ELEVMOTIVATION KROPPEN I LÆRINGSRUMMET

Relaterede dokumenter
Ledelse og organisering for forankring af læring i bevægelse

Mel: Hist hvor vejen slår en bugt.

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Pædagogiske kompetencer

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

Teori-praksis i pædagogikum

Børns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

Evaluering kom ind i dansk sprogbrug fra slutningen af 60erne via det amerikanske ord evaluation.

Ledelse af frivillige

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

i skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring

Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk

Transfer fra diplomuddannelser - en pædagogisk ledelsesopgave

Helhedsorienteret undervisning.

Science i børnehøjde

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

Hvorfor gør man det man gør?

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:

Praktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

LÆRING OG LÆRINGSPROCESSER I MENTORARBEJDET. Diplom mentorer efteråret 2011 Anette Bjerregaard Hansen, VIAUC

2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?

Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Response på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

At lede frivillige. V/ Rie Frilund Skårhøj. Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Det eksperimenterende team Forsker-Praktikernetværket 25. november v./ Tove Christensen & Bettina Bach, Uddannelseslaboratoriet

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND

Bevægelse i undervisningen muligheder og udfordringer. Lærerstuderendes landskreds 2015 V/ bevægelseskonsulent Balder Brøndsted

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Afslutningskonference

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

INKLUSION OG EKSKLUSION

MENTORVÆRKTØJER ONLINE

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

Redskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse)

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL DEL 2

Kompetenceudvikling gennem eksperimenter

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Hvordan vil du alt i alt beskrive dit udbytte af kurset?

Baggrund for indsatsen

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

Færdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Indsats Hvordan Hvem Hvornår Succes Undervisningens kvalitet Bedre kvalitet i undervisning. Alle undervisere Faggrupperne Superbrugere

Hvordan måler vi vores indsats?

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

Kognitiv LivsVejledning At være aktør i sin livsbaneskabelse med uddannelsesgennemførelse som middel

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Projekt Hoppeline. Fysisk aktiverende fortælling i dagtilbud

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Konference om studieaktivitetsmodellen. Aarhus Lektor, Phd. Stud., Mvo, Ergoterapeut Bodil Winther Hansen Lektor, cand. Mag.

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Innovationskompetence

Praktikvejlederuddannelsen Modul 1

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

-i det som du brænder for

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Disposition: Det skal være på plads DISPOSITION. Det skal være på plads Hvad optager os nu Realkompetencevurdering i praksis og metoden

Detailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering

Evaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Kompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010

Suna Christensen, antropolog, NCE / Metropol

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13

Forord. og fritidstilbud.

Jeg tror jeg går i Kvickly med eleverne her efter min pause! Bevidst eller bevidstløs underviser? Underviserprofessionens særlige kompetencer

Transkript:

ELEVMOTIVATION OG KROPPEN I LÆRINGSRUMMET

Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference 25. 27. oktober 2011 Der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder Fysisk aktivitet integreret i undervisningen ud over idrætsundervisningen har vist sig at fremme læring Kropslig aktivitet har altså betydning for tilegnelse af teoretiske, psykiske, sociale og kommunikative færdigheder.

Interesse for kroppen Kroppen som modspiller Den er doven Den er begærlig Den er urolig og ustyrlig Kroppen som medspiller Som motivationsskaber Som fremmende for læring Læringsstile, tavs viden, mesterlære, intuitiv ekspertise, kropsbilleder

Undervisernes kompetencer Metoder og steder Grundlag Elevforudsætninger

Kropsforståelser I en positivistisk forståelse adskilles krop og kognition kroppen bliver et fysisk objekt, der modspiller for kognition. Descartes: Cognito ergo sum I en fænomenologisk forståelse er kroppen en helhed formidleren mellem person og omverden. Krop og sansning er et erkendelsesrum for oplevelse og erfaring (et anker i verden), som vi ikke kan sætte os ud over. Sansning er en konstruktionsproces, hvor den enkelte skaber mening og betydning. På tysk er der to begreber for krop : Körper - den fysiske krop, Leib den levende og sansende krop

Psykologiske dimensioner At have en krop. At have en krop! At være en krop?

Hvad er vigtigt for god læring? Eleven har autoriteten i forhold til sin oplevelse anerkendelse/underkendelse Relationens og situationens karakter og kvalitet er afgørende for videns-konstruktion og læring Fokus på organisering af undervisningens oplevelser, handlinger og interaktioner Fokus på elevens/elevernes refleksion og begrebsdannelse

Kropsforståelser Psykologiske dimensioner God læring Undervisernes kompetencer Metoder og steder Grundlag Elevforudsætninger

Elevforudsætninger Ressource Domineret af vaner, der hjælper en med at handle Kropslig Indlejret praksis Belastning Domineret af vaner, der er vanskelige at forandre Fagligt Personligt

Kropsforståelser Psykologiske dimensioner God læring Undervisernes kompetencer Metoder og steder Grundlag Elevforudsætninger Kropslig indlejret praksis

Metode Hand l og du vil forstå forstå og du kan handle Kropslige oplevelser/ erfaring Experience Refleksion og begrebsdannelse Kan vi vide mere end vi kan sige?

Læringspladsen Den cirkelformede plads er udformet som en kropslig spilleplads med 3 yderbaser og 3 inderbaser med forskellige kropslige og mentalt udfordringer imellem. Denne udformning giver mulighed for at arbejde med vores 3 kropspositioner: Præstation Sundhed oplevelse

Læringspladsen

Historie - Hvor mange er der tilbage af de her trin, spørger den blinde pige nu. - En, siger den svagtseende makker. - Jamen, jeg kan jo ikke se noget. - Maria, du skal gå til højre, guider han hende videre. Hun er stadig utryg: - Der er ikke noget, jeg kan holde fast i. - Nej, men du har mig, lyder det så fra makkeren.

Kropsforståelser Psykologiske dimensioner God læring Undervisernes kompetencer Metoder og steder Grundlag Elevforudsætninger Metoder læringscirklen Udendørs læringsrum læringspladsen Krop i læring i klasserummet Kropslig indlejret praksis

Kompetencemodel Didaktiske kompetencer Ledelseskompetencer Relationelle kompetencer Verbalsproglige kompetencer Krops- Sproglige kompetencer

Organisatoriske og pædagogiske indsatser Anerkendelse 2007 Læringsstile 2008 Krop i læring 2008/2009 Anerkendende kommunikation 2010 Anerkendende og værdiskabende evaluering 2010/2011

Projekt krop i læring Projektfasen foråret 2009 til forår 2010 Faser: Ekstern projektledelse Nedsættelse af projektgruppe bestående af undervisere og ledelse Udvikling af kompetenceudviklingsforløb for alle Udvikling og afprøvning af undervisningsforløb for elever Planlægning af implementeringsfasen

Krop i læring fortsat implementering Pædagogisk eftermiddag efteråret 2010 samt foråret 2011 Gensyn med krop i læring samt basar Introduktionsforløb for nyansatte TUS teamene laver indsatsmål for KIL hvert år 2012 3 spoteftermiddage Krop i læring og vores andre indsatser er blevet integreret i det daglige arbejde og i vores omgang med hinanden og eleverne

Kompetencemodel Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser Projekt krop i læring Kropsforståelser Psykologiske dimensioner God læring Undervisernes kompetencer Metoder og steder Grundlag Elevforudsætninger Metoder Læringscirklen Udendørs læringsrum læringspladsen Krop i læring i klasserummet Kropslig indlejret praksis

Motivationsfremmende indsatser Grundlag: Anerkendende stemning på skolen. Funktionskæde. Dvs. Eleverne føler sig set hørt og forsøgt forstået Modsat underkendelse: Hån, ydmygelser og forfølgende Elevforudsætninger: at tage udgangspunkt i kropsligt lagrede oplevelser og erfaringer, både ressourcer og belastninger Modsat en primært kognitiv orienteret formidling Metoder: at skabe vekselvirkning mellem experience og analyse/begrebsdannelse Modsat det at blive i experience Steder: at gøre det nemt at inddrage kroppen i undervisningen Fælles kompetenceudvikling for alle medarbejdere Modsat udvikling i mindre interessegrupper.