Navnet er Bond - men sagen er Cabernet Det ambitiøse Bond-projekt vil vise effekten af terroir i den californiske Napa Valley ved at lave en lille stribe single vineyard wines. Peter Ulvskov har besøgt de bedste marker og fortæller om vinene - og Niels Ehler smager på dem. Af Peter Ulvskov 74
Davnet er Bond, og etiketterne kommer lige fra seddelpressen. Selv papiret, etiketterne er lavet af, ligner noget dollarsedler kunne være trykt på, i hvert fald i gamle dage. Navnet Bond er nok ikke så kendt endnu som vinnavn, men det er folkene bag til gengæld. Bill Harlan er ejeren, Bob Levy er vinmageren og Michel Rolland er konsulenten. Triumviratet signalerer high end og kult-cabernet. Harlan Estate er kult-cabernet i den mest eksklusive klasse, og resultatet af Bill Harlans ungdommelige drøm om at lave Cabernet Sauvignon på niveau med 1. Cru i Bordeaux. Bill Harlan er nu 63, så der er rendt noget vand i åen, siden drømmen blev drømt første gang under et besøg i de franske vindistrikter. Og drømmen er fulgt op med handling. Merryvale tilbage i 1989 var Bill Harlans første vinprojekt, et forprojekt og værksted, hvor Harlan og hans vinmager Bob Levy øvede sig i at lave Cabernet Sauvignon. Én bestemt erfaring fra Merryvale-perioden skulle vise sig at blive afgørende for Bond-konceptet. Merryvale blev lavet af druer fra ca 60 forskellige vingårde, som Merryvale havde kontrakt med. Ikke overraskende leverede nogle vingårde bedre frugt end andre nogle drueavlere har bedre ideer eller er bare dygtigere end andre. Men Harlan og Levy gjorde deres indflydelse gældende og dikterede udbytter, beskæringsteknik og meget andet på de enkelte gårde. Herved formåede de at løfte kvalitetsniveauet, men alle ændringerne til trods, så flyttede det ikke på rangordenen i toppen. De vingårde, som før ændringerne lå i toppen, blev ved med at levere den bedste frugt. Konklusionen er nærliggende: der er noget, der hedder terroir, også selv om de gyldne marker blev opdaget i går og altså ikke kan fortælle en historie, som strækker sig så langt tilbage, at den fortaber sig i middelalderlige tåger. Bond-projektets bærende idé er at belyse effekten af terroir i Napa Valley ved at lave en lille stribe single vineyard wines. Vinificering og andre menneskelige faktorer holdes så konstant, så langt det lader sig gøre. Herved kan den enkelte mark og de naturgivne forhold træde rent i karakter. Det er selvfølgelig et uudtalt præmis for projektet, at det overhovedet er muligt at nå 1. Cru niveauet. Her er det Harlan Estate, der leverer beviset. Efterspørgslen efter Harlan Estate overstiger desværre udbuddet mange gange, og der er nok langt færre, som har smagt Harlan Estate end Bordeaux 1 Cru. Harlan Estate kombinerer Bordeaux 1 Cru s kompleksitet og elegance med Californisk intensitet og koncentration. Pagten Bond skal til slut omfatte 6 enkeltmarksvine. I øjeblikket er fire på plads, og seks vingårde er på prøve og konkurrerer om de to sidste pladser. Harlan ejer ikke markerne, men han og hans team er dybt involveret i anlæg og drift af vingårdene. Bond er et familienavn på Harlans mødrene side, men frem for alt er navnet inspireret af den særlige pagt, som Harlan indgår med ejerne af enkeltmarkerne. Drueavler og vinmager har grundlæggende modstridende interesser: Drueavleren vil gerne have et godt udbytte, mens vinmageren lægger vægt på kvalitetsniveau og styring af druemodningen. Det er løst i pagten ved noget så uamerikansk som overskudsdeling. Drueavleren betales ikke per ton druer, men får en grundpris for arealet plus en del af overskuddet af de vine, som druerne ender i, efter at druerne er sorteret efter kvalitet. Herved sikres det, at drueavler og vinmager har sammenfaldende interesser. Symbolikken er tydelig i de pengeseddellignende etiketter, som bliver trykt på et gammelt trykkeri i Tennessee, som fremstillede bonds, altså obligationer, dengang værdipapirer faktisk var papirer. Når terroir er i højsædet, burde etiketterne vel meget præcis angive, hvor hver enkelt mark ligger, men det er faktisk ikke hensigten, og det er ret svært at finde dem. Selv hvor vingården ligger inden for en af de fashionable subappellationer i Napa Valley, anføres oprindelsen som Napa Valley. I Napa Valley er 96% af det areal, som kan og må bruges til drueavl, allerede udnyttet. Man skulle derfor tro, at vi ville kende markerne fra andre sammenhænge, men det er ikke tilfældet de er alle nye. Lad os tage en tur op ad Napa Valley s turiststrøg, Highway 29, for lige at få markene placeret. 75
Til højre af Rutherford Rd, slå et sving op om Conn Creek og videre op langs bredden af Lake Hennessey, indtil vi kommer til Howell Mountain Road. Lidt op ad den, og vi er nord for søen. Araujo Cuvaison Sterling 29 hie Creek Napa Sonom a County county Sonom Bacio Divino 128 Spring Mountain Silver ado Trail Philip Togni Grace Family Cain Cht. St. Jean ancis Kenwood Turley Bond Pluribus Kunde S Viader Duckhorn Chateau Woltner er ikke i nogen subappelation. Der er udsigt over søen fra den sydvestvendte skråning. En masse solskin. Bob Levy betegner som sættets mest polerede, silkeagtige og elegante vin. Howell Mountain Kent Rasmussen Forman Beringer 29 Newton Merryvale Louis Spotswoode Martini Heitz Corison Flora Springs Sutter Home Trinchero St Helena Grgich Hills Joseph Phelps La Jota Round Hill Villa Mt Eden Conn Creek Frog's Leap Fransciscan Caymus Beaulieu Niebaum Coppola Robert Mondavi Bond Vecina Rutherford Harlan Estate Bond Groth Opus One Colgin Oakville Far Niente 0 1 2 3 4 5 km 29 76 N Napa Lake Hennessey Bond St Eden Silver Oak Dominus Domaine Chandon Dalla Valle Volker Eisele Valley Chappellet Silverado Trail Silverado Pine Ridge Shaefe Stag's Sta St Eden Vi kører til højre ad Oakville Crossroad og ser efter en flad, nordvendt skråning, lige før vi når til Silverado Trail. Dalla Valle er blandt naboerne. Rækkerne er plantet øst-vest, og da bakken er ret flad, betyder det fuld soleksponering. St Eden betegnes hill side ligesom de andre tre, men St Eden er den af de fire, som mest har karakter af dalvin. Vi er i den østlige del af Oakville appellationen, og afstanden til er ganske lille i fugleflugtslinie. Bob Levy anfører, at St Eden er et trin op i styrke i forhold til St Eden. Den har mere tannin og mørke bær. Vecina Vecina betyder nabo, og marken er nabo til Harlan. Vi kører til venstre i Oakville, forbi Martha s Vineyard og godt op ad bakken mod Harlan Estate. Marken vender mod øst. Her ligger Bondvineriet med separate kældre for de fire og sluttelig seks vine. Ifølge Bob Levy er Vecina generelt lidt heftigere end St Eden. Sorte oliven og skovbund. Pluribus Pluribus er sidste skud på stammen indtil videre er kun én årgang frigivet. Pluribus hører hjemme i subappellation Spring Mountain. Vi kører op til St Helena og drejer til venstre ved Grace Family og tager så turen op ad bjerget. Naboerne ligger ikke tæt Grace Family, Philip Togni og Newton er nok de nærmeste. Karakteren af egentlig bjergvin er tyde-
lig. Bob Levy betegner Pluribus som den mest koncentrerede og tanninrige. Vinificeringen Bill Harlan og Bob Levy har arbejdet sammen lige siden Merryvale, og konsulenten Michel Rolland har også været med i mange år. Michel Rolland, den flyvende vindoktor, er aktiv i adskillige vinlande og får af og til skyld for, at de vine, han er konsulent på, bejler til en international smag, og at vinene derved mister meget af deres lokalpræg. Ingen betvivler imidlertid, at han hjælper sine kunder med at løfte kvalitetsniveauet. Det er ikke nemt at se, at et projekt som Bond har brug for en Michel Rolland, og jeg spurgte Bob Levy, om det her ikke mere havde med gammelt venskab og faglig respekt at gøre end et egentligt behov for konsulentbistand. Bob Levy svarede: Venskab og et langt kollegialt forhold spiller indrømmet en rolle. Men der er en ting, du må tænke på: Vi er Napa Valley fra morgen til aften. Vi er syltet ind i Napa Valley vinmæssigt, kulturelt og i alt, hvad vi foretager os. Det er ikke usædvanligt, at vinmageres smag flyttes af deres egen vin, indtil begge udvikler sig til mærkværdigheder. Vi bevarer udsynet, blandt andet ved at bruge Michel Rolland som sparring partner. Hans arbejdsplads er global og hans smag er det ligeledes. Klassificeringen Hvordan er vinene så? Se herunder Niels Ehlers notater fra præsentationen af Bond i Danmark på restaurant Le Sommelier i efteråret 2006. Kvaliteten er skyhøj, men giver det mening at sammenligne med en Bordeauxklassifikation, som er mere end hundrede år gammel? Bordeaux 1855-klassifikation er faktisk ikke så svær at overføre på andre distrikter. Den blev lavet, for at de Bordeaux-glade briter nemmere kunne finde rundt i vinene på Verdensudstillingen i Paris i 1855. Klassifikationen var ikke baseret på subjektive kvalitetsbedømmelser, men alene på de priser, vinene opnåede i fri handel. Et af de mest seriøse og gennemarbejdede forsøg på at overføre dette princip på Californisk Cabernet er gjort af briten Simon Woods. Han har omhyggeligt indsamlet priser, og det eneste subjektive nu som i 1855 er skillelinierne mellem Cru erne, $300 for 1. Cru, $175 for 2. Cru, osv. I 1. Cru finder vi Harlan Estate, Dalla Valle, Grace Family, Colgin, Screaming Eagle, David Abreus Madrona Ranch og en helt ny stjerne på himlen, Blankiet Estate, som er fransk ejet, men med markerne anlagt af David Abreu - og vinen lavet af Helen Turley standardopskriften på kult-cabernet, som bruges igen og igen af velhavende tilflyttere i Napa Valley. Bondvinene koster $175 ved staldøren og hører derfor hjemme i 2. Cru, sammen med Shafer Hillside Select, Araujo Eisele, Peter Michael, Beringer Bancroft Ranch og ligeså mange til, som vi blot ikke har set på det danske marked. Bond sælges imidlertid ikke i fri handel i USA. Salget foregår via mailingliste og til restauranter, samt til nogle få importører uden for USA, herunder Bergman Vinimport, hvor vinene koster 1200 kr. Før eller siden ender vinene på det frie marked, også selv om de kun sælges til faste kunder på en mailingliste. Man skal ikke søge længe på Internettet for at finde ud af, at Bondvinene handles til godt $250. De ender i 1. Cru, tør jeg godt spå. De er endnu ret ukendte, men det går over, og det vil få prisen til at stige. 77
Sådan smager Bondvinene Af Niels Ehler Årgang 2002 Næse med grafit og kølige mineraler smuk, intens og ædel frugt røg og lakrids og flot kompleksitet ganske akademisk i sit præg med et mere umiddelbart lille likørhug til sidst. Smag med flot koncentration stor frugttæthed eminent balance og harmoni stramme, men elegante tanniner stor længde i den spændende eftersmag. Klassisk rank fransk stil kunne sagtens forveksles med meget stor Pauillac. 96/100 (96/100 hos Robert Parker) Årgang 2003 Streng grafittet næse med stor dybe og elegance umådeligt ren højklasse Bordeauxstil parfumeret, feminin frugt af smukkeste skuffe superflot med gode likørtoner og et touch tørverøg, kaffe og chokolade. Meget struktureret smag med kraftigt attack kølig og med markante og flotte tanniner - meget lang meget mineralsk flot fedme, men stadig en nyfødt vin, hvor alle elementer ikke er vokset sammen endnu utroligt lovende. 95/100 (92-94/100 hos Robert Parker) St. Eden Næse med støvet, men alligevel helt ren frugt lukket, træet meget mineralsk med kolde solbær og et let røget præg og dominerende ungt fad. Forbavsende venlig og lettilgængelig smag flot og intens frugt imponerende glathed i munden. Svær at bedømme i dag. 93/100 (91-94/100 hos Robert Parker) St. Eden Næse med venlig, sød og åben solbærfrugt vanille og fedme og en pæn portion engelsk lakrids. Glat, harmonisk, spændstig og lettilgængelig smag med stor ædel frugtsødme og medium tannin. 93/100 (96/100 hos Robert Parker) Årgang 2001 Næse med flot og sofistikeret balance røg og eksklusive mineraler dufter kostbart med medicinske toner kunne sagtens minde om en helt ung engelsk-stil vintageport tæt og rig. Superharmonisk smag med imponerende frugttæthed blød og kompleks vin med utrolig fylde og kontinuitet i smagspaletten udsøgt tanninstruktur så fransk at det gør ondt - på den gode måde." 96/100 (96/100 hos Robert Parker) Vecina Næse med sød, fed, overdådigt moden druefrugt en varm og ligefrem indsmigrende stil med måske lidt rigelig alkohol varm og lakridset med et lille touch lageragurk (fra fadet?). Meget fed i munden med varm frugt, røg blød, men alligevel med imponerende tanninkoncentration og meget flot længde i eftersmagen. 91-92/100 (92-94/100 hos Robert Parker) Pluribus Særdeles varm stil i næsen masser af likør og indestængt solskin og tørret næsten rosinagtigt frugt og helt ungt ædelt træ. Voldsom i smagen, men den bliver mere elegant i glasset. Meget stærk vin med masser af fornem tannin, der giver den Grand Cru struktur samme frugttype som næsen - Måske mere power end finesse? 94/100 St. Eden "Fed, supermoden frugt i næsen likøragtig og varm - grænsende til frygt for det oxyderede, men sikkert ubegrundet tyk crème de Cassis og rosiner. Smagen er i en helt anden og meget kølige boldgade overraskende. Forbavsende flot mineralitet, ædel frugt, charmerende indpakning af de mere subtile aromaer langt den bedst St. Eden i denne smagning - smuk Bordeauxstil i smagen spændende og meget mineralsk eftersmag, der kan holde én beskæftiget længe - og på bedste vis." 94-95/100 (97/100 hos Robert Parker) Vecina Bred sort og lakridset næse med brombærfrugt og pæn dybde frugtbaseret på nydeligste vis. Meget sorte og ligefrem Pomerolagtige toner i smagen stor saftighed og smukt emballerede tanniner. 94/100 (96/100 hos Robert Parker) 78
ANNONCE