D E P A R T M E N T O F E D U C A T I O N A N D S T U D E N T S E R V I C E S K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T M Ø D E R E F E R A T 6. JANUAR 2015 Forum Semestermøde for 5. semester BA AFDELING FOR Møde afholdt: Den 16. december 2014 UDDANNELSE OG STUDERENDE Sted: Panum, lokale 23.1.10 Referent: Pia Lassen, Afd. For Uddannelse og Studerende BLEGDAMSVEJ 3B 2200 KØBENHAVN B. Til stede: Holdrepræsentanter: Ebru Sahin (hold 1), Doa Ahmed (hold 2), Mia Hassin Eriksen (hold 3), Maria Atroshcenko (hold 4), Caroline Westphal Rasmussen (hold 6), Carol Naku (hold 7), Stefanie Bo Nielsen (hold 9), Omid Poorkhabaz) Der deltog ikke holdrepræsentanter fra klinikhold 5 og 8. Kursusansvarlige: Birgit Kenrad, Ulla Mandel, Ulla Pallesen, Kim Ekstrand, Mie Wiese, Merete Bakke Følgende havde meldt afbud: Palle Holmstrup Kliniske undervisere: Thomas Rahbek Jønsson, Ilse Hessing-Olsen, Anne Havemose, Lotte Junggreen Semesteransvarlig: Merete Bakke Derudover deltog Carsten E. Thomsen (studieleder), Lisa Bøge Christensen (formand for følgegruppen for evaluering), Lasse Zurbrügg (studenterrepræsentant fra studienævnet) samt Pia Lassen (ansvarlig for gennemførsel af evaluering på odontologi-uddannelsen) DIR 35 32 67 05 MOB 24 34 02 89 pila@sund.ku.dk REF: PILA SAG: 403-0012/11-3000 Sagsnr. oplyses ved henv.
Opsummering af formålet med semestermøderne: Studieleder Carsten E. Thomsen bød velkommen til mødet og fortalte om formålet med møderne: at indhente information om den kliniske undervisning til brug for følgegruppens og i sidste ende studienævnets arbejde med at kvalitetssikre og udvikle undervisningen i tæt dialog med studerende og undervisere. Møderne vil fra næste semester erstatte den surveybaserede evaluering af den kliniske undervisning. Den teoretiske undervisning vil fortsat blive evalueret ved brug af surveys. SIDE 2 AF 9 Der skrives et referat af mødet. dette sendes ud til gennemsyn hos mødets deltagere for at sikre at alting er blevet opfattet korrekt af referenten. Når referatet er godkendt, sendes det til følgegruppen for evaluering samt studienævnet med henblik på opfølgning af mere overordnet karakter. Det forventes dog at den kursusansvarlige i samarbejde med underviserne på kurset foretager en opfølgning på inputs fra de studerende. Denne sker løbende og skal ikke afvente beslutninger fra studienævnet. Referatet offentliggøres derudover i anonymiseret format. Klinik 2 Dette kursus består af del-kurserne lokalanalgesi, oral diagnostik, plastiske restaureringer 1 (blokkursus) og plastiske restaureringer 1 (kliniske øvelser). Lokaleanalgesi (kursusansvarlig: Birgit Kenrad): De studerende opfattede dette som et godt kursus, der passer godt ift. relevant patient behandling. Der var almen tilfredshed med kurset. Især blev lærernes pædagogik rost, og de studerende fremhævede at det var dejligt at føle at det er ok ikke at vide noget. Dette blev omtalt som yderst tilfredsstillende. I forhold til forhold, der kan forbedres, blev det foreslået at lærerne fremadrettet kommer med mundtlige instrukser om hvordan man fører hånden i stedet for helt konkret at føre den studerendes hånd. Dette vil give en bedre føling og mere sikkerhed ift. når man skal udføre behandlingen på patienten. Denne problemstilling gjorde sig gældende for enkelte hold, men blev ikke oplevet bredt på tværs af holdene. Birgit Kenrad ønskede input fra de studerende i forhold til hvorvidt kurset kan forkortes lidt, blandt andet ift. den almene teori-gennemgang inden de kliniske øvelser. Undervisergruppen vurderer, at denne måske kan klares ved en enkelt forelæsning, hvilket vil gøre kurset lidt korte. Dette fandt de tilstedeværende acceptabelt, men det blev pointeret at man som studerende oplever et større udbytte ved SAU-timer end ved forelæsninger. Birgit poin-
tere i denne forbindelse, at der også vil være SAU-timer i dette område på 1. sem. KA. SIDE 3 AF 9 Thomas Jønsson spurgte til om man som studerende kan håndtere at afprøve 3-4 forskellige slags bedøvelser samtidig. Standarden er at der afprøves 2 forskellige slags bedøvelser, men i praksis håndteres dette ret forskelligt af de forskellige klinikhold. Undervisergruppen mener at det vil udnytte kliniktiden bedre, men det er selvfølgelig ikke en god idé hvis det ikke kan kaperes af de studerende. De tilstedeværende holdrepræsentanter fandt dette forslag godt og pointere, at de fleste studerende gerne vil prøve at lægge så mange bedøvelser som muligt. Oral diagnostik (kursusansvarlig: Ulla Mandel): Der var enighed blandt holdrepræsentanterne om at det er dejligt at opleve at man kan meget mere end på 4. sem. BA, hvor det var meget angstprovokerende for første gang selv at skulle vurdere hvad der er den relevante behandling. Der var i denne forbindelse ros til underviserne: I starten var der altid en lærer nu får man lov til at stå helt alene med mulighed for selv at definere hvornår man har brug for hjælp. Ulla Pallesen kvitterede for rosen og sagde, at det er dejligt at undervisningen fungerer som det var tænkt. Derudover blev det nævnt, at det opleves som positivt at man i hovedvisitten får lov til at se det hele og ikke kun udvalgte problemstillinger at det er dejligt at man får lov til at se patienten som en helhed. Der fremkom fra de studerendes side ønske om bedre information til patienterne inden de påbegynder behandling. Dette drejer sig især om de generelle ting, f.eks. om man skal komme flere gange, at problemet skal være velegnet ift. undervisning etc. (dvs. det, der er anderledes end i privat praksis). De studerende oplever også, at patienterne ikke nødvendigvis er vidende om hvilken behandling, de er blevet skrevet på venteliste til. Det blev opfattet som et problem i forhold til visitationen, og det blev efterlyst at patienterne får disse informationer på anden vis end mundtligt, f.eks. i papirform. Ulla pointerede i denne forbindelse at det ikke er de studerendes forpligtelse at informere om dette, og der findes allerede information om dette. Merete Bakke foreslog i denne forbindelse at det overvejes at undersøge mere systematisk hvad der har fået patienterne til at komme og hvilke forventninger, de har til behandlingen, fordi det kan medvirke til forebygge patientfrafald. De studerende oplevede også, at det kan det være svært at vide helt præcist hvad man som studerende har til opgave at fortælle om og hvad den kliniske underviser informerer om. Ulla pointere, at dette bliver der fortalt om til fo-
relæsningerne. De studerende oplevede dog at der dette til trods informeres forskelligt om dette fra underviserside. SIDE 4 AF 9 Det blev oplyst fra holdrepræsentanterne at der ikke er nok patienter, og de studerende er i tvivl om hvorvidt systemet med at man efterlyser en patient fungerer. Ulla kommentere hertil at systemet anvendes, men at der er en opmærksomhed på at venteliste-systemet skal fungere, så derfor er det kun patienter, der har henvendt sig samme dag, der tages ind. Lasse foreslog i denne forbindelse, at de studerende har en øget opmærksomhed i forhold til at man, når man som studerende kontakter en patient, melder tilbage til reception 3 om de informationer, man har fået fra patienterne omkring hvilke muligheder de har for at komme etc. Lasse pointerede, at det er vigtigt ikke kun at have fokus på den patient, man selv går videre med, men også på de patienter, man var i kontakt med, og som andre senere tager kontakt til. På den måde vil patienterne opleve en bedre kommunikation med Tandlægeskolen som sådan. Ulla pointerede, at der fra undervisergruppens side tit opleves et dårligt fremmøde til forelæsningerne. Der fremkom fra holdrepræsentanterne et ønske om flere SAU-timer med cases i stedet for forelæsninger. Carsten sagde i denne forbindelse, at der kan være en pointe i dette i fald man får øget udbytte ud af SAU, således at det kommer til at koste det samme. Lasse foreslog i denne forbindelse, at det måske er en idé at afholde forelæsningerne i mini-auditorierne i stedet for de store auditorier. Plastiske restaureringer, blokkursus og kliniske øvelser (kursusansvarlig: Ulla Pallesen): Holdrepræsentanterne anførte, at der generelt havde været en god teorigennemgang på kurser, men at der havde været en række skema-problemer i starten, så de studerende ikke dukkede op, fordi de ikke kunne se skemaet. Dette skyldtes at holdene ikke var blevet tastet ind i skemaet. Der er blevet fulgt op på dette. Holdrepræsentanterne anførte, at de studerende oplever at der ikke er nok tid til stempel-øvelserne inden patientbehandlingen. Det var især i forhold til fantom-øvelserne at dette blev oplevet som et problem. Den manglende tid blev oplevet som meget stressende bla. fordi de kliniske undervisere fortalte, at man ikke kunne få patient inden man var færdig med øvelserne. Dette blev oplevet som meget ærgerligt, fordi man som studerende oplevede ikke at være godt nok inde i stoffet når man fik patient, og for flere holds vedkommende fik man kun patienter til tiden ved at bruge ekstra tid på øvelserne. Andre hold fik patienter uden at være færdige og har efterfølgen-
de færdiggjort øvelserne. Ulla Pallesen lovede at følge op og sikre at der ikke sker en forskelsbehandling af de studerende ift. disse øvelser. SIDE 5 AF 9 Der blev fra et enkelt holds vedkommende efterlyst flere øvelser ift. de forskellige behandlingsmetoder. F.eks. i forhold til matricer. Ilse Hessing- Olsen foreslog i denne sammenhæng Kofferdam-behandling som en øvelse, som de studerende kan øve på hinanden. Dette blev modtaget positivt af holdrepræsentanterne trods viden om at det giver smerter i tandkødet. Der var også enighed om at der er behov for flere øvelser i at lægge matricer. Dette blev også oplevet som en god ide at prøve af på hinanden inden det prøves af på patienter. Ulla spurgte til oplevelsen af briefinger. Holdrepræsentanterne oplyste i denne forbindelse, at de tit oplever at underviserne kommer for sent og derudover alligevel bruger de for meget tid på briefing, hvilket resulterer i at patienterne bliver hentet for sent. Derudover oplever de at underviserne ikke er tilstrækkeligt velforberedte. De studerende oplever det som et stort problem at briefingerne kommer til at tage tid fra patientbehandlingen, men samtidig er der generel enighed om at briefingerne giver god mening. Der fremkom i denne forbindelse ønske om det ikke kun er de studerende, der holder oplæg. Dette mente Ulla Pallesen kunne give god mening, fordi hun oplever at det giver god læring for at de studerende at kommunikere sin viden. Ulla pointerede dog, at hun finder det vigtigt at holde sig til den gyldne middelvej, og det er ikke formålet med briefing at gentage allerede gennemgået undervisning. Holdrepræsentanterne fremkom med ønske fra de studerende om bedre kommunikation underviserne imellem ift. hvem der tager hvilket hold, forsinkelser etc. Dette gælder også i forbindelse med evalueringerne, således at disse ikke lægges midt i undervisningen. Der fremkom i denne forbindelse forslag om at evalueringen lægges som den sidste time på næstsidste undervisningsgang, således at evalueringen ikke blokerer for kontakten til de kliniske undervisere. De studerende oplever det også som problematisk at underviserne er involveret i behandlingen af patienter på andre semestre, således at de ikke er tilgængelige for det hold, de formelt er tilknyttet. Ulla svarede hertil, at det er en nødvendighed ind imellem på grund af lærernes fagekspertiser, men at det selvfølgelig ikke er optimalt og bør begrænses. Derudover pointerede hun, at det er vigtigt at de studerende får information om dette i de situationer, hvor det er nødvendigt, så de ved hvor de kan finde deres underviser.
Ulla spurgte til forelæsningerne. Holdrepræsentanterne svarede, at de har været gode, og at der ikke er behov for at ændringer. SIDE 6 AF 9 Specifikt i forhold til TA blev det anført af holdrepræsentanterne, at der er udpræget tilfredshed med Erik og Jan, og at de oplever at der er et godt og trygt forum for spørgsmål. Der var til gengæld stor utilfredshed med den massive vikardækning og især at de enkelte vikarer ikke vil godkende den journalgennemgang, som den anden vikar har været inde over. Ulla svarede, at der på efterårssemesteret har været et stort problem med sygdom på afdelingen, og at en underviser ikke må godkende en journal, som vedkommende ikke selv har gennemgået med de studerende. Men hun vil fremadrettet pointere overfor vikarerne, at de skal hjælpe de studerende så meget som muligt. Ligeledes oplever de studerende, at der er rigtig lang ventetid, også i forhold til helt små ting, således at den planlagte patientbehandling ikke kan nås. Nogle gange er det helt små ting. Der var et udbredt ønske om at det gøres systematisk at anvende ventelister på tavlerne. Holdrepræsentanterne anførte, at flere studerende har oplevet en dårlig attitude blandt underviserne på den måde at de har følt sig talt ned til og derfor ikke har haft lyst til at stille spørgsmål, fordi de føler at de bliver skældt ud. Der var en divergerende opfattelse af dette på holdene cirka halvdelen af holdene oplevede dette. Ulla opfordrer til at dette skrives ind i de skriftlige evalueringsskemaer. Derudover oplevede flere klinikhold at underviserne bagtaler eleverne midt i klinikken og i højere grad opleves som bedømmere end som undervisere. Flere klinikhold havde også oplevet en negativ attitude fra underviserside i forhold til patienterne, f.eks. ved at nedgøre deres smerter. Ulla vil drøfte dette med undervisergruppen. Holdrepræsentanterne anførte desuden, at de studerende oplever en manglende overensstemmelse mellem midtvejsevaleuring og slutevaluering. De ting, der påpeges som problematisk i midtvejsevalueringen, er ikke de samme som i slutevalueringen her er nye ting opstået. Der er derudover fra de studerende et ønske om mere løbende feedback, eventuelt blot meget kort, og gerne personligt i forhold til den enkelte studerende. Derudover er der ønske om klare retningslinjer for hvad der skal til for at opnå kursusattest. De studerende oplever at der lige nu er mange rygter, og at underviserne går og joker med risikoen for at ikke at få kursusattest.
Tværfagligt kursus 1 Dette kursus består af del-kurserne parodontologi 1, cariologisk grundkursus, radiologi 1 og klinisk oral fysiologi 1 Parodontologi 1 (kursusansvarlig: Palle Holmstrup): Holdrepræsentanterne anførte, at der havde været en del forkert visiterede PA-patienter, og at dette blev oplevet som frustrerende fordi de kliniske undervisere er dårlige til at hjælpe med at finde ud af at de ikke er velegnede. Der burde være P1 og P 2-patienterm på kurset, men der er måske op imod 80 % P3-patinter, og patienternes behandlingsbehov er derfor alt for svært for de studerende på dette semester. Fra studenterside fremkom der ønske om at den kliniske underviser laver en overordnet vurdering inden man bruger en masse tid på patientbehandling, således at den store fejl-rate kunne undgås. Dette var en generel oplevelse for alle holdene. Kim Ekstrand kommenterede i sin egenskab som klinikchef hertil, at det bør overvejes at re-tænke undervisningen, således at der bliver taget udgangspunkt i patientgrundlaget. SIDE 7 AF 9 Opgaven med bachelor-patienten er blevet oplevet som rigtig givende. Det har dog været frustrerende at bachelor-patientjournalen først er blevet godkendt sidste gang. Ifølge Anne Havemose skyldes dette, at patienterne har været så svære. Det at der har været 7 på klinikholdene har gjort, at en af de studerende systematisk er blevet glemt, samtidig med at der har været en oplevelse af at underviserne evaluerer den ene elev sammen med den anden elev. Der er en divergerende opfattelse klinikholdene imellem i forhold til undervisningen i PA. Flere klinikhold har oplevet den kliniske undervisning i PA som et godt forløb med grundig og konstruktiv journalgennemgang og roser underviserne for deres meget motiverende undervisning med gode briefinger og fokuseringer. Andre anfører at de studerende savner at blive udfordret teoretiske på samme vis som de oplever i TA. Der er ligeledes en divergerende opfattelse af hvorvidt det lykkes for de kliniske undervisere at komme hele vejen rundt i forhold til de store klinikhold. Her oplever de studerende for ensidig fokusering på den enkelte studerende på TA, mens underviserne på PA er gode til at sikre kommunikation med alle studerende. Carsten E. Thomsen anførte i denne forbindelse et behov for ensretning. Holdrepræsentanterne efterspørger også en bedre disponering af tiden. Undervisere, der går i gang med specialbehandlinger, gør at andre indkaldte patienter ikke kommer til.
Derudover blev det oplevet som et problem at den eneste for mange rigtige PA-journal først bliver gennemgået til allersidst. Dette kunne med fordel have været gjort løbende og gerne ud fra en systematik fra underivserside, således at alle oplever at blive set og får gennemgået journalerne. Cariologisk grundkursus (kursusansvarlig: Kim Ekstrand): Holdrepræsentanterne fremkom med mange positive kommentarer til dette kursus, heriblandt omkring forelæsningerne og Kim Ekstrands gennemgang af stoffet. De havde oplevet faget som super-spændende. SIDE 8 AF 9 Der fremkom fra studenterside et ønske om bedre gennemgang af PP-slides. Der var dog divergerende holdninger til dette holdene imellem. Kim fortalte, at han tilstræber stor grad af klinisk relevans på kursus og savnede i denne sammenhæng en tilbagemelding omkring den valgte journalform. Denne var de studerende meget tilfredse med. Kim ønskede også en tilbagemelding omkring hvorvidt underviserne er gode nok til at anvende journalerne. Dette blev oplevet meget forskelligt på de enkelte hold. Ifølge Ilse skyldes dette, at journalerne tit ikke er færdiggjort og f.eks. ikke indeholder en behandlingsplan. Hertil anførte de studerende, at det som studerende vil være en fordel at blive holdt mere i ørerne ift. at få færdiggjort journalskrivningen. I princippet må man ikke påbegynde patientbehandling inden der foreligger en behandlingsplan, da det er noget, man som færdiguddannet kan miste autorisationen på. Radiologi 1 (kursusansvarlig: Mie Wiese): Holdrepræsentanterne fortalte at de studerende generelt er glade for kurset. Der har været gode undervisere, der har givet en oplevelse af at det er ok at stille spørgsmål, og det har føltes meget trygt selv om det er et helt nyt fag. De studerende ville dog gerne have haft mindre teori og flere øvelser og meget gerne flere patienter og røntgenoptagelser. Kurset var af flere studerende blevet oplevet som meget langt. Især blev små-øvelserne i starten oplevet som overflødige, og der fremkom forslag om at disse komprimeres. Ifølge holdrepræsentanterne kan kurset godt være mindre uden at det går ud over indholdet, da det opleves at der er rigeligt med tid. Klinisk oral fysiologi 1 (kursusansvarlig: Merete Bakke): Holdrepræsentanterne fortalte, at de studerende havde oplevet at SAUundervisningen med cases fungerer rigtig godt. Om muligt må denne gerne placeres tidligere i forløbet.
Enkelt hold havde oplevet at lærerne stiller spørgsmål og instruerer patienten uden at sætte sig ind i hvad der er skrevet i journalen. De havde selv drøftet dette med den pågældende underviser. SIDE 9 AF 9 Flere af holdrepræsentanterne opfordrede til, at de studerende ved utilfredshed selv tager kontakt til underviserne. Dette var Merete Bakke ganske enig i var hensigtsmæssigt, men derudover opfordrede hun til at man tager kontakt til Merete selv som kursusansvarlig. Lasse opfordrede i denne forbindelse til at der i forbindelse med semesterstart sker en forventningsafstemning mellem underviser og studerende, og at dette med fordel kan ske på initiativ af de studerende. De studerende have haft en god oplevelse med de-briefing. Også det at have en liste med diagnoser havde fungeret godt. Det er dog forskelligt hvordan dette var blevet håndteret på de enkelte hold. Merete anførte i denne forbindelse at de-briefing er skemalagt, og at hun vil følge op på at dette sker på samtlige klinikhold. Flere studerende havde derudover oplevet forelæsningsrækken som rodet sat sammen, og der var ønske om anderledes strukturering. Merete vil overveje dette. Endelig blev der spurgt til princippet omkring at patienterne skal betale 450 kroner for en undersøgelse og om dette kan være baggrunden for at forholdsvis mange patienter melder afbud. Merete svarede hertil, at det er en nødvendighed at patinterne betaler. Spørgsmålet er så hvor beløbet skal ligge henne. OI må forudsætte at patienterne har en henvisning fra læge, hospital eller andet. I privat praksis koster en tilsvarende undersøgelse op mod 6.000 kroner. Det er vigtigt at underviserne bakker op om denne beslutning, således at det ikke er de studerende, der skal stå til ansvar for denne. Det er dog også en god øvelse ift. at blive privatpraktiserende tandlæge at kunne håndtere disse diskussioner..