Journalistuddannelserne

Journalistuddannelserne Brugerundersøgelse blandt aftagere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Journalistuddannelserne Brugerundersøgelse blandt aftagere 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Journalistuddannelserne 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut anvender nyt komma. Bestilles hos: Danmark.dk's netboghandel Telefon 1881 www.danmark.dk/netboghandel Kr. 30,- inkl. moms ISBN 87-7958-142-0

Danmarks Evalueringsinstitut BRUGERUNDERSØGELSE I FORBINDELSE MED EVALUERING AF JOURNALISTUD- DANNELSERNE Undersøgelse blandt aftagere December 2003

Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side i 1. BAGGRUND... 1 1.1 Fremgangsmåde... 2 1.2 Læsevejledning... 2 2. SAMMENFATNING... 3 3. DESKRIPTIV DEL - RESUMÉ... 4 3.1 Arbejdsmarkedet for journalister... 4 3.2 Dimittendernes kompetencer... 5 3.3 Praktikken... 6 4. ANALYSE... 8 4.1 Det differentierede arbejdsmarked - nu og i fremtiden... 8 4.1.1 Udviklingen de seneste fem år... 8 4.1.2 Udvikling de næste fem år... 11 4.1.3 Konkurrence fra andre uddannelser... 13 4.1.4 Uddannelsernes særlige profil... 13 4.1.5 Sammenfatning... 13 4.2 Dimittendernes kompetencer - nu og i fremtiden... 14 4.2.1 Faglige og personlige kompetencer i dag... 14 4.2.2 Hvorvidt indfrier uddannelserne arbejdsgivernes behov? Kompetencer og de tre forskellige uddannelser... 15 4.2.3 Faglige og personlige kompetencer i fremtiden... 18 4.2.4 Behov for ændringer generelt og i de tre uddannelser... 19 4.2.5 Sammenfatning... 20 4.3 Praktikkens omfang, kvalitet og kobling til arbejdsmarked... 20 4.3.1 Panikdagens funktion og mulige ændringer... 20 4.3.2 Balancen mellem teori og praksis... 21 4.3.3 Fordele og ulemper ved lønnet praktik/su... 22 4.3.4 Rammer om praktikopholdet... 22 4.3.5 Konservering af uddannelsen... 23 4.3.6 Sammenfatning... 23 5. METODE... 24 5.1 Den metodiske tilgangsvinkel... 24 5.1.1 Fokusgruppeinterview... 24 5.1.2 Telefoninterview... 24 5.2 Overvejelser i forhold til den valgte metode... 25

Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 1 1. BAGGRUND Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har bedt NIRAS Konsulenterne om at gennemføre en brugerundersøgelse blandt aftagere af dimittender fra Danmarks tre journalistuddannelser på Syddansk Universitet, Roskilde Universitetscenter og Danmarks Journalisthøjskole. Brugerundersøgelsen er en del af dokumentationen i forbindelse med EVA s evaluering af de tre uddannelser. Samlet set skal evalueringen belyse følgende tre temaer: Uddannelsernes profil, målsætninger, faglige indhold, niveau og vilkår i forhold til kravene til henholdsvis uddannelser under professionsbachelorbekendtgørelsen og universitetsuddannelser Dimittendernes kompetencer i forhold til det differentierede arbejdsmarked Praktikkens betydning i uddannelserne, herunder hvorvidt praktikkens omfang og kvalitet har indflydelse på koblingen til arbejdsmarkedet Undersøgelsen blandt aftagere af dimittenderne fra journalistuddannelserne indgår i evalueringen af de to sidstnævnte punkter - dimittendernes kompetencer i forhold til det differentierede arbejdsmarked og praktikkens betydning i uddannelserne. Konkret skal brugerundersøgelsen belyse aftagernes opfattelse af: Det differentierede arbejdsmarked - nu og i fremtiden Dimittendernes kompetencer - nu og i fremtiden, herunder eventuelle forskelligheder mellem de tre uddannelser Praktikkens omfang og kvalitet samt kobling til arbejdsmarkedet Foruden undersøgelsen blandt aftagerne er der gennemført en kombineret kvalitativ og kvantitativ undersøgelse blandt dimittender fra de tre uddannelser. Undersøgelsen blandt dimittender er afrapporteret i en særskilt rapport.

Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 2 1.1 Fremgangsmåde Der er i forbindelse med brugerundersøgelsen gennemført tre fokusgruppeinterview med i alt 22 deltagere og 20 telefoniske interview med aftagere af dimittender fra de tre journalistuddannelser. Der er gennemført et fokusgruppeinterview i Jylland og to på Sjælland således: En gruppe, der repræsenterer kommunikations- og PR-branchen samt informationsafdelinger (Sjælland) To grupper, der repræsenterer de trykte og elektroniske medier (Jylland og Sjælland) De 20 telefoniske interview er fordelt med 13 interview med repræsentanter for trykte og elektroniske medier og syv interview med repræsentanter for kommunikations- og PR-branchen samt informationsafdelinger. En nærmere redegørelse for metoden findes i afsnit 5. 1.2 Læsevejledning I afsnit 2 redegøres for de væsentligste resultater fra undersøgelsen blandt aftagerne. I afsnit 3 findes i resuméform hovedsynspunkter, som fremkom igennem fokusgruppeinterview og telefoniske interview. I afsnit 4 præsenteres en analyse af de gennemførte interview. I afsnit 5 følger en nærmere redegørelse for den valgte metode bag undersøgelsen.

Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 3 2. SAMMENFATNING Den samlede opfattelse blandt aftagerne er, at arbejdsmarkedet for journalister igennem de seneste fem år er blevet stærkt konkurrencepræget, og at denne udvikling forventes at blive skærpet i de kommende år. Det er de traditionelle, journalistiske stillinger på især dagbladene, der falder bort. Selv om der sker en vækst i stillinger i f.eks. virksomheders informationsafdelinger, er det ikke nok til at opsuge det bortfald, der sker i medieverden. Som konsekvens af det konkurrenceprægede arbejdsmarked forventes det, at der fremover i højere grad vil blive gjort brug af få kernemedarbejdere kombineret med en række projektansatte - enten via et produktionsselskab eller freelancere. En anden konsekvens er, at kravene til den enkelte journalist et blevet skærpet og dobbeltrettede. Der stilles på den ene side krav om, at en journalist skal være allround og kunne mestre alle fagområder og medier, da der ikke længere er råd til at ansætte specialister. På den anden side er der også et stort krav om specialisering især på medie, da man skal være professionel for at klare sig i konkurrencen blandt de andre medier. Der er blandt aftagerne stor enighed om, at de vigtigste kompetencer hos en dimittend er det at mestre det traditionelle, journalistiske værktøj, almen viden, engagement og nysgerrighed. Dertil kommer især fremover hurtighed, fleksibilitet og fler-medialitet. Samtidig er der en opfattelse af, at de nyuddannede generelt mangler især engagement og journalistisk drive, ligesom den almene viden og de sproglige færdigheder er mangelfulde. Den samlede opfattelse blandt aftagerne er, at praktikken er en force. Det er her, det journalistiske håndværk virkelig læres. Og det er netop praktikken, der giver journalisterne deres særlige profil og styrke i forhold til for eksempel akademikere. Det overvejende synspunkt er derfor, at praktikken bør være på 18 måneder for alle uddannelserne. Der er bred enighed om, at praktikken skal være lønnet, da der med løn følger et ansvar, og arbejdsgiverne kan stille krav. Selvom der er forståelse for, at praktikken kan virke konserverende på uddannelsen, er det generelle synspunkt, at praktikken er så vigtig for at lære det journalistiske håndværk, at den ikke kan undværes eller erstattes med noget andet.

Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 4 3. DESKRIPTIV DEL - RESUMÉ Følgende er et resumé af aftagerundersøgelsen. Den består af tre fokusgruppeinterview med i alt 22 deltagere og 20 telefoninterview. Der gengives de hovedsynspunkter, som fremkom igennem fokusgrupper og interview. 3.1 Arbejdsmarkedet for journalister De seneste fem år Arbejdsmarkedet har ændret sig fra at være et sælgers til et købers marked. Der er blevet flere journalister om færre job, flere faggrupper med sammenlignelige fagprofiler og et trængt marked, og arbejdsgiverne benytter sig derfor i stigende grad af korttidsansættelser og freelancekontrakter. Arbejdsgiverne betegner den nuværende situation som en krise og giver udtryk for, at de mærker en stigende desperation fra sultne jobansøgere. Journalister i arbejde skal løbe hurtigere og bliver længere i deres job. Arbejdsmarkedet er derfor blevet mere immobilt. De næste fem år Aftagerne forventer ikke, at arbejdsmarkedet for journalister forbedres over de næste fem år, specielt ikke i de traditionelle medier. De forventer dog en større efterspørgsel efter web- og flermediale journalister samt informationsmedarbejdere. Konkurrence fra andre uddannelser Arbejdsgiverne er enige om, at der til stadighed vil være brug for den klassiske, kritiske journalist, men mange mener, at andre faggrupper, særligt akademikere i stigende grad vil overtage job fra journalister - både i de traditionelle medier og informationsbranchen. Særlige profiler Samtlige tre uddannelser retter sig mod det traditionelle mediemarked, mener arbejdsgiverne. Hvis forskelligheder skal påpeges, mener de, at DJH og SDU i højere grad end RUC retter sig mod de traditionelle medier, mens RUC - og til dels også SDU - retter sig mere mod PR- og informationsafdelingerne. Generelt er der dog et begrænset kendskab til de nye udannelser, specielt til RUC, hvor relativt få endnu har afsluttet deres kandidateksamen.

Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 5 3.2 Dimittendernes kompetencer Vigtige kompetencer i dag Arbejdsgiverne er enige om, at den vigtigste kompetence, som en nyuddannet journalist bør besidde i dag, er det grundlæggende journalistiske håndværk: at kunne researche, vinkle og skrive en historie. Dernæst er det vigtigt, at en journalist besidder en stor almen viden og en bred samfundsindsigt. Men også personlige kompetencer som engagement, fordomsfrihed, fleksibilitet og mod står højt. I fremtiden Ud over de kompetencer, der er vigtige i dag, mener arbejdsgiverne, at journalister i fremtiden får brug for både basale, men også avancerede it-færdigheder. Fordi private virksomheder forventes at aftage flere journalister, bliver det ligeledes vigtigt, at journalisterne ved noget om, hvordan en virksomhed fungerer, herunder budget- og projektstyring. Med færre fastansættelser bliver det også vigtigere for en nyuddannet journalist at være entreprenør, at kunne sætte ting i gang, være original og skabe sin egen karriere. Styrker og svagheder ved uddannelserne Generelt mener aftagerne, at uddannelserne er meget ens. De er rystede over, hvor dårlig en almen viden nyuddannede journalister har. Dimittenderne fra DJH fik mest kritik for manglen på almen viden. Samfundsindsigten vurderes at være højere hos de RUC-uddannede. De er bedre til at overskue og analysere store mængder materiale og er generelt mere modne, men er svage til det journalistiske håndværk og brænder mindre for journalistikken. Aftagerne oplever, at de SDU-uddannede er mere fokuserede, engagerede og skarpere end deres kolleger fra DJH. Det tilskriver mange den personlige samtale, potentielle studerende på SDU skal igennem (ud over den personlige ansøgning og optagelsesprøven) for at blive optaget på uddannelsen. Studerende fra SDU er også meget velforberedte til praktikken. Opslås stillinger til bestemte uddannelser? Arbejdsgiverne siger generelt, at de ikke på forhånd ved, hvilket uddannelsessted de vil rekruttere fra, når de opslår stillinger. Ved nyansættelser går de mere op i erfaring og personlighed end i, hvilken (journalist)uddannelse kandidaterne har gennemført. Enhedsuddannelse kontra specialisering Arbejdsgiverne er delte med hensyn til fordele og ulemper ved større specialisering på uddannelserne. Nogle mener ikke, det er uddannelsernes ansvar at tilbyde specialisering, og siger, at tillæringen af det basale journalistiske håndværk ville lide under specialiseringen. Andre mener, at uddannelserne netop skal profilere og fremtidssikre sig ved at tilbyde specialisering. Der blev stillet forslag

Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 6 om at lave en grunduddannelse, der er fælles for skolerne. De forskellige uddannelser kunne så tilbyde specialiserede overbygninger. Forslag til ændringer Generelt mener aftagerne, at de tre journalistuddannelser ligner hinanden for meget. Nogle mener, at konkurrencen fra de to nye uddannelser har styrket alle tre uddannelser. En model med en journalistisk basisuddannelse, kombineret med en (akademisk) overbygning foreslås af flere. Andre mener, at uddannelserne burde indse vigtigheden af at tilbyde de studerende PR- og informationsjournalistik. Derudover mener arbejdsgiverne, at iværksætteri og forretningsforståelse bliver en så vigtig del af en journalists arbejde, at disse ting bør lægges ind som fag. 3.3 Praktikken Panikdagen Aftagerne er enige om, at panikdagen ikke fungerer. Der hersker kaos, og resultat af dagen er ofte, at udvælgelsen af praktikanter bliver tilfældig. De indrømmer dog, at de i høj grad selv er ansvarlige for, at systemet ikke virker. Flere tilkendegiver, at de med vilje bryder reglerne, blandt andet ved at lave forhåndsaftaler med de studerende, for at få de bedste praktikanter. Mange foreslår at lave en almindelig ansøgningsrunde, hvilket andre afviser. Flere roser åbent husarrangementerne, hvor de studerende før ansøgningsrunden har mulighed for at besøge praktikstederne. Praktikkens længde Generelt er aftagerne glade for at have praktikanter i 18 måneder. Det er i den lange praktik, at de studerende lærer håndværket. Studerende på RUC og SDU er i praktik i 12 måneder. Men flere aftagere indrømmer, at de forbigår reglerne og i flere tilfælde tilbyder de SDU-studerende 18 måneders praktik, hvilket i et vist omfang tvinger de studerende til at tage orlov i seks måneder. En del arbejdsgivere mener dog, at 12 måneder er tilstrækkeligt. De arbejdsgivere, der har praktikanter i seks måneder, ønsker generelt at forlænge perioden til 12 måneder. - og placering Generelt mener arbejdsgiverne, at praktikkens placering i uddannelsesforløbet er god på alle tre uddannelser. Flest er tilhængere af modellen på SDU, hvor de studerende har seks måneder tilbage på universitetet, før de er færdige. Det giver de studerende bedre mulighed for at fastholde kontakten til praktikstedet. Balancen mellem praktik og teori Balancen mellem teori og praksis er god, mener arbejdsgiverne. Journalistuddannelserne - specielt DJH - skal holde fast i det håndværksmæssige aspekt og

Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 7 ikke blive for akademiske. Samtidig er der dog et ønske om større generel viden hos dimittenderne. Arbejdsgiverne foreslår, at man frem for at forlænge tiden på skolerne i forhold til praktikken styrker kvaliteten af skoledelen. SU under praktik? Arbejdsgiverne er enige om, at løn under praktiktiden er uundværlig for begge parter. Det giver praktikanterne (der ofte må flytte for praktikken) et ansvar og en følelse af, at de er en medarbejder på linie med alle andre. Og det giver arbejdsgiverne mulighed for at stille krav til praktikanterne, f.eks. at de møder til tiden. Relevante erfaringer under praktikken Arbejdsgiverne mener, at de giver praktikanterne relevante erfaringer og udfordringer under praktikken. De forbereder en uddannelsesplan for hver praktikant, som sendes i kopi til uddannelsesstedet. Nogle mener dog, at praktiktiden kan virke konserverende på journalistfaget, idet de studerende i praktikken lærer, at sådan gør vi her. Det efterlader mindre tid til nytænkning og udvikling af faget.

Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 8 4. ANALYSE Den følgende analyse er foretaget på baggrund af de synspunkter, der fremkom, og de væsentlige debatter, der udspandt sig i fokusgrupperne. Desuden er de forskellige udsagn og hovedsynspunkter blevet vurderet i forhold til de efterfølgende telefoninterview. 4.1 Det differentierede arbejdsmarked - nu og i fremtiden Generelt er der enighed om, at arbejdsmarkedet for journalister er blevet markant mere konkurrencepræget igennem de sidste fem år, og at denne udvikling vil fortsætte i de næste fem år. Samtidig er tempoet blevet højere og kravene skærpet. I det følgende uddybes vurderingerne af det nuværende og fremtidige arbejdsmarked for journalister. 4.1.1 Udviklingen de seneste fem år I det følgende beskrives den udvikling, der ser ud til at have præget arbejdsmarkedet for journalister de seneste fem år ifølge aftagerne af journalister. 4.1.1.1 Hårdere konkurrence om job Der er en bred enighed om, at konkurrencen om job er blevet væsentligt hårdere igennem de seneste fem år. Stort set alle nævner det som et nyt grundvilkår på markedet for journalister. Det er tydeligt, at det er inden for de traditionelle journaliststillinger, dvs. på dagblade og fagblade, at der er sket sammenlægninger og foretaget rationaliseringer, hvilket har betydet nedskæringer af journalistiske stillinger. Flere nævner dog, at der samtidig aldrig før har været så mange journalistiske stillinger, blandt andet fordi flere og flere virksomheder og organisationer bruger informationsmedarbejdere samtidig med, at konsulentmarkedet vokser. Derfor mener mange også, at det reelle problem er, at der er en overproduktion af journalister, og en del tilføjer, at en af uddannelserne bør nedlægges. Mange nævner det forhold, at markedet er blevet mere immobilt - folk bliver længere tid i deres job, og der er en stigende grad af desperation i jobansøgningerne. En enkelt mener, at immobiliteten skyldes, at de nye dimittender har et

Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 9 klart billede af, hvad de vil beskæftige sig med, og bliver længere i deres job af karrierehensyn. Hovedsynspunktet er dog, at folk er tvunget til at blive på deres job på grund af arbejdsløsheden. 4.1.1.2 Hårdere konkurrence - højere tempo og større krav Den hårdere konkurrence betyder, at tempoet er blevet sat i vejret samtidig med, at kravene til bestemte kompetencer er blevet større. Nogle nævner, at der er sket et skift i det journalistiske arbejde gående fra, at journalister tidligere kunne lave det, de gerne ville lave, til, at de nu skal lave det, arbejdsgiverne gerne vil have. Tilsyneladende er det et mønster, der mest gælder de traditionelle medier. Det ser ud til, at der er et paradoks omkring forventninger til journalisters kompetence som konsekvens af udviklingen. Mange fremhæver behovet for at ansætte allroundjournalister, da der ikke er råd til specialister længere. Samtidig giver nogle af de samme aftagere udtryk for et stort behov for specialisering fagligt eller måske især på medie, fordi man skal være professionel for at klare sig i konkurrencen blandt de andre medier. Det er især aftagere inden for radio/tv, der nævner behovet for specialisering på medie. En enkelt udtrykker det sådan, at journalister skal være mere hardcore og kunne arbejde hurtigt og gå direkte i studiet. De skærpede krav og forventninger gør sig tilsyneladende også gældende inden for de mere kommunikationsprægede job. Det er kommet meget pres på i hverdagen - det er ikke længere nok med en pressemeddelelse om ugen. Mange giver udtryk for, at der er kommet større opmærksomhed omkring virksomheders og organisationers kommunikations- og PR-arbejde. Oplevelsen er, at dette arbejdsområde er blevet mere professionaliseret. Det giver en større brug af journalister. Det handler ikke mere om fax og personaleblade, men om elektronisk onlinekommunikation og opdatering af intranet og internet. En enkelte uddyber det med, at alle breve i dag skal besvares som en del af kundeplejen. Den bredere profil i jobbet betyder også, at den enkelte journalist skal kunne klare flere værktøjer end tidligere samtidig med, at der altså skal løbes stærkere. 4.1.1.3 Sammensmeltning af PR og marketing Netop en del aftagere fra organisationer og private virksomheder gør opmærksom på, at kommunikationsstillinger har ændret karakter igennem de seneste fem år. Med større fokus på virksomhedernes værdier og kommunikation er PR og marketing i højere grad smeltet sammen. Det betyder, at journalistjobbet i en vis udstrækning skifter fra at informere om virksomheden til at reklamere for

Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 10 virksomheden. Flere nævner, at det kan give vanskeligheder i forhold til den traditionelle, kritiske journalistiske metode og måske give journalister konkurrence fra andre kommunikationsuddannede og fra handelshøjskolerne. Nogle påpeger, at mange journalister også vil foretrække at fravælge PR-job, hvis de har muligheden for det. Der er divergerende holdninger til, om informationsjournalistik skal indgå som fag på journalistuddannelserne. Nogle mener, at det vil ødelægge dem - andre, at det ville fremtidssikre! 4.1.1.4 Mediekonvergens Det er ikke den generelle opfattelse, at der igennem de seneste fem år i udpræget grad er sket en sammenlægning på tværs af medier. Enkelte af aftagerne repræsenterer en lokalavis, hvor der er sket opkøb/sammensmeltning med tv/radio. Modsat kommer en enkelt aftager fra en avis, hvor tv/radio netop er solgt fra, fordi det ikke var en god forretning. Der er således ikke belæg for, at mediekonvergensen er blevet standard/hverdag for de fleste, med den konsekvens at en journalist i dag nødvendigvis skal kunne mestre flere medier. Undtagelsen er internettet. Flere næver, at journalister i dag ofte skal kunne versionere sin historie til både avisen og internettet. 4.1.1.5 Fastansættelse/freelance Det er ikke et generelt mønster, at der fyres fastansatte journalister til fordel for freelancere. Flere - især landsdækkende - dagblade nævner det som en udvikling, der er på vej, og en enkelt har allerede skåret ned på antallet af kernemedarbejdere til fordel for flere freelancere. Kun en enkelt aftager i tv-branchen er helt gået bort fra fastansættelse. I stedet bruges korttidsansættelseskontrakter helt ned til dag- og ugebasis, kombineret med swap-aftaler med andre produktionsselskaber for at holde på de gode journalister. Blandt de lokale/regionale dagblade er den generelle holdning, at man ikke vil gøre bruge af freelancere, da det er vigtigt, at journalisterne er en del af bladets kultur. Der er dog delte meninger. Nogle er begyndt at bruge freelancere, andre lader de nødvendige besparelser netop ramme freelancere og sikre kernemedarbejderne. De fleste gør dog brug af freelancere til annoncefinansierede specialtillæg, som i visse tilfælde er en vigtig del af avisens overlevelsesgrundlag. I forhold til virksomheder og organisationer er det ligeledes svært at pege på en entydig udvikling. Nogle steder outsources dele af kommunikationsarbejdet til bureauer. Andre steder er man begyndt at trække kommunikationsopgaver inhouse igen.

Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 11 4.1.2 Udvikling de næste fem år I det følgende beskrives den udvikling, som aftagerne vurderer vil komme til at præge arbejdsmarkedet for journalister i de kommende fem år. Der er i vid udstrækning tale om, at det mønster, der har vist sig de seneste fem år, skærpes yderligere. 4.1.2.1 Konkurrence og krav skærpes Der ser ud til at være enighed om, at konkurrencen på arbejdsmarkedet for journalister vil blive yderligere skærpet med større arbejdsløshed til følge. Flere nævner, at der givet vil blive færre dagblade og fagblade i de kommende fem år. En holdning er, at det private arbejdsmarked ikke vil kunne opsuge de job, der mistes på de traditionelle journalistarbejdspladser. Enkelte giver dog udtryk for, at der ikke bliver færre job inden for kommunikation, men at de vil ændre karakter fra journalistik til måling og evaluering af effekt af kommunikation. Et synspunkt blandt flere aftagere fra virksomheder og organisationer er, at kommunikation i de kommende år vil blive vigtigere, men også langt mere målrettet som et led i virksomhedens markedsføringsstrategi. 4.1.2.2 Mediekonvergens Der er blandt aftagere meget delte synspunkter på spørgsmålet om, hvorvidt der vil ske en forstærket mediekonvergens i de kommende fem år. Især blandt aftagere på de landsdækkende dag- og fagblade er der en stærk diskussion af bimedialitet og nødvendigheden af, at journalister kan versionere til f.eks. landdækkende, lokalt eller til andre medier. En del især blandt de lokale dagblade er også skeptiske over for, hvorvidt der reelt vil ske sammenlægning mellem medier, eftersom der ikke er så mange radio/tv-stationer at overtage, og f.eks. lokalradioer er ved at opruste via samarbejder. Det synspunkt, der samler flest, er, at en journalist som mindstemål skal kunne versionere sine historier til både dagblad og en internetavis. Derudover er meningerne stærkt delte. Et synspunkt blandt flere er, at sandsynligheden for sammenlægning/samarbejder af regionalaviser er større end sandsynligheden på tværs af medie. 4.1.2.3 Fastansættelse/freelance Mens udviklingen i retning af flere freelancemedarbejdere ikke ser ud til at have været så klar de seneste fem år, er der flere, der tror på, at det er en udvikling, der er på vej. Det er dog en opfattelse, der er mest udbredt blandt de landsdækkende dag- og fagblade, og ikke så meget blandt de lokale dagblade, der forsat vægter avisens kultur og lokalkendskab. Spørgsmålet er dog, om det ikke er et

Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 12 udtryk for ønsketænkning - med skærpet konkurrence og sammenlægninger kan det være en udvikling, som også vil kunne vise sig i de lokale dagblade. Et billede, der tegnes af flere, er et arbejdsmarked, hvor der på virksomheden er en række kernemedarbejdere, som bærer avisens ånd. Heromkring kan der være en række produktionsselskaber tilknyttet og i yderste led en række egentlige freelancere. Avisen kan så købe journalister med forskellige profiler ind på projekter og ad hoc-opgaver og skære udefra og ind i forbindelse med økonomiske vanskeligheder. 4.1.2.4 Nye job og nicher Flere nævner Internettet som et nyt marked for journalister. Andre er dog langt mere skeptiske. Nogle påpeger, at internetmedier hurtigt vil smelte sammen med andre medier og derved ikke være en selvstændig arbejdsplads. Andre mener, at mange erhvervsvirksomheder/organisationer lærer webjournalister op selv, fordi det er langt billigere. Og i mange virksomheder vil medarbejdere selv kunne lægge information ud direkte på nettet, og derfor vil der ikke være brug for journalistisk arbejdskraft. Enkelte virksomhedsaftagere påpeger dog, at de har erfaring med, at internetartikler/information, der er vinklet af en journalist, typisk har flere hits, hvorfor de vurderer, at mange virksomheder vil ønske en journalistisk bearbejdning. Nogle peger på, at flere medier vil have brug for dygtige researchere og journalister, der kan analysere markedet. Men der er uenighed om, hvorvidt det vil være journalister eller andre faggrupper, der varetager denne type job. Mange aftagere fra især erhvervsvirksomheder/organisationer giver udtryk for, at der sikkert bliver et større marked i erhvervslivet, som i højere grad har brug for både intern og ekstern kommunikationsbistand. Der er dog nogen diskussion om journalistens rolle i dette spil. Vil der blive tale om en egentlig journalistisk sparring, hvor den journalistiske, kritiske metode vil blive efterspurgt? Eller er ønsket mere en kommunikationsuddannet embedsmand? Enkelte giver udtryk for, at det formentlig vil afhænge af direktørens temperament. 4.1.2.5 Bortfald af arbejdsmarkeder Der er som nævnt bred enighed om, at der generelt vil være færre traditionelle, journalistiske arbejdspladser. Blandt andet fordi aviser lægges sammen, eller der samarbejdes, således at stof bliver genbrugt på flere niveauer, og der skal færre journalister til at researche/skrive. En konkret arbejdsopgave, nogle nævner vil falde fra, er den redigerende journalist. Fremover vil den enkelte journalist

Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 13 formentlig mere skulle tilpasse sig et layout på avisen på forhånd, og den redigerende journalist forsvinder. 4.1.3 Konkurrence fra andre uddannelser Der er mange forskellige synspunkter på, hvorvidt journalistiske stillinger vil blive overtaget af andre. Generelt er der støre skepsis over for ansættelse af for eksempel akademikere på lokalaviserne. Her er der brug for det traditionelle, journalistiske håndværk og evnen til at tænke i modtagere. Blandt de konkurrerende uddannelser, der næves, er økonomer til erhvervsstof, cand.mag.er og akademiske fagspecialer som læge, antropolog etc. I det hele taget ses veluddannede folk, som evt. har taget en journalistisk tillægsuddannelse, som konkurrenter til journalistisk tunge stillinger. En enkelt udtrykker det modsat, at journalister for at klare sig bør videreuddanne sig med en akademisk tillægsuddannelse. På markedet for mere kommunikationsprægede stillinger er det overvejende synspunkt, at mange andre uddannelser er lige så skræddersyede til den slags stillinger. Men flere mener, at netop det journalistiske håndværk og evnen til at spille djævlens advokat kan være journalisternes force i konkurrencen. 4.1.4 Uddannelsernes særlige profil Tilsyneladende har ikke alle en klar opfattelse af de tre uddannelsers særlige profil i forhold til arbejdsmarkedet. Det skyldes formentlig, at SDU og RUC begge er relativt nye uddannelser, og at der er uddannet relativt få kandidater fra RUC. Samtidig er der stort set intet kendskab til RUC erne i Jylland, hvilket tilskrives, at der er en manglende mobilitet blandt RUC erne. En enkelt spørger, om der overhovedet var behov for et alternativ til DJH. Den forsigtige konklusion på denne baggrund er, at DJH især uddanner til dagspressen. Nogle mener, at SDU gør det samme, andre at SDU uddanner til kommunikationsstillinger. Mange både fra dagspressen og informationsafdelingerne mener faktisk, at uddannelsen på SDU lige præcis retter sig mod dem. Der er et ringe kendskab til RUC. Der er mest en forhåndsantagelse om, at RUC ere er meget akademiske og ikke hører hjemme i dagspressen. DJH vurderes at være faldet bagud i forhold til SDU med hensyn til de elektroniske medier. Der et altså ingen entydig klar profil af de tre uddannelser i forhold til arbejdsmarkedet. 4.1.5 Sammenfatning Den samlede opfattelse blandt aftagerne er, at arbejdsmarkedet for journalister igennem de seneste fem år er blevet stærkt konkurrencepræget, og denne udvikling forventes at blive skærpet i de kommende år. Det er de traditionelle, journalistiske stillinger på især dagbladene, der falder bort. Selv om der sker en vækst i stillinger i f.eks. virksomheders informationsafdelinger, er det ikke nok til at

Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 14 opsuge det bortfald, der sker i medieverden. Dertil kommer, at en del stillinger - især i informationsafdelinger - besættes af folk med andre akademiske eller kommunikationsprægede uddannelser. Hovedsynspunktet i fokusgrupperne er derfor, at der uddannes for mange journalister. Som konsekvens af det konkurrenceprægede arbejdsmarked forventes det, at der fremover i højere grad vil blive gjort brug af få kernemedarbejdere kombineret med en række projektansatte - enten via et produktionsselskab eller free lancere. En anden konsekvens er, at tempoet er blevet sat i vejret, og at kravene til den enkelte journalist et blevet skærpet og dobbeltrettede. Der stilles på den ene side krav om, at en journalist skal være allround og kunne mestre alle fagområder og medier, da der ikke længere er råd til at ansætte specialister. På den anden side er der også et stort krav om specialisering især på medie, da man skal være professionel for at klare sig i konkurrencen blandt de andre medier. 4.2 Dimittendernes kompetencer - nu og i fremtiden I foregående hovedafsnit blev der tegnet et billede af arbejdsmarkedet for journalister, som aftagerne ser det. I dette afsnit sættes der fokus på, hvordan de nyuddannede journalister så faktisk er rustede til at klare kravene - både på det eksisterende og det fremtidige arbejdsmarked. 4.2.1 Faglige og personlige kompetencer i dag Der er stor enighed om, hvilke kompetencer der er vigtige for en nyuddannet journalist. Selvom der er nuancer, især mellem aftagere i den traditionelle journalistiske branche og aftagere i mere kommunikationsprægede virksomheder, ser alle de traditionelle, journalistiske værktøjer, engagement og kritisk sans som nogle af de væsentlige egenskaber for en dimittend. I det følgende er kompetencer opdelt i faglige og personlige kompetencer af hensyn til overskueligheden. Der kan dog ikke skelnes skarpt, idet det kan diskuteres, hvorvidt f.eks. fleksibilitet er en faglig eller personlig egenskab. 4.2.1.1 Faglige kompetencer Der er en bred enighed på tværs af de forskellige aftagertyper om, at det grundlæggende, journalistiske håndværk skal være i orden. Det drejer sig om sproglige færdigheder, grammatik og formuleringsevne samt kritisk sans og evnen til at vinkle en historie. Stort set alle nævner også almen viden og paratviden, især omkring samfundsforhold, som en vigtig kompetence. Mange nævner, at hurtighed er blevet vigtigere i takt med den stigende konkurrence. Evnen til hurtigt at koge en masse information ned og levere varen. Disciplin og evne til at aflevere til tiden betones stærkt af aftagere, der repræ-

Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 15 senterer virksomheder og organisationer. Det er vigtigt, at journalisterne forstår, at de er en del af en virksomhed og ser virksomheden som en forretning. Det handler om drift og økonomi og bevidstheden om, at man også indgår i en pølsefabrik og bliver målt. En enkelt mener ligefrem, at det er vigtigere, at en journalist kan indsamle, sortere og formidle viden, end at vedkommende kan vinkle en historie. Også som en udløber af den stigende konkurrence og den generelle udvikling på arbejdsmarkedet for journalister nævner mange fleksibilitet og alsidighed som vigtige kompetencer. Det er vigtigt at kunne mestre flere medier og ikke være fordomsfulde overfor, hvad og hvilket medie man vil være beskæftiget med. Man skal kunne og ville levere hele varen, f.eks. også tage billeder. Som en enkelt udtrykker det, er det vigtigt at kunne erkende, at journalistik ikke længere er et privilegeret fag! 4.2.1.2 Personlige kompetencer Alle er enige om, at nysgerrighed, næse for nyheder og engagement er afgørende for en journalist! Der skal være det, som flere benævner som et journalistisk drive - man skal brænde for sit fag og være aktivt søgende og lede efter det store hvorfor i enhver sag. Flere nævner også det lidt mere udefinerbare begreb talent, som det der forener de faglige og personlige kompetencer. En del nævner, at det på et stadigt mere konkurrencepræget og fleksibelt arbejdsmarked er vigtigt at kunne mestre såvel selvstændigt arbejde som arbejde i teams samt kunne skifte imellem disse roller. På samme baggrund nævner et par repræsentanter fra ikke-medievirksomheders informationsafdeling, at det er blevet og vil blive stadigt vigtigere at kunne begå sig i netværk. Som en enkelt udtrykker det: En yngre pressemedarbejder uden netværk kan vi ikke bruge. Aftagere fra lokalblade har et særligt krav om, at en journalist skal kunne begå sig blandt alle slags mennesker, og derfor lægger de vægt på livserfaring, et aktivt fritidsliv og lysten og evnen til at engagere sig i byen og lokalsamfundet. Dertil lægges humor og selvironi, som noget af det, der får dagligdagen til at glide. Det er tydeligt, at der hos de lokale dagblade er meget stort fokus på, at det er en person, der passer ind i kulturen og har et engagement i det nære samfund. 4.2.2 Hvorvidt indfrier uddannelserne arbejdsgivernes behov? Kompetencer og de tre forskellige uddannelser Det er et generelt synspunkt, at dimittender gennemgående mangler nysgerrighed, engagement, journalistisk drive og kritisk sans! Flere bakker op om syns-

Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 16 punktet, at de faktisk ikke er særligt gode til nyheder! Derudover er der en gennemgående utilfredshed med de sproglige og grammatiske færdigheder. Et flertal finder også, at de nyuddannede generelt har en alt for ringe almen viden om det samfund og den verden, de lever i. Et mindretal mener derimod, at de nyuddannede har en meget stor almen viden, men at begrebet almen viden har flyttet sig. Verden er blevet større, og det er vigtigere at kunne søge og navigere i viden end at have en stor paratviden. En enkelt tilføjer, at det ikke er journalisterne alene, der er blevet mindre almenvidende. Det gælder hele samfundet. I det følgende behandles de 3 forskellige uddannelser særskilt i forhold til kompetencer og styrker og svagheder ved uddannelserne. Det skal dog understreges igen, at der blandt aftagerne generelt er langt større konkret viden om DJH end om de to øvrige uddannelser. 4.2.2.1 DJH Der er stor både diskussion og uenighed om den traditionelle journalistuddannelse på DJH. Nogle mener, at DJH sakker bagud på arbejdsmarkedet, fordi der i stor udstrækning mangler kompetencer såvel faglige/akademiske som en nødvendig specialisering på medie. Andre mener, at DJH netop står stærkt, fordi man holder fast i det traditionelle, journalistiske håndværk og derved har en selvstændig profil i forhold til de to universitetsuddannelser. Nogle mener, at det specielt er dimittender fra DJH, der har et færdighedsproblem omkring viden og sprog, mens andre ikke mener, at dette specielt gælder for DJH ere. Flere roser DJH erne for deres håndværk og for, at de pga. praktikkens længde har en stor rutine, når de er færdige fra skolen. Endelig er det blandt nogle et synspunkt, at DJH ere i større udstrækning bevarer og stimuleres til nysgerrighed og engagement i modsætning til de to øvrige uddannelser, hvor den akademiske viden spærrer for nysgerrighed og kritisk sans. Andre mener derimod, at der er sket et skred, hvor DJH er blevet stedet for de helt unge, der alle vil være studieværter, og at det er et stort problem, at det ud over at bestå optagelsesprøven ikke er særligt svært at gå på skolen. 4.2.2.2 SDU De, der har kendskab til SDU ere, har tilsyneladende generelt fået et godt indtryk af deres kompetencer. Det er synspunktet, at SDU ere har en større faglig viden og i højere grad end de øvrige uddannelser er fler-mediale. Et synspunkt blandt de lokale dagblade er, at SDU ere er mere ydmyge overfor det journali-

Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 17 stiske håndværk, mens DJH ere er knap så ydmyge, men mindre omstændige. Nogle finder, at SDU ere er mere engagerede i deres fag og arbejde. 4.2.2.3 RUC Der er ikke så mange, der har eller har haft RUC ere ansat, hvorfor kendskabet til RUC ernes kompetencer er ikke så stort. Nogle har haft dårligere erfaringer med RUC ere, der har været for akademiske og langsomme. Enkelte nævner et par gode eksempler, hvor RUC ere har været rigtig gode på analysen. Generelt er der i alle grupper mange fordomme om RUC ernes kvalifikationer, og det kan derfor være specielt svært her at adskille, hvad der er konkret erfaring, og hvad der er en generel antagelse eller fordom. Med det forbehold er den generelle opfattelse, at RUC ere er langsomme, analyserende, akademiske og uden respekt for det journalistiske håndværk. Blandt dagbladene - især de lokale - er synspunktet, at der ikke er tid og plads til akademiske afhandlinger. De har ikke begreb om at producere en journalistisk historie. Modsat hertil påpeger nogle aftagere, at det netop er RUC ernes force, at de tænker mere analytisk og længere ud i fremtiden og ikke begår samme dumheder som folk fra DJH og SDU. Derved kan de måske være bedre researchere. Nogle mener ligefrem, at RUC ere er mere fremtidssikrede i forhold til strategisk virksomhedskommunikation og udvikling af medievirksomheder/dagblade. 4.2.2.4 Samlet vurdering Der er således ikke en samlet opfattelse af, hvilke styrker og svagheder der er ved de enkelte uddannelser i forhold til de kompetencer, der vurderes at være vigtige på arbejdsmarkedet for journalister i dag. Selvom nogle har klare forestillinger om de enkelte uddannelser, samler følgende citat måske det samlede indtryk: Jeg kan blive i tvivl om, hvorvidt de på RUC har den håndværksmæssige baggrund. Her er de ikke stærke nok. Jeg kan blive i tvivl om, hvorvidt DJH har de værktøjer, der skal til for at gå i dybden og researche videnskabeligt. SDU er lidt anderledes. Jeg kan blive i tvivl om, hvorvidt de arbejder nok med de journalistiske genrer. 4.2.2.5 Forhåndsantagelse om uddannelse ved ansættelse Den generelle opfattelse er, at man ikke på forhånd har en antagelse om, hvilken uddannelse en ansøger skal have. Principielt er alle åbne. Det vigtigste er personligheden. Dog giver flere udtryk for, at RUC ere skal være overbevisende, og at der nok vil blive stillet flere spørgsmål til en samtale. Det synspunkt er især repræsenteret blandt aftagere med rod i Jylland, formentligt fordi kendskabet til RUC erne er stærkt begrænset. Det generelle indtryk er, at aftagerne i

Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 18 Jylland stort set aldrig modtager ansøgninger fra RUC ere hverken til praktik eller faste stillinger. Et par virksomhedsrepræsentanter giver udtryk for, at de ville gå efter en DJHeller SDU-uddannet, hvis de ønskede en dygtig journalist, men at de ville gå efter en anden uddannelse, hvis der var tale om en intern kommunikationsrådgiver. På spørgsmålet om åbenhed over for andre uddannelser illustrerer det samme citat med modsat fortegn måske en forskel på opfattelse af, hvilke kompetencer der er centrale og ligger som en forhåndsantagelse ved ansættelser. En aftager mener, at det er lettere at gøre en journalist til økonom end en økonom til journalist, mens en anden finder det lettere at gøre en økonom til journalist, end en journalist til økonom! 4.2.3 Faglige og personlige kompetencer i fremtiden Der er en overordnet enighed om, at det også i fremtiden vil være vigtigt med det journalistiske værktøj, almenviden og engagement/nysgerrighed. I det følgende nævnes derfor primært de nye eller skærpede krav, der vil blive stillet til faglige og personlige kompetencer i fremtiden. Blandt nye fagligheder nævner mange, at det bliver nødvendigt at kunne mestre flere medier. På et mere turbulent og konkurrencepræget arbejdsmarked vil det være nødvendigt at kunne gå lige ind og ikke først skulle læres op til eksempelvis tv-mediet. Samtidig skærpes kravet til allround journalistrollen yderligere. Et medie, der fremhæves i særdeleshed, er internettet. Det er et must, at journalister mestrer webjournalistikken. Omkring radio/tv er der mere delte meninger om, hvorvidt der vil finde den mediekonvergens sted, der nødvendiggør, at en journalist er fler-medial. Omkring mediekonvergensen er der flere, der nævner nødvendigheden af at forstå samspillet mellem hovedmedie og sidemedie og kunne versionere til internettet. På grund af det skærpede arbejdsmarked nævner en del også omstillingsparathed og evnen til at lede sig selv som vigtige færdigheder. I en gruppe introduceres ordet intra-prenør som en ny vigtig kompetence og rolle for journalister. Det bliver vigtigere at kunne være med til sparre og udvikle virksomheden og måske selv starte virksomhed som alternativ til yderpunkterne fastansættelse og freelance. Synspunktet ser ud til at vinde opbakning i gruppen. Andre beskriver den nye egenskab som udvikling og mod med udgangspunkt i journalistens redskaber. Blandt de lokale dagblade lægges der mere vægt på omstillingsparathed på den måde, at man skal kunne indgå fleksibelt som allroundjournalist. Man skal være

Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 19 åben og mere markedsorienteret i forhold til, hvad folk gerne vil have. Især nævnes fokus på de bløde værdier og nærhed samt evnen til at kunne sætte i scene. En kalder det evnen til at brande sig selv, en anden bruger ordet event jockey. Der er blandt de lokale dagblade en vis enighed om, at det måske bliver vigtigere at kunne skabe større kontakt til læsere/seere/lyttere ved for eksempel at arrangere maraton og slankeprogrammer. Det diskuteres, hvorvidt også indpakning og layout, der præsenterer en historie smagfuldt, bliver næsten vigtigere end indholdet. Det er der dog ikke enighed omkring. De fleste fastholder, at indholdet trods alt er afgørende. Især taler et par repræsentanter fra fagblade stærkt imod synspunktet. 4.2.4 Behov for ændringer generelt og i de tre uddannelser Det grundlæggende synspunkt er, at udannelserne ikke skal ligne hinanden for meget. Der bør klart ske en specialisering. Nogle mener, at den specialisering allerede er der, andre at især DJH og SDU ligner hinanden for meget. Der skal igen her tages det forbehold, at kendskabet til DJH generelt er langt større end kendskabet til de øvrige to uddannelser. En radikal ændring, som nævnes af en del, er, at en af uddannelserne skal nedlægges. Loddet falder en del gange på RUC. Til gengæld mener mange, at SDU og DJH alligevel er så ens, at de med fordel kan lægges sammen. RUC kan så skærpe sin profil som dem, der tilbyder specialisering for journalister målrettet erhvervslivet og de mere strategiske kommunikationsstillinger. Nogle nævner dog, at de reelt ikke kan ikke se, at det er en fordel, at RUC erne har et andet fag som for eksempel historie. Et generelt synspunkt er, at DJH skal dyrke det journalistiske håndværk - styrke sin profil og ikke forsøge at nærme sig de andre uddannelser via en akademisering. Nogle nævner, at det kan være rigtigt, at DJH erne kommer til at mangle nogle af de kompetencer, der kræves i en virksomheds informationsafdeling, men at introduktionen af målrettede business -fag på skolen vil tage en del af uddannelsens sjæl. Det opfattes som usundt at blande salg og journalistik. Andre mener, at det bliver nødvendigt med nye fag på alle uddannelser, der handler om forretningskendskab, it, hvordan man starter egen virksomhed og om at se muligheder i det nye arbejdsmarked, som for eksempel freelance. Et synspunkt, der vinder tilslutning blandt mange, er muligheden for at skabe en fælles grunduddannelse på DJH og SDU med to forskellige specialiseringer på overdelen. DJH kunne fortsætte som leverandør til trykte medier, og SDU kunne tilbyde en specialisering til elektroniske medier. En ting, der nævnes nogle gange, er faget disciplin - at lære at komme til tiden og i øvrigt levere til tiden. Især blandt de lokale dagblade og i det hele taget

Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 20 blandt de jyske repræsentanter er der et stort ønske om, at uddannelserne gør de studerende bevidste om, at ikke alle kan ende som superstars på de landsdækkende medier. Man oplever lokalt, at mens der er flere og flere, der skal i praktik, er der færre ansøgere til de lokale dagblade og i det hele taget til yderområderne. Synspunktet giver anledning til en diskussion af, hvorvidt især DJH er farvet i sin undervisning og kultur i retning af at skabe stjernereportere. En del mener dog, at det ikke nødvendigvis er DJH s skyld, men at det er en trend i ungdomskulturen, at alle vil være kendte. Men generelt er der et ønske om, at DJH og de øvrige uddannelser forbereder de kommende journalister bedre til et realistisk arbejdsmarked. 4.2.5 Sammenfatning Der er blandt aftagerne stor enighed om, at de vigtigste kompetencer hos en dimittend er det at mestre det traditionelle, journalistiske værktøj, almen viden, engagement og nysgerrighed. Dertil kommer især fremover hurtighed, fleksibilitet og fler-medialitet. Samtidig er der en opfattelse af, at de nyuddannede generelt mangler især engagement og journalistisk drive, ligesom den almene viden og de sproglige færdigheder er mangelfulde. Der er ikke en samlet opfattelse af, hvilke styrker og svagheder der er ved de enkelte uddannelser i forhold til de kompetencer, der vurderes at være vigtige i dag. En af begrundelserne er, at der ikke er så mange, der har erfaringer med RUC ere og SDU ere. Den væsentligste konklusion er, at der bør ske en specialisering af de tre uddannelser. Dertil mener en del, at en af uddannelserne evt. bør nedlægges, eller at der bør ske sammenlægninger. Et forslag er at skabe en grunduddannelse for DJH og SDU med en specialisering på henholdsvis det skrevne og det elektroniske medie på anden del. 4.3 Praktikkens omfang, kvalitet og kobling til arbejdsmarked Praktik er i modsætning til mange andre længerevarende uddannelser en væsentlig del af journalistuddannelsen. I det følgende vurderes værdien af praktikken i relation til det nuværende og fremtidige arbejdsmarked. 4.3.1 Panikdagens funktion og mulige ændringer Stort set alle er enige om, at den såkaldte panikdag, hvor praktikpladserne skal fordeles i løbet af en dag, er uheldig. Mange nævner også, at panikken har bredt sig i takt med, at der er kommet flere studerende og mere kamp om pladserne. Det ser imidlertid ud til, at der er en stor skepsis i forbindelse med mulighederne for at ændre panikdagen, og at der er en gensidig mistillid til, at andre vil overholde spillereglerne. Mange kommer med eksempler enten fra egen virksomhed eller fra kollegaer, der finder vej til at bryde det officielle starttidspunkt for rekruttering.. Nogle vælger at spille med i løbet, mens andre enten helt udebliver fra dagen og tager, hvad de kan få i anden runde, eller snor sig på forskellig vis.

Brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af journalistuddannelserne Side 21 Mange ytrer ønske om en mere realistisk proces, der minder om det almindelige arbejdsmarked, hvor de studerende skal skrive ansøgning og komme til samtale. I dag er der ikke tid til en egentlig udvælgelse, hvorfor ansættelser sker på et alt for tyndt grundlag. Tilsyneladende er det et generelt ønske, at der sker en ændring i retning af længere tid til at læse ansøgninger og mulighed for flere samtaler, så det kommer til at ligne en almindelig ansættelsessituation mere. Til gengæld er der stor skepsis om, hvorvidt nye spilleregler reelt vil blive overholdt! 4.3.2 Balancen mellem teori og praksis Stor set alle lægger megen vægt på, at praktikken skal udgøre en væsentlig del af journalistuddannelsen. Kun enkelte taler for, at der skal ske en nedprioritering af praktik i forhold til teori. Og de, der ønsker mere teori, mener gennemgående, at det skal ske via en forlængelse af uddannelsen. Netop praktikken er journalistuddannelsens styrke i forhold til de akademiske uddannelser. I en gruppe er der en vis opbakning om den mulighed, at de studerende et par gange i løbet af praktikforløbet er tilbage et par uger på skolen for at koble teori på praktikken. Det sker allerede i dag på SDU og DJH, men niveauet for det teoretiske indhold menes at være alt for lavt. 4.3.2.1 Praktikkens længde Den overvejende holdning er, at 18 måneders praktik er det ideelle. Det er i praktikken, journalister bliver gode håndværkere! Enkelte mener dog, at der med fordel kunne skæres et halvt år af praktikken. Det er primært blandt aftagere, der repræsenterer erhvervsvirksomheder/organisationer, at der er åbenhed over for en kortere praktiktid eller en praktik opdelt på en anden måde. På de mere traditionelle journalistiske arbejdspladser er holdningen blandt langt de fleste, at praktikken ikke må være kortere. Flere nævner, at det tager mange måneder at komme i gang og at det først er i de sidste seks måneder ud af de 18, at den vigtige udvikling sker. Andre påpeger eller kritiserer, at det først er de sidste seks måneder, arbejdsgiverne reelt får noget ud af praktikanternes arbejde. De fleste accepterer dette som et noget for noget -synspunkt, men enkelte mener, at alt ud over 12 måneder er til arbejdsgivernes fordel og kalder det billig arbejdskraft. De aftagere, der repræsenterer virksomheder, mener gennemgående, at 18 måneder i en informationsafdeling er for lang tid, især hvis der ikke ligger et personaleblad i afdelingen. Der opstår enighed om et synspunkt om, at en praktikperiode burde fordele sig med 12 måneder på et dagblad og seks måneder i en kommunikationsstilling. Det vil optræne det journalistiske håndværk samtidig