Offentligt ansattes motivation nye perspektiver for TR s rolle som interessevaretager?



Relaterede dokumenter
Bevar motivationen! Lotte Bøgh Andersen Professor Aarhus Universitet og KORA Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning

Motivation og styring i første linje

Styring og motivation i den offentlige sektor. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU)

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU)

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU)

Hvordan kan ledelse skabe mere motiverede medarbejdere og bedre resultater?

LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER

PISK OG GULEROD TIL NOGLE VISIONER TIL ANDRE? STYRING, MOTIVATION OG LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

LEDELSE OG MOTIVATION

Motivation, ledelse og læring på folkeskoleområdet

Hvordan kan vi bevare lærernes motivation?

Indhold. Indhold Indhold. Forord... 9

Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Perspektiver på ledelse i en kommunal kontekst og ledelse af store velfærds- og uddannelsessektorer

Anmeldelse. Lotte Bøgh Andersen og Lene Holm Pedersen, Styring og motivation i den offentlige sektor, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2014.

SAMMENHÆNGE MELLEM RESULTATMÅLINGER, MEDARBEJDERMOTIVATION OG GODE RESULTATER

Resultater fra et forskningsprojekt Finansieret af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE)

Medarbejderinddragelse og distribueret ledelse

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM GOD OFFENTLIG LEDELSE?

Ledelse, motivation og resultater

Styring og ledelse i den offentlige sektor: Afvejninger mellem kontrol og tillid

Ledelsesspænd, ledelsesstrategier og faglig kvalitet

Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren

kombineres, hvilket jeg vil komme tilbage til senere.

NYE VEJE I STYRING OG LEDELSE: LEDELSESKOMMISSIONS ANBEFALINGER TRIO-TEMADAG, DSR KREDS MIDTJYLLAND D. 12.JUNI 2018 V/ CHRISTIAN NYVANG QVICK

Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater?

Hvad betyder medarbejdernes motivation, når man skal have fokus på at opnå bedre resultater?

kreativiteten i en tid med evaluering, tests og

Hvordan bør offentligt ansatte ledes og motiveres? GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK D. 26.OKTOBER 2016 V/ STUD.SCIENT.POL.

Motivation, præstationsbelønning og kontrolsystemer: Et spørgsmål om ledelse?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

FREMTIDENS OFFENTLIGE TOPLEDER

FREMTIDENS OFFENTLIGE LEDELSE:

FLEKSIBILITET OG FAGLIGHED: SAMSPIL MELLEM LEDERE OG MEDARBEJDERE

Økonomiske incitamenter og professionelle normer

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

SYGEPLEJERSKERNE I FREMTIDENS OFFENTLIGE SEKTOR:

En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles f. Andersen Aarhus Universitet og KORA Debatoplæg g om dansk forvaltningspolitik

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne

Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune

Bilag 2. Faktoranalyser

Arbejdsmiljø en medspiller i forandringsprocesser

Det siger FOAs medlemmer om tillid og kontrol på arbejdspladsen

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Ledelse af brugerinddragelse

GULDBORGSUNDMODELLEN STRATEGI, STYRING OG LEDELSE. Ressource Proces Ydelse Resultat Effekt

Notat vedr. resultaterne af specialet:

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

Relationsskabende faglig visionsledelse

Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om?

Medlemmernes arbejdsliv aktuel viden fra medlemsundersøgelser

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

Skolereform har tre overordnede formål:

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU

Kvalitet i regionerne

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

POLITISK LEDERSKAB I STORE STRATEGISKE UDVIKLINGSPROJEKTER

Vurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

Marianne Thyrring, Ledelseskommissionen Statens arbeidsgiverkonferanse, Oslo 19. september 2018

Anbefalinger fra Ledelseskommissionen juni 2018

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker

Velfærdsstat/velfærdssamfund Den sociale kontrakt De tre kriser Socialkrisen Ledelseskrisen Demokratikrisen Hvad kan vi gøre?

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Lederskab og følgeskab

Hvad motiverer de erfarne sygeplejersker i offentligt og privat regi?

Læring, metakognition & metamotivation

Sundhed og omsorg 2012

Fagprofil - sygeplejerske.

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

foredrag kurser performance mentoring

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

CENTER FOR PUBLIC LEADERSHIP // CENTER FOR PUBLIC LEADERSHIP EFFEKTBASERET LEDELSE OG STYRING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

Hjemmepleje i Roskilde Hvordan sikre vi kvalitet. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Ledelse på tværs hvorfor er det så svært og hvordan lykkes vi sammen?

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Skovbakkeskolen, Odder

Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet:

VIDENSBASERET SKOLELEDELSE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

DEN KOMMUNALE MÅLSTYRING I FOLKESKOLEREFORMEN

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Forsknings- og udviklingssamarbejde omkring ledelse af relationel velfærd en ny rolle for strategisk HR

HVORDAN DU KAN BRUGE STYRINGSINFORMATION I DIN LEDELSE

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

Forældrenes betydning for barnets trivsel, læring og udvikling i skolen

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne

Linjefagskompetence..på 5 min.

OFFENTLIG PRODUKTIVITET -Et mål i bevægelse

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF.

Transkript:

Offentligt ansattes motivation nye perspektiver for TR s rolle som interessevaretager? Lotte Bøgh Andersen (AU og KORA) lotte@ps.au.dk

Disposition 1. Introduktion 2. Motivation og performance 3. Motivation og styring: Hvordan hænger det sammen? 4. TR s rolle & medindflydelse lyset af motivationsresultater

Professionelle normer Styringstiltag Indre opgavemotivation Public service motivation Bedst mulige ydelser for færrest mulige ressourcer Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende Den lokale leders implementering af styringstiltaget

MOTIVATION OG PERFORMANCE

Motivation som begreb Motivation som den potentielle energi, en person er villig til at lægge bag opnåelsen af et givent mål. Hvad er målet: At gavne sig selv (incitamenter) eller undgå straf (regulering): Ydre motivation At nyde opgaven i selv: Indre opgavemotivation At gøre godt for andre eller samfundet: Public service motivation 5

Eksperimentelt studium af motivation og resultater: Public service motivation 1. Sygeplejersker konfronteres med en person, der nyder godt af deres arbejde 2. Vigtigheden af arbejdet tydeliggøres gennem foredrag 3. Motivation øges af begge dele 4. Performance målt på 4 måder: Vedholdenhed (tid til nødhjælp) Output (antal pakker med nødhjælps udstyr) Produktivitet (pakker/tid) Grundighed (fejlprocent)

Motivation og resultater på folkeskoleområdet Positiv sammenhæng mellem lærerens PSM og de eksamenskarakterer, eleverne opnår Sammenhængen er stærkere, jo længere eleverne er blevet undervist af en lærer med høj PSM Der er en sammenhæng, men er det en kausalsammenhæng? De forskellige datakilder og forskningsdesign har hver deres styrker og svagheder Andersen, Heinesen og Pedersen (2014): How does public service motivatio n among teachers affect student performan ce in schools? JPART

Resultaterne fra folkeskoleundersøgelsen vist i model Public service motivation Kvindelig lærer Eleven er en pige Læreruddannet Erfaring (mere end fire år) Linjefag + + + + Afgangsprøvekarakterer N=24.360

Forskningsresultater: Adfærd Fysioterapeuter med høj PSM prioriterer i højere grad at behandle patienter med varigt nedsatte funktionsevner (Andersen og Serritzlew, 2012). Praktiserende lægers udskrivning af recepter på penicillin (Jensen, 2013). Læger med høj PSM udskriver i mindre grad bredspektret antibiotika Læger med høj brugerorientering udskiver signifikant mere antibiotika

Indre opgavemotivation: Hjemmepleje og pæd.medhjælpere FOA medlemmer (medlemspanel) Sygefravær (registeroplysninger) Indre opgavemotivation målt (spørgeskema) Opfattelse af, hvor kontrollerende krav om dokumentation er (spørgeskema) Opfattelse af dokumentationskrav som kontrollerende Mindre indre opgavemotivation Større sygefravær 10

Motivation og styring: Hvordan hænger det sammen?

Har ansatte ikke bare de indre motivationsformer uanset styring? Folkeskoleeksemplet (fortsat): Hvis elevplanerne opfattes som mere kontrollerende, har lærerne mindre motivation på alle de målte motivationsdimensioner. Opfattelse af elevplaner Indre motivationsformer (både public service motivation og indre opgavemotivation) 12

Hvorfor opfatter nogle lærere elevplanerne (og anden styring) som kontrollerende, mens andre opfatter det som understøttende?? Kontrollerende opfattelse af elevplaner Motivation

Betydningen af ledelse Skoleledernes implementering forventes at være afgørende Undersøgelsen af lærerne kobles med spørgeskema til lederne (samarbejde med Maria Falk Mikkelsen fra SFI og adjunkt Christian Bøtcher Jacobsen) Resultat: Implementering via dialog: Understøttende opfattelse Implementering via kæft, trit og retning : Kontrollerende opfattelse

TR S ROLLE & MEDINDFLYDELSE LYSET AF MOTIVATIONSRESULTATER 15

Kobling tilbage til styring og frem til indflydelse Professionel status (anerkendelse af normer og viden) som nødvendighed for tillidsbaseret styring og for at få den store indflydelse Ikke tilbage til blind tillid, men forståelse for, at der er behov for mere tillid til de fagprofessionelle Vigtigheden af, at de fagprofessionelle kommer ind i kampen: Både som individer og organisationer Respekten for rammerne Respekten for de politisk fastsatte mål og viljen til konstruktivt at indgå i dialog om disse mål 16

Indflydelse: hvordan? Samarbejdsudvalg Personalemøder Daglig indflydelse Direkte kontakt til det politiske niveau Tillidsvalgtes rolle Betydningen af at have en kvinde i ledelse Faggruppekampe? Kilde: Andersen & Jensen 2002 17

18 AARHUS Indflydelse: På hvad? Personaleanliggender (hyring og fyring) Budgettet Ydelserne Arbejdets tilrettelæggelse Opdeling i indflydelse på eget arbejde samt indflydelse på organisationen Kilde: Olsen, Andersen m.fl. 2012 samt Andersen & Jensen 2002

19 AARHUS Sammenfatning: hvad kan I gøre? Bevar professionalisme og professionel status Både kollektivt og individuelt Motivationen som omdrejningspunktet for at blive opfattet som medspiller Opmærksomhed på forskellige typer indflydelse Kom ind i kampen i formuleringen af målene Respekter rammerne Benyt alle indflydelseskanalerne bevidst

Tak for opmærksomheden! Lotte Bøgh Andersen (AU og KORA) lotte@ps.au.dk