Bilag 1. Indikatorsystem

Relaterede dokumenter
Kvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt?

Spørgeskema til Integro. Forløb i Helsingør/Fredericia

Resultat: Borgeren er motiveret og ønsker forandring

Integro anden aktør. Resultat - det eneste der tæller. Begejstring - dette skaber resultater. Respekt - ha det for andre, ha det for dig selv

Spørgeskema til medarbejdere. Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Spørgeskema til sagsbehandlere. Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej Hørsholm. Tlf

"Den coachende samtale som metode

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere

Fokus på job og motivation

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Resultatbaserede samtaler. - indikatorer, spørgsmål og kendetegn

Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Information for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsbeskrivelse for unge årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Statusrapport Progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Informationsmøde for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Nyborg. Erfaringer med. På rette vej i job. i Jobcenter Nyborg

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Udvikling i Fleksjob II

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt ,0%

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

Foretaget af Arbejdsplads Arbejdsopgaver

Indsatsmodel for Flere skal med 2

Information til sygemeldte

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Fodfæste på arbejdsmarkedet

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

i kan og vi vil - vi kan og vi vil Nyhedsbrev december Vestegnens Erhvervscenter

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Sygdomspolitik. Lønpolitik. Emnekort. 15 personalepolitiske områder

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

FRA STUDIE TIL DRØMMEJOB

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige

Delmål 2019 Delmål 2020 Resultatmål 2021

Spørgeskema til borgere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Social støtte i overgang til og fastholdelse i job

Erfaringer med ressourceforløb i Hjørring Kommune. Aalborg 3. oktober 2013

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

LÆR AT TACKLE job og sygdom

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Partnerskabsaftale. Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte

Kommunikation. 19. januar Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony.

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Dialogguide og handlingsplan. Hjælpeværktøj til BIP-redskabet

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Grundlag for al handicapindsats

Procedure ved sygefravær

Virksomhedsrettet indsats - inspirationsoplæg. Jobcenter Skanderborg

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune

Status på implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Lyngby- Taarbæk Kommune

Ordning for kommunale virksomhedspraktikker

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Principmeddelelse. J.nr

Skabelon for fastholdelsesplan

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

Jobcenter Nordfyn. Vesterled Søndersø. Tlf Fax jobcenter@nordfynskommune.dk.

Drejebog for håndtering af sygefravær

UddannelsesHusets Mentornetværk

GODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

SKJULT POTENTIALE HOS IKKE-VESTLIGE KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE? 10/09/2019 Forskningschef Charlotte Liebak Hansen

Cases til tværgående øvelse alle matchgrupper

Koncern Personalepolitik

STÅSTEDER VIDENSBASEREDE OPLÆG

Transkript:

Bilag Indikatorsystem - Indikatorer til virkninger og slutmål - Baggrundsspørgsmål - Frafaldsspørgsmål Juni 00 CAB

Indholdsfortegnelse. Indikatorer baseret på faglige vurderinger.... Arbejdsmarkedsperspektiv.... Faglige, praktiske og sproglige kvalifikationer...6. Helbred...9. Tillid i samarbejdet.... Personlige og sociale kompetencer....6 Økonomi og netværk....7 Borgers oplevelse, værdier og samhørighed...6. Borgervurderinger på skala fra -0...0. Borgervurdering af motivation...0. Borgervurdering af relation til medarbejder/konsulent og inddragelse..0. Borgervurdering af mestringskompetencer.... Borgervurdering af faglige kompetencer.... Borgervurdering af personlige og sociale kompetencer....6 Borgervurdering af forløbet....7 Borgervurdering af egen sundhed....8 Borgervurdering af jobsøgningskompetencer.... Virksomhedsvurderinger på en skala fra -0...6. Slutmål...7. Baggrundsfaktorer...8 6. Frafaldsårsager...0

. Indikatorer baseret på faglige vurderinger. Arbejdsmarkedsperspektiv.. Motivation/ ønske og tro på en fremtid på arbejdsmarkedet Vurder borgerens motivation/ ønske og tro på en fremtid på arbejdsmarkedet på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger har ingen tiltro til egne kvalifikationer - ønsker pension - ønsker ikke at være på arbejdsmarkedet - udtrykker selv manglende vilje / evne til at være på arbejdsmarkedet - har fokus udelukkende rettet mod problemer og barrierer - ser ikke sig selv som parat til arbejdsmarkedet - handler ikke arbejdsmarkedsrettet (gør ikke noget for at ændre sin situation, forholder sig passivt byder ikke ind i forhold til det der foregår) Borger har en begyndende tiltro til egne kvalifikationer - formulerer enkelte ønsker om ændringer i sin livssituation og begynder at fokusere på fremtiden - begynder at handle (fx ved at melde afbud eller deltage i samtale) Borger kan se nogle kvalifikationer/ kompetencer som på sigt kan anvendes på arbejdsmarkedet - er afventende, men har positive forestillinger om arbejdsmarkedet og ønsker på sigt at vende tilbage til/ komme ind på arbejdsmarkedet - vægter muligheder og barrierer lige højt - udtaler sig aktivt i forhold til egen plan. Siger fx: jeg skal nok prøve, det vil jeg gøre osv. - handler i overensstemmelse med planen Borger udtaler sig realistisk og konkret om sine ønsker - er fokuseret på muligheder - føler ejerskab til planen - kan se jobperspektiv i praktik/ løntilskud/ aktivering - ønsker og tror på position på arbejdsmarkedet i nær fremtid Borger bringer uopfordret relevante kompetencer og interesser i spil - handler aktivt i forhold til sin egen plan ved at opsøge og undersøge muligheder (skrive ansøgninger/ ringe til arbejdsgivere) - har gjort mere end planen/ det der er aftalt mellem vejleder og borger - har opnået indflydelse på eget forløb/ har opnået ejerskab til handleplanen - handler arbejdsmarkedsrettet på eget initiativ

.. Arbejdsidentitet Vurder borgerens arbejdsidentitet på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger kan ikke se en fremtid på arbejdsmarkedet - foretrækker at være på passiv forsørgelse - ser sine ikke-arbejdsmæssige identiteter: fx rollen som misbruger, husmor, syg, kriminel som stærkt begrænsende for sit arbejdsliv - har ingen ord for sin identitet på arbejdsmarkedet Borger ser overvejende begrænsninger overfor at blive selvforsørgende - begynder at overveje sin situation om passiv forsørgelse - begynder at tale om fremtidige ønsker ift. arbejdsmarkedet - ser sine ikke-arbejdsmæssige identiteter som begrænsende for et arbejdsliv, men begynder at åbne op for nye perspektiver på disse - borger opnår begyndende viden om betydningen af at få en rolle på arbejdsmarkedet Borger viser åbenhed overfor at blive selvforsørgende, men ser begrænsninger - er afventende, men ønsker på sigt at være på arbejdsmarkedet - begynder at kunne se hvordan arbejde kan forenes med andre identiteter - vil hellere være underlagt en arbejdsgiver end systemet - spejler sig i folk på forskellige områder af arbejdsmarkedet og udtaler, at hvis de kan, kan han også - får sat ord på sin arbejdsmarkedsidentitet Borger kan se flere muligheder end begrænsninger ift. at blive selvforsørgende - borger har opnået viden om muligheder på arbejdsmarkedet - begynder at handle aktivt ud fra en arbejdsidentitet (orienterer sig mod muligheder på arbejdsmarkedet, går aktivt i dialog om forskellige jobfunktioner og brancher) Borger kan ikke forestille sig et liv uden arbejde - kan klart se sin evt. begrænsede arbejdsevne i brug på arbejdsmarkedet - har et klart billede af, hvordan arbejdsliv og familieliv praktisk kan forenes - ser arbejde som vigtigt for sin identitet eller status i samfundet - vil have et job for at kunne opfylde væsentlige behov (økonomi, sociale relationer, slå tiden ihjel, være rollemodel for sine børn) - handler i overensstemmelse med identiteten - kan selvstændigt formulere sig omkring sin arbejdsmarkedsidentitet

.. Afklaring af ønsker om arbejde/ uddannelse Vurder borgerens grad af afklaring i forhold til arbejde eller uddannelse på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger har ingen forestillinger om, hvad han/ hun har lyst til at arbejde med/ uddanne sig til Borger har diffuse/urealistiske ønsker om arbejde - har forbehold mod valg af praktik, løntilskud, stillede arbejdsopgaver Borger nævner overordnede realistiske arbejdsområder, som han/ hun har lyst til at beskæftige sig med - viser større selvindsigt i forhold til ønsker, motivation og værdier Borger nævner mere specifikke realistiske brancher, som han/ hun har lyst til at arbejde i - omsætter (sammen med vejleder) interesser / kompetencer til jobønsker - opnår indsigt i hvordan egne ressourcer og barrierer spiller sammen med kravene på arbejdsmarkedet og accepterer disse vilkår - kan se perspektiv i valg af praktik/ løntilskud (tænker praktikken som et middel til at nå målet om at komme (tilbage) på arbejdsmarkedet - kan se perspektiv i de opstillede arbejdsopgaver Borgers jobønsker konkretiseres yderligere til specifikke jobs og specifikke arbejdspladser, som matcher hans/ hendes kompetencer og kvalifikationer

. Faglige, praktiske og sproglige kvalifikationer.. Dokumentation / afklaring af faglige kvalifikationer og kompetencer Vurder i hvor høj grad borgerens faglige kvalifikationer er afklaret på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borgers arbejdsevne eller kompetencer er uafklarede for borger, arbejdsgiver og/eller jobcenter i forhold til sin (nye) situation Borgers arbejdsevne er til dels uafklarede, men der er kommet et perspektiv på afklaringen ift. job- og brancheområde Borgers arbejdsevne er delvis afprøvet og afklaret for borger, arbejdsgiver og/eller jobcenter Borger, arbejdsgiver og/ eller jobcenter er bevidst om yderligere behov for afklaring Borger har opnået større kendskab til egne evner og muligheder på arbejdsmarkedet Borgers arbejdsevne er næsten afklaret og afprøvet, men de optimale arbejdsbetingelser er ikke fuldt afklaret Borger er bevidst om, hvordan ressourcer spiller sammen med arbejdsmarkedets behov Borgers faglige kvalifikationer er velbeskrevne/dokumenterede og borger, arbejdsgiver og/eller jobcenter er bevidst (fx via handleplan) om borgers ressourcer og udviklingspunkter Borger har et klart billede af, hvordan ressourcer og udviklingspunkter spiller sammen med arbejdsmarkedets krav Borger, arbejdsgiver og/ eller jobcenter er bevidst om yderligere behov for optræning/ uddannelse Faglige og praktiske kompetencer er afdækket og optimale arbejdsbetingelser er afklarede ift. relevant arbejdsområde.. Faglige kvalifikationer og kompetencer Vurder borgerens faglige kvalifikationer og kompetencer på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger har yderst begrænset kvalifikationer overhovedet/ på det valgte fagområde - mangler basale færdigheder der kræves for at varetage det valgte fagområde Borger kan varetage visse arbejdsfunktioner, dog kun med vejledning - arbejder i stærkt nedsat arbejdstempo i forhold til den konkrete arbejdsfunktion - løsning af den konkrete arbejdsopgave rummer en del fejl og/eller er ikke af tilfredsstillende kvalitet Borger kan varetage få arbejdsfunktioner selvstændigt (uden vejledning) - har (opnået) basale nødvendige færdigheder til at varetage valgte fagområde Borger kan varetage de fleste relevante arbejdsfunktioner selvstændigt 6

Borger kan varetage alle relevante arbejdsfunktioner selvstændigt - har de nødvendige færdigheder til at varetage det valgte fagområde.. IT-færdigheder Vurder borgerens it-færdigheder på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger har yderst begrænsede IT-kvalifikationer på det valgte fagområde - mangler basale IT-færdigheder der kræves for at varetage det valgte fagområde Borger kan varetage visse arbejdsfunktioner ift. IT, dog kun med vejledning - arbejder i stærkt nedsat arbejdstempo i forhold til den konkrete arbejdsfunktion - løsning af den konkrete arbejdsopgave rummer en del fejl og/eller er ikke af tilfredsstillede kvalitet Borger kan varetage få arbejdsfunktioner i relation til IT selvstændigt (uden vejledning) - har (opnået) basale nødvendige IT-færdigheder Borger kan varetage de fleste relevante IT-arbejdsfunktioner selvstændigt Borger kan varetage alle relevante IT-arbejdsfunktioner selvstændigt - har de nødvendige IT-færdigheder.. Dokumentation/ afklaring af sproglige kompetencer Vurder i hvor høj grad borgerens sproglige kvalifikationer er afklaret på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borgers mundtlige og skriftlige sproglige kompetencer er uafklarede for borger, arbejdsgiver og/eller jobcenter Borgers mundtlige og skriftlige sproglige kompetencer er uafklarede for borger, arbejdsgiver og/eller jobcenter men der er igangsat aktiviteter, der skal afklare disse Borgers sproglige kompetencer er til dels afklarede for borger, arbejdsgiver og/eller jobcenter Borgers sproglige kompetencer er næsten fuldt ud afklarede for borger, arbejdsgiver og/eller jobcenter Borgers sproglige kompetencer er velbeskrevne og borger er klar over sit niveau samt evt. hvilken sproglig opkvalificering han/ hun har brug for.. Sproglige kompetencer Vurder borgerens sproglige kvalifikationer og kompetencer på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger kan hverken forstå eller tale dansk og kommunikerer udelukkende via tolk 7

Borger kan forstå en kortfattet mundtlig besked og kan kommunikere begrænset på kombineret dansk og engelsk (/tysk/ fransk) men har (undertiden) stadig brug for tolk Borger forstår og taler lidt dansk, men føler sig hæmmet af sine manglende sproglige kompetencer Borger har mundtlige og skriftlige dansksproglige kompetencer, der gør det muligt at varetage en del af et arbejdsområde Borger kan læse/ skrive en kort besked og kan kommunikere på begrænset dansk Borger har tilstrækkelige dansksproglige kompetencer til at kunne varetage næsten alle nødvendige arbejdsfunktioner Borger føler sig til dels hæmmet socialt og fagligt Borger har tilstrækkelige dansksproglige kompetencer til at kunne varetage alle nødvendige arbejdsfunktioner Borger føler sig ikke hæmmet socialt og fagligt af sine sproglige kompetencer Borger kan udtrykke tanker, læse længere instruktioner og skrive breve Borger forstår mening og betydning på et dybere niveau..6 Viden om rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet Vurder borgerens viden om rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borgers kendskab til rettigheder og pligter i forhold til at modtage forsørgelsesgodtgørelse/ stå til rådighed på arbejdsmarkedet er meget begrænset Borgers kendskab til rettigheder og pligter i forhold til at modtage forsørgelsesgodtgørelse/ stå til rådighed på arbejdsmarkedet er til dels begrænset Borger har et basalt kendskab til sine rettigheder og pligter i forhold til at modtage forsørgelsesgodtgørelse/ stå til rådighed på arbejdsmarkedet Borger har godt kendskab til sine rettigheder og pligter i forhold til at modtage forsørgelsesgodtgørelse/ stå til rådighed på arbejdsmarkedet Borger er fuldt ud vidende om sine rettigheder og pligter i forhold til at modtage forsørgelsesgodtgørelse/ stå til rådighed på arbejdsmarkedet..7 Viden om arbejdsmarked og beskæftigelsesmuligheder Vurder borgerens viden om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesmuligheder på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger kender ikke muligheder og formelle krav på det danske arbejdsmarked Borger har et begyndende kendskab til muligheder og formelle krav på arbejdsmarkedet, men kan ikke sætte mange ord på dette Borger har begrænset, men nyere egen erfaring - kender enkelte andre brancher overfladisk fx gennem venner og familie - har en smule viden med de mere uformelle krav på arbejdsmarkedet - har lille viden om uddannelsesmuligheder lokalt og nationalt og om de forskellige krav der hersker til forskellige uddannelsesmuligheder 8

Borger har et godt kendskab til muligheder og formelle krav på arbejdsmarkedet generelt Borger har opnået viden om de uformelle krav på arbejdsmarkedet generelt Borger har viden om forskellige uddannelsesmuligheder og hvad der kræves for at komme ind på uddannelserne Borger har detaljeret kendskab til muligheder, arbejdsvilkår og kvalifikationskrav i en eller flere realistiske brancher og har overblik over lokale arbejdspladser indenfor denne/ disse brancher - har bredt kendskab til de uddannelsesmuligheder, der knytter sig til disse brancher (og de forudsætninger, der kræves for at påbegynde og gennemføre). Helbred.. Dokumentation/ afklaring af helbred Vurder i hvor høj grad borgerens helbredssituation er afklaret på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borgers helbredssituation er uafklaret for borger, arbejdsgiver og/eller jobcenter der hersker ingen dokumentation i forhold til afklaring af helbred Borgers helbredssituation er uafklaret for borger, arbejdsgiver og/eller jobcenter, men. Der hersker en vis dokumentation for borgerens helbred, men dokumentationen er ikke rettet mod bestemte jobfunktioner Der er et begyndende billede af, hvad borgerens helbredsproblemer betyder for, hvilke konkrete jobfunktioner borger kan varetage med disse problemer Der er tilvejebragt dokumentation for dele af de jobfunktioner, borger skal afklares i forhold til, men ikke tilstrækkeligt til en fuld afklaring Borgers helbredssituation er næsten udredt i forhold til, hvilke jobfunktioner borgeren magter. Borgers arbejdsevne er afklaret i forhold til helbredsproblemer og det er klart for borger, arbejdsgiver og jobcenter, hvilke funktioner borger kan varetage/ hvilken behandling borger har brug for.. Opbygning af hensigtsmæssige arbejdsvaner Vurder i hvor høj grad borgeren har opbygget hensigtsmæssige arbejdsvaner på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger kan ikke håndtere begrænsninger i arbejdsevne - kan max arbejde -0 timer om ugen Borger har viden og forståelse vedrørende sine helbredsproblemer Borger er bevidst om betydningen af gode arbejdsvaner Borger begynder at håndtere begrænsninger i arbejdsevne - begynder at bruge hjælpemidler/ procedurer til håndtering af helbredsproblemer - kan klare at arbejde timer om ugen Borger kan overføre erfaring om gode arbejdsvaner fra én arbejdsfunktion til en anden 9

Borger foreslår selv løsninger til at opnå gode arbejdsvaner Borger kan håndtere begrænsning i arbejdsevne - har fundet funktioner, der kan varetages på trods af helbredsproblemer eller med de rigtige hjælpemidler/ procedurer - har stor udholdenhed på jobbet, kan klare mindst 0 timers ugentligt arbejde.. Oplevelse af helbredsproblemer/ viden om sundhed Vurder i hvor høj grad oplever borgeren at have helbredsproblemer på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger oplever helbredsproblemer/ misbrugsproblemer som en uoverstigelig barriere i forhold til job - har ingen viden om sunde levevaner (fx kost, rygning og motion) - magter ikke at arbejde med sine levevaner (kost, rygning og motion) Borger oplever helbredsproblemer/ misbrugsproblemer og ser disse som en vanskelig barriere for at varetage en funktion på arbejdsmarkedet - har højt fravær pga. sygdom Borger oplever i mindre grad helbredsproblemer som barriere for al arbejdsmarkedsdeltagelse - har opnået en bevidsthed om sine helbredsproblemer og konsekvenser af disse på arbejdsmarkedet - har begrænset sit misbrug/ møder ikke påvirket - er påbegyndt behandling/ genoptræning - er bevidst om sund livsstil og kender muligheder for forebyggelse Borger har kun lille fokus på helbreds-/misbrugsproblemer - har mindre fravær pga. sygdom - oplever ikke at arbejdet dræner borgeren for energi - er udholdende i det omfang det er nødvendigt i forhold til arbejdet - foreslår selv løsninger ift. helbredsproblemer - kan varetage arbejde på støttede vilkår Borgers helbred opleves ikke som en barriere for fuld arbejdsmarkedsdeltagelse - kan varetage job på ordinære vilkår - har lavt fravær pga. sygdom.. Sunde levevaner fysisk træning Vurder borgerens levevaner og hans udbytte af evt. træning på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger dyrker ikke motion og har usunde levevaner - føler sig træt og uoplagt - kan ikke se fordelen i at omlægge sine levevaner og / eller magter ikke at gøre noget for at ændre på disse Borger begynder at åbne op for, at en omlægning af levevaner kan bidrage positivt til borgerens generelle sundhedstilstand og evnen til at varetage et arbejde Opnår begyndende viden om, hvad en omlægning betyder 0

Borger er begyndt at dyrke motion og har sat fokus på sine levevaner - oplever lidt mere energi/ overskud - er vidende om betydningen af omlægning af levevaner og vil gerne ændre på disse Borger begynder at tage eget ansvar for omlægning af levevaner / motion / træning Borger har stadig brug for støtte, hjælp og opmuntring, men er mindre afhængig af vejledning Borger handler aktivt i forhold til at forbedre levevaner Borger dyrker regelmæssig motion/ spiser sundere - oplever at træning har givet større udholdenhed, bedre kondition, bedre koncentration, mere energi og større velvære - borger tager fuldt ud eget ansvar for omlægning af levevaner og de er integreret i livsførelsen. Tillid i samarbejdet.. Tillidsfuldhed og samarbejde i forløbet Vurder i hvor høj grad borgeren føler tillid til medarbejderen og projektet på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger er afvisende overfor konsulenten/projektet - udtrykker vrede, frustration og modvilje mod projektet/ vejleder - giver udtryk for, at han/ hun føler sig tvunget til at deltage - udebliver uden at melde afbud Borger er passiv, tager ikke initiativ, er afventende og lukket Borger åbner sig. Begynder at tale om sine ønsker, håb og udfordringer. - virker afslappet og tryg og føler sig hjemme i lokalet - viser følelser (glæde og sorger) Borger beder om hjælp og modtager hjælp - føler sig hørt og inddraget - overholder aftaler og melder afbud ved fravær - borgeren udtrykker sig positivt ift. samarbejdet Borger handler aktivt ift. aftaler - går i dialog og stiller spørgsmål - tager selvstændigt initiativ - borgeren udtrykker glæde og tillid i samarbejdet

. Personlige og sociale kompetencer.. Sociale kompetencer Vurder borgerens sociale kompetencer på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger taler ikke med andre, møder usoigneret og er ikke bevidst om, hvordan han/hun virker på andre - tager ikke kontakt til andre i uformelle sammenhænge på arbejdspladsen - er ofte hidsig og opfarende i selskab med andre - føler sig stærkt utilpas i samværet med andre - føler sig stærkt utilpas og usikker i situationer, det er nødvendigt at være i for at kunne være på arbejdsmarkedet - tager ingen selvstændige initiativer - viser i tale og handling ringe selvtillid - står ikke altid for sig selv i pauser - er enkelte gange hidsig og opfarende i selskab med andre - svarer kortfattet på henvendelser fra andre - viser i mindre grad ubehag i konkrete (nødvendige) situationer - har forbedret sin hygiejne Borger kender til normer og har viden om det sociale liv på arbejdspladsen - møder soigneret - argumenterer sig oftere ud af en presset situation frem for at reagere med vrede - henvender sig oftere til andre - har tillært sig teknikker til at føle sig bedre tilpas i sociale sammenhænge/ bestemte situationer Borger præsenterer uopfordret sig selv - hilser uopfordret på kolleger/ holddeltagere - har forståelse for eget kropssprog og reagerer hensigtsmæssigt på andres - spørger ind til kritik og ting han/ hun ikke forstår frem for at reagere med vrede - spørger til andres velbefindende/ privatliv/ situation - taler i længere tid, når han/ hun skal fortælle om sig selv - viser initiativ og tager ansvar for at det sociale liv på arbejdspladsen/ forløbet fungerer - har en øget forståelse for egne sociale styrker og udfordringer Borger fungerer fint på arbejdspladsen/ på holdet, taler utvunget med andre om private og arbejdsmæssige emner samt emner relateret til projektet - deltager i sociale arrangementer i og uden for arbejdstid/ undervisningen - giver udtryk for stor selvtillid - fungerer fint i forskellige/ nye sociale sammenhænge

.. Omstillingsevne Vurder borgerens evne til omstilling på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger er utryg og utilpas i ikke-kendte situationer - vil ikke indgå i aktiviteter (fx praktik), hvor der skal prøves nye ting - ved ikke hvordan ukendte situationer kan håndteres tilfredsstillende Borger forsøger at aflæse nye situationer og forsøger at sætte ord på sin utryghed/ utilpashed - er åben for at deltage i ikke-kendte aktiviteter under bestemte betingelser (fx at en kendt medarbejder er til stede) Borger deltager i ikke-kendte aktiviteter (fx snusepraktik) - er bevidst om, at nye situationer kan være svære at takle, men har tilegnet sig en viden om, hvordan de kan takles Borger tager åbent imod nye opgaver - er villig til åben dialog om alternative jobmuligheder - forsøger at træde til hvor der er behov Borger føler sig tryg og tilpas i ikke-kendte situationer Borger opstiller nye mål og ønsker nye typer opgaver - beder om nye typer opgaver (ex på praktiksted) - er ikke bange for at kaste sig ud i noget nyt og viser det aktivt i handlinger - er bevidst om egne reaktionsmønstre, og har et beredskab til at kunne håndtere nye situationer/ aktiviteter tilfredsstillende - er i stand til at vurdere og justere egen indsats.. Hverdagsmestring Vurder i hvor høj grad borgeren besidder de dagligdagskompetencer, der er nødvendige for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. Skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger mangler praktiske kompetencer, der er nødvendige for at fungere på arbejdsmarkedet/ samfundet (fx: kan ikke gå i banken, transportere sig (på cykel, med bil eller med offentlig transport), kender ikke til offentlig børnepasning) Borger har en begyndende viden om praktiske kompetencer, men kan ikke udøve dem i praksis i særligt omfang Borger har nogle praktiske kompetencer, der er nødvendige for at fungere på arbejdsmarkedet/ samfundet uden for familien, men manglende praktiske kompetencer opleves stadig som en (delvis) barriere for arbejdsmarkedsdeltagelse Borger har stor viden om, hvilke praktiske kompetencer der kan bidrage til at fungere på arbejdsmarkedet og borger har opnået erfaring med at håndtere disse. Borger mangler lidt mere træning og/eller overbevisning om, at borger magter disse Borger har alle de praktiske kompetencer, der er nødvendigt for at fungere på arbejdsmarkedet og føler ikke længere disse ting som en barriere for arbejdsmarkedsdeltagelse

.. Initiativ Vurder i hvor høj grad borgeren er i stand til at tage initiativ. Skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger er passiv. Tager ikke initiativ i samtaler, kursusforløb, i arbejdsopgaver - uinteresseret i at starte nye opgaver - tør ikke /vil ikke prøve - ingen erfaring med og viden om at tage initiativ Borger er passiv. Tager ikke initiativ i samtaler, kursusforløb, i arbejdsopgaver - begyndende viden om hvordan der kan tages initiativ, men har ingen erfaring i at gøre det Borger er klar over, at det forventes, at han/hun selv deltager aktivt - usikker men vil - går selv i gang med nye opgave efter instruktion - har viden om, hvad der forventes, og mulige måder at tage initiativ på - begyndende erfaring i at tage initiativ Borger er initiativtagende med en vis usikkerhed og ikke altid konsekvent - usikker, men prøver og har en række erfaringer med at tage initiativ og være aktiv - Stiller spørgsmål og kommer med forslag - går selv i gang med nye opgaver indenfor de definerede rammer af borgerens arbejdsopgaver Borger går selvstændigt i gang med nye arbejdsopgaver, eller deltager aktivt i undervisning, samtaler mv. Stiller spørgsmål, kommer med forslag og siger til og fra Har opnået god erfaring med at tage initiativ, være aktiv og sige til og fra Går selv i gang med arbejdsopgaver, der ikke forventes eller spørger på eget initiativ, om der er yderligere, han/hun kan gå i gang med

.6 Økonomi og netværk Vurder borgerens oplevelse af hvordan forhold som økonomi, bolig, netværk og privatliv spiller ind ift. arbejdsmarkedsmulighederne på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger oplever at have store gældsproblemer, står uden bolig, har uåbnede rudekuverter fra det sidste år, der er blevet lukket for varme, vand og el - har ingen personer i sit netværk, der er på arbejdsmarkedet Oplever ingen mulighed for børnepasning i familien/ nuværende netværk Oplever ingen opbakning i familien/ netværket af borgers arbejdsmarkedsdeltagelse/ deltagelse i uddannelse Borger er ikke interesseret i at tale om disse problemer eller i at løse dem (magter det ikke) Borger er begyndt at åbne op for, at forskellige økonomiske og sociale problemer skal afhjælpes, for at borgeren kan orientere sig mod arbejdsmarkedet Borger opnår begyndende viden om, hvordan problemerne kan afhjælpes / håndteres Borger oplever at have (fx via en skriftlig plan) overblik over, hvad der skal gøres, hvornår (fx i forhold til gældssanering og boligproblemer) (Familien/ netværket viser forståelse for, men også forbehold mod borgers arbejdsmarkedsdeltagelse) Borger vil gerne ændre på situationen, men mangler stadig erfaring i at håndtere disse problemer Borger opfatter i mindre grad sine problemer som barrierer i forhold til at deltage på arbejdsmarkedet - oplever at have viden om og erfaring i at håndtere sine økonomiske/ boligmæssige problemer - oplever at have indsigt i, at arbejdsmarkedsdeltagelse kan medvirke til at løse nogle problemer og give større økonomisk råderum - (Familien og netværket giver udtryk for støtte til borgers arbejdsmarkeds/ uddannelsesdeltagelse) Borger opfatter ikke eventuelle økonomiske / sociale problemer som en barriere for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet - oplever at have fuld opbakning i familie og netværk eller har lært at håndtere manglende opbakning - oplever at få aflastning i hjemmet og hjælp til børnepasning af familie/ netværk, hvis det er nødvendigt - har fået tillært sig mestringsstrategier til at håndtere økonomiske og sociale problemstillinger, så de ikke bliver dominerende for livsførelsen

.7 Borgers oplevelse, værdier og samhørighed.7. Borgeres oplevelse af sine faglige kvalifikationer og kompetencer Vurder borgerens oplevelse af hans/hendes faglige kvalifikationer og kompetencer på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger oplever, at han/hun har yderst begrænsede kvalifikationer og mangler helt basale færdigheder på det valgte fagområde. Borger oplever, at han/hun kan varetage visse arbejdsfunktioner, dog kun med vejledning - oplever at han/hun arbejder i stærkt nedsat arbejdstempo i forhold til den konkrete arbejdsfunktion - oplever at løsning af den konkrete arbejdsopgave rummer en del fejl og/eller er ikke af tilfredsstillede kvalitet Borger oplever, at han/hun kan varetage enkelte arbejdsfunktioner selvstændigt (uden vejledning) Borger oplever, at han /hun kan varetage de fleste relevante arbejdsfunktioner selvstændigt Borger oplever selv, at han/hun kan varetage alle relevante arbejdsfunktioner selvstændigt - har de nødvendige færdigheder til at varetage det valgte fagområde.7. Borgers oplevelse af om hans/hendes arbejdsvaner er hensigtsmæssige ift. helbredsproblemer Vurder i hvor høj grad borgeren oplever at have hensigtsmæssige arbejdsvaner på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger oplever ikke, at han/hun kan håndtere begrænsninger i arbejdsevne Borger oplever at have viden om og forståelse for sine helbredsproblemer og at have forståelse for betydningen af gode arbejdsvaner, men har svært ved at tilrettelægge sit arbejde så det er hensigtsmæssig ift. dette. Borger oplever, at han/hun kan håndtere begrænsninger i arbejdsevne - syntes selv at han/hun er begyndt at bruge hjælpemidler/ procedurer til håndtering af helbredsproblemer Borger oplever, at han/hun kan overføre erfaring om gode arbejdsvaner fra én arbejdsfunktion til en anden Borger mener selv, at han/hun har lært at håndtere begrænsninger i sin arbejdsevne med de rigtige hjælpemidler/ procedurer 6

.7. Personlige værdier Vurder borgerens afklaring af sine personlige værdier på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger har ikke noget billede af sine egne, personlige værdier - er uklar på hvad der vigtigt for ham/hende Borger har en begyndende bevidsthed om sine personlige værdier Borger er rimeligt afklaret om, hvad hans/hendes personlige værdier er - kan udtrykke sine værdier ift. samvær med andre - kan sætte ord på sine værdier og prioriteringer ift. sine nærmeste (fx familie) Borger har et godt billede af sine personlige værdier Borger er meget bevidst om sine egne værdier, både i handling og ord - kan udtrykke sine værdier, men også indgå i dialog om, hvor det kan være nødvendigt at gå på kompromis.7. Samhørighed Vurder omfanget og styrken af borgerens relationer til de øvrige kursusdeltagere / kollegaer på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger har ikke nogen kontakt med de øvrige kursusdeltagere - isolerer sig, taler ikke med de øvrige - kan ikke /ønsker ikke at indgå i fællesskab med de andre kursusdeltagere Borger har begrænset kontakt med øvrige deltagere - deltager i øvelser med andre - opsøger ikke selv de andre deltagere Borger har en del kontakt og begyndende relationer med øvrige deltagere - deltager både i øvelser og socialt med de øvrige kursusdeltagere Borger har opbygget en god og stærk relation til en af de andre deltagere Borger har opbygget flere stærke relationer til de øvrige deltagere - borgeren vil kunne anvende sine relationer til at opnår personlig afklaring - relationerne vil kunne støtte borgeren i hans/hendes vej til job/uddannelse.7. Tro på egne evner Vurder borgerens tiltro til egne arbejdsmarkedsrelaterede evner på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger tror overhovedet ikke på egne evner - kan ikke pege på noget, han er god til - kan ikke komme i tanke om succesoplevelser fra skole, arbejde eller privatliv heller ikke selvom han får hjælp til finde dem af konsulenten - den manglende tiltro til egne evner udgør en væsentlig barriere for borgerens jobmål 7

Borger har lille tiltro til egne evner - har brug for hjælp til at komme i tanke om tidligere succesoplevelser - kan evt. pege på noget, han er lidt god til, men kan ikke se, hvordan dette kan anvendes i en arbejdsmarkedssammenhæng - den manglende tiltro til egne evner udgør en vis barriere for borgerens jobmål Borger har i et vist omfang tiltro til egne evner - kan med hjælp fra konsulenten - fremhæve et par succesoplevelser fra skole, praktik, job eller privatliv - kan se, hvordan egne evner kan anvendes arbejdsmarkedsrettet - udtrykker stadig nogen skepsis/tvivl ift. egne evner - den manglende tiltro til egne evner udgør kun en mindre barriere for borgerens jobmål Borger har god tiltro til egne evner - kan pege på flere succesoplevelser fra skole, praktik, job eller privatliv - har en god forståelse for, hvordan egne evner kan anvendes arbejdsmarkedsrettet - udtrykker kun begrænset tvivl på egne evner - tiltroen til egne evner udgør i et vist omfang en ressource for borgeren Borger har fuld tiltro til egne evner - fremhæver uopfordret tidligere succesoplevelser fra skole, praktik, job eller privatliv - er meget bevidst om, hvordan disse evner kan anvendes arbejdsmarkedsrettet - udtrykker ingen væsentlig tvivl på egne evner - tiltroen til egne evner vurderes til at udgøre en væsentlig ressource for borgeren.7.6 Evne til at præsentere sig og sælge sig overfor en arbejdsgiver Vurder borgerens evne til at præsentere sig og sælge sig selv overfor arbejdsgiver på en skala fra -, hvor de enkelte svarer til indikatorerne i venstre spalte Borger er ikke i stand til at præsentere/sælge sig selv overfor arbejdsgiver - har stort ubehag ved at præsentere/sælge sig selv - har stor modstand mod at præsentere/sælge sig - ved ikke, hvad han skal sige - evner ikke at præsentere en sammenhængende fortælling eller beskrive hvorfor han er motiveret for job/praktik Borger er i begrænset omfang i stand til at præsentere/sælge sig selv overfor arbejdsgiver - har modstand mod at skulle præsentere/sælge sig overfor arbejdsgiver, men forsøger dog og medvirker aktivt til at blive bedre - har nogle men dog begrænsede ideer om, hvad der kan siges til arbejdsgiver Borger har i nogen grad evnen til at præsentere/sælge en relevant fortælling om sig selv til arbejdsgiver - har præsenteret sig selv med rimelig succes overfor arbejdsgiver ifm. praktik- /jobsøgning eller lignende 8

- har en god fornemmelse for, hvad der er relevant at fortælle en arbejdsgiver - er ikke voldsomt nervøs ifm. præsentationen/samtalen med arbejdsgiver Borger har gode evner ift. at præsentere/sælge sig overfor arbejdsgiver - evner at beskrive egne relevante arbejdsmarkedsrettede kompetencer overfor arbejdsgiver - er god til at fremstille tidligere erfaring, relevant CV, motivation og kompetencer ift. det ønskede job/praktik - har kun i lille omfang brug for råd og vejledning fra konsulenten Borger er meget overbevisende og har meget gode evner ift. at præsentere/sælge sig selv til arbejdsgiver - får meget positiv feedback fra arbejdsgiver ifm. job-/praktiksamtaler - ved præcist, hvad der er relevant/irrelevant at fortælle - har ingen udfordringer ift. at præsentere/sælge sig selv - har ikke brug for hjælp til dette 9

. Borgervurderinger på skala fra -0. Borgervurdering af motivation.. Borgervurdering af troen på at få et arbejde Borger vurderer på en skala fra -0 i hvor høj udstrækning, borger tror på, at det er muligt at få job: svarer til tror slet ikke det er muligt og 0 svarer til jeg tror fuldt og fast på, at det er muligt. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring).. Borgervurdering af ønsket om at få et arbejde Borger vurderer på en skala fra -0 i hvor høj udtrækning, borger ønsker at få job: svarer til ønsker det slet ikke og 0 svarer til jeg ønsker det virkelig meget. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring). Borgervurdering af relation til medarbejder/konsulent og inddragelse.. Borgervurdering af tilliden til konsulenten Borger vurderer på en skala fra -0 hvor stor tillid, borger har til konsulenten: svarer til slet ikke tillid og 0 svarer til meget stor tillid. 6 7 8 9 0 (sæt kryds / ring).. Borgervurdering af oplevelsen af at blive inddraget Borger vurderer på en skala fra -0, i hvor høj grad vedkommende er blevet hørt og inddraget i planlægningen af det fremadrettede forløb: svarer til er slet ikke blevet hørt 0 svarer til er blevet hørt i meget høj grad. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring).. Borgervurdering af imødekommelse af praktikønske Borger vurderer på en skala fra -0, i hvor høj grad praktikønsket er imødekommet: hvor svarer til: mit praktikønske er slet ikke efterkommet 0 svarer til: mit praktikønske er i høj grad imødekommet. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring) 0

.. Borgervurdering af at blive hørt Borger vurderer på en skala fra -0, i hvor høj grad vedkommendes egen forståelse af problem og ideel løsning er blevet hørt af medarbejderen: svarer til er slet ikke blevet hørt 0 svarer til er blevet hørt i meget høj grad. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring). Borgervurdering af mestringskompetencer.. Borgervurdering af hverdagsmestring Borgervurdering af hvor stort et problem opleves (problemer såsom at tage offentlig transport, få styr på økonomi, handle ind, åbne rudekuverter, kontakt med bank, offentlige myndigheder mv.) på en skala fra -0. svarer til problemet opleves som en uoverstigelig barriere for job og 0 svarer til problemet opleves ikke som en barriere for job. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring).. Borgervurdering af evnen til at håndtere helbredsproblemer Borger vurderer evnen til at håndtere helbredsproblemer på en skala fra - 0: svarer til oplever helbredsproblemer som en uoverstigelig barriere ift. job og 0 svarer til borger oplever ikke helbredsproblemer som en barriere for job. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring). Borgervurdering af faglige kompetencer.. Borgervurdering af faglige kvalifikationer Borger vurderer egne faglige kvalifikationer på en skala fra -0: svarer til yderst begrænsede kvalifikationer, mangler helt basale færdigheder 0 svarer til har de nødvendige færdigheder til at varetage job. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring) Kan også formuleres i forhold til et konkret jobområde: Borger vurderer egne faglige kompetencer i forhold til et relevant jobområde på en skala fra -0: svarer til yderst begrænsede kvalifikationer, mangler helt basale færdigheder 0 svarer til har de nødvendige færdigheder til at varetage job. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring)

.. Kursistens vurdering af at have faglige rutiner indenfor en valgt branche Borgeren vurderer på en skala fra -0 i hvor høj grad han/hun har rutiner i arbejdet indenfor den branche, som borger håber på at få et job indenfor, hvor er mine rutiner er begrænsede eller forældede og 0 mine rutiner er høje og helt opdaterede. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring).. Kursistens vurdering af at have anvendt samme kompetencer igennem længere tid eller indenfor flere områder Borgeren vurderer på en skala fra 0 i hvor høj grad han/hun har en eller flere stabile kompetencer. Hvor er har i få måneder anvendt denne kompetence til 0, som er har anvendt denne kompetence i mere end et år og i flere private og jobmæssige sammenhænge. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring). Borgervurdering af personlige og sociale kompetencer.. Borgervurdering af evnen til at tage initiativ Borger vurderer egen evne til at tage initiativ på en skala fra -0: svarer til passiv 0 svarer til går uopfordret i gang med opgaver, initiativrig. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring).. Borgervurdering af sociale kompetencer Borger vurderer egne sociale kompetencer på en skala fra -0, hvor svarer til: meget svært ved at omgås andre/føler sig utilpas/usikker i sociale relationer og 0 svarer til tager aktiv del i sociale relationer. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring).. Borgervurdering af egen indsats Borger vurderer på en skala fra -0, hvor aktiv vedkommende har været i forhold til at undersøge og iværksætte konkrete aktiviteter: svarer til jeg har slet ikke været aktiv 0 svarer til jeg har været meget aktiv. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring)

Borger vurderer på en skala fra -0, i hvor høj grad vedkommende har bidraget med forslag til indhold i forløbet: svarer til jeg har slet ikke bidraget 0 svarer til jeg har bidraget meget. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring).6 Borgervurdering af forløbet.6. Borgervurdering af tillid til forløbet Borger vurderer på en skala fra -0, i hvor høj grad borgeren har tillid til, at samarbejdet med (indsæt virksomhed) kan føre til målet: svarer til slet ikke tillid og 0 svarer til meget stor tillid. 6 7 8 9 0 ved ikke (sæt kryds / ring).6. Borgervurdering af forløbets klarhed Borger vurderer på en skala fra -0, i hvor høj grad forløbet hos CBR er klar og gennemskueligt: svarer til forløbet er slet ikke klart og gennemskueligt 0 svarer til forløbet er meget klart og gennemskueligt. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring).7 Borgervurdering af egen sundhed.7. Borgervurdering af egen sundhedstilstand Deltagerens oplevelse af sin sundhedstilstand. Vurder på en skala fra -0, hvor svarer til: Min generelle sundhedstilstand er dårlig og 0 er min generelle sundhedstilstand er god. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring).7. Borgervurdering af sundheds betydning Deltagerens oplevelse af hvad sundhed betyder for velvære i hverdagen? Vurder på skala hvor svarer til jeg mener ikke, at sundhed spiller ind på min velvære i hverdagen og 0 svarer til jeg mener, at sundhed i høj grad spiller ind på min velvære i hverdagen. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring)

.7. Borgervurdering af energi i hverdagen Deltagerens oplevelse af at have energi i hverdagen. Vurder på en skala fra -0, hvor svarer til jeg har ingen energi i hverdagen, og 0 svarer til jeg har meget energi i hverdagen 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring).7. Borgervurdering af sundhedsvaner Deltagerens oplevelse af uhensigtsmæssige sundhedsvaner. Vurder på en skala fra -0, hvor svarer til jeg har mange/en række uhensigtsmæssige sundhedsvaner og 0 svarer til jeg har ingen / meget få uhensigtsmæssige sundhedsvaner. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring).7. Borgervurdering af at magte sundhedsvaner Deltagerens oplevelse af at magte at indføre nye positive sundhedsvaner. Vurder på en skala fra -0, hvor svarer til jeg magter ikke p.t. at få nye positive sundhedsvaner og 0 svarer til jeg magter p.t. at skabe eller fastholde nye positive sundhedsvaner. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring).7.6 Borgerens vurdering af eget humør Deltagerens oplevelse af glæde i hverdagen. Vurder på en skala fra -0, hvor svarer til jeg er overvejende i dårligt humør (ikke glad) i hverdagen og 0 svarer til jeg er meget glad i hverdagen. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring).7.7 Borgerens vurdering af selvtillid Deltagerens oplevelse af selvtillid. Vurder på en skala fra -0, hvor svarer til jeg har meget lidt selvtillid og 0 svarer til jeg har meget stor selvtillid. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring).7.8 Borgers vurdering af egne kostvaner Deltagerens oplevelse af egne kostvaner. Vurder på en skala fra -0, hvor svarer til jeg spiser generelt meget usundt, og hvor 0 svarer til jeg spiser generelt meget sundt. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring)

.8 Borgervurdering af jobsøgningskompetencer.8. Kursistens kendskab til, hvordan man udformer et CV? Borger vurderer på en skala fra -0 hvor stort kendskabet er til at udforme et CV: svarer til jeg har aldrig prøvet og ved ikke hvordan jeg gør og 0 er jeg føler mig sikker i at udforme et CV. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring).8. Kursisten vurderer sin kunnen i at skrive en ansøgning. Borger vurderer på en skala fra -0, hvor god vedkommende er til at skrive en ansøgning: svarer til jeg har aldrig prøvet det og ved ikke hvordan man gør og 0 er jeg føler mig sikker i at skrive en ansøgning. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring).8. Kursisten vurderer sit kendskab til hvordan relevante kompetencer bliver præsenteret til en jobsamtale. Hvor er jeg er meget usikker på, hvad jeg skal fremhæve om mig selv og 0 er: jeg er helt sikker på hvad der skal siges og gøres i en jobsamtale. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring).8. Kursistens vurdering af evnen til at præsentere sig selv til en jobsamle Svar på nedenstående spørgsmål på en skala fra til 0. Du skal kun vælge ét tal. Hvordan har du det med at præsentere dig overfor en arbejdsgiver for eksempel i forbindelse med praktik eller jobsøgning? svarer til: jeg synes, at det er helt forfærdeligt og jeg kan overhovedet ikke finde ud af det. 0 svarer til: det har jeg det rigtigt godt med og jeg synes, at det er nemt. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring)

. Virksomhedsvurderinger på en skala fra -0.. Arbejdsgivervurdering af borgers evne til at håndtere helbredsproblemer Arbejdsgiver vurderer borgerens evne til at håndtere helbredsproblemer på en skala fra -0: svarer til oplever helbredsproblemer som en uoverstigelig barriere ift. job og 0 svarer til borger oplever ikke helbredsproblemer som en barriere for job. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring).. Arbejdsgivervurdering af borgers faglige kvalifikationer Arbejdsgiver vurderer borgerens faglige kvalifikationer på en skala fra -0: svarer til yderst begrænsede kvalifikationer, mangler helt basale færdigheder 0 svarer til har de nødvendige færdigheder til at varetage job. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring).. Arbejdsgivervurdering af borgers evne til at tage initiativ Arbejdsgiver vurderer borgerens evne til at tage initiativ på en skala fra - 0: svarer til passiv 0 svarer til går uopfordret i gang med opgaver, initiativrig. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring).. Arbejdsgivervurdering af borgers sociale kompetencer Arbejdsgiver vurderer borgerens sociale kompetencer på en skala fra -0, hvor svarer til: meget svært ved at omgås andre/føler sig utilpas/usikker i sociale relationer og 0 svarer til tager aktiv del i sociale relationer. 6 7 8 9 0 (sæt kryds/ring) 6

. Slutmål. Borger kan søge job på lige fod med andre ledige inden for pågældendes branche? Ja Nej. Borger er kommet/kommer i løntilskud: Ja Nej. Borger har fået (fast) arbejde på støttede vilkår Ja Nej. Borger har fået (fast) arbejde på ordinære vilkår Ja Nej. Borger er kommet/kommer i uddannelse på ordinære vilkår? Ja Nej 6. Borger er kommet/kommer i gang med revalidering? Ja Nej 7. Borger er kommet i ekstern praktik efter kapitel 0: Ja/ nej 8. Borger er kommet i ekstern praktik efter kapitel : Ja/ nej 9. Borgeren er klar til praktik: Ja/ nej 0. Sagsbehandler har indstillet borger til: Fleksjob? Ja Nej Revalidering? Ja Nej Førtidspension? Ja Nej. Konsulenten har udarbejdet Anbefaling til kompetencegivende uddannelse til deltageren Anbefaling til ungdomsuddannelse til deltageren Progressionsbeskrivelse og plan for anden indsats for deltageren (fx behandling, arbejdsprøvning) Ingen. Konsulenten vurderer, at deltager kan matches i en højere matchkategori end ved starten af forløbet? Ja Nej 7

. Baggrundsfaktorer. Borgerens projektnummer. Borgerens køn? Kvinde Mand. Hvor mange år er borgeren. Er borgeren gift samlevende enlig. Hvor mange børn har borgeren? 6. Borgerens oprindelse/ herkomst borgeren er født i Danmark af forældre, der er født i Danmark borgeren er indvandret til Danmark fra et vestligt land borgeren er indvandret til Danmark fra et ikke-vestligt land borgeren er født i Danmark af forældre, der begge er født uden for Danmark i vestlige lande (efterkommer) borgeren er født i Danmark af forældre, der begge er født i ikkevestlige lande (efterkommer) borger er kommet til Danmark som flygtning 7. Hvilken matchgruppe tilhører borgeren? Match Match Match - 8. Hvad er jobcentrets vigtigste henvisningsårsager/ borgerens primære problemer? (sæt max Psykisk sygdom Fysisk sygdom Diffuse psykiske og fysiske helbredsproblemer Misbrug Kriminalitet Sociale problemer Sprogproblemer Manglende erhvervserfaring/ uddannelse Manglende motivation Afklaring af arbejdsevne og relevant branche mangler 9. Angiv hvor lang tid borgeren har været ledig samlet set gennem de seneste fem år: 0- mdr. -6 mdr. 8

7- mdr. -,år,- år Over år 0. Borgerens uddannelsesbaggrund (angiv højeste uddannelse): Ingen afsluttet grundskole Grundskole Gymnasial og erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående udd. Mellemlang videregående udd. Bachelor og lang videregående udd. Bemærkninger 9

6. Frafaldsårsager. Hvor mange uger deltog borgeren i forløbet før han/ hun stoppede? uger. Hvad var de(n) vigtigste årsag(er) til, at borgeren stoppede med forløbet? kom i ordinært arbejde begyndte på en uddannelse blev sygemeldt kunne ikke magte forløbet pga. sin fysiske eller psykiske tilstand gik på barselsorlov sociale begivenheder i privatlivet (fx skilsmisse, dødsfald eller sygdom blandt nærmeste, tab af bolig) blev tilkendt pension flyttede fra kommunen/ fra landet kom i fængsel døde niveauet på forløbet var for højt til borgeren niveauet på forløbet var for lavt til borgeren var ikke motiveret for de præsenterede jobretninger de mulige praktiksteder matchede ikke borgerens ønsker og interesser blev overflyttet til andet internt forløb konflikter mellem borger og vejleder konflikter mellem borger og medkursister konflikter på praktik/løntilskudsarbejdspladsen praktik/løntilskudsarbejdsplads lukkede andre grunde, skriv ukendt årsag 0