Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel spørgegude Jan. 2011 Psykatrsk Center København Vdenscenter for Transkulturel Psykatr Kulturel spørgegude Vdenscenter for Transkulturel Psykatr, www.vftp.dk Psykatrsk Center København, afsnt 6213 Edel Sauntes Allé 10 2100 København Ø Telefon: 3545 6163 Mal: transkulturel psykatr@rh.regonh.dk Vdenscenter for Transkulturel Psykatr Psykatrsk Center København Dansk bearbejdelse ved Maranne Østerskov Januar 2011 2. udgave
Indholdsfortegnelse Forord 3 Indlednng.. 4 Etnsk baggrund og tlhørsforhold. 7 Relgonens betydnng 8 Mgraton og tlpasnng tl det danske samfund. 8 Traumatske oplevelser 9 Patentens egne udtryk og forklarnger på sygdom... 10 Fysske symptomer... 11 Famlemæssge forhold. 11 Børnene. 12 Socale forhold.. 13 Forventnnger tl behandlng... 13 Mulgheder for rådgvnng og støtte.. 14 Den retspsykatrske patent... 15 Evaluerng af samtalen sammen med patenten.. 16 Evaluerng af samtalen som behandler... 17 Referencer... 19 Forord Interessen for at nkludere kulturelle aspekter den klnske prakss blev ntroduceret DSM IV s Cultural Formulaton, og det har gvet anlednng tl en række natonale udgaver af kulturelle ntervews (se Indlednng), hvoraf den danske er den senest udkomne. Denne kulturelle spørgegude har afsæt den svenske manual og er stærkt bearbejdet af Maranne Østerskov. Det er Vdenscentrets ønske, at spørgeguden skal fungere som nspraton arbejdet med patenter af anden etnsk baggrund end dansk. V modtager meget gerne kommentarer tl spørgeguden tl brug for senere udgaver. På Vdenscentrets vegne, Maranne Kastrup Overlæge 3
Indlednng I forlængelse af Klnske retnngslnjer for transkulturel psykatr (7) har v udarbejdet en kulturel spørgegude med udgangspunkt den svenske manual (2,1) fra Transkulturellt Centrum Stockholm. Den danske udgave er bearbejdet og suppleret med spørgsmål nden for den narratve tlgang (5,6), og der er hentet nspraton fra den hollandske og canadske pendant (3,4). Spørgeguden er tænkt som et arbejdsredskab for både psykater, psykolog og kontaktperson. Samtdg er den et supplement tl dagnostcerng og almndelg anamneseoptagelse. Spørgeguden har været tl afprøvnng forskellge steder Danmark og er herefter tlpasset de ndhøstede erfarnger, som er ndsamlet va fokusgruppentervews. Dsse erfarnger falder tråd med formålet med at anvende den kulturelle spørgegude, nemlg at: udforske patentens kulturelle, relgøse og socale baggrund og sammenhæng og se den betydnng, som patenten tllægger dette og forskellge oplevelser st lv udforske patentens sygdomsopfattelse og sygdomsudtryk og få vden om patentens forventnnger tl behandlng og pleje optmere dagnostcerng ved at nddrage kulturelle faktorers betydnng bedre vurderng af, om en adfærd/et symptom er kulturelt eller patologsk funderet styrke udgangspunktet for kontaktpersonens støttende samtaler med patenten styrke patentens denttet ved at se andre sder af patentens lv ud over hans/hendes sygdom udarbejde en optmal behandlngs og plejeplan bdrage tl behandlerens refleksoner om kulturelle faktorers betydnng for relatonen skabe en anerkendende og tlldsfuld kontakt og behandlngsallance 4 Spørgeguden skal ses som en nspraton, og du kan naturlgvs omformulere spørgsmålene, sådan at de passer tl dn måde at tale på og tl den patent, du sdder overfor. Det er kke menngen, at spørgeguden skal følges slavsk, men at du stller de spørgsmål, der er relevante for lge netop dn patent på det gvne tdspunkt. Stl gerne uddybende spørgsmål ud fra patentens svar. Det er vgtgt, at du har en rmelg god kontakt tl patenten på forhånd, når du stller de spørgsmål, der går tæt på patentens fortd, som kan være belastende for patenten at erndre. Svarene kan gve brugbare oplysnnger, der kan forklare og gve forståelse for patentens tlstand og stuaton og samtdg åbne op for senere at kunne arbejde terapeutsk med dsse emner. Spørgeguden kan vrke meget omfattende for behandleren. Det er et spørgsmål om tlvænnng, og v foreslår, at du øver dg at bruge spørgeguden tl en patent, du kender godt forvejen. Som ndlednng tl spørgeguden forklarer du patenten om formålet med denne, nemlg at opnå et større kendskab tl patenten, hans baggrund, famlære og socale forhold, som kan have betydnng for hans tlstand. Forklar patenten, at du vl stlle mange spørgsmål (over flere samtaler) for at blve stand tl at gve ham den bedste hjælp. Patenten kan opleve det overvældende med så mange spørgsmål og kan naturlgvs afbryde eller bede om at fortsætte ved næste aftale. Det er vgtgt at respektere patentens grænser for, hvad han eller hun ønsker at fortælle om. For at få spørgsmålene tl at flyde så naturlgt som mulgt er det vgtgt at kende spørgeguden på forhånd og samtdg følge patenten ved at stlle spørgsmål ud fra hans svar. Det kan være vgtgt kke at blve for vrg efter at bruge spørgeguden, men sørge for, at der ved hver samtale blver plads 5
tl, at patenten får talt om det, der er mest påtrængende for ham lge nu. Så må spørgsmålene fra spørgeguden komme løbende. Spørgeguden kan bruges tl alle patenter, selv tl patenten med svære psykotske symptomer. Måske vl det netop være lettere for ham at tale om st lv almndelghed end at tale om sne symptomer, og behandleren vl nøjes med at stlle et par enkelte spørgsmål udvalgt efter hans tlstand. Den nteresse, spørgsmålene vser for patentens lv ud over hans sygdom, kan gve patenten en oplevelse af respekt og anerkendelse og er dermed tlldsskabende. Jo mere tryg patenten føler sg, jo mere uddybende svar vl han gve. Efter endt samtale vl det være naturlgt at spørge patenten om, hvordan det har været for ham/hende at svare på dsse spørgsmål. For at få størst udbytte af de nformatoner, der kommer frem, vl det være oplagt at bruge dsse på behandlngskonferencer og forbndelse med udarbejdelse af behandlngsplaner. Maranne Østerskov Projektsygeplejerske, supervsor Telefon: 3545 6155 Mobl: 2790 8612 Mal: Maranne.Oesterskov@regonh.dk Tak En særlg tak for bdrag og nspraton forbndelse med bearbejdelsen af denne spørgegude skal rettes tl dstrktssygeplejerske Anne Grethe Svenstrup, Psykatrsk Center København, overlæge Chrstel Kjeldsen og dstrktssygeplejersker Susanne Nelsen og Krsten Hansen, DPC, Psykatrsk Center Glostrup, Lsbeth Retsbo, Retspsykatrsk Center Glostrup og tl sygeplejerske Dorte Korsholm, retspsykatrsk OP team, Psykatrsk Center Sct. Hans. 6 Etnsk baggrund og tlhørsforhold Hvor kommer du fra? Hvlke sprog taler du? Hvornår lærte du dsse sprog? Hvlket sprog anvender du helst? Ved hvlke stuatoner anvender du de forskellge sprog, hjemme, med famlen, på arbejdet, kontakt med sundhedsvæsenet? Hvlket sprog drømmer du på? Hvordan har du det med at bruge tolk? Har du famle her Danmark? Savner du mennesker, der har samme baggrund som dg? Hvs ja, vl du sge noget mere om det? I hvlken udstræknng kan du følge dn måde at leve på her Danmark? Hvad er vgtgst for dg fra dn eller dn famles oprndelge måde at leve på? (Fx famlerelatoner, normer og værder, festdage, tro ) Er der en gruppe eller flere grupper, som er vgtge for dg? Jeg tænker fx på forhold tl dn natonaltet, kulturelle eller relgøse baggrund eller anden nteressegruppe. Hvlke mulgheder gver det? Hvlke begrænsnnger gver det, hvs nogen? Har dn oplevelse af at tlhøre en særlg gruppe forandret sg med tden? Hvs ja, hvordan? Hvor føler du, du hører mest tl? Tænker du på dg selv som nævn patentens etnske gruppe; fx kurdsk? Eller tænker du på dg selv som dansk? Eller både og? Hvordan tror du, andre opfatter dg? 7
Hvordan er det for dg at leve to forskellge kulturer? Hvordan mødes du, dn famle eller dn gruppe af andre omgvelserne? Har du været ude for msforståelser eller uretfærdg behandlng, pga. at du har en anden baggrund end dansk? Hvordan tror du, dne famlemedlemmer vlle svare på dsse spørgsmål? Vlle de have en anderledes opfattelse af at tlhøre to kulturer? Vlle de høre tl samme grupper som dg? Hvs ja, hvad betyder det for jeres forhold tl hnanden? Relgonens betydnng Har du en tro, så fald hvlken? Hvad betyder relgonen for dg hverdagen? Er der rtualer, du har brug for at udføre her? Er der noget, v kan hjælpe dg med den forbndelse? Hvad betyder relgonen for dn famle? Hvs den har en anderledes betydnng for dn famle, hvad betyder det så for jeres forhold? Hvlke begvenheder og tradtoner betyder særlgt meget for dg? Går du krke, moské e.l. Danmark? Hvor ofte tager du derhen? Kender du andre, som kommer der? Mgraton og tlpasnng tl det danske samfund Hvad fk dg tl at forlade. (nævn oprndelsesland)? Hvordan blev beslutnngen taget og af hvem? Var du eng beslutnngen? 8 Hvs kke hvad har det betyder for dg og jeres relaton? Hvlken kontakt har du med famle og venner, der stadg bor. (oprndelseslandet)? Har du mulghed for at besøge. (oprndelseslandet)? Hvad afgjorde, at du netop flyttede tl Danmark? Hvordan er dt lv blevet påvrket af, at du er flyttet tl Danmark? (Stl følgespørgsmål om lvet oprndelseslandet, fx. uddannelse, arbejde, bolg, økonomsk status) Hvlke fordele har der været? Hvlke ulemper har der været? Hvordan har det været for dn ægtefælle og dne børn? Hvad forlod du, da du flyttede tl Danmark. Hvlke vgtge personer forlod du? Hvlke nye relatoner har du fået Danmark? Hvordan oplever du den danske måde at leve på? Hvordan er du nvolveret dansk levevs? (Fx omgås du med danskere, deltager du danske socale begvenheder, følger du med danske meder, læser du dansk ltteratur, er du nteresseret, hvordan det danske samfund fungerer?) Er der noget den danske måde at leve på, som du tager tl dg? Hvordan har det påvrket dt helbred, at du er flyttet hertl? Traumatske oplevelser Hvs patenten taler om traumer, er det en god dé at fortælle patenten om de mest almndelge symptomer på posttraumatsk belastnngsreakton, PTSD. Det kan gve patenten en lettelse dels at høre om de symptomer, som han formentlg genkender og dels 9
at høre, at det er noget, v ved noget om. Hvordan vl du beskrve dn opvækst? Hvlke gode oplevelser husker du særlgt tydelgt? Hvlke mndre gode oplevelser husker du særlgt tydelgt? Hvlken betydnng har dsse erndrnger for dg? Har du været udsat for trusler eller vold? (nævn landet) Hvordan kom du tl Danmark? Har du været udsat for trusler eller vold på vejen tl Danmark? (Respekter patentens grænser for, hvad han eller hun er parat tl at fortælle om). Hvordan har det påvrket dg? Hvordan har det påvrket dn famle? Tænker du ofte på dn fortd og det, der er sket? Hvad tænker du om det? Patentens egne udtryk for og forklarnger på sygdom Hvad er det for problemer, du har? Hvornår og hvordan begyndte dne problemer? Hvor alvorlge synes du, dne problemer er? Hvlke ord plejer du at bruge om dne problemer, når du taler med dn famle eller venner? Hvad tror du, der kan være årsag tl dne problemer? Hvordan forklarer du det? Hvlke andre forklarnger kunne der være? Hvordan vlle du forklare dne problemer dt oprndelsesland? Hvad sger dn famle og venner tl dne problemer? Hvordan ser dn famle, at du har dette problem hvordan udtrykker du det? Hvor alvorlgt synes de, det er? 10 Hvlke ord anvender de om dne problemer? Hvad, tror de, kan være årsag tl dne problemer? Hvordan forklarer de det? Hvad synes de, du skal gøre for at søge hjælp og behandlng? Hvordan oplever du, at dn famle og venner forstår dg? Hvordan reagerer andre dne omgvelser på, at du har psykske problemer? Hvordan vl folk fra dt oprndelsesland forklare dt problem? Hvordan ser man på psykske problemer dt oprndelsesland? Hvad tænker du selv om at have sådanne problemer, som du har? Hvad oplever du som den største klde tl stress lge nu? Fysske symptomer Har du mærket ændrnger dn krop relaton tl dne problemer? Har du smerter? I så fald hvor? Hvad mener du, dsse smerter kan skyldes? Hvordan ser du på sammenhængen mellem dne smerter og dne problemer øvrgt? Hvornår er dne smerter værst? Hvornår er de mndst tl stede? Hvad gør du for at mndske dne smerter? Famlemæssge forhold I forhold tl spørgsmålene om børnene er det vgtgt kke at gve patenten skyldfølelse, men de er ment som en hjælp tl at skærpe både patentens og behandlerens opmærksomhed på børnenes tarv. 11
Har du en famle her, er du gft, har du børn? Hvordan er dt forhold tl dn ægtefælle? Hvordan er det nu forhold tl, hvordan det var. (oprndelseslandet)? Hvordan mødte I hnanden? Evt. spørgsmål om sexualtet. Vær opmærksom på, at det kke behøver at være et tabu at tale om. Hvordan fungerer jeres sexuallv? Hvem træffer beslutnnger dn famle? Er det anderledes nu forhold tl (nævn patentens oprndelsesland)? Hvs ja, hvordan? Hvordan påvrker dne problemer dn famle? Hvordan påvrker dne problemer dne daglge gøremål, så som arbejde, passe famlen, lave mad etc.? Hvem klarer de daglge gøremål hjemme hos jer? Hvordan påvrker dne problemer dn kontakt tl andre mennesker? (Venner, arbejdskollegaer m.fl.) Er der noget dn hverdag, som har ført eller fører tl, at du har dsse problemer? I så fald hvad? Hvordan påvrker det dg? Hvordan vl du beskrve dn omgangskreds? Er det tlfredsstllende? Hvordan ønsker du, dt lv skulle se ud om fx 5 år? Børnene Hvor gamle er dne børn? Hvordan er dt forhold tl dne børn? Hvor meget tager du dg af dem? Hvad gør du sammen med dne børn? Hvordan forklarer du dt problem tl dne børn? Hvordan tror du, at de oplever dt problem? Hvordan tror du, at dt problem påvrker dne børn hverdagen, fx skolen, forhold tl kammerater? Hvem kan de få støtte af? Hvad har de mstet ved at komme tl Danmark? Hvad tror du, det betyder for dem? Hvem, tror du, kunne tale med dem om deres problemer? Hvordan vl du have det med, at v taler med dem? Hvad er dne ønsker og drømme for dne børn? Socale forhold Hvlken uddannelse og/eller arbejde havde du dt oprndelsesland? Har du et arbejde? Hvs ja, hvlken slags arbejde har du? Hvs nej, hvad får du tden tl at gå med? Hvordan er det for dg? Hvlken form for økonomsk ydelse modtager du? Har dn ægtefælle arbejde? Hvordan vl du beskrve dn/famlens økonom? Hvad betyder det for dg og dn famle? Hvordan ønsker du, dne socale forhold skulle se ud om fx 5 år? Forventnnger tl behandlng Hvad vl du gerne have hjælp tl? Hvlke forventnnger har du tl behandlngen? Hvlke forventnnger vlle du have tl behandlng dt oprndelsesland? Kender du nogen, som har haft lgnende problemer som dg? Hvlken hjælp mener du, de har fået? Man kan på forskellg vs søge hjælp for sne problemer. Har du 12 13
søgt hjælp andre steder end det danske sundhedsvæsen? (Der kan refereres tl fx relgøse healere, behandlng oprndelseslandet eller alternatv behandlng Danmark). Hvad har hjulpet dg bedst? Hvlken slags behandlng vl du foretrække at få nu? (Fx tale om begvenheder fortden forhold tl, hvordan de påvrker dg nu, tale om dne følelser, modtage råd, øvelser, medcn?) Mulgheder for rådgvnng og støtte Er der et eller flere mennesker, du stoler på og kan tale med om dne problemer og dn stuaton? Kan du tale med dn famle og venner om dne problemer? Er der noget, der er særlgt svært at tale om? Hvordan støtter dn ægtefælle dg? Hvad forventer du af famlen, når du har det dårlgt? Hvordan blver dne forventnnger ndfret? Hvlken betydnng har det for dg? Hvordan ønsker du, at dn famle blver nddraget behandlngen? Hvordan fortæller du andre mennesker, at du har brug for hjælp? Hvlken hjælp har du brug for dn hverdag? Hvem kan du få rådgvnng, støtte og hjælp af hverdagen? Hvordan vlle du have fået hjælp. (oprndelseslandet)? Hvlken hjælp vlle du have fået og af hvem? Er der nogen fra dt trossamfund, der kan støtte dg? Hvlken rådgvnng, støtte og hjælp får du? Er der nogen, der særlgt hjælper dg? På hvlken måde gør de det? 14 Den retspsykatrske patent I forhold tl den retspsykatrske patent skal v være opmærksomme på, at det kan vække patentens vrede og sorg at blve spurgt om sn krmnaltet. Det kræver derfor et godt kendskab og en god relaton tl patenten på forhånd, nden du går gang med spørgeguden. Samtdg vl det være en god dé kun at stlle få spørgsmål af gangen afhænggt af, hvordan patenten reagerer på det. Det er naturlgvs vgtgt at bruge sn empat og forståelse, når du får patenten tl at erndre svære oplevelser va spørgsmålene. Hvordan vl man dn kultur se på den krmnaltet, du har begået? Vlle det også være ulovlgt dt oprndelsesland? Hvordan vlle de offentlge myndgheder have reageret der, hvs den samme krmnaltet var blevet begået? Hvordan ser du på, at du har fået en behandlngsdom? Hvordan ser dn famle på, at du har fået en behandlngsdom? Hvordan ser man dt oprndelsesland på et psyksk sygt menneske, der har begået krmnaltet? Hvad tænker du om den krmnaltet, du har fået en behandlngsdom for? Hvordan tror du, at dn famle ser på det, du har gjort? Hvordan har du oplevet dt møde med poltet? retssystemet? behandlngssystemet? Hvad har det betydet for dg? Hvad har efter dn menng betydnng for, at du kan undgå at begå ny krmnaltet? Hvordan kan v bedst hjælpe dg, for at det kke sker for dg 15
gen? Hvad tænker du, du selv kan gøre for at undgå, at det sker gen? Hvad er vgtgt for dg dt lv? Hvad har du lært af dn famle om, hvordan det er godt at leve st lv? Hvem kan støtte dg denne stuaton? Dn famle? Venner? Hvordan kan dn tro hjælpe dg? Evaluerng af samtalen sammen med patenten Her tl sdst kunne jeg tænke mg at vde, hvad du synes om denne samtale? Hvordan synes du, det har været at skulle beskrve og forklare dn stuaton og problemer for mg? Hvad har det betydet for dg at kunne/kke kunne anvende dt modersmål sammen med mg? Hvordan har det fungeret at bruge tolk under vores samtale? Havde du brug for at have tolk? Hvad synes du om de spørgsmål, jeg har stllet? Er der noget vgtgt, som du vl fortælle om, som v kke har fået talt om? Hvad har været let at tale om? Hvad har været svært at tale om? Hvor godt tror du, jeg forstår dne problemer og dn stuaton? Hvor godt tror du, andre på dette behandlngssted har forstået dne problemer og dn stuaton? Evaluerng af samtalen som behandler Tl sdst evaluerer behandleren, hvordan han/hun oplever, at samtalen har været. Forslag tl spørgsmål, der kunne overvejes: Hvordan har relatonen tl patenten været? Hvordan har ntmtetsnveauet været? Hvad har besværlggjort, eller hvad har understøttet en god relaton? Hvordan har kommunkatonen været? Hvad har besværlggjort, eller hvad har understøttet at opnå en god kommunkaton? Hvordan har sproget fungeret under samtalen? Hvad har det betydet, at I kke har haft samme modersmål? Hvad har det betydet, at I har anvendt tolk? Hvad har det betydet, at I kke har anvendt tolk? Hvordan bedømmer du dn mulghed for at forstå patentens lvsstuaton og socale sammenhæng? Hvad har besværlggjort, eller hvad har understøttet dn forståelse? Hvordan vurderer du dn mulghed for at forstå patentens selvforståelse og forventnnger tl behandlngen? Hvad har besværlggjort, eller hvad har understøttet denne forståelse? Hvlke følelser og reaktoner har patenten vakt hos dg? Hvordan har du håndteret dne følelser og reaktoner? Hvordan bedømmer du dn mulghed for at afgøre, hvad der er normalt og patologsk forhold tl patentens problemer? Hvor påldelg synes du dn dagnostk er? Hvordan bedømmer du dne mulgheder for at kunne tlbyde adækvat behandlng? Hvordan ser du på dn mulghed for at kunne gøre dn dagnostske vurderng forståelg for patenten? 16 17
Hvlken betydnng, tror du, dn respektve patentens etnske, socale og kulturelle tlhørsforhold har haft jeres møde? Reflekter over, hvordan du synes, dsse faktorer har haft betydnng jeres møde. Hvad har du hørt patenten fortælle om, hvad der er det vgtgste hans/hendes lv? Andre aktuelle refleksoner? Referencer 1. Amercan Psychatrc Assocaton. Cultural Assessment n clncal psychatry. Washngton DC, Amercan Psychatrc Assocaton, 2002. 2. Bäärnhelm, Sofe, Scarpnat Rosso, Marco, Patty, Laszlo: Kultur, kontext och psykatrsk dagnostk. Transkulturellt Centrum, Stockholm, 2007. http://www.slso.sll.se/upload/transkulturellt%20centrum/kul turform_1003.pdf 3. Cultural Consultaton Servce Clncal Handbook. McGll Unversty, Dvson of Socal and Transcultural Psychatry, Canada, 2006. http://www.mcgll.ca/ccs/handbook/ 4. Rohlof, Hans et al: The Cultural Intervew n the Netherlands: The Cultural Formulaton n your pocket. In: Mezzch, Juan E and Caracc, Govann. Cultural Formulaton. A Reader for Psychatrc Dagnoss. Jason Aranson, Lanham, U.S.A, 2008. 5. Whte, Mchael: Narratv teor. Hans Retzels Forlag, København, 2006. 6. Whte, Mchael: Narratv prakss. Hans Retzels Forlag, København, 2006. 18 7. Østerskov, Maranne, Kastrup, Maranne, Baéz, Armando: Klnske retnngslnjer for transkulturel psykatr. Vdenscenter for Transkulturel Psykatr, Psykatrsk Center Rgshosptalet, København, 2. udg., 2006. http://www.vftp.dk/dagnoser/klnske_retnngslner/docume nts/klnske_retnngslnjer_2.pdf 19
Noter 20