Teoretisk og praktisk udforskning af samspillet mellem kommunikation, læring, coaching og ledelse i organisatoriske kontekster i forskningssamarbejde med Attractor A/S og Udviklingskonsulenterne. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsen hører under studienævnet for uddannelse, læring og filosofi og studieleder. Den praktiske tilrettelæggelse varetages af to koordinatorer, der har ansvaret for hver deres årgang. Koordinatorerne er til stede ved de fleste undervisningsgange på uddannelsen. Koordinatorerne har en vigtig funktion bl.a. i forhold til at samle op på forelæsninger og understøtte kontinuiteten for de studerende. I tilknytning til uddannelsen er der nedsat en styregruppe, der har repræsentanter for hhv. Institut for kommunikation, Institut for læring og filosofi, Rambøll/Attractor og de to koordinatorer. På besøget fortalte ledelsen, at styregruppen mødes hvert semester, hvor de bl.a. følger op på undervisningen fra det foregående semester, drøfter kursusevalueringer og tilrettelægger de kommende semestre. Akkrediteringspanelet har gennemgået tilrettelæggernes CV er og publiceringer. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen VIP/DVIP-ratio Universitetet har for uddannelsen udarbejdet følgende VIP/DVIP-ratio: VIP/DVIP(1,45 årsværk af VIP / 0,37 årsværk af DVIP) =3,91 Med hensyn til DVIP fremhæver universitetet, at der bl.a. indgår forskere, som har ansættelse på andre universiteter, herunder bl.a. professorerne Reinhard Stelter, KU og Ole Fogh Kirkeby, CBS. Tilsvarende benyttes øvrige lektorer, Ph.d er og Ph.d.-studerende med ansættelse på andre universiteter og undervisere fra Rambøll Management Consulting/Attractor. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på masteruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. 14
Antal studerende pr. VIP Universitetet har opgjort følgende stud/vip-ratio i antal og årsværk: Studerende/VIP-ratioen opgjort i antal: 45/41= 1,1 Studerende/VIP-ratioen opgjort i årsværk: 11,5/1,45= 7,93 De studerende gav på besøget ligeledes udtryk for, at de oplever en god kontakt til underviserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på masteruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø På uddannelsen afholdes en stor del af kursusundervisningen på seminarer på et hotel i nærheden af Aalborg Universitet. Der er også afholdt enkelte seminarer i København. Universitetet skriver i dokumentationsrapporten at det via seminarerne sikres, at de masterstuderendes kontakt med forskermiljøet gennem direkte ansigt-til-ansigt undervisning. På alle semestre afholdes tre seminarer af 2½ dags varighed. Derudover er det projektvejledning ansigt-til-ansigt to dage per semester, hvor de studerende er inddelt i regionsgrupper af 4-6 studerende. Der er mulighed for individuel vejledning i perioderne mellem seminarerne efter aftale. De studerende får desuden 2x2 timers individuel coaching med en underviser per semester, skriftlig vejledning via uddannelsens e-læring platform, vejledermøder via Skype, telefonmøder etc. (Dokumentationsrapporten, s.11). De studerende fra København fortalte på besøget, at de får deres individuelle coaching i København og ligeledes har mulighed for at tage eksamen dér og dermed undgår en længere rejsetid. Gennem uddannelsens e-læringsplatform er studieaktiviteterne organiseret så hvert fagmodul har et eget virtuelle læringsrum med tilknyttede undervisere. Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at både gennem undervisning og diskussioner inden for disse fælles læringsrum og via personlig henvendelse direkte til den enkelte underviser, har de studerende altid adgang til relevante forskere. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. 15
Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har i nedenstående tabel udarbejdet en opgørelse over publikationer for forskningsmiljøet tilknyttet uddannelsen. Opgørelsen omfatter 94 forskellige forskere (Supplerende dokumentation, 20.marts 2013). 16
(Supplerende dokumentation, modtaget den 13. marts 2013) Forskningsmiljøet bag uddannelsen har i perioden 2009-2012 udgivet følgende antal tidskrifter i niveau 1 og 2: - 2009: 15 tidskriftsartikler - 2010: 6 tidskriftsartikler - 2011: 18 tidskriftsartikler - 2012: 8 tidskriftsartikler Akkrediteringspanelet bemærker, at antallet af tidskriftsartikler i perioden ikke er højt set i lyset af at 94 forskere indgår i opgørelsen. Panelet bemærker dog, at der i samme periode er udgivet 197 BFI publikationer, herunder bl.a. bøger, bogbidrag og konferencebidrag, og at disse typer publikationer er relevante i forhold til fagområdet. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 8.12 Bilag 2a-2q Supplerende dokumentation, modtaget den 13. marts 2013 vedrørende opgørelse over forskningspublikationer. Supplerende dokumentation, modtaget den 20.marts 2013 vedrørende antallet af forskere i opgørelse over forskningspublikationer. 17
Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel I forbindelse med akkrediteringsansøgningen søger universitetet om ændring af uddannelsens titel fra Masteruddannelse i læreprocesser med specialisering i organisatorisk coaching til Masteruddannelse i organisatorisk coaching og læring. Uddannelsen udspringer oprindeligt af masteruddannelsen i læreprocesser, og har tidligere været bygget op omkring den studieordning, som er fastsat i henhold til Bekendtgørelse om master i læreprocesser fra 2000. Ansøgningen om ændring i titel begrundes med at den oprindelige bekendtgørelse, som har ligget til grund for uddannelsen er ophævet, og at det ikke er relevant at benytte med specialisering i titlen da uddannelsen nu har sin egen studieordning. Med den nye titel vil uddannelsen give ret til titlen Master i organisatorisk coaching og læring. På engelsk vil betegnelsen blive Master in Learning and Organizational Coaching. (Dokumentationsrapport, s.2 og 14.15). Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at studiet af organisatorisk coaching og læring er tværfagligt. Uddannelsen rummer og integrerer således elementer fra forskellige fagområder. De to væsentligste er på den ene side kommunikation og samtaletræning, på den anden side organisationsforskning og organisatorisk læring. Disse to centrale fagområder bidrager til uddannelsens grundlæggende forståelse af organisatorisk coaching og læring. Elementer vedrørende metode, videnskabsteori og problemorienteret projektarbejde som samarbejds- og undersøgelsesmetode behandles på tværs af de to fagområder (Dokumentationsrapport, s.15). Akkrediteringspanelet vurderer, at masteruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har i en tabel sammenstillet uddannelsens kompetenceprofil med den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Det fremgår af tabellen, at samtlige af kvalifikationsrammens beskrivelser for viden, færdigheder og kompetencer er dækket af mindst et tilsvarende punkt i kompetenceprofilen for uddannelsen. Som eksempel gengives et udsnit af skemaet. 18
(Dokumentationsrapport, s.14) Akkrediteringspanelet vurderer, at masteruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2 og s.13-15 19
Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at ansøgere til uddannelsen mindst skal have gennemført en akademisk bacheloruddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en mellemlang videregående uddannelse eller en diplomuddannelse inden for områder, som er relevante i forhold til studiet af læring og læreprocesser. Følgende videregående uddannelser giver direkte adgang til optagelse: - Kandidatuddannelser og bacheloruddannelser, som er relevante for studiet af organisatorisk coaching og læring. Det gælder fx uddannelser inden for psykologi, kommunikation, sociologi, organisation, pædagogik. - Professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen, professionsbacheloruddannelsen som pædagog, professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed. - Professionsbacheloruddannelsen som sygeplejerske, forudsat at ansøgeren har gennemført relevant, teoretisk efter-/videreuddannelse inden for det pædagogiske område svarende til mindst 1 diplommodul (9 ECTS). - Uddannelsen til folkeskolelærer. - Uddannelsen til pædagog, forudsat at ansøgeren, ud over bestået pædagogeksamen, har gennemført relevant, teoretisk efter-/videreuddannelse svarende til mindst 1 diplommodul (9 ECTS-point). - Mellemlange, videregående uddannelser (fx uddannelser inden for sundhedsområdet) forudsat at ansøgeren har gennemført relevant efter-/videreuddannelse svarende til mindst 3 diplommoduler (27 ECTS-point). - Diplomuddannelser, hvis indhold er relevant for studiet af organisatorisk coaching og læring. Adgangen til uddannelsen forudsætter endvidere, at ansøgeren har mindst to års relevant erhvervserfaring, eksempelvis ledelsesmæssig eller konsulenterfaring på forskellige niveauer; erfaring med udvikling af menneskelige ressourcer og videnledelse i organisationer og virksomheder; erfaring med uddannelsesdesign og uddannelsesudvikling (Dokumentationsrapport, s.16) Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at på uddannelsens 1. semester er der i tilrettelæggelsen lagt vægt på at sikre en faglig sammenhæng for den enkelte og at etablere et fælles, fagligt fundament for de studerende på holdet. Således rummer semesteret en grundlæggende indføring i kerneområderne læringsteori og organisatorisk coaching. På besøget gav de studerende udtryk for, at de oplever en god sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Uddannelsen er opbygget ved følgende fire obligatoriske moduler og et afsluttende masterprojekt: 20
(Dokumentationsrapport, s.17) Uddannelsen starter med modulet Læring og coaching i teori og praksis, som sigter imod at introducere teorier om læring og coaching samt rammesætte disse begreber i en historisk og kulturel kontekst. Ud over en teoretisk indsigt bidrager modulet til, at den studerende får praktiske coachingfærdigheder og kompetence til at analysere hjælpesamtaler. I andet semester indgår to moduler. Det ene modul, i Videnskabsteori og metode, sigter mod at give indsigt i og erfaring med forskningsmæssige arbejdsmåder og empiriske metoder i studiet af organisatorisk coaching og læring. Modulet Coaching og læring i grupper og teams har arbejdsgruppen eller teamet som omdrejningspunkt. På modulet undervises der i gruppeudvikling og gruppedynamikker såvel som gruppers læreprocesser og organisering. Tredje semester udgøres af modulet Coaching som organisatorisk udviklingsressource, hvor de studerende opnår viden om og indsigt i organisatorisk læring, organisationspsykologi og ledelsesteori. Derudover har modulet fokus på tilegnelsen af kompetence til planlægning, gennemførelse og evaluering af coachingbaseret udvikling af organisationer. Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at tredje semester er kulminationen på den faglige progression fra første semesters individfokus, over andet semesters fokus på læring og udvikling på gruppeniveau til på tredje semester at beskæftige sig med hvorledes samtalebaserede forandringsprocesser kan orkestreres på organisationsniveau. I det afsluttende masterprojekt er det overordnede formål, at den studerende opnår faglig viden og indsigt inden for en afgrænset, relevant problemstilling inden for uddannelsens område gennem selvstændig undersøgelse heraf (Dokumentationsrapport, s.18) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har i et skema vist sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og kompetenceprofilen for uddannelsen. Som eksempel gengives et udsnit af skemaet. Mål i kompetenceprofilen Fagelement/modul Læringsmål i fagelement/modulet Færdigheder i at anvende uddannelsens videnskabelige teorier og metoder til at planlægge, Læring og coaching i teori og praksis At håndtere generelle metoder og redskaber til undersøgelse af problemstillinger i relation til læring og coaching i organisationskontekster organisere og evaluere lære- og forandringsprocesser på individuelt såvel som organisatorisk niveau Videnskabsteori og metode At kunne udvælge og anvende relevante videnskabelige metoder og redskaber i tilrettelæggelsen af undersøgelser inden for uddannelsens fagområde At håndtere generelle metoder og redskaber til undersøgelse af problemstillinger i organisatoriske kontekster 21
Coaching og læring i grupper og teams Reflekteret brug af dataindsamlingsprocedurer af relevans for dokumentation og undersøgelse af gruppeprocesser. (Supplerende dokumentation modtaget 13.marts 2013) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer På uddannelsen indgår på hvert semester et projektarbejde af et omfang på mindst 10 ECTS. Projektarbejdet udprøves på alle semestre ved en kombineret skriftlig og mundtlig projekteksamen. Med undtagelse af første semester kan den skriftlige del såvel som den mundtlige del gennemføres individuelt eller i grupper. Den kombinerede prøve kan afvikles på forskellige måder. Et eksempel på en kombineret udprøvning er Læring og coaching i teori og praksis på 1. semester. Udgangspunktet for semesteret er coaching som interpersonel samtaleform. De studerende lærer om og trænes i at analysere kommunikative udvekslinger, herunder professionelle hjælpersamtaler så som coaching. De studerende skal i løbet af semesteret gennemføre mindst fire coachingsamtaler, hvoraf en videofilmes. Videooptagelse danner sammen med et redigeret logbogsuddrag og et kort teoretisk notat udgangspunkt for eksaminationen. På 3.semester foregår udprøvningen ligeledes mundtligt, men med udgangspunkt i en skriftlig projektrapport (Dokumentationsrapport, s.20). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen På uddannelsen har mange undervisere gennemført adjunktpædagogikum, herunder yngre lektorer/professorer, hvor dette har været et krav under adjunktperioden. Andre undervisere har deltaget på længerevarende pædagogiske forløb i f.eks. tilrettelæggelse af e-læring uddannelse, ligesom de på samme måde som andre medarbejdergrupper hvert år deltager i universitetets fælles pædagogiske dag. Herudover arrangerer både studienævn og institut seminarer, som fungerer som kompetenceudviklende for hele medarbejderstaben (Dokumentationsrapport, s.21). En vigtig funktion i den pædagogiske udvikling varetages af AAU Learning Lab, som har til opgave at støtte kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelser på universitetet og at varetage lærerkvalificering inden for universitetspædagogik. AAU Learning Lab tilbyder Grundkursus for universitetsundervisere til alle nye undervisere på Aalborg Universitet, herunder eksterne lektorer og andre ikke-fastansatte undervisere, og lektorer og professorer, der kommer fra andre institutioner. Enheden tilbyder også Adjunktpædagogikum, som alle adjunkter og en stor del post.doc.er gennemgår. Ph.d.er, der underviser på uddannelsen, deltager også på et pædagogisk grundkursus. AAU Learning Lab deltager i pædagogisk og fagligt udviklingsarbejde på studierne, hvor Learning Lab typisk har en rolle som konsulent eller sparringspartner (Dokumentationsrapport, s. 21). Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at der bl.a. indgår følgende former for evaluering: - Semesterrådsmøde: Formålet er at skabe dialog mellem studerende og undervisere på semestret. Der deltager 2-3 aktive studerende. Møderne finder sted én gang i semestret og placeres cirka to måneder inde i semesteret. 22
- SurveyXact-undersøgelse (spørgeskema): Formålet er at give de studerende mulighed for at give feedback i forhold til semestrets enkelte moduler og mere overordnede forhold. Spørgeskemaerne udsendes elektronisk efter hver semesterafslutning - Semesterevalueringsmøde. Formålet er at analysere og arbejde videre med de resultater som henholdsvis semesterrådsmøderne og SurveyXact-undersøgelsen har givet. Møderne er placeret i det semester der følger umiddelbart efter de evaluerede semester. Efter mødet offentliggøres et evalueringsskrift på studienævnets hjemmeside (Dokumentationsrapport, s.27) Derudover er der efter hvert seminar en mundtlig evaluering som foretages af semesterkoordinatorerne. De studerende gav på besøget udtryk for, at der bliver taget hånd om kritikpunkter, som er kommet frem gennem den mundtlige evaluering og spørgeskema. Som eksempel nævnte de studerende, at der et semester havde været kritik af, at der havde været for meget teoretisk indhold, men at der efterfølgende er blevet ændret på det. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen evaluerer den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der bliver fulgt op på evalueringerne. Fysiske forhold Ud over undervisningslokaler, grupperum etc. råder universitetet på alle campusser over flere store og åbne arealer, hvor de studerende kan mødes indbyrdes eller med undervisere i et mere uformelt miljø. Derudover skriver universitet, at uddannelsen kan studeres på flere adresser. Som oftest benyttes lokaler på Aalborg Universitetsbibliotek (Dokumentationsrapport, s.22). På uddannelsen afholdes en stor del af kursusundervisningen på seminarer på Comwell Hotel, der ligger i umiddelbar nærhed af Aalborg Universitet. De studerende gav på besøget overordnet set udtryk for tilfredshed med forholdene på hotellet. Faciliteterne på campus benyttes ikke af de studerende, da undervisningen ikke foregår dér. Blandt de studerende blev der dog også givet udtryk for en ærgrelse over, at de ikke er en del af universitetsmiljøet i fysisk forstand. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen. Studieophold i udlandet Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at det ikke er bekendtgørelsesfastsat til masteruddannelser, at der indgår udlandsophold i uddannelsen, men at studienævnet vil se positivt på det og forsøge at få det indarbejdet, hvis det måtte være et ønske fra de studerende (Dokumentationsrapporten, s.22). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 16-22 og 25-27. Supplerende dokumentation, modtaget den 13. marts 2013 vedrørende sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og kompetenceprofilen. 23
Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at det beskrevne kvalitetssikringssystem for Det Humanistiske Fakultet ved Aalborg Universitet lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, jf. vurderingerne i bilag 1. Udmønter uddannelsen institutionens kvalitetssikringssystem? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udmønter institutionens kvalitetssikringssystem/praksisser i forhold til følgende punkter: ESG 1.1. En kvalitetssikringspolitik med tilhørende procedurer. ESG 1.2. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. ESG 1.3. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer. ESG 1.4. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer (jf. kriterium 4). ESG 1.5. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter (jf. kriterium 4). ESG 1.7. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udmønter institutionens kvalitetssikringssystem i forhold til ESG 1.6.: Systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne herunder procedurer for og praksis med aftager- og dimittenddialog (jf. kriterium 1), undervisningsevalueringer (jf. kriterium 4), studieprogression (jf. kriterium 2 og grundoplysninger). Panelet bemærker, at ledelsen på besøget fortalte, at de studerende ikke er indgået i UMV (jf. kriterium 4), men at det vil ske fremover. Panelet noterer samtidig, at de studerende bliver spurgt til de fysiske rammer i forbindelse med semesterevalueringen. Indsamlingen af relevant information til at kunne styre uddannelserne og monitorering af studieordninger Foregår også gennem studienævnets procedurer for selvevaluering, som er en del af universitetets overordnede kvalitetssikringssystem. Det Humanistiske Fakultet har implementeret skoler som en organisatorisk enhed mellem fakultet og studienævn. Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi, som har uddannelsen i master i læringsprocesser med specialisering i organisatorisk coaching i sit regi, er forankret i Skolen for Erkendelses- og forandringsprocesser. Skolerne udarbejder i tæt samarbejde med studienævnene strategier og handlingsplaner for uddannelserne og gennemfører interne selvevalueringer hvert 3. år. Samspillet og kommunikationen mellem skoleledelsen og koordinatorerne for uddannelsen er et vigtig element i den sammenhæng, og det er disse to enheder, som har det daglige ansvar for gennemførelse og opfølgning på evalueringer. Det arbejde, som skole og studienævn laver omkring kvalitetssikring- og udvikling gennemgås med dekanatet hvert tredje år i forbindelse med udarbejdelsen af strategi- og handlingsplanen. Opfølgning på evalueringerne sker i studienævnsregi, og der udarbejdes en rapport i forhold til de områder, som studienævnet arbejder videre med (Dokumentationsrapport, s.27). 24
Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen samlet set har udmøntet institutionens kvalitetssikringssystem. Tager uddannelsesledelsen løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelsen? Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at studienævnet spiller en afgørende rolle i arbejdet med kvalitetssikring og -udvikling på studierne. Det er studienævnet, som igangsætter og gennemfører evalueringer og som i samarbejde med institutlederen er ansvarligt for, at der bliver fulgt op på resultaterne. Universitetet har eksempelvis, på baggrund af de studerendes ønsker, flyttet dele af uddannelsen til lørdag formiddag for derved at gøre det lettere for de studerende at passe sit arbejde (Dokumentationsrapport, s.6). Ledelsen uddybede på besøget proceduren for evalueringer og opfølgningen på dem. De studerende bekræftede derudover at der foretages en løbende, mundtlig evaluering efter hvert seminar og en semesterevaluering, og at der bliver fulgt op på evalueringerne (Jf. kriterium 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling/modtagelse, analyse og anvendelse af relevant information. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 23-27. 25
Bilag 1: Institutionens kvalitetssikringssystem Institutionens politik for kvalitetssikring Af Aalborg Universitetets strategi Strategi for AAU 2010 til 2015 fremgår det blandt andet, (...) at AAU vil være anerkendt for høj kvalitet i undervisningen og for at uddanne kandidater med høje faglige og sociale kompetencer. Universitetet vil stræbe efter, at der er balance mellem undervisning og eksamenskrav således, at uddannelserne gennemføres på normeret tid med høje gennemførelsesprocenter. Universitetet vil løbende udvikle den problembaserede projektarbejdsform i forhold til aktuelle krav og forventninger, ligesom AAU vil sikre udvikling af det videnskabelige personales didaktiske kompetencer i forhold til den problembaserede og projektorganiserede undervisning. (Strategi for AAU 2010 2015, s. 7) Derudover fastsætter strategien blandt flere et strategisk mål om, at universitet (...) vil være det universitet, der samlet har den højeste andel af studerende, der gennemfører på normeret tid og kan måle sig med de bedste i forhold til kvalitet og imødekommelse af arbejdsmarkedets behov. (Strategi for AAU 2010 2015, s. 7) Universitetet beskriver på deres hjemmeside at den overordnede kvalitetssikringen omfatter følgende dokumenter: Generelle dokumenter: Det teoretiske grundlag for kvalitetsledelse på Aalborg Universitet Beskrivelse af kvalitetsorganisationen (herunder koordinering og samordning på administrativt niveau og kvalitetskonsulentens og prodekangruppens opgaver) Den administrative kvalitetshåndbog (under udarbejdelse). Dokumenter der vedrører kvalitetssikringen af uddannelser: Overordnet politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet Interne procedurer for akkreditering af eksisterende og nye uddannelser Procedurer for uddannelses- og undervisningsevalueringer Procedurer for opfølgning på undervisningsevalueringer Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer Principper for problembaseret læring ved Aalborg Universitet Beskrivelse af arbejdet med undervisningsmiljøvurderinger Fælles regelsæt for studieordninger på fakulteterne. Den teoretiske baggrund for universitetets kvalitetssikringspolitik fremgår af universitetets hjemmeside og bygger på en målsætning om at opnå overensstemmelse mellem krav, proces og resultater. Væsentlige elementer for at opnå denne overensstemmelse er forståelsen af, at kvalitetsarbejdet omfatter både kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Kvalitetssikring omhandler de strukturelle betingelser, herunder en specificering af hvilken kvalitet, der ønskes opnået inden for rammerne, og kvalitetsrevision i form af anvendelse af monitoreringsdata med henblik på kontrol/opfølgning og udpegning af områder med særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Kvalitetsstyring omfatter kvalitetsudvikling gennem planlægning, motivation og incitamentstruktur og kvalitetsforbedring samt gennem medarbejdernes selvstændige ansvar for kvalitet. Universitetets overordnede politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet indeholder: Formål med kvalitetsarbejdet ved Aalborg Universitet Grundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet Direktionens mål, der rummer den overordnede kvalitetssikring på Aalborg Universitet. Følgende seks mål defineres i politikken jf. hjemmesiden: 26