Fællesskaber for Alle Videndeling af værktøjskassen

Fællesskaber for Alle Videndeling af værktøjskassen

INDLEDNING Folkeskolens Fællesskaber gennemfører en faglig værktøjskasse med udgangspunkt i den enkelte skoles egne behov. Til udmøntning af værktøjskassen er der afsat i alt 10 mio. kr., fordelt på 8 mio. kr. i 2013 og 2 mio. kr. i 2014 Fokus: de enkelte skolers behov for at udforske, undersøge og udvikle egen inkluderende praksis i forhold til at skabe fællesskaber for alle, den fælles interesse i at investere ressourcerne i praksisnære udviklingsaktiviteter, der skaber fælles viden og erfaringer om, hvad der virker til glæde for alle folkeskolerne og for det samlede børn og unge-område. Skolerne er kommet med forslag til lokale udviklingsaktiviteter, hvorefter områdecheferne og Pædagogisk Afdeling sammen vurderer fordelingen mellem skoler og områder. I denne vurdering er der lagt vægt på følgende: At midlerne anvendes til udvikling af lokale inkluderende kompetencer i forhold til at skabe fællesskaber. At midlerne anvendes til praksisnære lokale aktiviteter. At midlerne bidrager til fælles viden og erfaringer om, hvad der virker i forhold til at skabe fællesskaber for alle, hvor børn og unge kan trives, lære og udvikle sig. At midlerne anvendes til udvikling af en inkluderende praksis, der integreres i hverdagen og dermed kan fortsætte, når midlerne er anvendt. At midlerne fordeles i alle områder. I forlængelse heraf forpligtes alle skoler, der får midler fra værktøjskassen, til at bidrage til videndeling. Den bagvedliggende tanke i Folkeskolens Fællesskaber generelt og således også for værktøjskassen er dels, at alle udviklingsforløb tager afsæt i praksis og med henblik på at udvikle praksis, dels at al viden og alle erfaringer deles med fællesskabet, således at alle får adgang til den og dermed får mulighed for at stå på andres skuldre, når de skal udvikle egen praksis. Derfor er skolerne også forpligtet til, at dele deres erfaringer og dette hæfte er skabt på denne baggrund. Alle skoleledelser har modtaget invitationen på side 3 til at bidrage til videndelingen. 2

Kære Skoleledere Videndeling af projekter i Fællesskaber for Alle s Værktøjskasse. Folkeskolens Fællesskaber har gennemført en faglig værktøjskasse med udgangspunkt i den enkelte skoles behov. Hovedparten af midlerne er anvendt til lokale udviklingsaktiviteter med udgangspunkt i skolernes praksis og behov for kompetenceudvikling. Skolerne er kommet med forslag til lokale udviklingsaktiviteter, hvorefter områdecheferne i dialog med Pædagogisk Afdeling har fordelt ressourcerne mellem skoler og områder. I forbindelse med bevillingen af værktøjsmidler til de lokale udviklingsaktiviteter forpligtede skolerne sig på efterfølgende at bidrage med videndeling af erfaringer. Videndelingen skal ses som et udstillingsvindue i forhold til de ca. 70 projekter, der er tildelt midler via værkstøjskassen. Ideen er således at samle et inspirationsmateriale, der kan vise endnu flere veje til understøttelse og videreudvikling af pædagogiske fællesskaber. Rammen Der skal i et samarbejde mellem skolerne og Børn og Unge fremstilles en samlet oversigt over erfaringerne fra projekterne. Oversigten skal kunne imødekomme følgende krav: At bidragene til oversigten skal være enkle at gå til for skolerne At erfaringssamlingen skal være let tilgængelig for alle andre At materialet skal kunne findes i både digital- og papirudgave Indhold Om hvert projekt skal skolerne formulere max. en A4 inspireret af følgende spørgsmål: Hvad ville I med jeres projekt? Hvad har I lært? Hvad har effekten været? Hvad er den bedste erfaring/læring I kan give videre? Kontaktoplysninger hvem og hvor. Formen Skolerne kan vælge i hvilken form, de ønsker at give deres erfaring videre. Der kan formuleres en tekstside Der kan illustreres via still billeder/grafisk facilitering Der kan optages en video, til hvilken der i materialet kan henvises til via Qr-kode. Børn og Unge laver layout på materialet, der trykkes og sendes til skolerne. Materialet vil herefter også være at finde på Fællesskaber for Alles hjemmeside www.aarhus.dk/ffa. Vi ser frem til at modtage jeres bidrag 3

FORORD Denne indledende oversigt indeholder titlerne på de projekter, der fik midler fra projektet og som er gennemført på de enkelte skoler. De bidrag vi har modtaget fra skolerne er samlet i de 8 områder. 4

10 Grenåvej Øst Fælles ansøgninger for alle skoler: Sløjfemodellen Samarbejde mellem BUC og distriktsskoler Strandskolen Den kreative platform Didaktiske kompetencer, fagfaglighed og inklusion Skødstrup skole Videndeling og -tilførsel som afsæt for handling Målsætning og alsidighed Samarbejde mellem lærere og lærere med specialfunktioner Sølystskolen Klasserumsledelse Alle børn i klassefællesskabet Bevægelse i undervisningen Skæring skole Den kreative platform Intern videndeling og styrkelse af inkluderende værktøjer Risskov Skole Team- og forældresamarbejde 22 Grenåvej Vest Lystrup Skole og Virup Skole - fælles projekt Samarbejde mellem skoler Kobling af indsatser Lystrup Skole Samlet inklusionsindsats Virup Skole Udvikling af inklusionsvejlederopgaven Skolerne i Elev og Hårup Samarbejdsbaseret problemløsning 5

Grenåvej Vest Vejlby Skole Inklusion i en multikulturel skole Jellebakkeskolen Fælles sprog Fusionsskolen: Vejlby Skole - Jellebakkeskolen Inklusion og fællesskaber Elsted Skole Lærer-pædagog samarbejde Faglig inklusion Åbne døre på Elsted skole 28 Område Randersvej Samsøgades Skole Den coachende adfærd Katrinebjergskolen Inkluderende kompetenceudvikling Bakkegårdskolen Inklusion i praksis Miniklassen Lisbjerg Skole Differentierede læringsrum Implementering af 95%-målsætningen Skovvangskolen Faglig inklusion Åbne døre på Skovvangskolen Vorrevangsskolen Klasserumsledelse og undervisningsdifferentiering 6

36 Område Viborgvej Tilst skole De inkluderende forældre Indsats mod overvægt Sabro-Korsvejskolen God stil Netværkssamarbejde Udviklingscamp for alle medarbejdere Ellekærskolen Inklusion og forebyggelse Fraværsindsatser Skjoldhøjskolen Klasserumsledelse Alternative læringsforløb Møllevangskolen: læringsprojekt 42 Område Silkeborgvej Engdalskolen På vej mod et fælles sprog Tovshøjskolen Struktur og visualisering Forældresamarbejde Gammelgaardsskolen Inklusionsvejledernes rolle Mentorordning Frikvartersaktiviteter Inkluderende og stimulerende it Åby Skole Cooperative learning Den røde tråd 7

Område Silkeborgvej Sødalskolen Cooperative Learning som inkluderende praksis 28 Område Skanderborgvej Hasselager Skole Familieklasse Søndervangskolen Fællesskaber og inklusion Langagerskolen Fælles refleksion Stop op - sparring Distriktsskoler, Langagerskolen og Stensagerskolen - fælles projekt Specialpædagogiske kompetencer i almenundervisningen Rosenvangskolen Tværfaglige læringsuger Kultur, der vi vejledes - og vejledere, der kan Viby Skole Alle medarbejdere i spil Samarbejdsbaseret problemløsning Samtænkning af inklusions- og AKT-vejledning Vestergårdsskolen Inklusion og it Højvangskolen Skub i gang Mellemrummet Inklusion og undervisningsdifferentiering Kolt skole Robuste fællesskaber 8

68 Område Horsensvej Faglige fællesskaber - fælles projekt 74 Område Oddervej Alle medarbejdere på læringsuger under Fællesskaber for Alle 9

GRENÅVEJ ØST Grenåvej Øst Fælles ansøgninger for alle skoler: Sløjfemodellen Samarbejde mellem BUC og distriktsskoler Strandskolen Den kreative platform Didaktiske kompetencer, fagfaglighed og inklusion Skødstrup skole Videndeling og -tilførsel som afsæt for handling Målsætning og alsidighed Samarbejde mellem lærere og lærere med specialfunktioner Sølystskolen Klasserumsledelse Alle børn i klassefællesskabet Bevægelse i undervisningen Skæring skole Den kreative platform Intern videndeling og styrkelse af inkluderende værktøjer Risskov Skole Team- og forældresamarbejde 10

GRENÅVEJ ØST Projekter på skoler i område Grenåvej Øst Samarbejde mellem BUC og distriktsskoler Lærere fra Skolen på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i samarbejde med et årgangsteam på en folkeskole om alle årgangens elever. Formålet med vores projekt var, at lærere fra Skolen på BUC skulle samarbejde med pædagoger og lærere på et årgangsteam på en almindelig folkeskole om alle årgangens elever. Det var ønsket, at lærerne fra BUC ville gøre sig erfaringer i forhold til egne kompetencer og til andre kollegers udfordringer og kompetencer på folkeskolerne. Det var også ønsket, at det aktuelle årgangsteam på skolerne ville få hjælp til at få øje på, hvad der kan gøre en forskel for børn med særlige udfordringer, og hvordan det kan imødekommes i den konkrete kontekst. Der ud over ville vi som organisation gerne blive klogere på hvilket samarbejde i forhold til folkeskolerne omkring inklusion, der ville have størst effekt på alle børns læring og trivsel i en given kontekst sammenlignet med vejledning, som det almindeligvis er kendt. Metoden var aktionslæring, da netop den tilgang retter sig mod den konkrete praksis og derved tager udgangspunkt i de reelle udfordringer årgangsteam og elever står i. Aktionslæringen kunne, efter projektets afslutning på den enkelte skole, blive en tilgang, som vil være konstruktiv for lærere og pædagoger at holde fast i. En metode hvor årgangsteamets udfordringer vedvarende tages op til refleksion for derefter at justere planlægning og handling. På Skolen på BUC har lærerne fået øje på deres har kompetencer i forhold til at støtte op om trivsel og læring i almindelig skolesammenhæng. De har oplevet, at der er behov for deres viden om elever, med særlige udfordringer, og hvordan den viden kan komme i spil på andre måder også. Der er evalueret på skolerne efter de tre forløb i samarbejde med Søren Kronborg, PPR. Her et uddrag af respons fra Strandskolen, Linda Granlie: nogle af lærerne har effektueret nogle af de anbefalede handlinger og kan se resultater. Forløbet er blevet i tale sat i meget positive vendinger, og at det har været brugbart og lærerigt. Godt med råd og vejledning ift. praksis. Kontaktperson Sannie Ilona Leth Skolen på BUC og Sygehusundervisningen Mail: sile@aarhus.dk Tlf.: 2910 3727 11

GRENÅVEJ ØST Skødstrup Skole Målsætning og alsidighed Udvikling af et læringskoncept, der integrerer målsætning og alsidighed i undervisning og fritid med henblik på at fremme social inklusion og forpligtende fællesskaber og øge indlæringen hos skolens elever. Vi har arbejdet med konsulent fra VIA med forløb: Fra undervisning til læring - Målstyret læring og læringsmål - Ændring af fokus fra undervisningen til hvad eleverne skal lære. Mål med arbejdet: Fagprofessionelle kan sætte mål for elevers læring og vælge undervisnings-/læringsaktiviteter som fremmer målet. Kobling mellem professionelle læringsfællesskaber og målstyret læring. Planlægning: Omsætning til konkrete læringsmål for undervisningsforløb. Hvad er det nye, eleverne skal lære? Hvad skal eleverne kunne og vide ved afslutningen af et undervisningsforløb? Evaluering. - diagnostisk. Hvor befinder eleverne sig i forhold til de nedbrudte mål? Valg af undervisningsaktiviteter. Hvilke undervisningsaktiviteter fremmer elevernes læring? Tegn på læring. Hvad viser, at eleverne har nået læringsmålene? Hvordan nedbrydes Fælles Mål til læringsmål, hvilke undervisningsaktiviteter støtter denne proces, hvordan ses tegn på læring? Gennemførelse: Læringsmål for undervisningsforløb. Hvordan tydeliggøres læringsmålene for eleverne? Undervisningsaktiviteter. Hvordan skabes passende læringsudfordringer? Hvordan stilladseres, varieres og sprogliggøres elevernes læring? Tegn på læring. Elevernes læring kan vise behov for op-og nedjustering af læringsmål. Evaluering. Hvordan gives løbende feedback til eleverne? Evaluering: Evalueringen foregår i forhold til læringsmålene - både formativt og summativt. Hvordan var elevernes læringsudbytte? I hvilket omfang understøttede undervisningsaktiviteterne eleverne i at nå målene? Kontaktperson Anette Røge Konstitueret skoleleder Mail: antro@aarhus.dk Tlf.: 4185 6999 12

GRENÅVEJ ØST Skødstrup Skole Samarbejde mellem lærere og lærere med specialfunktioner Kompetenceudvikling af alle lærere med vejlederfunktioner på skolen. Vi har haft Karen Thastum fra VIA som konsulent på et projekt for alle vejleder på skolen. Det blev et udviklingsarbejde med målet at udvikle sig fra ekspertvejleder til procesvejleder. Der ud over er vejlederteamet startet i en ny struktur, hvor de arbejder i tværfaglige vejlederteam med mål om at udvikle elevers læring og trivsel, at udvikle de professionelle og at udvikle eget vejlederteam/vejlederfunktion. Videndeling og - tilførsel som afsæt for handling Projekt med fokus på klasseledelse - herunder læringsledelse og adfærdsledelse. Desuden styrkelse af inklusionsvejlederes rolle i egen organisation. Vi har samarbejdet med True North omkring dynamiske undervisningstimer, motivation, engagement og involvering hos eleverne. Lærer og pædagoger har fået et fælles sprog og konkrete virkemidler til, hvordan man får mere dynamik i sin undervisning/aktiviteter. Dette bruges i planlægning og forberedelse i årgangsteamsamarbejdet. Det bygger videre på den viden, som skolen har omkring CL. Kontaktperson Anette Røge Konstitueret skoleleder Mail: antro@aarhus.dk Tlf.: 4185 6999 13

GRENÅVEJ ØST Sølystskolen Bevægelse i undervisningen Projektets formål er at undersøge, hvordan bevægelse i undervisningen kan styrke elevernes faglige indlæring og udvikle det inkluderende læringsmiljø på skolen. Hvad ville I med jeres projekt? Vi ville med projektet udvikle vores arbejde med bevægelse og vores bevægelseskultur på skolen samlet. I undervisnings- og fritidsaktiviteter. Vi ville rette vores fokus på at koble bevægelse og læring tættest muligt med hinanden. Dette bl.a. på baggrund af resultaterne fra Konsensuskonferencen (København, november 2011), som peger på øget effekt i indlæringen gennem denne tætte kobling. Vi ville udnytte de gode erfaringer, vi allerede havde på skolen gennem vores SFO, som er Idræts SFO og gennem en årrække har haft fokus på børns bevægelsesglæde. Det var OK, hvis indsatsen eller dele af den gav et sundhedsmæssigt aspekt, men det var ikke et krav eller mål. Vi ville med projektet fokusere på: At fysisk aktivitet forbedrer kognition. Og at bevægelse i undervisningen brugt rigtigt, giver større udbytte for eleverne. At elevernes læring styrkes når krop og hoved arbejder sammen. Bevægelse i undervisningen som en motiverende faktor - variation. Bevægelse som en inkluderende faktor: o Der i forhold til læring tilgodeser børn og unge, der har svært ved kun at sidde stille. o Der styrker fællesskab og trivsel - Den man leger med, rører ved og griner sammen med.. driller man ikke. Det var intentionen fra start, at projektet skulle være begyndelsen på en længerevarende indsats, der skulle opbygges og udvikles over flere år, da vi ville ændre grundlæggende på skolens bevægelseskultur igennem skoledagen. Hvad har I lært? Personalet har fået teoretisk og faglig viden gennem fælles pædagogiske arrangementer: Oplæg om hjernens indretning og dens påvirkning gennem fysisk aktivitet - med fokus på øget effekt ved indlæring v/jesper Lundbye Jensen, MSc PhD, Assistant professor, Department of Nutrition, exercise & Sports and Department of Neuroscience & Pharmacology - University of Copenhagen Oplæg om bevægelse i undervisningen v/jesper von Seelen, Lektor PhD, Videncenter for Sundhedsfremme, Koordinator for forskningsprogrammet Sundhedsfremme og Bevægelse - Syddansk Univesitet. Desuden har personalet i team (klasse- og årgangsteam) arbejdet med at udvikle og videndele bevægelsesaktiviteter, der understøtter læringen i de forskellige fag. 14

GRENÅVEJ ØST Sølystskolen Hvad har effekten været? Effekten har været. På skole har vi skabt et fælles afsæt for, hvordan vi forstår og arbejder med bevægelse i skoledagen. Vi har dermed fået igangsat en tydelig ændring i vores bevægelseskultur i løbet af skoledagen. Et væsentligt øget omfang af bevægelsesaktiviteter i undervisningen, i klasserummet og på skolens øvrige inde- og udearealer. Stor alsidighed i bevægelses- og læringsaktiviteterne i de forskellige fag. En styrket tilgang til arbejdet med at skabe en længere og mere varieret skoledag i forlængelse af skolereformen. Det er endnu for tidlig for os at kunne måle en decideret øget læringseffekt hos eleverne. Hvad er den bedste erfaring/læring I kan give videre? at bevægelse i undervisningen skaber glade og dermed motiverede børn og unge i undervisningen. at arbejdet med at skabe en kulturændring er hårdt og vedholdende arbejde. Det er nødvendigt med et løbende tæt fælles fokus frem og tilbage igennem, ledelse, koordinatorudvalg, og årgangs- og klasseteams. Ligeledes at det er vigtigt at starte i det små, og så udbrede tiltagene løbende - næste bedste tiltag. Her tænkes både på fag- og indholdsplan og på personaleplan såvel indviduelt som i team. Kontaktperson Ulf Groth Berntsen SFO- leder Mail: ugb@aarhus.dk Tlf.: 2920 4304 15

GRENÅVEJ ØST Sølystskolen Klasserumsledelse To pædagogiske arrangementer for lærere og pædagoger med fokus på ledelseskompetence og klassekultur. Hvad ville I med jeres projekt? Vores afsæt for at sætte fokus på klasserumsledelse var: Det er ikke længere et succeskriterium, at læreren kan sit fag. Forskningen peger på at læreren også skal kunne opbygge gode relationer og kunne lede en klasse. Klasseledelse handler om at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor den voksne gennem organisering, synlige regler og rutiner hjælper eleverne til at få en overskuelig og tryg skolegang med plads til udfordringer, hvor den enkelte elevs læring er i fokus. Mål: En viden om hvad klasseledelse er i teori og praksis Konkrete værktøjer Bekræftet/bevidstgjort egen god praksis At udvikle egen praksis Hvad har I lært? Vi lavede i samarbejde med Lene Heckmann to pædagogiske arrangementer for lærere og pædagoger med fokus på ledelseskompetence og klassekultur, hvor Lene Heckmann var instruktør med to - tre moduler pr. arrangement: Modul 1: Klasseledelse - hvad, hvorfor og hvordan? Begrebet defineres og der ses på hvad den nyeste forskning siger. Der vil blive rettet fokus på 3 grundforudsætninger for god klasseledelse; Gode relationer, det tydelige lederskab, anerkendende kommunikation Modul 2: Adfærdsledelse Her arbejdes der med regler og regelledelse samt hvordan man tager lederskab i forhold til at lære elever god adfærd. Modul 3: Undervisningsledelse Her rettes fokus på ledelse af de gode rutiner og opbygningen af den gode time herunder indledning, variation og afslutning af timen. Modul 4: Læringsledelse Her arbejdes der med ledelse af læreprocesser herunder den målstyret undervisning samt den formative evaluering herunder at lære elever at vurdere sig selv. 16

GRENÅVEJ ØST Sølystskolen Modul 5: Læringsledelse Her arbejdes der fortsat med ledelse af læreprocesser. Alle planlægger, udfører og evaluerer et konkret UV forløb. Hvad har effekten været? Effekten har været: - At vi har et fælles sprog og en at tale om god klasseledelse - At vi har et fælles teoretisk afsæt for god klasseledelse - At vi har fælles værktøjer i forhold til at analyse og udvikle god klasseledelse ud fra. Overskriften for dette arbejde har været forsker i egen praksis Hvad er den bedste erfaring/læring I kan give videre? Den bedste erfaring har været at vi som ledelse efterfølgende satte fokus på klasserumsledelse ved at koble konkrete iagttagelser af undervisning hos alle skolens lærere sammen med MUS-samtaler - se bilag 1 og 2 Kontaktperson Dorte Busk Bro Pædagogisk leder Mail: dorbro@aarhus.dk Tlf.: 4047 0021 17

GRENÅVEJ ØST Sølystskolen Alle børn i klassefællesskabet Studietur til Stockholm for nøglemedarbejdere til skoler med erfaring i at arbejde med inklusion med fokus på samarbejdet mellem special- og normalklasser. Hvad ville I med jeres projekt? Hente viden og inspiration fra sammenlignelige skoler i et andet nordisk land. Vi ville gerne hente viden både om pædagogisk praksis og om etablering af fast arbejdstid for pædagogiske medarbejdere på skoler. Vi besøgte Sjöstadskolen i det centrale Stockholm og Johan Skytteskolan i en forstad. Se mere om skolerne på: www.sjöstadsskolen.se og www.johanskytteskolan.stockholm.se Hvad har I lært? Skolerne har en klar profil og beskrivelse af deres pædagogiske praksis. Det kan skyldes, at svenske elever har frit skolevalg og ressourcerne følger det enkelte barn med virkning fra den dag børnene skifter skole. Rammerne for den pædagogiske praksis er tydelige for medarbejderne, og der afsættes målrettet midler til medarbejdernes kompetencer i forhold hertil. Johan Skytteskolan introducerede os til en arbejdsmetode instructional rounds, hvor man i mindre grupper med fokus på 3 enkle spørgsmål besøger nogle klasse i ca. 20 min. Hvad har effekten været? De deltagende nøglepersoner har fået en større indsigt i konkret pædagogisk praksis, og der blev skabt et tættere samarbejdsklima i denne gruppe. Hvad er den bedste erfaring/læring I kan give videre? Indsigt i en konkret metode, der kan på tværs af faggrupper kan give en fælles indsigt i skolens daglige praksis. Kontaktperson Niels Petersen Skoleleder Mail: npe@aarhus.dk Tlf.: 2920 4304 18

GRENÅVEJ ØST Skæring skole Den kreative platform Skæring Skole havde 6 medarbejdere - lærere og pædagoger - på 2 dages kursus i Ålborg på den kreative platform. Som skole havde vi et ønske om, at nogle af vores medarbejdere blev fortrolige med tænkningen bag den kreative platform og fik mod på at bringe det ind i læringsrummene på skolen. Efterfølgende delte nogle af deltagerne viden med øvrige medarbejdere på en lokal workshop på pædagogisk weekend. Målet her var at inspirere øvrige lærere og pædagoger til at anvende tænkningen og metoden i hverdagen sammen med børnene at vise, hvor få værktøjer, der skal til for at åbne kreativiteten hos eleverne at vise nye veje til udvikling af ideer forud for planlægning af nye læringsforløb Effekten har været meget varieret og helt afhængig af den enkelte medarbejders lyst til at gøre brug af tænkningen i hverdagen. Èn lærer har i særlig grad taget tænkningen og metoden i brug i undervisningen med de ældste elever og senest på valghold i innovation. Der har været tråde til nye måder at lade elevrådet arbejde på, og været anvendt præsenteret for et hold lærerstuderende. Det er vanskeligt at vedligeholde tænkningen og træningen i at være på kreative platform. Det kræver tid og mod. Den bedste erfaring/læring er at gøre brugen i hverdagen eller ved særlige lejligheder så enkel som muligt. Evt. at skabe en fast struktur for en måde at tilgå/opstarte et nyt læringsforløb eller lignende. Effekten - når metoden har været i anvendelse er - at alle deltagere har været i gang. På den måde er ramme meget inkluderende. Kontaktperson Anne Schwartz Skoleleder Mail: schw@aarhus.dk Tlf.: 8713 9604 19

GRENÅVEJ ØST Skæring skole Intern videndeling og styrkelse af inkluderende værktøjer Vi har kontinuerligt et ønske om at styrke vores fælles afsæt til og bringe god intern energi i arbejdet med inklusion generelt. Målet har været - i forbindelse med tilrettelagte pædagogisk arrangementer - at få præsenteret og videndelt - kollega til kollega, så det fælles afsæt blev stærkere og flere fik mod på at tage værktøjerne i brug i hverdagen. Der har været fokus på konkret ideer til anvendelse af vores pædagogiske platform - kvalificeret selvbestemmelse. Hvor (bl.a. ved elevsamtaler, udviklingssamtaler) og hvordan (brug af dækkeservietten). Vores lokale superbruger FU-leder har været inddraget. Medarbejdere, der deltager i projekt om at udvikle relationskompetence, empati og nærvær, har delt deres viden ved fælles pædagogisk arrangement Og - som nævnt tidligere - præsentation af den kreative platform Det er ikke målt, men det er vores oplevelse, at der er en øget opmærksomhed på at tale hele vejen omkring den enkelte elev, fordi kvalificeret selvbestemmelse er platformen, som vi tager afsæt i. Flere klasser/årgangen har taget den i brug. Platformen anvendes i udstrakt grad på netværksmøder. Det er ikke målt, men det er vores oplevelse, at der i stigende grad rundt i klasserne arbejdes med opmærksomhed på øvelser blandt eleverne, der kan give ro og nærvær både hos den enkelte og i forhold til andre. Flere børn profiterer helt klart af at få nogle hjælpsomme metoder. Den bedste erfaring er, at videndeling giver positiv energi og spreder sig mere blandt medarbejderne, når det foregår lokalt og med vores egne som inspiratorer. Kontaktperson Anne Schwartz Skoleleder Mail: schw@aarhus.dk 20

GRENÅVEJ ØST 21

GRENÅVEJ VEST Grenåvej VEST Lystrup Skole og Virup Skole - fælles projekt Samarbejde mellem skoler Kobling af indsatser Lystrup Skole Samlet inklusionsindsats Virup Skole Udvikling af inklusionsvejlederopgaven Skolerne i Elev og Hårup Samarbejdsbaseret problemløsning Vejlby Skole Inklusion i en multikulturel skole Jellebakkeskolen Fælles sprog Fusionsskolen: Vejlby Skole - Jellebakkeskolen Inklusion og fællesskaber Elsted Skole Lærer-pædagog samarbejde Faglig inklusion Åbne døre på Elsted skole 22

GRENÅVEJ VEST LYSTRUP skole De dele af vores formål med projektet, der fik betydning for skolen: 1. Samarbejde med Virupskolen om et reduceret forløb af læringsugen i Fællesskab for alle Formål: Vi ønskede, at alle pædagogiske medarbejdere - og ikke kun de 18, der havde deltaget i en hel læringsuge skulle få oplevelsen og læringen af at reflektere struktureret over andres og egen undervisning. Læring: Vi lærte, at refleksion med kolleger fra en anden skole er givtigt. vi lærte, at de fire elementer i Fællesskaber for alle er gode elementer til beskrivelse af lærer- og pædagogopgaven Effekt: Kvalificering af den professionelle debat internt på skolen om udvikling af god undervisning. 2. Forældreinddragelse som et af de fire elementer i Fællesskaber for alle Formål: At undersøge effekten af forældreinddragelse og initiere drøftelser blandt forældrene i om bl.a. etik og fællesskabets betydning for alle børns trivsel og udvikling. Læring: Vi har lært, at forældrene altid skal orienteres løbende om udfordringer i klassen og om udfordrede børn. det kan være grænseoverskridende for det udfordrede barns forældre at tale om udfordringen med de øvrige forældre, men det er nødvendigt for en god udvikling. Effekt: Inddragelse af klassens forældre på forældremøder har i flere tilfælde bidraget til de rigtige løsninger for elever med særlige udfordringer. 3. Tiltag i forhold til at fremme børns trivsel med henblik på fastholdelse i normalmiljøet Formål: At lede efter den bedst mulige organisering af skolens støtteforanstaltninger, så udfordrede børn kan bevare tilknytningen til normalklassen og få særlig støtte i form af f.eks. social træning Læring: Udvikling af de bedst mulige støtteforanstaltninger kræver en lang proces, hvor tiltag løbende skal tilpasses det enkelte barn og den enkelte situation. Organiseringen skal være fleksibel. Effekt: Vi leder stadig efter den rette organisering. Det lykkes at fastholde nogle børn. Det lykkes i kke af fast holde andre børn Den vigtigste erfaring Inddragelse af klassens forældre, når særlige udfordringer skal løses. Kontaktperson Steen Helles Skoleleder Mail: shel@aarhus.dk Tlf.: 8713 9500 23

GRENÅVEJ VEST SKOLERNE I ELEV OG HÅRUP Samarbejdsbaseret Problemløsning Hvad ville vi med vores projekt? Øge inklusionen på vores skoler. Klæde det pædagogiske personale på til at arbejde med de børn, der er udfordret i dagligdagen. Udvikle en kultur hvor en grundantagelse er, at børn gør det rigtige, hvis de kan. Udvikle et anerkendende og formålsrettet fælles sprog blandt det pædagogiske personale. Hvad har vi arbejdet med og hvordan? Kursusforløb for hele det pædagogiske personale i Samarbejdsbaseret Inge Brink Nielsen, der er uddannet advanced trainee i Samarbejdsbaseret Problemløsning hos Ross Green i Boston, Massachusetts. I samarbejde med Inge Brink Nielsen har vi implementeret metoden i vores organisationer på følgende måde: Fælles opstart for skolernes pædagogiske personale, hvor metodens grundantagelser og værdigrundlag præsenteres og genopfriskes. Dernæst introduktion til træning af metodens forskellige elementer: Situationsanalyse, identifikation af triggere og læringsstier og forståelse af de tre planer A, B og C. Praktisk arbejde og øvelse i hverdagen med efterfølgende supervision i mindre grupper. Fokus på de tekniske elementer i metoden og den konkrete dygtiggørelse i teknikkerne. Herefter strukturerer ledelsen arbejdet via plan B møder, der er rammesat i skolens mødekalender. Hvor står vi nu? To tredjedele af det pædagogiske personale har gennemført kurset, og den sidste tredjedel gør det i dette skoleår. Metoden bliver brugt i skolernes dagligdag, og særligt skolernes pædagoger er dygtige til at anvende den. Hvilke erfaringer vil vi videregive? Vi vidste, da vi startede vores udviklingsforløb, at samarbejdsbaseret problemløsning er en arbejdsmetode, der har sin styrke i det helt konkrete arbejde mellem børn og voksne. Vi vidste ligeledes at metoden har en blind vinkel i forhold til, hvorledes den kan implementeres i en organisation. Det er derfor helt afgørende, at skolens ledelse selv skaber et solidt fundament for, hvorledes metoden kan styrke alle dele af organisationen og hvorledes konkrete strukturer i organiseringen af dagligdagen kan understøtte det pædagogiske personales arbejde med metoden. Kontaktperson Jens Mathiasen Skoleleder Mail: jenma@aarhus.dk Tlf.: 2138 6461 24

GRENÅVEJ VEST ELSTED skole Faglig inklusion Hensigten har været at udforske og udvikle egen praksis med det formål at understøtte de inkluderende læringsmiljøer på skolen: Hvad ville vi med vores projekt? Målet med indsatsområdet var: At IT bliver et bærende element i skolens arbejde med udvikling af inkluderende læringsmiljøer. At afprøve brugen af I-pads i forhold at understøtte elevernes faglige udvikling. Projektet blev tilrettelagt med udgangspunkt i udvalgte elever i normalundervisningen på mellemtrinnet. Hvad har vi lært? Med lærernes forskellige udgangspunkter for anvendelse af IT i undervisningen er vi blevet klogere på betydningen af muligheden for pædagogiske IT-vejledning. Undervejs i processen har der været brug for iscenesættelse af IT-mødesteder, hvor lærerne havde mulighed for at mødes med IT- vejlederen. Hvad har effekten været? I evalueringen tilkendegives det: At brug af I-pads øgede den faglige motivation hos specielt de fagligt svage drenge i projektet. At brug af I-pads var med til at fastholde nogle elevers koncentrationen over længere tid end tidligere. Hvad er den bedste erfaring/læring vi kan give videre? Det har vist sig afgørende, at der organisatorisk set er skabt mulighed for faglig støtte og IT-vejledning. At introduktion af nye IT-læremidler følges op med mulighed for kompetenceudvikling. Kontaktperson Mette Søberg Skoleleder Mail: meso@aarhus.dk Tlf.: 8713 8787 25

GRENÅVEJ VEST ELSTED skole Udvikling af lærer-pædagogsamarbejdet Hensigten har været at udforske og udvikle egen praksis med det formål at understøtte de inkluderende læringsmiljøer på skolen: Hvad ville vi med jeres projekt? Målet for indsatsområdet var: at lærere og pædagoger i indskolingen udviklede fælles sprog- og handlekompetencer for i højere grad at kunne imødekomme børn med særlige behov. Den pædagogiske tilgang skulle tage sit udgangspunkt i anvendelsen af LP- metoden med det formål, at lærere og pædagoger udarbejdede fælles handleplaner for barnets hele skoledag i undervisnings- og fritidsdelen. Hvad har vi lært? Det stod hurtigt klart, at forudsætningen for, at der kunne ske en sådan bevægelse krævede et fælles værdiggrundlag for samarbejdet mellem lærere og pædagoger, og at ledelsen satte en retning. I forhold til at skabe følgeskab var der igennem hele udviklingsprocessen et stort behov for ledelse tæt på smat mulighed for dialog medarbejderne imellem og ledelse og medarbejderne imellem. Hvad har effekten været? I evalueringen tilkendegiver lærere og pædagoger: at det tværfaglige teamsamarbejde er blevet styrket at øjnene for hinandens kompetencer er blevet åbnet at børn med særlige behov i højere grad kan inkluderes at medarbejdertrivselen blandt pædagogerne er steget Organisatorisk set arbejder skolen nu med planlægningsbånd på 0.-3. årgang, som er givet fra skoleårets start fra skolens ledelse. Hvad er den bedste erfaring/læring vi kan give videre? Det har vist sig som afgørende, at skolens AKT-team var koblet på processen, da teamets fremadrettede muligheder for at understøtte fælles sprog- og handlekompetencer på den vis er blevet styrket. Kontaktperson Mette Søberg Skoleleder Mail: meso@aarhus.dk Tlf.: 8713 8787 26

GRENÅVEJ VEST ELSTED skole Åbne døre på Elsted Skole Strategien bag igangsætningen af indsatsen var fra ledelsens side at gribe den motivation, som vi oplevede hos de lærere, som deltog i læringsugerne under Fællesskaber for alle i skoleåret 2011-12. Der er fra lærerside et formuleret ønske om at overføre erfaringerne fra læringskonceptet fra de såkaldte besøgsdage ind på egen skole. Kompetenceudviklingsforløbet blev tilrettelagt for 24 lærere i overbygningen med AKT-teamet som pædagogisk driver for processens gennemførelse: Opstart på lærermøde med præsentation af rammesætningen for Åbne Døre på Elsted - herunder kobling af kompetenceudviklingsforløbet og skolens arbejde med LP- modellen som fælles referenceramme Pædagogisk arrangement for de 24 lærere Besøgsrunder Evalueringssamtale mellem vært og gæst efter besøget Hvad ville vi med vores projekt? Målet med indsatsområdet var: At understøtte en lokalt forankret videndeling om, hvad der virker i forhold til at skabe fællesskaber for alle elever på skolen. At understøtte en reflekterende læringskultur blandt de professionelle. Hvad har vi lært? I evalueringen tilkendegiver lærerne en ændring i lysten og modet til at åbne sig og sætte sig selv i spil i forhold til egen praksis og de succeser og udfordringer, som man oplever i forhold til at udvikle en inkluderende praksis. Hvad har effekten været? Som en lærer formulerer det: Det er ligesom om, at det at åbne den fysiske dør også har åbnet den psykiske dør ind til min lærerprofessionalitet. Lærerne tilkendegiver, at de i højere grad end tidligere bruger hinanden i forhold til elever, som udfordrer. Lærerne tilkendegiver, at de har udvidet deres pædagogiske handlekompetencer i forhold til elever, som ud - fordrer. Kontaktperson Mette Søberg Skoleleder Mail: meso@aarhus.dk Tlf.: 8713 8787 27

RANDERSVEJ Randersvej Samsøgades Skole Den coachende adfærd Katrinebjergskolen Inkluderende kompetenceudvikling Bakkegårdskolen Inklusion i praksis Miniklassen Lisbjerg Skole Differentierede læringsrum Implementering af 95%-målsætningen Skovvangskolen Faglig inklusion Åbne døre på Skovvangskolen Vorrevangsskolen Klasserumsledelse og undervisningsdifferentiering 28

RANDERSVEJ samsøgade skole Den coachende adfærd Fire dages kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere og ledelse, hvor forældrene overtager skolen sammen med en gruppe af skolens tidligere lærere, som er gået på pension. Projektet har foruden et medarbejderfokus også haft et forældrefokus. En gruppe på 35 forældre har gennemført et forældrekursus på fire lørdage. Rammen for indholdet på de to kursusforløb var ens men med forskellige perspektiver; et medarbejderperspektiv og et forældreperspektiv. Hvad ville vi med projektet? Projektets mål har været at sætte fokus på et ressourcesyn: den enkelte er unik (en præmis for den måde vi ser hinanden på) kommunikation (vi vil gennem en bevidsthed omkring vores tilgang til hinanden bringe ressourcer i spil) Ressourcesynet skal på skolen kunne opleves i: voksen/barn relationen medarbejder relationen personale/forældre relationen Når vi i projektet (de to kursusforløb) har valgt at sætte fokus på de to sidste niveauer skyldes det, at det er de voksnes tilgang til hinanden og til børnene som er krumtappen for at inklusionen skal lykkes på Samsøgades Skole. Hvad har vi lært? Kursusforløbene har bidraget til en bevidsthed om, at et ressourcesyn skal være med til at løse nogle af hverdagens problematikker. Den coachende adfærd har i sin grund en nysgerrig og undersøgende tilgang til en problematik med dialogen som omdrejningspunkt. Bevidstheden er bundet op på nogle konkrete dialogværktøjer, som er givet til deltagerne (både medarbejdere og forældre). Disse værktøjer er efterfølgende blevet brugt i det daglige arbejde med børn (f.eks. målsætningsarbejde og opfølgning heraf i elevsamtaler). Værktøjerne er også blevet brugt i teamsamarbejdet. Hvad har effekten været? I et inklusionsperspektiv har vi de seneste to sendt færre børn i specialklasse de seneste to år. Målt i APV-undersøgelser er der en stigning i den sociale kapital (APV 2011 og 2013) Den generelle forældretilfreds er markant stigende (Forældretilfredshed 2011 og 2013) Ledelsen skønner at projektet sammen med andre tiltag har medvirket til denne udvikling. 29

RANDERSVEJ samsøgade skole Hvad er den bedste erfaring/læring I kan give videre? Det har været en god erfaring at satse på alle medarbejdere (lærere, pædagoger, pedeller, sekretærer, ledelse) samt en gruppe af forældre. Oplevelsen af, at gøre noget samlet som skole, har været kraftfuld. Vi har efterfølgende på Samsøgades Skole uddannet vores egne coaches, som har den fulde coachuddannelse. De skal dels være med til at fastholde den coahende adfærd på skolen og dels kunne udføre professionelle coachsamtaler. Kontaktperson Martin Appel Loft Skoleleder Mail: maral@aarhus.dk Tlf.: 8713 8877 30

RANDERSVEJ katrinebjergskolen Udvikling af en inkluderende praksis HVAD VILLE VI - FOKUS På baggrund af vores erfaring med, at en del af skolens tosprogede elever på mellemtrinnet gradvist segregeres både fagligt (lav testscore) og socialt (udvikling af subkulturer på kanten af fællesskabet) iværksatte vi en indsats, som har til hensigt at udvikle en inkluderende praksis og dermed forebygge eksklusion. Fokusområder Tosprogede elever (her drenge) fra 2. - 3. klasse. Aktiv forældreinddragelse (hjemmebesøg og forældre på skolen). At skabe rum for at eleverne gennem en intensiv indsats udenfor klassen (eksklusion for at inkludere) bliver bedre til at udnytte egne kompetencer (fagligt og socialt). Genrepædagogik, samtaler og IPads som digitalt læringsmiddel var omdrejningspunkter. At aktivere eleverne (tosprogede og dansketniske) i forhold til at skabe inkluderende fællesskaber. HVAD HAR VI LÆRT? Eleverne bliver mere sikre på sig selv og deres kunnen, når de får hjælp til at formulere, hvad de er gode til, og hvad de behøver hjælp til. Det har god overførselsværdi tilbage i klassen. Tydelig konkret modellering af løsning af forskellige opgavetyper samtidig med at der sættes ord på (gå fra hverdagssprog til skolesproget) har stor effekt på elevernes læring. Projektet skal være en del af hele skolens praksis. DEN BEDSTE ERFARING/LÆRING Forældrene til vores tosprogede elever har store ressourcer, også i inklusions øjemed, og de er meget interesserede i deres børns skoleliv. Det er i de fleste tilfælde nødvendigt og afgørende at bruge tolk, når samarbejdet skal være ligeværdigt. Det er væsentligt både at afklare forventninger til skole/hjem med forældre og at introducere tanker i dansk skolepædagogik. Det giver god indsigt for begge parter. Et eksempel er opfattelse af læsefærdigheder. Det er vigtigt at bruge tid på at forklare forskellen mellem at være en god afkoder og at forstå en tekst, og at den danske skole lægger stor vægt på at kunne læse mellem og bagved linjerne. Digitale værktøjer er gode midler til at motivere eleverne, når det bliver fulgt op af undervisning i brug af disse til læring. Vi brugte Ipads (som desværre kom til at fungere sent i projektet). FORSLAG TIL FORBEDRINGER / FORANDRINGER Inddrage flere af skolens ressourcepersoner til en samlet indsats i klasserne, så man eventuelt undgår at tage elever ud af klassen i en periode. Kontaktperson Katja Sølvsten Afdelingsleder Mail: kasot@aarhus.dk Tlf.: 4185 7254 31

RANDERSVEJ Skovvangskolen Åbne døre på Skovvangskolen Hvad ville I med jeres projekt? Et praksisnært kompetenceudviklingsforløb med fokus på at udvikle handlemuligheder i forhold til inklusion. Hvordan kan al den viden og de gode erfaringer, som et samlet lærerkollegium har, bringes i spil, så de samlede pædagogiske handlemuligheder øges? Skovvangskolen ønskede at undersøge, om det kendte observations- og refleksionselement fra læringsugerne kunne være et svar på dette spørgsmål. Projektet blev planlagt og tovholdt af inklusionsvejlederne. Konkret blev der i januar 2013 og 2014 på Skovvangskolen gennemført Åbne døre med deltagelse af alle lærere i almenklasserne. Det var et ønske, at tiltaget også blev afprøvet i specialklasserne og med SFOpædagogerne, men det lod sig ikke praktisk gennemføre i de to runder. Tiltaget blev indledt med et teoretisk oplæg, der tog afsæt i Rasmus Alenkærs model for inklusion. Lærerne dannede læringspar, som observerede hinandens undervisning i 2 lektioner med efterfølgende refleksion i 2 timer. Det var altså kollegabesøget i praksis, som var rammen om besøgene i klasserne. I 2013 blev parrene sammensat med en lærer med erfaring fra læringsugen og en uden denne erfaring. I 2014 blev parrene dannet tilfældigt. Hvad har vi lært Erfaringerne fra 2013 var, at det var ufarligt at have en kollega med som gæst, at det var givende og lærerigt at få positiv feed-back på elementer i sin undervisning, og at man som gæst fik et enestående indblik i en anden lærers praksis. Alle deltog, og erfaringen blev, at man kunne lære sin egen praksis at kende gennem observationerne hos kollegaen. Hvad har effekten været? De åbne døre fik betydning efterfølgende for de pædagogiske debatter blandt lærerne, og der var et stort ønske om at gentage projektet. Det skete i januar 2014. I efteråret 2014/15 gennemfører SFO- pædagogerne et forløb hen over 20 uger, hvor de i to-voksenlektioner og i den understøttende undervisning har et lignende forløb (teoretisk oplæg, observation og refleksion) med fokus på bl.a. klasseledelse. Hvad var den bedste erfaring? Projektet har været med til at sætte fokus på den enkelte lærers inklusionskompetencer og at man kan lære af hinanden. Det har været med til at understøtte den grundlæggende forståelse at børn gør det rigtige, hvis de kan. De åbne døre blev beskrevet som et element i inklusionsarbejdet på Skovvangskolen i en artikel i vores Skolemagasin, december 2013. Skolemagasinets tema var Inklusion. Kontaktperson Vibeke Dilling Hermansen Skoleleder Mail: vdh@aarhus.dk Tlf.: 8713 6200 32

RANDERSVEJ Skovvangskolen Faglig inklusion: Udvikling af inklusionsværktøjskasse for medarbejdere og ledelse Hvad ville I med jeres projekt? Formålet var at hæve det faglige niveau og samtidig være en inkluderende skole. Succeskriteriet var, at der skete en kobling i udviklingen af børnenes faglige, personlige og sociale potentiale. Projektet var oprindeligt tænkt som udviklingsprojekt i skolens afdelinger, men det blev tydeligt at projektet også skulle have fokus på arbejdsmiljøet. Hvad har vi lært? Inklusion, arbejdsmiljø og social kapital hænger uløseligt sammen og er hinandens forudsætninger. Viden lært i praksis er vigtig (kurser og efteruddannelse) Hvad har effekten været? En eksternt planlagt og gennemført workshop med overskriften Arbejdsmiljø og trivsel (juni 2013) afdækkede nogle af de udfordringer, som eksisterede, bl.a. i koblingen mellem inklusion og arbejdsmiljø: Efteruddannelse, Nytænkning og udvikling, Styrkelse af det kollegiale fællesskab. Satsning på efteruddannelse og lokale kurser, bl.a.: Konflikthåndteringskursus for lærere og pædagoger i specialklasserækken Pædagogernes inklusionskompetence ind i en undervisningskontekst: lokalt forløb over 20 uger for SFOpædagoger Stress-reduktionskurset ATLASS (forår 2015) Organisationsunderstøttende tiltag, bl.a.: Formaliseret samarbejdet mellem lærere og pædagoger, indledt 2013/14 Åbne døre (beskrevet i Skovvangskolens anden indsats) Nye måder at anvende resursecenterets vejledningskompetencer på Aktiv forebyggelsesstrategi, tidlig indsats og samarbejde med FU Hvad var den bedste erfaring? Det er den lokalt forankrede satsning på efteruddannelse og kursusdeltagelse Kontaktperson Vibeke Dilling Hermansen Skoleleder Mail: vdh@aarhus.dk Tlf.: 8713 6200 33

RANDERSVEJ Vorrevangskolen Klasserumsledelse og undervisningsdifferentiering Hvad ville vi med projektet? sætte fokus på personalets kompetenceudvikling og løfte dem fagligt og personligt. udnytte den fælles viden, der er til stede i skolen. følge op på den positive oplevelse mange havde oplevet gennem Folkeskolens fællesskaber. inddrage eleverne både socialt og fagligt i inklusionsindsatsen. inddrage skolens inklusionsvejledere. Hvad har vi lært? At Cooperative Learning virker! Endnu flere benytter metoden som et pædagogisk værkstøj i undervisningen. Vi planlægger at få uddannet en lærer, der kan fungere som skolens ressourceperson inden for CL At når dørene lukkes op og man deler af sin viden, så vokser kendskabet til hinanden. Man kan lære lige så meget af ens egne kolleger, som af kolleger fra naboskoler. Inklusionsvejlederne har været en del af processen og efterfølgende har de udviklet inklusionspakker, som præsenteres og bruges i klasser. At arbejdet med pædagogisk it giver frisk ilt til lærernes undervisning og elevernes læring. IT understøtter i langt større grad end hidtil den pædagogiske og undervisningsmæssige praksis. Digitale læremidler motiverer og inddrager eleverne mere aktivt, fordi de gør det muligt at lære på dén måde, i dét tempo og på dét niveau, der passer bedst til den enkelte. Hvad har effekten været? At pædagoger i specialklasserne deler timer i andre klasser. At lærerne har lært af hinandens undervisning. At inklusionsvejlederne er uddannet til AKT-vejlederne, så vi nu har et ét samlet inklusions-/akt-team. At vi er kommet meget længere i arbejdet med pædagogisk it: - At vi har fået 5 lærere med blandt de 32+ er. - At vi er blevet en FabLab-skole. - At vi er med i Undervisningsministeriets demonstrationsskoleprojekt. Kontaktperson Vorrevangskolen Mail: vor@aarhus.dk Tlf.: 8713 9810 34

RANDERSVEJ 35

VIBORGVEJ Viborgvej Tilst skole De inkluderende forældre Indsats mod overvægt Sabro-Korsvejskolen God stil Netværkssamarbejde Udviklingscamp for alle medarbejdere Ellekærskolen Inklusion og forebyggelse Fraværsindsatser Skjoldhøjskolen Klasserumsledelse Alternative læringsforløb Møllevangskolen: læringsprojekt 36

VIBORGVEJ TILST SKOLE De Inkluderende forældre Hvad ville I med jeres projekt? Vi tror på, at forældrene er den første nøgle til inklusion i de sociale relationer, børnene optræder i. Derfor vil vi aktivere forældrene i forbindelse med inklusionsarbejdet i klasserne og på de forskellige hold. For at styrke forældrene i dette arbejde ønsker vi os at igangsætte nogle nye og faste traditioner som inspiration og forventningsafklaring af forældrerollen som den usynlige klassekammerat. Det skal synliggøres, hvilken og hvor stor rolle den enkelte forælder har i klasserummet og på holdene. Med inspiration fra skolepsykolog Åge Larsens projekt Den gode klasse vil vi forsøge at nytænke måden hvorpå der afholdes forældremøder. Målet var at styrke dialogen således, at forældrene opnår kendskab til hinanden og hinandens børn - styrker såvel som svagheder. Derigennem opnås der forståelse, og forældre kan tage ansvar for såvel klassens trivsel og den enkelte elev - bidrage som inkluderende forældre. I den gode klasse er der lagt op til sammen at løfte ansvaret for at opbygge og styrke den gode klasse. Hvad har I lært? Vi har lært at det godt kan lykkes at få forældre til at åbne op og fortælle deres barns historie og hvordan barnet trives her og nu - det gav en større forståelse hos klassens forældre, og de fik en følelse af, at der er noget at komme efter til forældremøder. At det er vigtigt at starte op fra 0. Klasse, så det bliver en kultur fra skolestart, at her kan man trygt snakke om sit eget barn. Men at det har været svært at fastholde denne tænkemåde på ældre klassetrin. Hvad har effekten været? En bedre trivsel i klassen og et styrket forældresamarbejde, en større forståelse for at klassens trivsel er et fælles ansvar. En større forståelse for de børn der af en eller anden grund har brug for særlig opmærksomhed. Et fælles grundlag at få samarbejdet til at fungere på mellem forældre, lærere og pædagoger. Hvad er den bedste erfaring/læring I kan give videre? At der bliver åbnet for at de forældre der har børn med særlige vanskeligheder, selv fortæller om eget barn. Kontaktperson Birgit Smedegaard Skoleleder Mail: bism@aarhus.dk Tlf.: 8940 9370 37

VIBORGVEJ ELLEKÆRSKOLEN Inklusion og forebyggelse Ellekærskolen modtog midler til at gøre en særlig prioriteret indsats for at understøtte inklusionsvejledernes opgaveløsning. Med indsatsen var det målet, at inklusionsvejlederne kombinerede observationer i klasserne med en efterfølgende sparring med lærerteamene gennem vejledning og refleksion. Samtidig modtog vi midler til en indsats for, at gøre inklusionsvejledernes indsats endnu mere tydelig og brugervenlig gennem en kontortid, hvor inklusionsvejlederne i to timers åbningstid kunne levere en åben rådgivning til pædagogisk personale og elever. Effekten af indsatsen - lokal inklusionsindsats - har vist sig både gennem direkte og den indirekte effekt. Vi oplevede umiddelbart, at inklusionsvejledernes besøg i klasserne og efterfølgende sparringer med lærerteams, havde en effekt i forhold til kvaliteten af, og bevidstheden om, inklusionsvejledernes virkefelt. Vi oplevede også, at inklusionsvejlederne selv opnåede en højere kvalitet i opgavehåndteringen, fordi organisering og gennemførelse af forløbet implicit medførte en større kendskab til egne kapaciteter og behovet hos modtagerne. På den lange bane medførte den forholdsvis begrænsede indsats, at inklusionsvejlederne blev optaget som en integreret del af det vejlederkorps, som agerer indenfor det socialpædagogiske område. I forbindelse med den faste kontortid for inklusionsvejlederne oplevede Ellekærskolen, at en rigid fast åbningstid ikke var befordrende for opgavehåndtering. Dels fordi opgaverne dels opstod akut. Og dels fordi lærere og pædagoger efterspurgte individuel fleksibilitet i mødeplanlægningen. Den bedste erfaring har været, at det var smart at koble en prioriteret indsats op med introduktionen af et nyt initiativ. Hermed bliver indsatsen løftestang for en generel introduktion af inklusionsvejlederne. Kontaktperson Morten Dam Madsen Skoleleder Mail: modm@aarhus.dk Tlf.: 4185 7502 38