Bedre uddannelser til jordbrugs- og fødevarererhvervet - Oplæg fra Landbrug & Fødevarer, Fødevareforbundet NNF og 3F Marts 2015
Forord Den danske jordbrug- og fødevarebranche er i konstant udvikling og rummer et stort potentiale for at bidrage med vækst i hele samfundet. Hvis dette potentiale skal realiseres, så er det helt centralt, at medarbejderne er klædt godt på - fra folkeskolen til de videregående uddannelser og efteruddannelser. Dette fælles oplæg fra Landbrug & Fødevarer, Fødevareforbundet NNF og 3F beskriver i tal og ord uddannelsesområdet fra jord til bord. Papiret skitserer bl.a. elevudviklingen på erhvervsuddannelserne og organisationernes fælles syn på udfordringer i forhold til rekruttering, frafald, opkvalificering og efteruddannelse. Notatet indeholder endvidere en række konkrete anbefalinger til en videre udvikling af området. Papiret er et vigtigt afsæt til et videre arbejde organisationerne imellem. Vi har et fælles ønske om, at flere dygtige og kreative unge skal vælge en uddannelse og et job inden for jordbrugs- og fødevareerhvervet. Et eksempel på en central indsats, som organisationerne vil arbejde videre med, er at synliggøre den brede vifte af uddannelsesog jobmulighederne, der er i branchen, fordelt over hele landet. Et værktøj, der bidrager til bedre kendskab og overblik over de mange muligheder, er væsentligt til at sikre, at vi står stærkt i konkurrencen om nuværende medarbejdere og fremtidens unge. Vi ser frem til en løbende udvikling og fastholdelse af det høje niveau i uddannelserne på jordbrugs- og fødevareområdet. God læselyst. Lone Andersen Viceformand, Landbrug & Fødevarer Ole Wehlast Forbundsformand, Fødevareforbundet NNF Arne Grevsen Gruppeformand i Den Grønne Gruppe, 3F Side 2
Indledning Kompetente og engagerede medarbejdere er en væsentlig forudsætning for højere produktivitet, bedre kvalitet, øget vækst og dermed flere job i jordbrug- og fødevareerhvervet. Uddannelserne inden for jordbrugs- og fødevareområdet skal levere den højeste faglige kvalitet og skolerne skal skabe inspirerende læringsmiljøer, der kan tiltrække og fastholde motiverede og ambitiøse elever og studerende. Det er centralt, at uddannelserne og uddannelsessystemet fra folkeskolen og erhvervsuddannelserne til professionsbachelorer, kandidatuddannelserne samt voksen- og efteruddannelserne hele tiden udvikler sig. Det er en udvikling, der skal matche arbejdsmarkedets behov for kvalificerede medarbejdere og være til gavn for samfundet og den enkelte medarbejders udvikling. Uddannelsesområdet står imidlertid overfor en række udfordringer. På jordbrugs- og fødevareområdet er erhvervsuddannelserne i stigende grad udfordret af de samme store udfordringer, som præger erhvervsuddannelsesområdet generelt et større frafald end tidligere, mangel på praktikpladser mv. Samtidig findes i dag mange jordbrugs- og fødevareuddannelser med flere specialiseringsmuligheder fordelt over hele uddannelsessystemet. Det giver betydelige valgmuligheder, men forøger også risikoen for uforholdsmæssige holdstørrelser og svindende kvalitet i uddannelserne. Regeringen har indgået en bred politisk aftale om en reform af erhvervsuddannelserne, herunder jordbrugs- og fødevareuddannelserne. Uddannelsesområdet er også adresseret i anbefalingerne fra Vækstteam for Fødevarer, og Natur- og Landbrugskommissionen som har anbefalet, at der gennemføres en kortlægning og evaluering af det jordbrugs- og fødevarerelaterede uddannelses- og rådgivningssystem for at sikre, at uddannelser og rådgivning kan leve op til de fremtidige kompetencebehov i jordbruget. Med udgangspunkt i de vedtagne reformer af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og VEU-systemet, støtter Landbrug & Fødevarer, Fødevareforbundet NNF og 3F de igangværende reformer. Med dette oplæg ønsker vi at komme med en række fælles forslag til, hvordan uddannelsesindsatsen på jordbrugs- og fødevareområdet yderligere kan styrkes. Bæredygtig fremtid for uddannelsesindsatsen Den danske jordbrug- og fødevarebranche er i konstant udvikling og rummer et stort potentiale for at bidrage med produktivitet og vækst i hele samfundet. Branchen har brug for kvalificerede, kreative og innovative medarbejdere til at udmønte dette potentiale. Fødevarebranchen byder på en bred vifte af spændende uddannelses- og jobmuligheder fordelt over hele landet fra det ufaglærte til det akademiske niveau. Derfor er det vigtigt, at flere får kendskab til de muligheder for uddannelse og job, som jordbrugsfødevarebranchen rummer. Landbrug & Fødevarer, Fødevareforbundet NNF og 3F mener, at følgende principper skal være opfyldt i fremtidens uddannelsesindsats: Uddannelserne skal være endnu mere attraktive og kunne tiltrække og fastholde de unge. Der skal uddannes et tilstrækkeligt antal elever på alle niveauer. Side 3
Uddannelserne skal løbende udvikles og fornyes, så matcher samfundets og erhvervets behov. De danske jordbrugs- og fødevareuddannelser en skov af muligheder Uddannelserne på jordbrugs- og fødevareområdet er struktureret som det øvrige uddannelsessystem med et erhvervsuddannelsesspor, et akademi-/professionsspor, og et akademisk spor. Der er ca. 50 forskellige uddannelser på jordbrugs- og fødevareområdet, fordelt på ca. 20 erhvervsuddannelser og ca. 30 korte og lange videregående professions- og akademiske uddannelser. Der er løbende omkring 20.000 unge i gang med en af de 50 uddannelser, jf. tabellen nedenfor. Studerende og elever i 2012 Jordbrug Fødevarer Alle uddannelser Tilgang Fuldførte Tilgang Fuldførte Fuldførte J/F andel 3.600 2.315 6.619 4.575 37.685 18 % Erhvervsuddannelserne - grundforløb hovedforløb 2.320 1.667 2.914 1.630 31.313 11 % Erhvervsakademiuddannelser 250 170 166 131 6.886 4 % Professionsbacheloruddannelser 103-744 398 14.761 - Universitetsuddannelser 524 458 257 180 15.281 4 % Voksen og efteruddannelse - AMU 18.917 20.88 659.33 6% Kilde: Undervisningsministeriet. Uddannelsesstatistik. Databanken. Erhvervsuddannelserne på jordbrugs- og fødevareområdet er ligesom de andre erhvervsuddannelser ramt af et stort fra- og omvalg blandt eleverne. En ud tre falder fra på grundforløbet, og en ud af fire på hovedforløbet. Det største frafald af elever ses på de ellers så populære uddannelser som dyrepasser og gastronom. Her kan frafaldet skyldes, at det er forholdsvist svært at få en praktikplads. Det laveste frafald ses på uddannelserne til skov- og naturtekniker og mejerist. Uddannelserne på landbrugsskolerne er begunstiget af det særlige faglige og sociale studiemiljø, som en kostskole kan skabe. Samtidig har der generelt været gode muligheder for at sikre sig en praktikplads under uddannelsen. Landbrugsskolerne ligger i top i undersøgelser af skoletilfredshed blandt eleverne, og uddannelsen har et mindre frafald end de øvrige erhvervsuddannelser 1. Dertil kommer en beskæftigelses- og videreuddannelsesfrekvens på i alt 94 % for faglærte landmænd i 2012, hvilket vidner om, at den nye landbrugsuddannelse fra 2008, har været en succes 2. Også de videregående uddannelser på jordbrugs- og fødevareområdet har højere fuldførelsesfrekvenser, og ligger over gennemsnittet for andre uddannelser. 1 Analysebureauet Ennova. Elevtrivselsundersøgelse. Jyske Vestkysten 23. januar 2012. 2 Udviklingsredegørelsen for Landbrugsuddannelsen for 2015 Side 4
Fuldførelsesprocent i 2012 Jordbrug Fødevarer Alle uddannelser Erhvervsuddannelserne grundforløb 65 % 61 % 72 % Erhvervsuddannelserne hovedforløb 74 % 69 % 79 % Erhvervsakademiuddannelser 77 % 72 % 69 % Professionsbacheloruddannelser - - 79 % Universitetsuddannelser 86 % - 85 % Kilde: Undervisningsministeriet. Uddannelsesstatistik. Databanken. Modelberegning. Ca. hver fjerde ansatte på landbrugs- og fødevarevirksomhederne har folkeskolen som den højest fuldførte uddannelse, og ca. hver anden har en erhvervsuddannelse som højeste uddannelse. For alle beskæftigede i Danmark er de tilsvarende tal godt 15 pct. med folkeskolen som højeste uddannelse og knap 40 pct. med en erhvervsuddannelse som højeste uddannelse i 2012 3. Der har i de seneste år været et stigende uddannelsesniveau på jordbrugs- og fødevareområdet. Der har siden 2006 været et fald på 1-2 procentpoint om året i andelen af de beskæftigede med folkeskolen som den højeste fuldførte uddannelse. Der er dog forsat gode muligheder for beskæftigelse for både ufaglærte og kortuddannede i landbruget og i fødevarevirksomhederne. En stærkere folkeskole Folkeskolen er - som afsæt til alle overliggende uddannelser mv. - fundamentet for udviklingen af det danske velfærdssamfund. Både erhvervet og jordbrugs- og fødevareuddannelserne er dybt afhængige af en folkeskole i verdensklasse, der kan leve op til internationale standarder og kvaliteter. Jordbrug- og fødevarebranchen hilser derfor den nye reform af folkeskolen velkommen. Udover et øget fokus på faglighed, lægges der op til en styrkelse af overgangen til ungdomsuddannelserne ved tidligere at tilbyde nye valgfag, planlægge udskolingsforløb, udfordre elevernes uddannelsesvalg og gøre dem mere uddannelsesparate. Elevernes kendskab til arbejdsmarkedet skal styrkes gennem den obligatoriske Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA). Her skal jordbrug- og fødevarebranchen spille en rolle. Skolernes kendskab til erhvervsuddannelser inden for branchen skal forbedres, så flere unge i fremtiden vil betragte disse som en attraktiv uddannelsesvej. Et andet vigtigt initiativ i folkeskolereformen er kravet om mere praktisk og anvendelsesorienteret undervisning. Det giver jordbrug- og fødevareerhvervet og folkeskolen en stor opgave med at få mere praktisk og arbejdsmarkedsrettet undervisning, der peger over mod erhvervsuddannelserne, ind i udskolingen. Det gælder udvidet brug af de tilbud om undervisningsmateriale og besøg hos skolelandmænd, som erhvervet allerede i dag tilbyder skolerne. Det gælder også afgangsklassernes besøg på landbrugs-, jordbrugs- og fødevareskolerne. Dertil kommer behovet for at forbedre lærernes kendskab til erhvervsuddannelserne og de beskæftigelsesmuligheder de rummer. Brobygning. Overgangen fra folkeskolen til erhvervsskolerne bør styrkes ved øget brug af 10. klasse-forløb, hvor man gennem brobygningsforløb snuser til 3 Danmarks Statistik, Statistikbanken, Uddannelse og Viden. Side 5
erhvervsuddannelsen og gerne tager dele af erhvervsuddannelsen og 10. klasse samtidig. Styrket uddannelsesvejledning. Folkeskolens lærere og vejledere skal være bedst muligt klædt på til matchet mellem elevens interesser/evner og erhvervets uddannelses-/jobmuligheder, bl.a. ved et udbygget og opdateret kendskab til erhvervets uddannelser og virksomheder. Åbent og tilgængeligt erhverv. De eksisterende tilbud om undervisningsmateriale og bedrifts-, virksomheds- eller erhvervsskolebesøg skal udbredes, når folkeskolens klasser fremover skal i tættere kontakt med erhvervsskoler og arbejdsmarkedet. Styrket erhvervstræning i ny Kombineret Ungdomsuddannelse. Elever på den nye Kombineret Ungdomsuddannelse skal have mulighed for at starte på uddannelsen med et længerevarende erhvervstræningsforløb hos en arbejdsgiver. På vej mod fremtidens erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelserne er som hovedregel 3½-4-årige uddannelser, der er baseret på boglig uddannelse på erhvervsskolerne og praktisk oplæring ude på virksomhederne. Hovedformålet med den nye reform af erhvervsuddannelserne er, at flere unge skal have en faglig uddannelse. I dag er antallet af elever, der gennemfører en erhvervsuddannelse faldende, jf. figuren. Kilde: Uni-C og DI. Færre og svagere faglærte Centrale initiativer i aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser: 30 pct. af de unge der i 2025 går ud af folkeskolen, skal vælge en erhvervsuddannelse. I 2012 var tallet under 20 pct. jf. ovenstående tabel med udviklingen i valget af ungdomsuddannelse. Frafaldet fra erhvervsskolerne skal reduceres. Op mod halvdelen af de elever, der starter på en erhvervsuddannelse gennemfører ikke. Elever, der ønsker optagelse på en erhvervsuddannelse, skal fremover som minimum have opnået karakteren 02 i dansk og matematik. Øget undervisningstid fra 20 til 25 lærerstyrede timer om ugen. Side 6
Uddannelsesvalget for de unge gøres lettere ved at reducere de nuværende 12 hovedindgange til 4 hovedområder, og uddannelsesstarten skal forbedres ved et længere grundforløb, der fordobles fra et halvt til et helt år. Øget kvalitet i uddannelserne ved flere højniveaufag, erhvervsstudenter (EUX) og videreuddannelsesmuligheder. Der etableres et uddannelsesforløb for unge over 25 år og en ny Kombineret Ungdomsuddannelse på 2 år, som et nyt tilbud til de, der ikke er parate til en erhvervsuddannelse. Et af de fire nye hovedområder er med reformen Fødevarer, jordbrug og oplevelser, der vil rumme uddannelser inden for jordbrug, slagteri, mejeri, fødevarer og ernæring. De nye optagelseskrav til erhvervsskolerne indebærer, at nogle unge ikke vil opfylde kravene for at blive optaget. En stikprøveundersøgelse blandt elever på landbrugsuddannelsens grundforløb i efteråret 2013 viste, at 10-12 pct. ikke var kommet direkte ind, hvis der på daværende tidspunkt, havde været et optagelseskrav 4. Til sammenligning forlader omkring 18-20 pct. i dag folkeskolen uden at opnå karakteren 2 i snit i dansk og matematik. Det er vigtigt, at der også er relevante uddannelsestilbud til denne gruppe. Kvaliteten i erhvervsuddannelserne ligger bl.a. i vekslen mellem skole og praktik. Det gør dem stærkt afhængige af praktikpladser, der svarer til behovet for nye faglærte i branchen. Til gengæld er praktikudbuddet stærkt afhængig af de økonomiske konjunkturer. Desuden er søgningen til uddannelserne til en vis grad modebestemt - uden en direkte sammenhæng til efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Der har indtil nu været bedst oplæring og beskæftigelsesmuligheder for de unge, der får en praktikplads hos en arbejdsgiver. Derfor er det positivt, at der fortsat er over 5.500 læresteder, der er godkendt til elever i landbrugsuddannelsen, hvilket hidtil har dækket behovet og givet alle interesserede en praktikplads. Der er behov for flere EUX-linjer med studerende, der kombinerer erhvervsuddannelsen med de gymnasiale fag, der kan give direkte adgang og videreuddannelsesmuligheder på universitets- og masteruddannelser mv. Det er imidlertid væsentligt dyrere for læremestrene at indgå uddannelsesaftale med en erhvervsstudent, der har betragtelig længere tid med elevløn på skolen/gymnasiet end de andre elever. Der er potentiale i, at flere unge tager en EUX, hvis Danmark i fremtiden skal kunne levere arbejdskraft med de efterspurgte kompetencer. Erhvervsuddannelserne på jordbrugs- og fødevareområdet Der har overordnet set været en stabil elevudvikling på erhvervsuddannelserne i de nuværende indgange Dyr, planter og natur og Mad til mennesker indgangen, jf. tabellen nedenfor. 4 Danske Landbrugsskolers undersøgelse blandt ca. 200 grundforløbselever på 5 landbrugsskoler på efterårsholdene i 2013. Side 7
Jordbrugs- og fødevareuddannelser 2010 2011 2012 2010 2011 2012 2012 Dyr, planter og natur uddannelserne Tilgang DPN grundforløb 3.603 3.453 3.600 DPN hovedforløb 2.730 2.517 2.320 Fuldførte 2.494 2.449 2.315 1.751 1.877 1.667 Frafald * 35 % 26 % Mad til mennesker uddannelserne MTM grundforløb 6.434 6.502 6.619 3.941 4.316 4.575 MTM hovedforløb 2.492 2.702 2.914 1.665 1.723 1.630 Kilde: Undervisningsministeriet. Uddannelsesstatistik. Databanken*. Modelberegning 39 % 31 % Udviklingen dækker imidlertid over store variationer mellem de enkelte uddannelser. Hovedtendensen er, at jordbrugsuddannelserne inkl. landbrugets lederuddannelse er stagneret i både elevtilgang og fuldførte, mens fødevareuddannelserne går frem, især på søgningen til de fødevaretilberedende uddannelser inden for gastronomi, konditori og ernæring, hvor der til gengæld er et større frafald. Faldende elevsøgning og stigende frafald - på op mod en tredjedel på mange af erhvervsuddannelserne inden for jordbrug-, slagteri- og mejeri - giver anledning til refleksion i en tid, hvor både erhvervet og politikerne har ønsker om at øge produktionen, beskæftigelsen og konkurrencekraften på både råvare- og forarbejdningssiden. Landbrugsskolerne skiller sig positivt ud, idet de fortsat oplever stor søgning til både landbrugsuddannelsens grund- og hovedforløb, hvor erhvervet samtidig følger op med praktikpladser til eleverne. Derfor er der generel opbakning om den fælles landbrugsuddannelse, som 3F, GLS-A og Landbrug & Fødevarer gik sammen om at etablere i 2008. Den positive udvikling bemærkes særligt i en tid, hvor der på andre uddannelser må etableres skolepraktik på de nye praktikpladscentre, der er egenfinansieret af arbejdsmarkedet via AUB-midler. Der er dog pt. en let vigende tilgang til landbrugets lederuddannelse, som imidlertid stadig er et særligt aktiv for jordbruget. De nyuddannede ledere og ejere er med til at skabe dynamik og iværksætteri i erhvervet. Der bør generelt sikres gode og fleksible meritmuligheder i hele uddannelsessystemet, så de unge ikke oplever barrierer eller benspænd, når de ønsker at uddanne og opkvalificere sig. Det gælder på tværs af alle uddannelser fx mellem jordbrugs- og fødevareuddannelserne og over til naturvidenskabelige uddannelser. Side 8
Elever på landbrugsskolerne 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 2012 2013 2014 Kilde: Danske Landbrugsskoler. August 2014. Den nye reform af erhvervsuddannelserne tager vigtige skridt i retning af bedre erhvervsuddannelser. Det gælder bl.a. optagelseskrav, muligheden for at stille krav om specifikke kompetencer forud for hovedforløbet, fokus på fagligt og socialt inspirerende ungdomsuddannelsesmiljø, mere og bedre undervisning, kompetenceløft af lærerkræfterne mv. Vi mener dog, at reformen kan suppleres på følgende specifikke områder: Vi støtter: Mere fokus på at sikre de unge en praktikplads Genindførelse af praktikpladspræmien el. en lignende ordning. Praktikpladspræmieordningen i landbruget og andre erhverv blev fjernet med finansloven for 2014. Ordningen var finansieret af AUB-midler således, at alle arbejdsgivere betaler til de virksomheder, der er parate til at stå for de unges oplæring. Erfaringerne med praktikpladspræmien er positive, og ordningen har bidraget væsentligt til at sikre tilstrækkeligt med praktiksteder til de unge under uddannelse. EUX-støtte. EUX-eleverne bør støttes og løftes ved fx fremover at kunne få højere AUB-refusion, så det økonomiske incitament for arbejdsgiverne til at tage erhvervselever styrkes, og så udgifterne til elevløn i forbindelse med uddannelsesforløbet bliver reduceret. Fleksibilitet og sammenhæng mellem uddannelserne. Der skal sikres gode og fleksible meritmuligheder i hele uddannelsessystemet, så de unge ikke oplever barrierer eller benspænd, når de ønsker at uddanne og opkvalificere sig. Servicetjek af Landbrugets Lederuddannelse. Det bliver stadig mere komplekst at drive et landbrug. Det er derfor afgørende, at der er gode muligheder for relevant og tidssvarende videreuddannelse. I forbindelse med reformen af Side 9
erhvervsuddannelserne har Landbrug & Fødevarer foretaget et servicetjek af landbrugets lederuddannelse og har på den baggrund foreslået justeringer i uddannelsen, der sikre høj kvalitet og kritisk masse i hele lederuddannelsen. De videregående uddannelser skal tættere på erhvervet Jordbrugsuddannelserne Der er to korte/mellemlange videregående uddannelser på jordbrugsområdet - den 2- årige jordbrugsteknolog og den 1½ -årige jordbrugsvidenskabelige professionsbachelor, hvor også de gymnasialt uddannede har direkte adgang. Uddannelserne foregår på 3 akademier og professionshøjskoler i samarbejde med den nærliggende jordbrugsskole. Dertil kommer de akademiske 3-5 årige lange videregående bachelor- og kandidatuddannelser inden for især naturressourcer, veterinærmedicin og jordbrugsøkonomi på Københavns og Aarhus Universitet. Fødevareuddannelserne De videregående uddannelser på fødevareområdet spænder vidt, og består af korte og mellemlange videregående uddannelser (procesteknolog, mejeriteknologi, ernæring og sundhed m.fl.), samt lange videregående universitetsuddannelser (fødevarevidenskab og - teknologi, gastronomi og sundhed m.fl.). Spændvidden af de jordbrugs- og fødevarerelaterede universitetsuddannelser er de senere år blevet meget bred med fremkomst af en lang række nye uddannelser, herunder indenfor miljø, teknologi og human ernæring/sundhed. Erhvervet deltager i universitetsregi i en række paneler på uddannelsesområdet de såkaldte aftagerpaneler. Her behandler man uddannelsens indhold, praktik, rekruttering m.m. Erhvervets vigtigste universiteter på uddannelsesområdet er Københavns Universitet (tidligere Landbohøjskolen), Aarhus Universitet (tidligere Danmarks Jordbrugsforskning/Foulum) og Danmarks Tekniske Universitet. Herudover er der også uddannelser af jordbrugs- og fødevarerelevans (bl.a. indenfor ingeniørvidenskaberne) på Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Det er centralt for vækst og jobskabelsen, at uddannelserne er arbejdsmarkedsrelevante og har en klar erhvervsforankring. For de videregående uddannelser er der i dag to centrale udfordringer. For det første er det en generel samfundsmæssig udfordring, at der er forholdsvis mange med en videregående uddannelse, der finder ansættelse i den offentlige sektor fremfor i den private sektor. For det andet er der for få deltagere på flere af de videregående uddannelser. Det betyder, at uddannelsernes kvalitet er udfordret, eller at holdene helt må nedlægges. I flere tilfælde er der tale om uddannelser af særlig værdi for branchen og uddannelser med høj jobgaranti, fx mejeriingeniøruddannelsen. Problemet kan muligvis skyldes, at mange uddannelser inden for jordbrug- og fødevarer ligner hinanden for meget og kan være svære at skelne fra hinanden. På den baggrund kan der være et behov for en gennemgang og koordinering af jordbrugs- og fødevareuddannelserne på og mellem uddannelsesstederne. Dette kan medvirke til at konsolidere rekruttering og kvalitet, og sammenhængen mellem Side 10
uddannelserne øges, så de studerende ikke bliver mødt med blindgyder eller ringe meritoverførsel. Vi støtter: Videregående uddannelser tættere på erhvervet Mere erhvervssamarbejde. Der skal på alle niveauer arbejdes for et øget samarbejde med erhvervslivet, så det sikres, at kandidaterne er tilstrækkelig erhvervsparate. Det kan fx ske via projektopgaver, praktikophold i virksomhederne og gæsteforelæsere fra virksomheder. DLBR Akademiet 5 er et eksempel på, at erhvervet på udvalgte områder tilbyder gæstelærere i kortere eller længere uddannelsesforløb, herunder også deltagelse i censorkorps. Eksterne lærere fra erhvervet bidrager til at styrke dynamikken og erhvervsrelevansen i uddannelserne. Uddannelsesgodkendelse. Ved akkreditering af nye videregående uddannelser skal der mere systematisk foretages en vurdering af arbejdsmarkedsbehovene for de kommende kandidater både i den offentlige og den private sektor. Færre bachelor- og kandidatlinjer. Mange videregående uddannelser på jordbrugsog fødevareområdet ligner hinanden for meget. Det skaber forvirring både blandt studiesøgende og hos de virksomheder, som skal aftage kandidaterne, og det betyder, at uddannelserne bruger ressourcer på at slås om de samme potentielle studerende. Derfor bør uddannelserne gennemgås med henblik på at afskaffe evt. unødigt overlappende uddannelser. Målrettet profilering af uddannelserne. Uddannelsesinstitutionerne bør i højere grad profilere sig på udvalgte jordbrugs- og fødevareuddannelser inden for kerneområder, hvor der er stor efterspørgsel fra aftagernes side. På de videregående jordbrugs- og fødevareuddannelser er det bl.a. naturressourcer og fødevareteknologi. Studiesamarbejde. Der skal være mindre markant opdeling mellem erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. De studerende skal have større mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen på andre og højere uddannelsesinstitutioner fx bør jordbrugsteknologen også kunne tage fag på CBS. Derved kan der blive et mere naturligt samspil mellem uddannelserne. Internationalisering. Der skal arbejdes for at øge de videregående uddannelsers internationale udsyn og samarbejde med de dygtigste uddannelsesinstitutioner og videnmiljøer udenfor Danmark. Master i Landbrug. Der bør udbydes en masteruddannelse, så der skabes bedre muligheder for at skærpe og udbygge de nødvendige kompetencer til at drive store og komplekse landbrug. 5 DLBR Akademiet tilbyder kurser, der er åbne for alle (i og uden for DLBR) og kurser, der er specielt udviklet til virksomheder. Side 11
Jobrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) VEU omfatter voksen- og efteruddannelse i både offentligt og privat regi. Offentlig VEU kan opdeles i tre hovedgrupper: Almen VEU handler hovedsagligt om folkeskolefag, hf-enkeltfag og gymnasiale suppleringskurser. Erhvervsrettede VEU består hovedsagligt af arbejdsmarkedsuddannelser (AMUkurser). AMU består af forskellige uddannelser og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelserne, som fører til en selvstændig kompetence i forhold til at udføre faglærte og ufaglærte jobfunktioner. Videregående VEU består hovedsageligt af HD, diplom- og Master-uddannelser. VEU-indsatsen er et fælles anliggende for arbejdsmarkedets parter - både i forhold til at sikre udbud og efterspørgsel, men også finansiering. De samlede udgifter til offentlige VEU-aktiviteter er 6-7 mia. kr. årligt, hvor staten står for ca. 60 pct. af udgifterne, mens virksomheder og deltagere står for de resterende 40 pct. Hertil kommer løntabsgodtgørelse og den tabte arbejdstid, der er forbundet med at deltage i VEUaktiviteter, der er skønnet til knap 12.000 fuldtidsbeskæftigede årligt (2010). Det er primært den erhvervsrettede VEU, der bidrager til arbejdsstyrketabet, da den største andel af erhvervsrettede VEU foregår i arbejdstiden 6. For at styrke efteruddannelsesindsatsen blev der i 2007 indført kompetenceudviklingsfonde på stort set alle overenskomstområder. Kompetencefondene støtter medarbejdernes selvvalgte uddannelse, fx AMU-kurser, som ligger indenfor medarbejderens arbejdsområde og den enkelte overenskomst. Kompetencefondene dækker medarbejdere, der er omfattet af en overenskomst, og det er derfor ikke alle, der har adgang til en kompetencefond. Set over en tiårig periode er antallet af deltagere på voksen- og efteruddannelse steget fra ca. 567.000 deltagere i 2000-2001 til knap 1,4 mio. deltagere i 2010-2011 7. Det er særligt den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse, der udgør en stor andel af alle deltagere. Antallet af deltagere toppede i 2010 med lidt over 1,5 mio. Heraf står de arbejdsmarkedsrettede kurser (AMU) for 67 pct. 8 svarende til godt 1 mio. deltagere. Ca.150.000 heraf var ledige dagpengemodtagere, der har deltaget som led i en 6-ugers selvvalgt uddannelse. I perioden fra 2010 til 2012 faldt antallet af deltagere på de erhvervsrettede kurser samlet set med 31 pct bl.a. på grund af et fald i refusionen For AMU-kurserne er der tale om et fald på 37 pct. fra 2009 til 2012 fra godt 1 mio. kursusdeltagere i 2009 til ca. 660.000 i 2012. 6 Voksen- og efteruddannelse i offentligt regi. Dansk Arbejdsgiverforening. September 2012. 7 Ibid. 8 Ministeriet for Børn og Undervisning, Databanken. Side 12
Ud af de ca. 660.000 kursusdeltagere i 2012 har godt 19.000 deltaget i Mejeri- og jordbrugets efteruddannelser, og godt 21.000 har deltaget i et kursus inden for køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen. Inden for mejeri og jordbrugsområdet toppede antallet af kurister i 2010 med 36.000. Det høje antal dækker over en meget stor aktivitet på ét bestemt kursus vedr. sprøjtecertifikater. Udviklingen i AMU-kursister på jordbrugs- og fødevareområdet 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Køkken-Hotel-Restaurant-Bager-Konditor-Kødbranchen Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Kilde: Undervisningsministeriet. Statistikbanken. Formålet med VEU i Danmark er hovedsageligt at vedligeholde og opkvalificere deltagerens kompetencer og kvalifikationer, så det forbedrer deres grundlag for videreuddannelse og deltagelse på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet er i konstant udvikling, og det stiller nye krav til medarbejderne om særlige kompetencer, fx it-kundskaber. Medarbejdere inden for jordbrug- og fødevarer skal løbende vedligeholde og opdatere deres kompetencer, fx gennem VEU-systemet, så de kan imødekomme udviklingen på arbejdsmarkedet. Regeringen har med Vækstplan DK afsat yderligere 1 mia. kr. i perioden 2014-2017 til at forbedre den offentlige voksen- og efteruddannelsesindsats. Det skal ske gennem vedligeholdelse og videreudvikling af medarbejdernes kvalifikationer, så produktionen fastholdes og nye private arbejdspladser udvikles. Regeringen ønsker, at VEU-indsatsen skal udvides, så der sikres det såkaldte dobbelte uddannelsesløft, hvor ufaglærte bliver faglærte, og flere faglærte får en videregående uddannelse. Med regeringsvækstplan i baghånden støtter vi følgende forslag til en mere jobrettet og effektiv efteruddannelsesindsats. Vi støtter: En effektiv voksen- og efteruddannelse Styrket voksen- og efteruddannelse. Uddannelsesinstitutionerne skal i samarbejde med efteruddannelsesudvalgene og de relevante ministerier understøtte, udvikle og bidrage til en effektiv voksen- og videreuddannelse for alle typer af medarbejdere, ledere og ejere. Side 13
Fleksible og jobnære uddannelser og kurser. Kurser og uddannelser skal være fleksible og relevante for både virksomheder og medarbejdere, og skal målrettes konkrete jobområder. VEU-systemet skal gennemgås med henblik på at sikre, at tilbuddene bidrager både til produktivitet og vækst i bred forstand med reelle beskæftigelseseffekter samtidig med at kvalificere den enkelte medarbejders behov for kompetence udvikling. Jobrotation og uddannelsesplaner. I forbindelse med efter- og videreuddannelsesplaner for den enkelte medarbejder på virksomhederne kan der med fordel gøres brug af jobrotationsordningen, når det er hensigtsmæssigt. Side 14
Rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft i jordbrugs- og fødevareerhvervet Det er ikke kun de strukturelle rammer, der er afgørende for, hvem der søger beskæftigelse i landbruget og fødevarebranchen. Erhvervets omdømme og befolkningens kendskab til erhvervet mv. spiller også ind. Derfor spiller erhvervet selv en væsentlig rolle for udbuddet af kvalificeret arbejdskraft til erhvervet. Manglen på arbejdskraft til landbrug og fødevareerhvervet skyldes bl.a., at der ikke er tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft med de efterspurgte kompetencer, men også at det kan være svært at tiltrække medarbejdere og elever til de områder af landet, hvor landbruget og hovedparten af fødevareerhvervet virksomheder er placeret. Erhvervets muligheder for selv at øge rekrutteringsgrundlaget, kan ske inden for flere potentielle arbejdstagergrupper: Flere ansøgere fra gruppen af allerede kvalificerede på arbejdsmarkedet Flere ansøgere fra gruppen på arbejdsmarkedet, der har behov for opkvalificering af kompetencer for at kunne varetage job i erhvervet, herunder ansatte fra andre erhverv Udvidelse af ansøgerfeltet på længere sigt I den forbindelse skal erhvervet se på to typer af relevante tiltag, der omhandler erhvervets generelle image og karriere- og udviklingsmulighederne inden for området. Image Erhvervets generelle image spiller en stor rolle. For mange potentielle arbejdstagere er det ikke uden betydning, om man arbejder i et erhverv, der har et positivt image, der signalerer fx vækst og ansvarlighed. Erhvervets image afhænger delvist af den generelle kommunikation omkring erhvervet. Der er derfor fortsat et stort potentiale fra erhvervets side for at markedsføre sig som et internationalt, konkurrencedygtigt erhverv med fokus på bæredygtighed og innovation og med mange job- og karrieremuligheder. Derudover er det helt centralt, at erhvervet har ordnede forhold for alle medarbejdere, som er befordrende for potentielle ansøgeres motivation til at søge ind i erhvervet. En branche med mange karriere og udviklingsmuligheder Kenskabet til job, karriere- og udviklingsmulighederne i landbrugs- og fødevareerhvervet er vigtig for at tiltrække unge og kvalificerede. Kendskabet til de mange muligheder for beskæftigelse inden for brancherne skal udbredes til folkeskoleelever, erhvervsskoleelever, studerende på akademi- og videregående uddannelser, samt beskæftigede og ledige på arbejdsmarkedet. Kendskabet til mulighederne i erhvervet skal øges for også at tiltrække dem, der ikke umiddelbart har en baggrund, der gør det naturligt for dem at overveje et job i fødevareklyngen. Dette omfatter også muligheden for øget samarbejde med andre aktører, fx jobcentre, fagbevægelsen, a-kasser, skoler mv. Der er gode eksempler på, at fødevarevirksomheder har sikret en opkvalificering af ledige, der ikke umiddelbart havde kompetencer til at varetage et job i fødevareerhvervet. Ligeledes er der gode eksempler på, at uddannelse og opkvalificering kan bruges som en integreret del af fødevarevirksomhedernes rekrutteringsindsats. Side 15
Danish Crown: Danish Crown har indgået et samarbejde med brødproducenten Lantmännen, Jobcenter Horsens og erhvervsskolen Learnmark om målrettet opkvalificering af ledige, så de får kompetencer til at få et job på slagteriet - i første omgang som sommerferieafløsere. Jobcenteret udvælger kvalificerede ledige, der får et fire ugers AMU-kursus inden for fødevarer, hygiejne, kvalitet og sikkerhed. DC i Horsens har i sommerferieperioden 2013 ansat 44 ledige som sommerferieafløsere job som tidligere er gået til udenlandske vikarer. De ferieafløsere, som ikke efterfølgende er blevet fastansat, er lagret i en emnebank og kan senere blive tilbudt et job. Arla: Arla har etableret en intern opkvalificeringsindsats med henblik på at sikre, at medarbejderne løbende får de nødvendige kompetencer til at varetage deres jobfunktioner. Uddannelse og kompetenceudvikling forbedrer fastholdelsen og udviklingen af interne medarbejdere og ledere, og gør det mere tiltrækkende og attraktivt for eksterne at søge ind i virksomheden. Uddannelsesstrategien som fremgår af figuren er bygget op omkring 4 uddannelsesniveauer: Basale færdigheder (Almen VEU): Grundlæggende læse-, regne- og skrivekurser Korte kurser (AMU-kurser): Arbejdsmarkedskurser indenfor mejeri-, industriog transportområdet Lærlinge programmer (Erhvervsuddannelserne): Mejerist er en faglig uddannelse på Kold College med dets særlige træningsmejeri Side 16
Mejeriingeniører (Akademiske uddannelser): Mejeriingeniør er en kandidatuddannelse på Københavns Universitet Science Arla har udarbejdet en overordnet strategi og proces for tiltrækning, rekruttering og fastholdelse af mejerielever. Der er et samlet årlig optag på 60 mejerielever med en fordeling på voksne og unge elever, der alle er garanteret praktikpladser inkl. en kvote på internationale praktiksteder både i og udenfor Arla. Arla uddanner selv særlige elevansvarlige, der står for rekrutteringen med opstillingen af profil og uddannelsesplan for hver enkelt mejerielev. De elevansvarlige får alle en mentoruddannelse med interview-teknik, oplæringsplaner mv. Selve rekrutteringen foretages af de elevansvarlige ude på det enkelte produktionssted. Desuden udpeges og uddannes der elevambassadører. Arla går også aktivt ind som sparringspartner med Kold college for at fremtidssikre uddannelsens indhold, kompetenceudvikle undervisere mv. I det følgende er der angivet en række forslag til initiativer, som erhvervet selv ønsker at gennemføre for at bidrage til en bedre rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Vi støtter: Fokus på de unge Markedsføring af fødevareklyngen. Der er behov for fortsat målrettet markedsføring af fødevareklyngens attraktivitet og mulighederne for at gøre karriere. Dette omfatter en vugge-til-grav -tilgang, så der gennemføres tiltag rettet mod alle faser af beslutningsprocessen i forhold til beskæftigelse i landbrug og fødevareerhverv. Det drejer sig bl.a. om: I højere grad at udnytte mulighederne i Åbent Landbrug til at synliggøre arbejdslivet i erhvervet overfor omverdenen, herunder forældre og børn. Landbrug & Fødevarers skoletjeneste, hvor klasser kan besøge et landbrug eller en virksomhed, kan bruges af endnu flere end de nuværende ca. 10.000 folkeskoleelever årligt. Eleverne, der i folkeskolens afgangsklasser skal i erhvervspraktik i op til en uge på en arbejdsplads, skal have bedre mulighed for at komme ud på et rådgivningscenter, landbrug, mejeri eller slagteri mv. Rekrutteringskampagnen ift. Dyr, planter og natur uddannelserne, som de 19 jordbrugsskoler og Landbrug & Fødevarer har kørt i 2012 og 2013, videreføres og kan evt. udvides med flere parter fremover. Øget samarbejde med uddannelsesinstitutioner og uddannelsesvejledere om besøgsdage, praktikophold mv., samt øget brug af traditionelle rekrutteringstiltag som praktik, afgangsprojekter og messer til at tiltrække elever og medarbejdere. Større udbredelse af mulighederne for erhvervspraktik. Det skal sikres, at de muligheder der er for, at den enkelte elev fra folkeskolens afgangsklasser kan komme i praktik på bedrifter, slagterier, mejerier mv. udnyttes. Synliggørelse af uddannelses- og karrieremuligheder i jordbrugs- og fødevareerhvervet. Der er brug for på fremsynet vis at give et overblik over og få Side 17
udbredt kendskabet til de mange muligheder for uddannelse og karriereforløb, der er på jordbrugs-og fødevareområdet, fx via et uddannelsestræ. Samarbejde om uddannelsesprojekter. Erhvervet kan arbejde på at iværksætte flere efteruddannelsesprojekter, fx inspireret af indsatsen på Danish Crown. Samarbejde på tværs. Der skabes øget synlighed omkring job og efterspørgslen efter arbejdskraft i fødevareklyngen, bl.a. via øget samarbejde mellem fagforeninger/akasser, jobcentre og landboforeninger. Aktiv brug af eksisterende ordninger. Landbrug & Fødevarer kan (særlig på landmandssiden) synliggøre muligheder i beskæftigelsessystemet, herunder jobcentrene/a-kasserne, jobrotationsordninger, virksomhedspraktik mv. Side 18