Kvalitets- g Udviklingsafdelingen REFERAT Møde i: Frum fr Patientbehandling Dat: 6. ktber 2015 Kl.: 8.00-10.00 Sted: Kristineberg 3, mødelkale 0.0.9 stueetagen Deltager: Vicedirektør Peter Treufeldt (frmand) Centerchef Per Sørensen (næstfrmand) Klinikchef Phung Le Reisinia Klinikchef Henrik Søltft-Jensen Udviklingschef Niels Aagaard Nielsen Psyklg Rikke Dissing Andersen Overlæge Peter Winning Iepsen Prfessr Kerstin Jessica Plessen. Afdelingssygeplejerske Jacb Vagner Madsen Afdelingslæge Helga Kristensen Ingstrup Brugerrepræsentant Yael Schade Brugerrepræsentant Hanne Nielsen Teamleder Berit Schwartz Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefn 3864 0000 Direkte 3864 0086 Fax 3864 0007 Mail psykiatri@reginh.dk Web www.psykiatri-reginh.dk Ref.: BS Dat: 23.september 2015 Afbud: Prfessr Pul Videbech, Psyklg Stine Bjerrum Møller, Klinikchef Jeanett Østerby Bauer, Klinikchef Jan Uwe Klahn, Prfessr Anders Fink-Jensen, Kvalitets-g udviklingschef Mette Bertelsen. Dagsrdenspunkter: 1. Definitin af psykterapi (8.00-8.10) 2. Effektmåling (8.10-8.45) 3. Spisefrstyrrelser- natinal retningslinje (8.45-9.15) 4. Treårsplan fr Regin Hvedstadens Psykiatri (9.15-9.35) 5. Gdkendelse af skizfrenivejledning (9.35-9.45) 6. Næste møde/evaluering/pfølgning på prtefølje (9.45-10.00) Peter Treufeldt bød velkmmen g frespurgte til eventuelle kmmentar til referatet fra sidste møde af den 8. september 2015. Der var ingen kmmentar. Peter Treufeldt gennemgik herefter dagsrdenen g præciserede, at der var planlagt drøftelser (i grupper) vedrørende punkt 2, 3 g 4 med psamling i plenum. Punkt 1 Definitin af psykterapi ved Per Sørensen Beslutning: Det indstilles, at definitinen af psykterapi gdkendes (Definitin eftersendes) Regin Hvedstadens Psykiatri - En del af Københavns Universitetshspital
Sagsresumé Ved sidste møde blev der fremsat bemærkninger til definitinen af psykterapi g den blev efterfølgende revideret. Per Sørensen rienterede m, at han havde samlet bemærkningerne g på denne baggrund udarbejdet en ny definitin af psykterapi, sm blev eftersendt. Han havde efterfølgende fået bemærkninger fra Stine g Yael. Per Sørensen nævnte, at der i definitinen var fasthldt et videnskabeligt begrundet evidensbegreb, g det blev drøftet på mødet, hvrfr man havde valgt dette. Det blev herefter besluttet, at indarbejde de sidste bemærkninger g så endelig gdkendelse af definitinen på næste møde. Punkt 2 - Effektmåling ved Per Sørensen Drøftelse: Der ønskes input /ideer til det videre arbejde med effektmålinger i RHP med udgangspunkt i det vedlagte materiale. Det er vigtigt, at nævne at materialet er i udkast g at planlægning af prcessen fr det videre arbejde kun lige er startet. Sagsresumé Per Sørensen indledte med en krt præsentatin m, at man i RHP gerne vil arbejde mere systematisk med at måle effekt af behandlingen g på den måde inddrage effektmål mere systematisk i tilrettelæggelsen g styringen af den psykiatriske behandlingsindsats (se vedlagte dias). Per Sørensen rienterede endvidere m, at RHP nu er gået i gang med at beskrive en prces fr planlægningen af dette, herunder hvrdan man kan implementere effektmålinger bredt i rganisatinen. Planlægningen tager højde fr ønske m inddragelse af patientplevet effekt g i øget mfang recvery perspektiv- således at den patientplevet effekt får en større værdi. Der blev på mødet drøftet ideer til det videre arbejde med effektmålinger i RHP med udgangspunkt i det vedlagte materiale. (Det blev nævnt, at materialet er i udkast g at planlægning af prcessen fr det videre arbejde kun lige er startet). Der blev blandt andet freslået følgende fra medlemmerne: Skalaer: At man arbejdede videre med de eksisterende indsatser/målinger At man sikrede afgrænsning g fkusering af målingerne g at man begyndte med at analysere det vi allerede arbejder med i RHP g på baggrund af disse erfaringer videreudvikle knceptet- se på HNs, CGI/I cmpliance-index/cgi/bivirkninger/ belastningsgrad (CVI)-1-7 m.m Side 2
At sikre veldefinerende nedslagspunkter Skabe enighed m anvendelsen af skalaer bredt i rganisatin (bjektivt g subjektivt) fr symptmer g funktiner Sikre Inddragelse af patient/pårørende i arbejdet med effektmåling (arbejdsgruppen) Sikre at målingerne bliver kblet p på behandlingsplanen Anvende systematiske enkelte skalaer, før under g efter behandlingen Patientperspektiv: Frslag m at spørge patienten ved hjælp af IPAD- ved hver/hver anden behandling. Mulighed fr at følge patientens tilstand løbende (eventuelt ved hjælp af visuel graf). Anvende resultater fra LUP g direkte patientfeedback i målingerne Sikre pfølgning på behandlingen både ambulant g ved indlæggelse Sikre at patientens synspunkt kmmer frem m hvrvidt vedkmmende synes at behandlingen virker g inddrage pårørende i denne vurdering, høre til deres plevelse. Mere fkus på patientens funktinsniveau i hverdagen fremfr på symptmer. Genvinsten ved at evaluere er at man får større mulighed fr at undgå genindlæggelse, hvis man løbende justerer i behandlingen Frslag m at måle effekten af en særskilt undersøgelse Bruge erfaring fra udviklingen af brugerbaseret spørgeskema (mbilteam) Data Sikre at relevante data blive tilgængelige- sikre rammer fr mulig kvalitetssikring/læring, således at det er muligt samle/ lagre data der kan anvendes til undersøgelse af en systematisk behandlingsplevelse Adgang til Kvalitetsdatabaser Patient g pårørende plevet måling tilstræbe mere specifik måling Igennem de seneste år har der natinalt g internatinalt været øget fkus på effekt af psykiatrisk behandling. Natinalt arbejdes der på udviklingen af et nyt natinalt kvalitetsprgram, hvr et af punkterne tager udgangspunkt i at patienterne pnår en gd effekt af behandlingen. Fra både patientens g sygehusets perspektiv kan der pnås kvalitative g ressurcemæssige frbedringer ved at måle effekten af behandlingen. I RHP er der på frskellig vis arbejdet med effektmåling lkalt g særligt i de psykterapeutiske ambulatrier. Der er dg endnu ikke udviklet en strategi fr RHPs arbejde, på dette vigtige mråde, ligesm der ikke er samlet verblik ver de muligheder fr udvikling af effektmåling, sm RHP knkret bør frfølge. Da der er frskellige tilgange g frmål med effektmåling, skal der udarbejdes en strategi, der kmmunikerer g kbler en samlet frståelse af effektmåling til den verrdnede styring g udvikling, samt til det kliniske arbejde. Frm: Drøftelserne fregår i mindre grupper med fælles psamling i plenum. Side 3
Bilag: Oplæg vedr. strategi (udkast) Kmmissrium fr prjektgruppe/arbejdsgruppe vedr. effektmåling i RHP(udkast) A3 (udkast) Punkt 3- Spisefrstyrrelser bulimi ved Per Sørensen Drøftelse: Giver den natinale retningslinje anledning til at fretage justeringer eller ændringer i RHPs patientbehandling eller strategi? Punktet blev udskudt til næste møde. Behandling af patienter med mderat g svær bulimi er i høj grad tværfaglig, g de dele af behandlingsindsatsen, sm denne retningslinje undersøger, kan således sjældent stå alene. Behandling bør være flerspret g mfatte en kmbinatin af bilgiske, psyklgiske g sciale frhld. Når der bliver udarbejdet en klinisk retningslinje er det Frum fr Patientbehandlings rlle, at tage stilling til m denne retningslinje giver anledning til at der skal fretages justeringer eller ændringer i de nuværende behandlinger. Sm udgangspunkt fr drøftelse på mødet kan nedenstående punkter være relevante sm inspiratin g frberedelse: Centrale budskaber Anvend kgnitiv adfærdsterapi (CBT-BN) sm førstevalg i behandlingen af vksne med mderat g svær bulimi Individuel psykterapi samt psykterapi i gruppe kan begge vervejes i behandlingen af vksne med mderat g svær bulimi, idet der ikke kan dkumenteres frskel på behandlingsfrmernes effekt Overvej familiebaseret spisefrstyrrelsesbehandling (FBT-BN) til børn g hjemmebende unge med mderat g svær bulimi Overvej individuel kgnitiv adfærdsterapi (CBT-BN) til børn g unge med mderat g svær bulimi Tilbyd kun efter nøje vervejelse en mtivatinsfremmende interventin frud pstart af psykterapeutisk behandling af vksne med mderat g svær bulimi Anvend kun efter nøje vervejelse selektive sertningenptagshæmmere (SSRI) ved behandlingsstart til behandling af de bulimiske adfærdssymptmer hs vksne Det er gd praksis, at patienter med mderat g svær bulimi tilbydes en ernæringsinterventin, sm kan være individualiseret eller standardiseret. Det er gd praksis at evaluere behandlingseffekten ved systematisk at mnitrere bulimipatienternes spisefrstyrrelsessymptmer på fastlagte tidspunkter undervejs i behandlingsfrløbet. Det er gd praksis at genverveje behandlingsfrm g -intensitet ved utilstrækkelig Side 4
behandlingseffekt hs patienter med mderat g svær bulimi. Det er gd praksis, at patienter tilbydes at frtsætte i et stabiliserende behandlingsfrløb efter spisefrstyrrelsesadfærden er phørt mhp. tilbagefaldsfrebyggelse Sagsresumé Frmålet med denne natinale kliniske retningslinje er, via udvalgte nedslagspunkter, at fremme en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet til patienter med mderat g svær bulimi. Retningslinjen skal medvirke til at fremme hensigtsmæssige patientfrløb g vidensdeling på tværs af faggrupper. Retningslinjen erstatter ikke Sundhedsstyrelsens rapprt fr spisefrstyrrelser fra 2005(1), men pdaterer g udbygger den evidensbaserede viden m behandlingen af børn, unge g vksne med mderat g svær bulimi på en række udvalgte mråder. Behandling af patienter med mderat g svær bulimi er i høj grad tværfaglig, g de dele af behandlingsindsatsen, sm denne retningslinje undersøger, kan således sjældent stå alene. Behandling bør være flerspret g mfatte en kmbinatin af bilgiske, psyklgiske g sciale frhld. Følgende ti fkuserede spørgsmål er undersøgt sm grundlag fr retningslinjen: Bør vksne med mderat g svær bulimi tilbydes kgnitiv adfærdsterapi (CBT-BN) frem fr en psykterapeutisk interventin, sm ikke direkte fkuserer på kernesymptmer ved bulimi? Bør patienter med mderat g svær bulimi tilbydes individuel psykterapi frem fr psykterapi i gruppe? Bør børn g hjemmebende unge med mderat g svær bulimi tilbydes familiebaseret spisefrstyrrelsesbehandling (FBT-BN)? Bør børn g unge med mderat g svær bulimi tilbydes individuel kgnitiv adfærdsterapi (CBT-BN)? Bør patienter med mderat g svær bulimi tilbydes en mtivatinsfremmende interventin frud fr pstart af vanlig behandling? Bør et SSRI/SNRI-præparat tilbydes sm supplement til psykterapeutisk behandling til vksne med mderat g svær bulimi? Bør patienter med mderat g svær bulimi tilbydes en individuelt tilpasset eller standardiseret ernæringsinterventin sm led i behandling? Bør der fretages systematisk mnitrering af effekten af psykterapi hs patienter med mderat g svær bulimi? Bør patienter med mderat g svær bulimi, hvr ambulant behandling i frm af psykterapi ikke har haft effekt, tilbydes dagbehandling frem fr intensiveret ambulant behandling? Bør patienter med mderat g svær bulimi frtsætte i regelmæssig behandling, efter spisefrstyrrelsesadfærden er phørt? Læs mere m retningslinjen: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/nkr-ny-retningslinje-fr-behandling-afbulimi Frm: Drøftelserne fregår i mindre grupper med fælles psamling i plenum. Bilag: Side 5
Vejledning m spisefrstyrrelser- bulimi Punkt 4- Treårsplan fr Regin Hvedstadens Psykiatri ved Peter Treufeldt Drøftelse: Det indstilles, at frummet: 1. drøfter g giver input til udkast til driftsmål fr 2016 2. drøfter g giver input til udkast til de fkusmråder i treårsplanen, der ligger inden fr frummets kmmissrium Sagsresumé Peter Treufeldt rienterede m, at RHP har udarbejdet en plan med et flerårligt sigte fr implementering af fkus g frenkling g rienterede m følgende: I løbet af fråret g smmeren 2015 er der blevet arbejdet med venstående plan fr Regin Hvedstadens Psykiatri. Planen samler eksisterende strategier m.m. g er en udmøntning af Fkus g Frenkling. Fr hvert af de tre år skal der laves en mere knkret årsplan fr hspitalet, sm indehlder en række driftsmål g udviklingsmråder. Planen har været i høring i VMU g lkalt på centrene. Den lægges hermed frem i de centrale mødefra, inden planen drøftes endeligt på virksmhedsknferencen den 27. ktber 2015. Endvidere lægges udkast til de driftsmål fr 2016, sm ligger inden fr det enkelte frums kmmissrium, frem. Det er frummets pgave at drøfte g give input til, hvrvidt planens fkus g rdlyd er relevant g sætter den ønskede retning fr psykiatrien. Peter Treufeldt rienterede endvidere m, at dias er sendt ud til mødedeltagerne g såfremt de har spørgsmål til disse er de meget velkmne. Det blev nævnt, at der ønskes en drøftelse g input til udkastet til de fkusmråder i planen, der ligger inden fr frummets kmmissrium samt input til udkast til driftsmål fr 2016 De relevante driftsmål (sm blev udleveret på mødet): Frebyggelse af bæltefikseringer: Reduktin i 2016 med 40% ifht baseline (gennemsnit fr 2012-2013) Ambulante patienter i medicinsk kmbinatinsbehandling maks. 20% Genindlæggelser inden fr 30 dage maks. 15% Drøftelserne fregik i mindre grupper med fælles psamling i plenum. Bemærkninger til driftsmål: Side 6
Det blev besluttet, at disse driftsmål gav gd mening g at der frsat var grundlag fr at måle på disse emner. Målsætninger (se tidligere udsendt dias side 6, 7 g 8)- der vedrører kvalitet i behandlingen Bemærkninger til målsætninger: Ønske m mål med fkus på udredning g diagnstik - frudsætning fr en gd behandling Ønske m at der i målene var mere fkus på plejen, der er anført gde behandlingsplaner, det ønskes, at der gså er fkus på gde plejeplaner- samlet set kvalitet i behandling g pleje Der ønskes mål med udgangspunkt i at sikre gde vergange (patientfrløb) internt sikre krdinering internt (der er en plevelse af at der mangler krdinering ved verflytninger g en rød tråd i frløbet) - det kan der arbejdes mere målrettet med Der ønskes mål fr krdinering eksternt fra hspital til kmmuner- et mål m velfungerende vergange til kmmune/primær sektr Der ønskes supplement eller en uddybning af målsætning s. 4- ved kmpetente medarbejdere- målsætning at der arbejdes knstruktivt med håndtering af uenigheder g at disse kan resultere i frbedringer Bilag: Udkast til 3 årsplan (pwer-pint præsentatin) Udkast til driftsmål 2016 (relevante fr frummet)- Punkt 5- Gdkendelse af skizfreni-vejledning ved Peter Treufeldt Orientering: Det indstilles, at frummet gdkender skizfreni-vejledningen. Sagsresumé Peter Treufeldt rienterede m, at vi nu ved hjælp af Jeanett Østerby Bauer har mdtaget kmmentar til vejledningen g der er udarbejdet et nyt udkast. Dette udkast blev gdkendt på mødet. Det blev endvidere infrmeret m at der aktuelt fregår en harmniseringsprces med Regin Sjælland, hvr denne vejledning skal harmniseres. Bilag: Side 7
Vejledning: Skizfreni, udredning g behandling Næste møde: Det blev nævnt, at der på sidste møde var et plæg vedrørende prteføljeprjekt. Dette var kun et indledende møde, g Frum fr Patientbehandling skal på et af de kmmende møder tage stilling til prjekterne i prteføljen. Evaluering: Det blev anført, at det fungerede gdt på møderne med drøftelse med sidemanden eller i grupper, g så psamling i plenum. Det blev endvidere anført, at det var gdt at dagsrdenen var fleksibel, således at når der var en gd drøftelse blev der taget tid til det g dermed aflyst et punkt fremfr at haste videre. Side 8