SMS-noveller og motiverede elever i litteraturundervisningen

SMS-noveller og motiverede elever i litteraturundervisningen Sara Hansen Professionsbachelorprojekt 2014 Side 1 af 33

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Problemformulering... 4 Undersøgelsesmetode... 4 Afgrænsning... 5 De digitale indfødte... 6 SMS-genren... 7 SMS-sprog... 7 SMS-litteratur... 8 SMS-novellen og genrens didaktiske muligheder... 9 Motivation... 10 Motivationsbegrebet... 10 Task Value... 12 Læsemotivation... 14 Undervisningsforløb i en SMS-novelle... 15 SMS-novellen U and me babe (lol)... 16 Beskrivelse af undervisningsforløbet... 16 Metode og design... 18 Elevernes SMS-forbrug... 19 SMS-novellen som motivationsfaktor... 21 Elevernes forventninger... 22 Lektielæsning på mobilen elevernes vurderinger... 23 SMS-novelle eller traditionelle novelle?... 24 Når vi blander skole og fritid... 26 Motivationsformer hos eleverne... 27 Undersøgelse om læse- og skrivelyst... 28 Diskussion og metodekritik... 29 Konklusion... 30 Perspektivering... 32 Litteraturliste... 33 Side 2 af 33

Indledning Mobiltelefonen har for længst vundet indpas i vores hverdag. Vi kan kommunikere med omverdenen uanset tid og sted, og det giver os muligheden for at være flere steder på én gang. Det er min generelle opfattelse, at mobiltelefonen for langt de fleste er blevet en tro følgesvend og et vigtigt redskab i hverdagen. For eleverne i folkeskolen er det ikke en undtagelse, og jeg finder det interessant at undersøge, om elevernes interesse for det mobile medie kan udnyttes og motivere eleverne til gavn for undervisningen. I den forbindelse vil jeg i dette projekt tage udgangspunkt i et forholdsvist nyt fænomen inden for litteraturen, der kaldes SMS-litteratur. I SMS-litteraturen udgives teksterne som SMS er, hvilket giver mulighed for at inddrage elevernes mobiltelefoner i litteraturundervisningen. Skolens dannelsesopgave går ifølge Folkeskoleloven bl.a. ud på at ( ) give eleverne kundskaber og færdigheder, der ( ) fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. 1. Dermed finder jeg det væsentligt at arbejde med elevernes kompetencer og ikke mindst refleksioner i forbindelse med den digitale kommunikation. Inden for danskfaget ser jeg også argumenter for genrens anvendelse, da undervisningen ifølge formålet for faget dansk skal ( )fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. 2 Derudover står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes udtryksog læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. 3 Jeg vil i dette projekt konkretisere min undersøgelse til at omhandle SMS-noveller. Jeg vil undersøge om genren kan styrke opfyldelsen af formålet for danskfaget i folkeskolen samt hvilke didaktiske overvejelser, der kan ligge til grund for en undervisning i netop denne genre. Derudover vil jeg undersøge, hvorvidt vi kan anvende genren som en motivationsfremmende faktor hos eleverne og øge deres læselyst og arbejdet med litteraturen. Jeg er særligt interesseret i sproget og mulighederne for at øge elevernes sproglige bevidsthed i forhold til genre og situation. Ovenstående overvejelser leder mig frem til nedenstående problemformulering. 1 Folkeskoleloven, 1, stk. 1 2 Fælles Mål, s. 3 3 Fælles Mål, s. 3 Side 3 af 33

Problemformulering Hvordan kan undervisning i SMS-noveller motivere overbygningselever i litteraturundervisningen? Undersøgelsesmetode For at besvare min problemformulering tager jeg afsæt i Søren Schultz Hansens beskrivelse af nutidens børn og unge som digitale indfødte, da han i den forbindelse beskrive unges forhold til mobiltelefonen. Herefter følger en karakteristik af SMS-genren som grundlag for den efterfølgende beskrivelse af SMS-litteraturen og karakteristik af SMS-noveller. For at få indsigt i hvor udbredt genren er som undervisningsmateriale på nuværende tidspunkt, har jeg kontaktet forlaget SMSpress og undervisningsforlaget Alinea, som begge udbyder SMS-noveller som klassesæt. Herefter følger en definition af motivationsbegrebet for at skabe en fælles referenceramme samt en beskrivelse af, hvordan jeg forventer at kunne motivere eleverne ved brug af en SMS-novelle i undervisningen. I det efterfølgende afsnit redegør jeg for Eccless og Wigfields Task Value, som beskriver hvilke ting, der har betydning, når eleverne skal værdisætte en opgave, en aktivitet eller et fag. Herunder uddyber jeg den del af Task Value, der handler om interesse. Det gør jeg ved hjælp af Swarats gennemgående træk for emner, der har størst elevinteresse. Efterfølgende vil jeg redegøre for nogle af Anmarkrud og Bråtens læsefremmende motivationelle komponenter. Ovennævnte er de teorier, jeg senere vil anvende til at bearbejde min empiri. Herefter følger en beskrivelse af min empiri, som jeg har indsamlet for at kunne besvare min problemformulering. For at undersøge de didaktiske muligheder, SMS-noveller har i litteraturundervisningen, består min empiri af et afviklet undervisningsforløb i en 8. klasse med udgangspunkt i Jens Blendstrups SMS-novelle U and me babe (lol). Inden afviklingen af undervisningsforløbet foretog jeg en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen bestod både af et kvantitativt og et kvalitativt spørgsmål, der drejede sig om hhv. elevernes daglige SMS-forbrug samt forventninger til forløbet. Efter forløbet foretog jeg endnu en spørgeskemaundersøgelse med kvalitative spørgsmål. Her gik spørgsmålene på elevernes oplevelse af at læse en SMS-novelle. Side 4 af 33

For at gøre min egen undersøgelse af elevernes SMS-forbug mere valid inddrager jeg resultater fra to andre og større undersøgelser. Den første undersøgelse er fra Danmarks Statistik og beskriver SMS-forbruget blandt 16-19-årige. Den anden undersøgelse er fra rapporten Net Children Go Mobile risks and opportunities, som er en større europæisk undersøgelse blandt børn og unge i alderen 9-16. Også her har man beskæftiget sig med målgruppens SMS-forbrug. Herefter følger min bearbejdning af de kvalitative spørgeskemaer. Jeg vil analysere elevernes svar ved hjælp af de tidligere nævnte motivationsteorier. Ud fra den analyse, vil jeg kunne vurdere motivationseffekten. Jeg vil herefter ud fra resultaterne vurdere, hvilke motivationsformer der har været tale om. For også at øge denne undersøgelses validitet inddrager jeg resultaterne fra en dansk undersøgelse om SMS-novellers påvirkning på elevers læse- og skrivelyst. Disse resultater vil jeg sammenligne for at kunne drage en mere generel konklusion. Herefter følger et afsnit, hvor jeg diskuterer og forholder mig kritisk til min egen metode samt analysens resultater. Efterfølgende kan jeg på den baggrund sammenfatte undersøgelsens resultater i en konklusion. Til sidst foretager jeg en perspektivering, hvor jeg sætter mine resultater i relation til lærerarbejdet. Afgrænsning I denne undersøgelse har jeg kun koncentreret mig om SMS-noveller. Det er sandsynligt, at man vil kunne nå frem til lignende resultater, ved at tage udgangspunkt i andre former for SMSlitteratur, men denne undersøgelses resultater, omfatter altså kun SMS-noveller og ikke SMSlitteratur generelt. Min problemformulering retter sig mod overbygningselever, og det samme gør min konklusion. Forlagene udgiver også SMS-litteratur til mellemtrinnet, men jeg har ikke i dette projekt undersøgt og taget stilling til de didaktiske muligheder, genren har hos den målgruppe. Anmarkrud og Bråten taler om forskellige læsefremmende motivationelle komponenter, hvoraf jeg kun beskæftiger mig med dem, jeg finder væsentlige i denne sammenhæng. Desuden beskriver de også en række tiltag, der kan fremme elevernes læsemotivation. Bl.a. har interessante tekster en motiverende effekt, og det er det tiltag, jeg gør mig. Jeg har bevidst ikke taget stilling til de andre tiltag, da jeg i dette projekt ønsker at se på SMS-novellens effekt alene. Ved at bringe Side 5 af 33

for mange for eleverne nye tiltag ind i undervisning, vil de højst sandsynligt også motiveres af dem. Dette ville gøre denne undersøgelses resultater upræcise, da der kunne ligge endnu flere ting til grund for elevernes motivation. Da jeg desværre kun fik rådighed over 3 lektioner til at afvikle mit forløb, var det af tidsmæssige årsager ikke muligt for mig at undersøge, hvorvidt genren kan øge elevernes skrivelyst. I det afviklede forløb producerede eleverne en enkelt SMS, men det var ikke en egentlig SMS-novelle, de skulle producere. De digitale indfødte Søren Schultz Hansen er forsker og rådgiver med speciale i digitale indfødte og ledelsen af dem. De digitale indfødte er en betegnelse, han anvender for den del af befolkningen, som er født i 1994 eller senere. Det karakteristiske for personerne i denne befolkningsgruppe er ifølge Schultz Hansen, at de er vokset op med internet og mobiltelefon, og de har kun oplevet en verden, som er digital. 4 Schultz Hansen har foretaget empiriske undersøgelser af unge fra årgang 1994, der ifølge ham er den første digitale årgang af unge. Hans undersøgelser bygger på en række kvalitative smågruppeinterview om unges samvær, brug og opfattelse af især Facebook, mobil og chat. 48 elever fra to forskellige folkeskoler deltog i undersøgelsen. På baggrund heraf beskriver han i sin artikel De nye indfødte, hvordan mobiltelefonerne er blevet ét med de unges fysiske krop. Gennem sine undersøgelser har han fundet ud af, at nutidens unge aldrig har deres mobiltelefon sat på lyd. Dette skyldes ikke, at de ikke vil forstyrres tværtimod. De unge holder i stedet mobiltelefonerne så tæt til kroppen, at de kan være sikre på netop at blive forstyrret gennem vibrationsfunktionen, så de straks kan respondere på SMS er og lignende. 5 Ifølge Schultz Hansen lever de unge altså deres sociale liv både fysisk og digitalt, og det er derfor vigtigt at kunne være til stede i begge rum på én gang. Mobiltelefonen giver mulighed for en mobil og digitalt kommunikation, hvormed det lille medie har gjort sig uundværligt hos de unge. Schultz Hansen generaliserer sine resultater til børn og unge, der er født i 1994 eller senere. Dermed kan de elever, der befinder sig i folkeskolen på nuværende tidspunkt, også karakteriseres som digitale indfødte. Dermed må mobiltelefonen altså siges at spille en helt central rolle i 4 Hansen 5 Hansen Side 6 af 33

hverdagen hos eleverne i folkeskolen. Jeg forventer derfor også, at det gør sig gældende for de elever, der medvirker i denne undersøgelse. SMS-genren Én af de kommunikationsformer, som mobiltelefonen indeholder, er SMS en. SMS står for Short Message Service og er en kommunikationsform, der foregår mellem mobiltelefoner. Denne kommunikationsform er mere uformel end telefonsamtalen, da man som modtager har tid til at tænke over sit svar og ikke er forpligtiget til at svare med det samme. Man er dog nødt til at svare inden for en rimelig tidshorisont, da det ellers tolkes hos afsenderen som en afvisning. 6 Verdens første SMS-besked blev sendt i 1992, og i slutningen af 1990 erne blev fænomenet for alvor udbredt. SMS-beskeder har nogle begrænsninger i forhold til antallet af tegn. Denne begrænsning giver anledning til afsenderens sproglige kreativitet, da det er økonomisk hensigtsmæssigt at formidle så meget som muligt inden for grænsen af tegn. I dag er der dog mange teleselskaber, der udbyder fri SMS ved betaling af et fast beløb i måneden. Ved et sådan abonnement har antallet af tegn ikke længere betydning. 7 SMS-sprog Den sproglige kreativitet og frihed er dog stadig gældende for denne genre. SMS-sproget befinder sig i en grænseflade mellem talesprog og skriftsprog. Det er en skriftlig genre, men den bærer tydelige præg af det talte sprog, da der ikke tages hensyn til retskrivningsreglerne. 8 Det er karakteristisk, at der anvendes en fonetisk stavemåde, og at teksten indeholder mange forkortelser. Et eksempel er ordet selvfølgelig der kan koges ned til cføli, og mange tegn er dermed sparet. Der er også ofte anvendt anglicismer, som også tit bliver forkortet. For eksempel betyder ASAP as soon as possible. Tal bliver også gerne anvendt mellem bogstaverne, et eksempel er F2F, der betyder face to face. 9 Genren forsøger at inddrage talesprogets virkemidler på skrift. Da man på skrift eksempelvis ikke kan anvende tonefald eller mimik som virkemiddel, anvendes tegnene til at lave smileys. 6 Holck s. 128 7 Andersen 8 Holck s. 127 9 Holck s. 127 Side 7 af 33

Smileys kan understøtte afsenderens budskab, så modtageren afkoder SMS-beskeden korrekt, og misforståelser undgås. Et par eksempler: 10 :-) = glad :-( = sur <3 = hjerte På de nye Smartphones er der mange ikoner og smileys, der allerede er lavet, hvilket giver afsenderen meget større mulighed for at udtrykke sit budskab. Det er også muligt at markere ikke-sproglige funktioner som for eksempel *G*, der skal illustrere, at afsenderen griner. Det er også en mulighed at gøre ordene længere. For eksempel betyder knuuuuuuuser et stort knus. Tegnsætningen bliver overdrevet, og især punktummer anvendes til at markere pauser. Generelt er der i denne genre en legende og uformel brug af sproget. 11 SMS-litteratur Det samfund, vi lever i, afspejles i vores litteratur, og det må siges også at gøre sig gældende for den nye SMS-litteratur. Litteraturen findes ikke længere kun i trykte bøger, men den har udviklet sig og fundet vej ind i vores digitale medier. Vi kan læse digitale e-bøger og lytte til lydbøger, og nu kan vi altså også læse litteratur som SMS-beskeder på vores mobiltelefoner. SMS-litteraturen stammer fra Japan, hvor den har vundet så stor indpas, at SMS-romaner er blevet udgivet som trykte bøger. Én af de mest populære er SMS-romanen Love Sky af Mika. Den er solgt i 2 millioner eksemplarer og er blevet filmatiseret. I Japan hænger populariteten af genren sammen med, at man bruger meget tid på transport. Med genrens korte form og opbygning er den velegnet til at læse på farten. SMS-litteraturen har siden hen bredt sig til mange andre lande herunder Danmark. Det første danske eksempel på SMS-litteratur udkom i 2007, hvor Bjarne Kim Pedersen udgav digtsamlingen SMS-digte. Året efter fulgte Merete Pryds Helles SMS-roman, Jeg tror, jeg elsker dig. 12 10 Andersen 11 Holck s. 128 12 Pejtersen Side 8 af 33

SMS-novellen og genrens didaktiske muligheder SMS-novellen er en hybridgenre, der består af en række SMS-beskeder, som læseren modtager over flere dage. Genren har mange fællestræk med den traditionelle novelle, men den er på mange måder også anderledes. I forhold til fremstillingsformen er SMS-novellen ofte opbygget som en dialog eller monolog, hvor der ikke er fokus på fortælleren, og de episke beskrivelser eller forklaringer frafalder helt. Dette kender vi fra dramaet, og på den måde gør genren brug af andre genres virkemidler. SMS-novellen er fyldt med tomme pladser, da læseren skal kæde en historie sammen, der kan være foregået, inden SMS erne bliver afsendt. Efterhånden som vi modtager beskederne, kan vi udfylde de tomme pladser og undervejs skabe sammenhæng i historien udelukkende fra SMSbeskeder. Der er i SMS-novellen lagt større vægt på personerne end på handlingen. Læserens billede af personerne skal alene skabes ud fra de SMS-beskeder, der bliver afsendt. En analyse af sproget er hermed en nødvendighed, hvilket øger læserens sproglige bevidsthed. Genren giver også rig mulighed for at arbejde med afsender-modtager-forhold ud fra de SMS-beskeder, der bliver sendt og det samspil, der opstår mellem dem. Tiden er en af de helt store afvigelser fra den traditionelle novelle, hvor man kan læse hele teksten på én gang uden brud. Med SMS-novellen kan man kun læse i det tempo og fra det tidspunkt, som forfatteren har bestemt det. Man har altså ikke selv kontrollen over læsehastigheden, da læseren modtager SMS-beskederne samtidig med de fiktive personer i historien. Dette giver gode muligheder for refleksion og meddigtning mellem SMS erne. Læsesituationen afspejler dermed virkeligheden, hvor man må vente på svar. På grund af formen bliver historien flettet ind i læserens egen hverdag, hvor den kommer til at ligge blandt andre SMS-beskeder fra familie og venner. Dermed er denne genre mere realistisk og nærværende for læseren. 13 Allerede nu bliver SMS-noveller anvendt som undervisningsmateriale i folkeskolen, og for at få et billede af hvor udbredt det er på nuværende tidspunkt, har jeg kontaktet Astrid Pejtersen fra Alinea og Kim Bassch fra SMSpress. De er redaktører ved hvert af de to forlag, der begge udgiver SMS-noveller som klassesæt. Astrid Pejtersen fra undervisningsforlaget Alinea oplyste, at de i løbet af 2013 har solgt 104 klassesæt fordelt på de 6 SMS-noveller, de tilbyder. Heraf er 89 af dem solgt til overbygningen, 13 Pejtersen s. 6-7 Side 9 af 33

og de resterende 15 til mellemtrinnet. Hun fortæller, at salget af SMS-noveller fra tidligere år minder om salget fra 2013. Indtil videre (marts 2014) er der i år solgt 24 klassesæt, hvoraf de 15 er solgt til overbygningen, og de 9 til mellemtrinnet. Redaktøren mener, at tallene for salget i indeværende år kan tyde på en let stigende interesse for SMS-novellerne. 14 Hos forlaget SMSpress udbyder de udelukkende SMS-litteratur. Kim Bassch fortæller, at interessen for SMS-noveller i undervisningen inden for dette skoleår er blevet markant højere. Her oplever de også, at interessen er størst i overbygningen. Desuden samarbejder SMSpress med det digitale undervisningsforlag Clio Online, der udbyder 8 SMS-noveller til deres abonnenter af Danskfaget. Kim Bassch fortæller, at de modtager mange bestillinger herigennem. 15 Hos begge forlag fremgår det af salget, at interessen for SMS-noveller i undervisningen er stigende, hvilket kunne tyde på, at genren har et potentiale i undervisningen. Det er dog i overbygningen, SMS-litteraturen er mest populær. Jeg forestiller mig, at det hænger sammen med genrens krav om en mobiltelefon, hvilket er sværere at opfylde på de lavere klassetrin. Motivation Motivationsbegrebet Motivation er et begreb, der anvendes i forbindelse med målrettede handlinger, hvis årsager kan skyldes et ønske om at opnå noget bestemt eller visse personlighedsegenskaber. 16 Man skelner inden for motivationsteorien ofte mellem direkte og indirekte motivation. Den direkte motivation drejer sig om en indre motivation. Den rummer det, der hos eleven vækker en ægte, indre interesse og nysgerrighed. Den indirekte motivation handler i stedet om den ydre motivation. Her bliver motivationen påført udefra, og der findes altså ikke en allerede eksisterende interesse for sagen. Ved indirekte motivation drives man ofte af at opnå et ydre mål. 17 De to motivationsformer er to forskellige perspektiver på motivation. Den indre motivation repræsenterer et kognitivt perspektiv, hvor mennesket anses for at være nysgerrigt og meningssøgende. Her har man en antagelse om, at vi udfører handlinger, fordi det giver mening i sig selv, og man opnår en mental tilfredsstillelse. På den anden side repræsenterer den ydre motivation 14 Bilag 1: Mail fra Alinea 15 Bilag 2: Mail fra SMSpress 16 Imsen, s. 325 17 Vejleskov, s. 45 Side 10 af 33

et behavioristisk perspektiv, der opfatter spørgsmålet om belønning og straf som værende hovedårsager til vores udførelse af handlinger. 18 Endvidere kan man opdele motiverne i henholdsvis påførte motiver og egenmotiver, som begge kan kombineres med opdelingen af direkte og indirekte motivation. Nedenstående skema er inspireret af Vejleskovs skema 19 i Motivation og indeholder beskrivelser af de forskellige motiver. Direkte Påført motivation I forbindelse med et emnearbejde vækker læreren en interesse hos eleven, der ikke var der forinden. Egenmotivation En elev har en allerede eksisterende interesse og nysgerrighed for et emne, og det er elevens indre videbegær for emnet, der motiverer. Indirekte Læreren motiverer eleverne gennem pres og/eller tvang. Der er her ofte et løfte om belønning, f.eks. gennem en god karakter eller en trussel om straf, f.eks. en dårlig karakter. En elev handler ud fra et ønske om at præstere, fordi denne vil imponere de andre elever i klassen eller ud fra en frygt for at virke dum. (Skema 1: Motivationsformer) I praksis vil man sjældent kunne beskrive motivationen for en given handling som en bestemt type. Der vil næsten altid være flere typer af motiver samtidig. Der kan for eksempel sagtens være tale om direkte påført motivation samtidig med en indirekte egenmotivation. Dette er tilfældet i situationer, hvor læreren vækker en interesse for et emne hos en elev, hvor eleven samtidig motiveres af et ønske om at være den bedste i klassen. 20 I forhold til elevernes motivation er min tese, at jeg ved at inddrage en SMS-novelle i undervisningen anvender et medie og en genre, som eleverne har en eksisterende interesse og nysgerrighed overfor. Hvis min tese viser sig at kunne bekræftes, vil der altså være tale om direkte egenmotivation. 18 Imsen, s. 329-330 19 Vejleskov, s. 47 20 Vejleskov, s. 43 Side 11 af 33

Udover de begreber jeg har redegjort for her, vil jeg herunder beskrive og senere anvende to teorier om motivation. Disse teorier beskriver blandt andet motivationsniveauet som værende afhængigt af, hvordan man tænker om sig selv, sine evner og værdien af målet. Dette er også opfattelsen fra et kognitivt perspektiv. Teorier, der anvendes her, er dermed blandt andre inspireret af de kognitive teorier. 21 Task Value Der findes ganske lidt forskning inden for det, der handler om elevernes motivation i forhold til bestemte emner, opgaver eller aktiviteter. Dog har Eccles og Wigfield udviklet en expectancy value -model for motivation. En del af den meget omfattende model er formuleret som Task Value og tager udgangspunkt i værdsætning af forskellige forhold og aktiviteter. Man tager her stilling til, hvorvidt og hvorfor man ønsker at udføre en bestemt opgave. Man vurderer således en opgaves værdi. Værdisætningen af emnet, opgaven eller aktiviteten afhænger af samspillet mellem fire forskellige parametre: 22 1. Præstationsværdi 2. Indre værdi/interesse 3. Nytteværdi 4. Omkostninger Præstationsværdien handler om, hvilken personlig betydning det har for eleven at mestre opgaven. Den indre værdi og interesse omfatter elevens personlige oplevelse af glæde i forbindelse med beskæftigelsen. Denne følelse kan stamme fra elevens indre interesse for emnet. Nytteværdien af en opgave er knyttet til elevens opfattelse af opgavens betydning for de langsigtede mål. De langsigtede mål kan for eksempel omfatte et mål om en bestemt fremtidig karriere, men det kan også være målet om at leve op til forældrenes forventninger. Den sidste faktor omhandler omkostningerne, der trækker ned i værdiregnskabet. Eleven tager stilling til, hvor meget besvær det kræver at udføre opgaven sidestillet med værdien fra de tre andre parametre. Det er vigtigt at påpege, at det er den enkelte elev, der skal opleve, at de fire faktorer giver en opgave værdi. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at læreren argumenterer for værdien af opgaven i et samfundsmæssigt perspektiv eller viser sin egen begejstring og glæde ved opgaven. Det kan dog godt føre til elevens etablering af Task Value. Dermed er det vigtigt, at læreren vælger opga- 21 Imsen, s. 330 22 Krogh, s. 374 Side 12 af 33

ver og aktiviteter, der har en sammenhæng til elevernes verden, da lærerens argumentation for opgavens væsentlighed alene ikke er tilstrækkelig. 23 Af de fire parametre er der især ét, der er særligt interessant i denne sammenhæng. Her henviser jeg til det parameter, der handler om opgavens indre værdi og elevernes interesse. Grunden til opmærksomheden omkring denne faktor er, at jeg ved at inddrage SMS-noveller i danskundervisningen forventer at kunne motivere eleverne. Denne forventning har jeg, da genren minder meget om SMS-genren, som de kender fra deres egen hverdag, og som jeg anser for at ligge inden for elevernes interessefelt. Swarat har lavet en række undersøgelser om elevers interesser inden for forskellige emner i undervisningssammenhænge. Hun har herudfra forsøgt at beskrive, hvorfor elever udviser interesse for bestemte emner, hvilket er resulteret i en række kendetegn for de emner, eleverne fandt mest interessante. Kendetegnene er følgende: 24 Aktivitetsniveau Vigtighed Elevers personlige relation til et emne Nyhedsværdi Udfordringer Det første kendetegn er aktivitetsniveauet, som handler om undervisningens organisering. Nogle undervisningsformer og arbejdsformer vil vække elevernes interesse i højere grad end andre. Dynamisk indhold og oplevelsesorienteret undervisning vil eleverne finde mere interessant. De øvrige fire kendetegn retter sig mig undervisningens indhold. Vigtigheden handler om, hvor betydningsfuld emnet er for den enkelte elev. På baggrund af den viden jeg har fra Schultz undersøgelse af de digitale indfødte, vil jeg vurdere, at dette kendetegn er opfyldt, når det handler om SMS-noveller. Mobiltelefonen har en høj vigtighed hos den enkelte elev, og eleverne vil dermed anse det for betydningsfuldt at arbejde med SMS-noveller. Det tredje punkt drejer sig om, hvorvidt eleverne kan relatere til emnet. I forhold til dette projekt, er det min tese, at eleverne anvender mobiltelefonens SMS-funktion i deres privatliv, og at de dermed har en personlig relation til emnet. Det fjerde punkt retter sig mod nyhedsværdien og handler om, at eleverne vil have størst interesse for det, som de ikke allerede har arbejdet meget med i undervisningen. Undervisningsmaterialet, som jeg arbejder med her, må siges at have nyhedsværdi. SMS-litteratur 23 Krogh, s. 375 24 Krogh, s. 375 Side 13 af 33

er et forholdsvist nyt fænomen, der kun lige er nået folkeskolerne, og selvom forlagene melder om øget interesse fra skolerne, er det stadig et beskedent salg på landsplan. Jeg går dermed ud fra, det er de færreste af eleverne, om nogen, der har hørt om og arbejdet med denne form for litteratur. Det sidste og femte punkt handler om udfordringerne og går ud på, at emner og aktiviteter skal have en sværhedsgrad, der stiller krav til eleven, uden at eleven får en forventning om ikke at kunne mestre opgaven. I dette tilfælde handler det om at vælge en SMS-novelle med en sværhedsgrad, der matcher elevernes niveau. 25 Læsemotivation Læsemotivation er et forholdsvis nyt begreb, der først er blevet forsket i fra begyndelsen af 1990 erne. Nordmændene Øisten Anmarkrud og Ivar Bråten har begge beskæftiget sig meget med de kognitive og motiverende processer, der er involveret i undervisning og læring. I deres artikel Læsemotivation og motiverende læseundervisning 26 taler de om læsefremmende motivationelle komponenter, der ofte fører til øget læselyst hos eleverne og dermed også til en bedre læseforståelse og læring. I forbindelse med disse komponenter har man rettet en særlig opmærksomhed mod begreberne indre og ydre motivation. Disse begreber kan kobles til henholdsvis direkte og indirekte motivation som tidligere beskrevet. De indre motiverede elever læser, fordi de finder litteraturlæsningen spændende og interessant, og de har ofte et ønske om at lære noget igennem læsningen. Det er ofte disse elever, der frivilligt forsøger sig med de mere udfordrende tekster. De indre motiverede elever hører også til den gruppe læsere, der har stor læseiver og oplever at blive ét med teksten og at blive opslugt af den. For denne læser er nysgerrighed og muligheden for ny kundskab en stærk drivkraft. For den ydre motiverede elev vil læsningen ske på baggrund af et ønske om at opnå en ydre belønning. Denne elev læser for eksempel med hensigten om at opnå en god karakter eller for at undgå problemer med læreren eller forældre, der kan opstå ved ikke at gøre det. Heller ikke inden for læsemotivation er det i praksis muligt at lave denne skarpe opdeling. Den enkelte elev vil typisk være både indre og ydre motiveret. Eksempelvis kan en elev have en stærk indre interesse for det emne, der læses om, samtidig med et ønske om en god karakter og ros for et godt stykke arbejde. Det viser sig i øvrigt, at begge elementer er til stede hos den dygtige læser. 25 Krogh, s. 374-375 26 Anmarkrud Side 14 af 33

Et andet psykologisk forhold, når det handler om læsemotivation, er elevens forventning om mestring. Dette handler om elevens vurdering af sine egne læsefærdigheder, og elevens tidligere mestringsoplevelser i forhold til læsning. Hvis en elev har mestringsoplevelser inden for en bestemt type tekst, vil eleven med stor sandsynlighed have en forventning om at kunne mestre denne type tekst igen. Forskningen på dette område har vist, at en elev med en høj forventning om mestring arbejder hårdere med en tekst. Dette er særligt gældende i situationer, hvor eleven har læsevanskeligheder. Ved at inddrage SMS-noveller forventer jeg, at eleverne vil have en høj forventning om mestring, da eleverne er vant til at læse SMS-beskeder i forvejen. Et andet vigtigt forhold handler om elevens vurdering af værdien af læsningen. Den værdi, eleven tillægger læsningen, afhænger blandt andet af interessen og vigtigheden af læseforståelsen. Vigtigheden handler om, hvor betydningsfuld eleven finder forståelsen af teksten. Hvis den anses for at være vigtig, vil eleven yde en større indsats for at forstå teksten. Elevens interesse drejer sig om, hvor vidt eleven opnår en indre tilfredsstillelse, når teksten er forstået. Dette er tidligere omtalt som indre motivation. Det viser sig, at en høj interesse øger både elevens engagement og udholdenhed i arbejdet omkring læsningen. Der har yderligere vist sig en sammenhæng mellem en høj interesse for læsningen og gode læsefærdigheder. 27 Undervisningsforløb i en SMS-novelle For at kunne besvare min problemformulering, vil jeg undersøge SMS-novellens didaktiske muligheder i praksis. Dette har jeg gjort ved at tilrettelægge og gennemføre et undervisningsforløb. Forløbet er blevet afviklet i en 8. Klasse på en folkeskole i Odense over 3 lektioner á 90 minutter. I klassen var der 22 elever, hvoraf kønnene var ligeligt repræsenteret. Alle eleverne havde deres egen mobiltelefon, og ingen af dem havde tidligere hørt om SMS-noveller. 27 Anmarkrud Side 15 af 33

SMS-novellen U and me babe (lol) Undervisningsforløbet tog udgangspunkt i SMS-novellen U and me babe (lol) 28 af Jens Blendstrup. SMS-novellen er en SMS-monolog, der består af 26 SMS-beskeder, som eleverne modtager over 4 dage i tidsrummet 08.00-20.00. SMS erne er skrevet af en dreng til en pige. Drengen fortæller om en oprydning fra gårsdagens fest, og det fremgår, at pigen, der måske er hans kæreste, er gået tidligt fra festen. Vi finder langsomt ud af, at han har kysset med pigens veninde til festen, og undervejs undskylder han med forskellige bortforklaringer. Han har gennem hele monologen en ironisk og spøgefuld tone. Til sidst tager han hjem til hende, men forgæves hun lukker ikke op. Som tidligere nævnt, indeholder denne genre mange tomme pladser, og U and me babe (lol) er ikke en undtagelse. Især de første SMS-beskeder giver anledning til mange undrende spørgsmål: Hvorfor svarer pigen ikke? Hvorfor bliver han ved med at skrive til hende? Og hvad er der sket? Kun ved at udfylde de tomme pladser får vi hen ad vejen svar på vores spørgsmål. I U and me babe (lol) er der anvendt SMS-sprog i stor stil, hvilket er med til at skabe forestillinger om afsenderen og hans person. Jargonen giver også gode muligheder for at danne et billede af det sociale miljø og af forholdet mellem afsender og modtager. Desuden har forfatteren formået at inddrage adskillige symboler i SMS-beskederne, som kan udfordre læserens analytiske kompetencer. Beskrivelse af undervisningsforløbet Ud fra trinmålene 29 for faget dansk efter 9. klasse har jeg opstillet følgende mål for forløbet med SMS-novellen U and me babe (lol): - Eleverne skal kunne karakterisere SMS-novelle-genren - Eleverne skal kende til og kunne udfylde tomme pladser i teksten - Eleverne skal være i stand til at analysere og vurdere sproget i SMS-genren. 28 Bilag 3: U and me babe (lol) 29 Fælles Mål, s. 10-11 Side 16 af 33

Følgende skema beskriver indholdet i overskrifter for de enkelte lektioner: Indhold 1. lektion - Hvad er kommunikation? - SMS-genren - Afsender-modtager-forhold - Personkarakteristik - SMS-sprog 2. lektion - Tekstens symbolik - Ironi og troværdighed - Tomme pladser 3. lektion - Afsluttende analyse og fortolkning med fokus på sprog og personkarakteristik - Tematik - Den åbne slutning - Produktion af svar - Mobiltelefoni og tilstedeværelse For at evaluere på opfyldelse af målene for forløbet organiserede jeg eleverne i mindre grupper, hvor hver gruppe fik udleveret nogle kort. I grupperne skulle eleverne skiftevis trække et kort og svare på det spørgsmål/den opgave, kortene stillede, hvorefter de andre kunne respondere og supplere med eventuelle tilføjelser. En opgave kunne for eksempel gå ud på at beskrive SMSgenren eller at beskrive, hvad tomme pladser i en tekst er. Andre spørgsmål havde mere reflekterende karakter, hvor eleverne blev bedt om at overveje, hvorvidt de ville meddele en given tekst over SMS, hvorefter de skulle komme med en begrundelse herfor. Jeg observerede på skift grupperne under denne aktivitet, og vi havde efterfølgende en mundtlig opsamling i plenum. Desuden foretog jeg løbende evalueringer undervejs i elevernes arbejde med SMS-novellen for at vurdere, hvorvidt de var i stand til at udfylde de tomme pladser, og dermed forstå historien. På baggrund heraf kunne jeg vurdere at målene i højere grad var opnået hos eleverne. Forløbet blev afsluttet med en opgave til eleverne, hvor de skulle sætte sig i modtagerens sted og formulere et svar fra pigen til drengen. SMS en skulle indeholde SMS-sprog og skrives på mobil- Side 17 af 33

telefonen. Begrundelsen for denne aktivitet var, at eleverne skulle udvikle deres sproglige kreativitet og styrke deres indlevelsesevne. Eleverne var generelt gode til at leve sin ind i pigens situation og følelser, hvilket de havde gode forudsætninger for, da de netop selv havde været modtagere. Flere af eleverne anvendte virkemidler, der er kendetegnet SMS-sproget. Især pigerne legede med sproget og havde en stor indlevelsesevne. 30 Metode og design I de to spørgeskemaundersøgelser 31, jeg har foretaget, blev eleverne bedt om at angive deres køn for at undersøge, om en bestemt type svar er karakteristik afhængigt af kønnet. For at undersøge elevernes forventninger til forløbet med hensyn til anvendelsen af SMSnovellen, blev de gennem et kvalitativt spørgeskema spurgt om, hvilke tanker de gjorde sig om at skulle læse lektier på deres mobiltelefoner. Jeg har undladt at benytte ordet motivation i spørgeskemaerne, da det er min opfattelse, at det er et uhåndgribeligt begreb for eleverne, som de har svært ved at sætte ord på. På spørgeskemaet indgik et kvantitativt spørgsmål, der gik på elevernes daglige SMS-forbrug. Dette spørgsmål blev de stillet, fordi jeg finder det relevant for min problemformulering at undersøge, om SMS-funktionen er en funktion, de benytter sig meget af, da det netop er min tese, som ligger til grund for projektet. Til det spørgsmål hørte fire forskellige svarkategorier: 0, 1-9, 10-19 og 20+. Jeg vurderer, at disse svarkategorier kan give et overblik over det, jeg ønsker at undersøge. For at undersøge, hvorvidt eleverne oplevede SMS-novellen som motiverende, foretog jeg efter forløbet endnu en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse. Eleverne skulle her beskrive, hvordan de oplevede læsningen og arbejdet med SMS-novellen. De skulle også tage stilling til og komme med en begrundelse for, hvilken genre de bedst kunne lide - SMS-novellen eller den traditionelle novelle. Som et afsluttende spørgsmål blev eleverne i det sidste spørgeskema spurgt om, hvordan det var at modtage SMS-novellen i løbet af hele dagen blandt deres almindelige SMS-beskeder. Dette 30 Bilag 4: Elevproduktioner 31 Bilag 5: Spørgeskemaer Side 18 af 33

spørgsmål blev de stillet, for at kunne vurdere, om eleverne oplevede det som grænseoverskridende, at man i anvendelsen af SMS-noveller bryder grænsen mellem privatliv og skoleliv. Elevernes SMS-forbrug I spørgeskemaerne, angående elevernes SMS-forbrug, blev eleverne bedt om at angive deres gennemsnitlige, daglige antal afsendte SMS-beskeder. Eleverne kunne vælge mellem 4 forskellige intervaller. 32 Svarene fordelte sig således: Antal SMS-beskeder Drenge Piger Samlet 0 2 0 2 1-9 3 1 4 10-19 3 4 7 20+ 3 6 9 (Skema 2: Elevernes gennemsnitlige, daglige antal afsendte SMS-beskeder) Ud fra skemaet kan vi se, at alle eleverne på nær 2 drenge afsender SMS-beskeder dagligt. Undersøgelsen viser også, at pigerne generelt afsender flere SMS-beskeder end drengene. Jeg kan på den baggrund fastslå, at SMS er for langt størstedelen af eleverne er en del af hverdagen og en kommunikationsform, der generelt bliver anvendt af de pågældende elever. De to følgende undersøgelser, jeg vil inddrage, angiver resultaterne i procenter. Dette giver ikke umiddelbart mening i min egen undersøgelse på grund af et lille antal af respondenter, hvilket betyder at én elev vægter tungt. Til at understøtte min egen undersøgelses validitet, inddrager jeg en statistik, som Danmarks Statistik foretog i 2013. Det er en undersøgelse af 16-19-åriges anvendelse af funktioner på mobiltelefonen. Blandt de 16-19-årige har 96 % af de adspurgte angivet, at de inden for de sidste 3 måneder har anvendt mobiltelefonen til at sende og modtage SMS-beskeder. 33 Ud fra denne statistik fremgår det, at SMS-funktionen er meget udbredt blandt de 16-19-årige. Det er kun 4 %, der ikke har anvendt funktionen inden for de seneste 3 måneder. Ganske vist er 32 Bilag 5: Spørgeskemaer. Spørgsmål før forløbet (2) 33 Bilag 6: Danmarks Statistik Side 19 af 33

eleverne i en 8. klasse typisk 14-15 år, men jeg vurderer på grund af den lille aldersforskel fra de yngste, der er indbefattet af undersøgelsen, at en sammenligning med mine respondenter alligevel går an. For at få et lidt bredere perspektiv på de unges SMS-forbrug, inddrager jeg også en europæisk undersøgelse fra 2014, der er sammenfattet i rapporten Net Children Go Mobile risks and opportunities 34. Rapporten beskriver undersøgelser inden for muligheder og risici ved børn og unges brug af mobilt internet. Undersøgelsen bygger på både kvantitative og kvalitative empiri, der er hentet fra de europæiske lande Danmark, Italien, Rumænien, Storbritannien, Irland og Portugal. Undersøgelsen involverer 2.500 børn og unge i alderen 9-16 på tværs af de 7 lande. En del af undersøgelsen omhandler deltagernes SMS-forbrug, og her fremgår det, at 79 % af alle de adspurgte mindst én gang i ugen har kontakt til deres venner via SMS eller MMS. 35 Heraf har 63 % af de adspurgte angivet, at de har kontakt med deres venner via SMS eller MMS dagligt eller næsten dagligt. Hvis man ser på de forskellige aldersgrupper, er det 70 % af de 13-14-årige, der anvender denne kommunikationsform dagligt, hvor det hos de 15-16-årige er helt oppe på 80 %. Hvis vi kun ser på de danske deltagere af undersøgelsen, er der 61 %, der anvender funktionerne dagligt, hvilket ligger ganske tæt på de 63 %, der er det gennemsnitlige procenttal for alle undersøgelsens deltagere. Desuden viser undersøgelsen også, at pigerne sender flere SMS- og MMS-beskeder end drengene. 36 Ud fra denne undersøgelse er der altså i alt 79 % af børn og unge fra de syv lande i aldersgruppen 9-16, der sender SMS- eller MMS-beskeder mindst én gang i ugen. For at kunne bruge resultaterne til sammenligning med tallene fra Danmarks Statistik, må man have in mente, at den europæiske undersøgelses deltagere går helt ned til en alder af 9 år. I undersøgelsen har man lavet en mere detaljeret kategorisering af de deltagere, som har svaret, at de sender SMS eller MMS dagligt. En lignende kategorisering findes desværre ikke for de deltagere, der har svaret, at de anvender kommunikationsformerne mindre end dagligt. Dog fremgår det, at det kun er 27 % af de 9-10-årige og 55 % af de 11-12-årige, der dagligt har kontakt med venner gennem SMS eller MMS. De to aldersgrupper, og især de 9-10-årige, trækker væsentligt ned i det gennemsnitlige procenttal. Dermed vil procenttallet for den aldersgruppe, som jeg her interesserer mig for, 34 Mascheroni 35 Bilag 7: Net Children Go Mobile Table 19 36 Bilag 8: Net Children Go Mobile Figure 14 Side 20 af 33

være væsentligt højere end de foregivne 61 %, hvis man udelader de yngste deltagere. 37 Dette er relevant her, da jeg forventer, at det vil være en lignende fordeling, hvis man foretog kategoriseringen for de 79 %, der har angivet, at de sender SMS eller MMS ugentligt og ikke dagligt. Der er også et andet parameter, der formegentlig spiller ind ved en sammenligning af undersøgelserne. Det fremgår i spørgsmål og svarmulighederne for undersøgelsen fra Danmarks Statistik 38, at data bygger på, at de adspurgte skulle svare på, hvorvidt de havde anvendt SMSfunktionen inden for de sidste 3 måneder. Det er en væsentligt længere periode, end den europæiske undersøgelse, hvor de adspurgte skal afgive deres svar ud fra en væsentlig kortere tidsperiode. Det er sandsynligt, at Danmarks Statistik af den grund indhenter højere procenter end den europæiske undersøgelse. På baggrund af de tre undersøgelser, vil jeg konkludere, at SMS-genren for langt størstedelen af udskolingseleverne er en kendt og meget anvendt kommunikationsform. Dog viser tallene også, at der er et mindretal, der sjældent eller slet ikke anvender SMS-genren. Dermed kan jeg ikke med sikkerhed fastslå, at jeg rammer et fælles interessefelt for alle elever ved at anvende SMSlitteratur i undervisningen. Her ser jeg et problem i forhold til Swarats punkter for emner med stor elevinteresse. Det punkt, der handler om vigtigheden, vil ifølge ovenstående resultater ikke være opfyldt for det lille mindretal af elever. Det samme kan være tilfældet for det punkt, der handler om den personlige relation. Dermed kan anvendelsen af mobiltelefonen i undervisningen ikke alene motivere alle elever. Schultz Hansen er altså en anelse for generaliserende, når han beskriver hele årgange af befolkningen som digitale indfødte. Ovenstående viser, at en sådan generalisering er urimelig. SMS-novellen som motivationsfaktor Som tidligere nævnt udleverede jeg de føromtalte kvalitative spørgeskemaer til eleverne. Herunder har jeg udvalgt nogle af de mest interessante og karakteristiske besvarelser, som jeg vil analysere for at kunne foretage en vurdering. Besvarelserne er inddelt i kategorier for at gøre analysen mere overskuelig. For at oplyse hvilket køn, der har afgivet besvarelsen er citaterne anført med K for en kvindelig respondent og M for en mandlig respondent. 37 Bilag 8: Net Children Go Mobile Figure 14 38 Danmarks Statistik Side 21 af 33

Elevernes forventninger Eleverne blev adspurgt om deres tanker om at skulle læse lektier på deres mobiltelefoner. 39 M1: Jeg tror at det bliver sjovt, men meget anderledes. Jeg tror at det er godt, at vi prøver at arbejde på en ny måde. Når denne elev taler om en ny måde at arbejde på, går jeg ud fra, at han henviser til måden at læse litteratur på, da eleverne på daværende tidspunkt ikke havde fået oplyst, hvordan organiseringen af undervisningen blev. At læse skønlitteratur på mobiltelefonen har altså for denne elev det, som Swarat betegner som nyhedsværdi. I dette tilfælde skaber det altså positive forventninger til undervisningen. En anden elev skriver: K1: Det kunne faktisk være meget smart i og med at man jo i forvejen hele tiden nærmest bruger sin mobil og man har den jo på sig hele tiden, så man kan læse dem overalt. Her beskriver eleven det, som jeg allerede har behandlet i afsnittet om SMS-forbrug, men for at sætte det i forbindelse med elevernes motivation kan vi igen anvende Swarats kendetegn. Når mobiltelefonen inddrages på denne måde, og eleverne læser SMS-noveller, opfylder vi det kendetegn, der handler om elevernes personlige relation. Hvilket ifølge teorien skal være med til at øge interessen for et emne. Dette gør sig gældende hos denne elev, men det er sandsynligt, at det ikke gør dig gældende hos de elever, der ikke anvender mobilen så ofte, som denne elev giver udtryk for at gøre. Alle svarene fra de indledende spørgeskemaer har haft en positiv indstilling til forløbet. Ord som sjovt, anderledes og spændende går igen. Herudfra kan jeg konkludere, at eleverne som udgangspunkt var motiverede for undervisningen især på grund af nyhedsværdien og den personlige relation. Anmarkrud og Bråten nævner i deres teori om læsemotivation den komponent, der handler om værdien af læsning, som blandt andet afhænger af elevernes interesse. Ovenstående citat understreger, hvor meget eleverne anvender mobiltelefonen. Herudfra vurderer jeg, at eleverne har en interesse for dette medie, og at motivationen altså kan karakteriseres som direkte egenmotivation. Da der, som tidligere nævnt, har vist sig at være en sammenhæng mellem en høj interesse 39 Bilag 5: Spørgeskemaer. Spørgsmål før forløbet (1) Side 22 af 33

for læsning og gode læsefærdigheder, vil denne genre altså kunne øge læsefærdighederne hos nogle af eleverne. Lektielæsning på mobilen elevernes vurderinger Efter forløbet blev eleverne bedt om at beskrive deres oplevelser af at læse lektier på mobiltelefonen. 40 M2: Det har været meget sjovt at læse, fordi det er nyt når det foregår på mobilen. Det fremgår her, at eleven har fundet undervisningen sjov blandt andet på grund af inddragelsen af mobiltelefonen. Generelt har eleverne fundet forløbet sjovt og spændende, og mange af dem har brugt de samme begrundelser som denne elev. Set i forhold til det tidligere citat (M1), viser dette, at forløbet levede op til elevernes forventninger. Herudfra vil jeg konkludere, at SMSnoveller kan have en motiverende effekt på eleverne, fordi man anvender deres medie. En anden elev skriver: K2: Det har været ret sjovt. Jeg havde aldrig hørt om SMS-noveller, før nu. Det er spændende at gå og vente på nye sms er, for at kunne skabe lidt mere sammenhæng i historien. Her er det værd at lægge mærke til, at pigen her fremhæver ventetiden, som det der var spændende. For hende har det været motiverende, at hun ikke selv har kunnet styre læsehastigheden, og at det har givet anledning til meddigtning og undrespørgsmål. Et andet interessant svar fra en pige lød således: K3: Jeg har ikke rigtig læst beskederne vi har fået. Jeg læste dem kun mandag. Det var ret irriterende at de hele tiden kom, og det var lidt plat at han blev ved med at skrive til hende. For denne elev har SMS-novellen tydeligvis ikke haft nogen motiverende effekt, og formen har resulteret i, at hun slet ikke har læst. For denne elev ser det ud som om, at historien ikke fænger hende, men hendes svar viser, at hun alligevel har forholdt sig til i hvert fald starten af historien. Hun har allerede fået den opfattelse, at det er plat, afsenderen bliver ved med at skrive. Forfatteren formår at give hende måske netop den følelse og opfattelse af afsenderen, som er ønsket. 40 Bilag 5: Spørgeskemaer. Spørgsmål efter forløbet (1) Side 23 af 33

SMS-novelle eller traditionelle novelle? Eleverne blev også bedt om at tage stilling til, om de helst ville læse en traditionel novelle eller en SMS-novelle. 41 Ud af de 22 elever var der 20 elever, der svarede, at de foretrak SMS-novellen. Begrundelserne var mange: K4: Jeg kan faktisk bedst lide SMS, fordi du ikke, som i en normal novelle, får hele historien på en gang. Lidt ligesom en julekalender, du går og venter på at finde ud af mere. Samtidig skal du også tænke over hvorfor personen nu skriver det osv. Også denne elev var begejstret for formen, der sammenligner SMS-novellen med en julekalender. En anden pige har i spørgeskemaundersøgelsen sammenlignet det med at følge med i en serie. Ud fra svarene i flere spørgeskemaer, vurderer jeg, at lektielæsningen for de fleste af eleverne har været sidestillet med underholdning. Derudover kan man i svaret herover se, at det fremhæves som noget positivt, at man skal tolke ud fra den fiktive afsenders SMS-beskeder. Det har altså været motiverende for eleven at udfylde de mange tomme pladser. En anden begrundelse lyder således: K5: SMS novelle. Fordi det realatere lidt mere til vores liv, og det var mere spændene, da man har skulle vente på at få mere at vide. Man lever sig mere ind i det. Denne elev påpeger, at man lever sig mere ind i historien, hvilket højst sandsynligt skyldes, at de modtager historien på deres mobiltelefoner mellem deres private beskeder. Desuden nævner hun, at det relaterer mere til deres liv, men hun har ikke uddybet dette yderligere. Det er sandsynligt, at hun mener med hensyn til mobiltelefonen som medie. Det er dog ikke utænkeligt, at SMS-novellens temaer som ungdom, kærlighed og identitet kan have haft en indvirkning på, i hvor høj grad eleverne har kunne forbinde historien til deres eget liv og sætte sig selv i personernes sted. Andre elever så helt andre fordele ved SMS-novellen: M3: Sms fordi det er mere overskueligt når det kommer som små beskeder. M4: Smsnovelle, fordi de er lettere at tage dem i korte bider. 41 Bilag 5: Spørgeskemaer. Spørgsmål efter forløbet (2) Side 24 af 33

Umiddelbart kan de to besvarelser hurtigt tolkes som dovenskab, men det er også en mulighed, at vi har med et par svage læsere at gøre. Den ene elev (M3) har valgt at beskrive genren som overskuelig, hvilket signalerer, at det er en opgave, han kan magte. Havde han som den anden respondent skrevet lettere eller nemmere, havde det signaleret noget andet. Det er klart, at det kan være en stor mundfuld for en usikker læser at komme igennem store mængder tekst. Denne form gør litteraturen mere appetitlig og overkommelig at komme igennem, da den kun består af korte SMS-beskeder. Her kan jeg inddrage teorien om elevernes forventning om mestring, der tidligere er beskrevet, som et af de læsefremmende komponenter. Eleverne, også den svage læser, vil have en forventning om at mestre denne genre, da de på forhånd kender den. På den måde kan SMS-novellen være en åbning for den svagere læser. De resterende to elever, én pige og én dreng, der i spørgeskemaundersøgelsen svarede, at de foretrak den traditionelle novelle, svarede således: K3: Almindelige noveller fordi der er det hele historien der er der på en gang, og så skal man ikke vente på at få dem, og man får dem også på dårlige tidspunkter når man får dem som SMS. Denne elev er ikke begejstret for genren. Læg i øvrigt mærke til, at denne elev (K3) tidligere angav, at hun kun havde læst beskederne om mandagen. For hende er det demotiverende at skulle vente på, at historien bliver fortalt. Ser vi på dette med teoriens øjne, lader denne elev til at være en ellers indre motiveret elev, når det drejer sig om læsning. Det vil sige en læser, der oplever at blive opslugt af teksten og en læser, der ellers oplever stor læseiver. Denne genre giver ikke mulighed for den slags fordybelse, hvilket tilsyneladende kan sænke motivationen hos nogle elever. Som tidligere citater viste, bliver nogle elever motiverede af den spænding og meddigtning, der er mulig, når hele historien ikke kan læses på én gang. Dette understreger, hvor forskellige eleverne er. Det, der kan motivere den ene, kan demotivere den anden. Et andet udsagn lyder: M5: Almindeig fordi jeg for mere ud af den. Tidligere argumenterede jeg for, at motivationen kunne øges hos den svage læser pga. formen og den forholdsvis korte tekstmængde. Dette vil jeg nu ud fra dette citat modargumentere. Side 25 af 33