Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009



Relaterede dokumenter
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Opstart

Igangværende og aktuelle opgaver indenfor de sidste par år.

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Gode rammer for hjerterehabilitering

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Formål og metode... 2 Patientgrundlaget... 2 Årsager til nedlukning af projektet... 3 Læring til lignende projekter... 4

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

Konference om studieaktivitetsmodellen. Aarhus Lektor, Phd. Stud., Mvo, Ergoterapeut Bodil Winther Hansen Lektor, cand. Mag.

Projekt Sund i Naturen lige nu

Projekt Sammenhæng på tværs - Accelererede rehabiliteringsforløb i Hillerød Kommune

Generel forløbsbeskrivelse

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2011.

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Afdelingen for Kommunesamarbejde

Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Center for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen. Evalueringskatalog. Evaluering af kompetenceudviklingsforløb

UDEVA - Set med andre øjne

Forebyggelse og Sundhed

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling

KRITERIER for INDDRAGELSE

Afrapportering af. Evaluering af indsats for borgere med erhvervet hjerneskade i Tønder Kommune. Tønder Kommune

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Redskaber der kan kvalificere

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn

ICF-projektet på Instituttet for Blinde og Svagsynede

Styringslaboratorium: Udvikling af subakut ambulant tilbud

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

Kollegabaseret observation og feedback

Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen for borgere med erhvervet hjerneskade i Assens kommune

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN

Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde?

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014

Læring i projekter skaber bedre bundlinje. Hvordan arbejder vi bedre i projekter

Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Opsamlingsnotat - Evaluering af, for og som læring

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

I Faaborg-Midtfyn Kommune indgår projektet i kommunens strategi for at fremme sundheden hos børn

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

WORKSHOP 304 PERMA. Praksis- og Evidensbaseret udvikling af anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Arbejdspladsen

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Sundhedssamtaler på tværs

Generel forløbsbeskrivelse

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Til august vil LOKE programmet blive præsenteret for dagtilbudslederne på områdeledermøder/monofaglige møder.

Projektleder: Kristian Munksgaard. Rollen overtages af Søren Smedegaard

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kompetencesekretariatet

Evaluering af topledelsen i Glostrup Kommune. Resultater og perspektiver

Bedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse

Status på UTA-projektet. Temaprojekterne og evaluering

Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler

Sundhed og Omsorg. Glesborg plejecenter. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

Mere om at skabe evidens

Side 1 af

Resumé Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Ansøgningsskema for. Pulje til opkvalificering af rehabiliteringsteams Finanslovens konto

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten Lyngby tlf.

Handleplan for opfølgning på Tilsyn fra BDO / uanmeldt fagligt tilsyn 2018

Evaluering af rehabilitering - metodiske udfordringer

Palliativ indsats i kommunerne

Konference om Det store TTA-projekt

Standarder for sagsbehandlingen

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

Implementering af arbejdsprocesmodellen OTIPM i Lejre Kommune

Handleplan. CKSK LAKS Handleplan (11. marts 2016) 1. Sund By sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade København S.

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Den kommunale evalueringsindsats. Fredericia d. 7. maj 2008 Line Raahauge Madsen, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

Transkript:

Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009 Erfaringer: Hvordan planlægges kommunal kræftrehabilitering og hvordan evaluerer man? Dorte Helving Rasmussen, Lektor v. Professionshøjskolen Metropol Karna Vinther, Rehabiliteringskoordinator i Halsnæs Kommune 1

Hvordan blev projektet grebet an i planlægningsfasen, og hvilke overvejelser blev der foretaget vedr. evaluering? Introduktion til projektorganisationen og projektforløb Erfaringer med planlægning af kræftrehabiliteringsindsats Evalueringsovervejelser og -plan Opsamling på centrale erfaringer fra projektet 2

Projektorganisationen Styregruppe (Repr. Halsnæs Kom., Videncenter, Nordsjællands Sygehuse, Praktiserende læger, KB) Halsnæs kommune, Forebyggelse og Sundhed Projektleder Projekt- og forløbskoordinator Lokale Rehabiliteringsteam (Tværgående og Tværfagligt) Center for sammenhængende Forløb, Professionshøjskolen Metropol Projektleder & projektkoordinator +udviklingskonsulent CSF 3 adjunkter / lektorer fra Fysioterapeutuddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Eksterne samarbejdspartnere (Sygehuse, praktiserende læger & terapeuter, Kræftens Bekæmpelse mfl. 3

Projektforløb forår 07 okt. 2007 juli 2008 juli 2009 dec. 2009 Forberedelse Grundlagsarbejde Interventionsperioden Evalueringsarbejde 1.4.08-1.7.09 Afslutning -31.12.09 4

Rehabilitering skal være videnbaseret praksis! Struktureret og målrettet planlægningsfase sikrer grundlaget for kræftrehabilitering Sikrer fælles aftaler, fælles videnafsæt og forankring Kortlægning af eksisterende tilbud, kompetencer og borgernes behov Afdækning af eksisterende viden om best practise på området Planlægge målrettet kompetenceudvikling 5

Forankring i kommunal praksis 6

Kortlægning af rehabiliteringspraksis og udviklingsmuligheder Borgerens behov: Anvendt tidl. undersøgelser Interviews med sundshedsfaglige aktører og samarbejdspartnere: Kommunale aktører Sygehus og privat praktiserende læger Privatpraktiserende terapeuter Kræftens Bekæmpelse mfl. 7

Afdækning af viden: best pratise kommunal kræftrehabilitering Systematisk litteratursøgning og beskrivelse af best practise: Resultater formidlet med fokus på psykiske/eksistentielle, sociale/arbejdsmæssige og somatiske/fysiske dimension Anvendt i bl.a. forløbsbeskrivelsen og kompetenceudviklingsforløb Viden om forløbskoordinering og rehabilitering afdækket løbende 8

Forløbsbeskrivelsen Overordnet projektstyringsredskab Ramme om de borgerrettede projektinterventioner: Den afklarende samtale (ICF) Den individuelle rehabiliteringsplan (skabelon) Mål- og planmøde Flowdiagram Samspil med evalueringsplan 9

Evalueringsovervejelser Idé : Løbende proces integreret i projektet Formativ evaluering med justeringer undervejs Maksimal læring og udvikling i og af projektet Fokus på udvikling af praksis under og efter projektet Oplevede kvalitet blandt borgere, organisatorisk og faglig kvalitet Designramme: Formativ evaluering & målevaluering Overvejende kvalitativt design Flere perspektiver på det evaluerede Metodebredde og metodeudvikling 10

Evalueringsplanen Hvad skal evalueres? Hvilke perspektiver skal repræsenteres? Særlige fokusområder? Formulering af evalueringsspørgsmål: Dataindsamlingsmetoder der giver mulighed for at belyse evalueringsspørgsmålene med de valgte perspektiver 11

Evalueringsarbejdet okt. 2007 juli 2008 juli 2009 dec. 2009 Grundlag 1.10.07 1.4.08 Procesevaluering Spørgeskema Justering Interventionsperioden 1.7.08-1.7.09 Kvant. forløbsdata indsamles Tværfaglig audit på 10 samtaler Observation og sparring Evaluering på LRT-møder Løbende status i projektgruppe Kompetenceudviklingsforløb Justeringer Afslutning 31.12.09 Borgerinterviews (7) Tværfaglige forløbsaudit (5) Telefoninterviews (18) Interview med forløbskoordinator & dennes leder Analyse og afrapportering 12

Evaluering et eksempel Forløbskoordinator Social- og Sundhedsfaglige interne *Tlf. interviews *Tværfaglig forløbs audit *Evaluering i LRT * Interview * Tværfaglig forløbsaudit * Evalueringsaktiviteter i LRT mm. *Tlf. interviews *Tværfaglige forløbsaudit Sundhedsfaglige eksterne (f.eks. PL) Borgerne *Kvalitative interviews 13

Erfaringer vedr. evaluering Evalueringsfokus på læring i og af projektet har: Skabt lokal forankret nuanceret viden Fået betydning for udvikling af praksis fremadrettet Faciliteret samspil og udfordring af såvel praksis som teori Favnet mange interesser og perspektiver og ønsker Resulteret i en forhandlet kompleks evalueringsplan Udfordret projektet ifht. at formidle metode og resultater 14

Centrale erfaringer fra projektet Projektet betydning rækker ud over kræftrehabilitering Kompetenceudvikling og videndeling i kommunen Overvejelser om vedligeholdende indsatser efter afsluttede rehabiliteringsforløb Hvordan sikrer vi de rigtige indsatser til de rigtige borgere 15

Mere om projektet på www.halsnaes.dk/sundhedpleje.aspx Projektdeltagerne Halsnæs Kommune: Rehabiliteringskoordinator, Karna Vinther, kamv@halsnaes.dk Leder af sundhedsservice, Birte Carøe, bica@halsnaes.dk Professionshøjskolen Metropol: Videncenter for Sammenhængende Forløb: Videncenterchef Helle Krogh Hansen, hkha@phmetrool.dk Projektkonsulent Maria Paldam Folker, mapf@metropol.dk Phd.stud. Jette Thuesen, jettet@ruc.dk Fysioterapeutuddannelsen: Adjunkt MVO, Shila Samuelsen, shsa@phmetropol.dk Sygeplejerskeuddannelsen Adjunkt, cand.mag.pæd.psyk Anne Prip, anpr@phmetropol.dk Lektor cand.scient.san. Dorte Helving Rasmussen, dora@phmetropol.dk WWW@phmetropol.dk 16