TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD... 4 GENEREL UDVIKLING... 5 Månedsfordeling... 9 Transportmidler... 11 Ulykkessituation... 13 Alder... 15 Kønsfordeling... 17 Spiritusulykker... 17 Regioner... 19 Politikredse... 21 Vejtyper... 23 TABELLER... 25 2

OPSUMMERING AF ÅRET 2011 Det laveste antal dræbte og det laveste antal personskader i trafikken siden 1930 erne I 2011 er der registreret 220 dræbte i trafikken. Det er det laveste antal siden 1933, hvis man ser bort fra de usikre registreringer under 2. verdenskrig. Det er en rigtig positiv udvikling, hvor antallet er halveret siden 2001 og faldet med 14 % siden 2010. Antallet af dræbte og tilskadekomne i alt er det laveste antal siden statistikkens start i 1930. Også her ses en halvering i forhold til i 2001 og et fald på 3 % siden 2010. Siden 2010 har det især været antallet af lettere tilskadekomne, som er faldet meget, hvorimod antallet af alvorligt tilskadekomne er steget fra 2010 til 2011. Antallet af personskadeulykker og antallet af materielskadeulykker er begge de næst laveste siden 2001, kun overgået af 2010. Personskadeulykkerne har dog stort set uændret antal fra 2010 til 2011, og er fortsat historisk lavt. Hård vinter og en god sommerferie i 2011 Starten af vinteren i 2011 var hårdere end normalt med en del sne og glatte veje i Danmark. Det har muligvis haft indflydelse på det meget lave antal ulykker i januar 2011. Det samme var tilfældet i 2010, hvor vinteren ligeledes var hård, men i begge år har januar haft markant færre ulykker og tilskadekomne end forventet. Juli måned er en typisk sommerferiemåned, og har som oftest en del ulykker og personskader. Men i 2011 var der markant færre dræbte end normalt, ligesom der var markant færre lettere tilskadekomne. Flere ulykker med og personskader for cyklister i 2011 Antallet af personskader blandt cyklister er steget igennem 2011 i forhold til i 2010. Der ses markant flere personskader blandt cyklister i 2011 end forventet. Det gælder både tilskadekomne og dræbte cyklister. Hvor udviklingen i personskader for personer i biler, på knallerter og på motorcykler er faldet de seneste år, har antallet af personskader blandt fodgængere gennem 2010 og 2011 stort set været konstant. Flere eneulykker i 2011 I 2011 ses der relativt flere eneulykker end i 2010 for ulykker med personskade. Omvendt ses der relativt færre mødeulykker i 2011 i forhold til i 2010, men her er udviklingen ikke markant. Eneulykker er især steget for cyklister og knallertførere. Uændret andel spiritusulykker med personskade i 2011 Andelen af personskadeulykker, hvor der har været mindst én spirituspåvirket fører involveret har været konstant på omkring 16 % de seneste år. I 2011 er det også 16 % af personskadeulykkerne, som har været spritulykker, så spritulykkerne følger samme udvikling som øvrige ulykker. Derimod er der de seneste år sket et fald i andelen af materielskadeulykker med spirituspåvirkede førere. Det største fald i Hovedstaden I alle regioner og politikredse er der sket et generelt fald de seneste år, og ingen regioner eller politikredse skiller sig væsentligt ud fra denne udvikling. Der ses det største fald i antallet af personskader og personskadeulykker i Hovedstaden, mens det mindste fald ses i Jylland. 3

FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD Dette notat indeholder en statistisk beskrivelse af den øjeblikkelige status for trafikulykker i 2011. Notatet indeholder dels en række figurer for udvalgte parametre, dels et antal tabeller med de faktiske oplysninger for året 2011. Notatet er udarbejdet som konsekvens af, at oplysningerne for hele 2011 nu er endelige informationer fra politiet. Notatet findes kun i elektronisk form. Gengivelse af resultaterne er tilladt med kildeangivelse Vejdirektoratet. Kilde Opgørelserne bygger på de informationer vi har modtaget i Vejdirektoratets ulykkesregister fra politiets ulykkesregistre i POLSAS og POLSAG. I forbindelse med data fra politiet modtages først en foreløbig indberetning af ulykken og senere en endelig. I forbindelse med de foreløbige indberetninger mangler typisk information om personskadernes omfang. Det er derfor først i forbindelse med de endelige oplysninger, at tilskadekomne kan opdeles på alvorligt og lettere tilskadekomst. Definitioner Som dræbte regnes personer, der er døde indenfor 30 dage som følge af ulykken. Alvorligt tilskadekomne er personer, hvor politiet har angivet tilskadekomst og en anden skadetype end Alene lettere skade. Som spiritusuheld regnes uheld, hvor mindst én fører/fodgænger har haft en promille større end 0,50 o/oo eller er skønnet påvirket. I forbindelse med de nye bevisalkometre er målingen omsat til, hvad der svarer til værdien ved blodprøve. F.eks. er 0,25 g/l omsat til 0,50 o/oo. Markante ændringer Når der i notatet tales om en markant ændring, afvigelse eller forskel menes der med mindre andet er anført at antallet i det beskrevne kvartal statistisk set afviger fra en prognose baseret på de foregående 10 års tal, samt evt. fra tallet for forrige års kvartal. Samtidig kræves det, at den beregnede forventning er mindst 10. (Normalt vil der være anvendt et statistisk signifikansniveau på 5 %). Notatet består af to afsnit. I afsnittet om generel udvikling er vist en række figurer og hovedtal, som viser den øjeblikkelige udvikling indenfor en række udvalgte områder som f.eks. transportmidler, ulykkessituation, aldersfordeling for tilskadekomne og dræbte, ulykkessted mm. Desuden er der kommenteret på det faktuelle tal for 2011 i forhold til den beregnede forventning for året og i forhold til de faktiske tal for 2010. Forventningen er beregnet ud fra tal siden 2001 og bygger på trenden, som er fundet ved at korrigere for sæsonvariation og ekstreme værdier. I afsnittet med tabeller er vist de faktisk tal for en række hovedoplysninger for året 2011. 4

GENEREL UDVIKLING I det følgende er vist information som generelt beskriver 2011 i forhold til tidligere år. Der er typisk set på udviklingen i forhold til de seneste 10 år. Tabellen nedenfor viser de faktiske tal for ulykker og personskader for 2011 sammenlignet med de foregående 10 år. Antallet af personskadeulykker i 2011 er med 3.525 det næst laveste i den viste periode. Det laveste antal personskadeulykker ses i 2010, hvor der var 27 færre end i 2011. Antallet er dermed steget med knap 1 % siden 2010, så der er stort set uændrede tal i 2011 i forhold til 2010. I forhold til 2001 er antallet af personskadeulykker faldet 49 % og dermed næsten halveret. Det ses, at antallet af personskadeulykker har været generelt faldende i perioden. I 2011 er der ligeledes det næst laveste antal materielskadeulykker i den viste periode. Her er stigningen på 2 % siden 2010, hvorimod der ses et fald på 19 % i forhold til 2001. Antallet af dræbte i 2011 er med 220 det laveste i den viste 11 års periode. Siden 2001 er antallet af dræbte faldet med 49 %, dvs. antallet er halveret over en periode på 11 år. Siden 2010 er antallet af dræbte i trafikken faldet 14 %. Antallet af lettere tilskadekomne er med 1.867 ligeledes det laveste antal siden 2001. Her er faldet på 59 % siden 2001 og 11 % siden 2010. Antallet af alvorligt tilskadekomne er med 2.172 det næst laveste siden 2001 kun overgået af antallet i 2010, som var på 2.063. Det svarer til en lille stigning på 5 % siden 2010, men et generelt fald på 45 % over de 11 år. Takket være det lave antal lettere tilskadekomne i 2011, er antallet af personskader i alt dermed det laveste siden 2001. Faldet er på 3 % i forhold til 2010, men hele 52 % i forhold til 2001. I forhold til de forventede tal for 2011 er en del kategorier højere end forventningen Kun antallet af dræbte og lettere tilskadekomne er under forventningen baseret på de sene- FAKTISKE TAL FOR ULYKKER OG TILSKADEKOMSTER FOR ÅRET 2011 OVERSIGTSTABEL Antal ulykker og personskader for årene 2001-2011. ANTAL ULYKKER ANTAL PERSONSKADER Personskadskade Materiel- I alt Dræbte Alvorligt Lettere I alt tilskade tilskade 2001 6.861 9.534 16.395 431 3.946 4.519 8.896 2002 7.126 9.383 16.509 463 4.088 4.703 9.254 2003 6.749 9.386 16.135 432 3.868 4.544 8.844 2004 6.209 9.450 15.659 369 3.561 3.985 7.915 2005 5.412 8.811 14.223 331 3.072 3.516 6.919 2006 5.403 9.177 14.580 306 2.911 3.604 6.821 2007 5.549 9.484 15.033 406 3.138 3.518 7.062 2008 5.020 8.757 13.777 406 2.831 3.092 6.329 2009 4.174 8.111 12.285 303 2.498 2.449 5.250 2010 3.498 7.534 11.032 255 2.063 2.090 4.408 2011 3.525 7.703 11.228 220 2.172 1.867 4.259 5

ste 10 år udvikling. Der er markant flere personskadeulykker og markant flere alvorligt tilskadekomne end forventet. Ligeledes er der flere materielskadeulykker og flere ulykker i alt end forventet, men her er afvigelsen ikke signifikant. Der er færre dræbte og færre lettere tilskadekomne end forventet. Ligeledes er det samlede antal personskader i 2011 lavere end forventningen. At antallet af ulykker og antallet af alvorligt tilskadekomne er højere end forventningen skal ses i lyset af den positive udvikling de seneste år, hvilket medfører, at der forventes en fortsat nedadgående trend. Derfor forventes der fortsat lavere og lavere tal. Den største procentuelle forskel til forventningstallet ses for dræbte, som er 10 % lavere end forventet. De øvrige kategorier svinger mellem højere og lavere, og den procentuelle afvigelse svinger mellem 4 % lavere og 8 % højere end forventet. Det er bemærkelsesværdigt, at det fremgår af oversigtstabellen, at andelen af alvorligt tilskadekomne blandt de tilskadekomne er stigende i perioden 2001-2011. I 2001 var andelen af alvorligt tilskadekomne ud af de tilskadekomne på 47 %. Igennem de 11 viste år, er andelen af alvorligt tilskadekomne steget, og i 2011 er 54 % af de tilskadekomne kommet alvorligt til skade. Det kan både skyldes, at der faktisk er relativt færre lettere tilskadekomne, men det kan også skyldes ændringer i registreringer, eller at der indberettes færre lettere tilskadekomne. 6

Følgende figurer viser den generelle udvikling over de seneste 11 år (aktuelt år og foregående 10 år, som der i det følgende generelt sammenlignes med). På figurerne er 1. kvartal markeret med en grøn søjle. De øvrige kvartaler er markeret med blå søjler. Kurven Udvikling beskriver trenden, hvor der er korrigeret for ekstreme værdier og sæsonvariation. FIGUR 1 Udvikling i ulykker og personskader fra 2001 til 2011 fordelt på kvartaler. Antal i 1. kvartal Udvikling 2500 ULYKKER MED PERSONSKADE 3000 ULYKKER ALENE MED MATRIEL SKADE 2000 2500 1500 1000 2000 1500 1000 500 500 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 ANTAL DRÆBTE 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 ALVORLIGE PERSONSKADER 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 LETTERE PERSONSKADER 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 ALLE PERSONSKADER 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 7

Der er i alle figurer et generelt fald gennem årene, dog ikke så stort for materielskadeulykker som for de øvrige. Dette kan skyldes, at registreringerne af materielskadeulykker er mere usikre end personskadeulykker, og derfor spiller registreringsgraden ind i højere grad end ved personskadeulykker og personskader. I alle de viste udviklingskurver med undtagelse af materielskadeulykker er der et dyk omkring 2. - 3. kvartal 2001 og et mere markant dyk omkring starten af 2006. Dykket i 2006 kan nok i nogen grad tilskrives indførelsen af klippekort 1. september 2005, hvorimod dykket i 2001 ikke umiddelbart kan forklares. Fra starten af 2007 falder samtlige kurver med undtagelse af dræbte. I de fleste kurver ses et lille dyk i både 1. kvartal 2010 og mere markant 1. kvartal 2011, hvilket formentlig skyldes de usædvanlig hårde vintermåneder disse to år. Ulykker alene med materielskade viser et nogenlunde konstant antal ulykker frem til 2007, dog med den samme variation ved årsskiftet 2005/06 som de øvrige. Fra 2007 ses også her et fald, der dog flader noget ud i slutningen af perioden, og efterfølges af en stigning i 2011. Det fremgår tydeligt af figur 1, at faldet siden 2001 er klart mindre for materielskadeulykker end for personskadeulykker og personskader. For dræbte varierer udviklingen mere end for de øvrige, da tallene er relativt mindre. Udviklingen stagnerer fra 1. kvartal 2007 til udgangen af 2008, hvor der for de øvrige grupper er tale om et fald. Faldet for dræbte indtræder først i slutningen af 2008, hvorefter der ses endnu en stagnering fra starten af 2010 efterfulgt af et dyk i starten af 2011. I slutningen af 2011 ses igen en tendens til en faldende udvikling i antallet af dræbte. Samlet kan det siges, at der fra 2001 til 2011 ses en generel nedadgående tendens med færre ulykker og personskader. Der ses en tendens til en udfladning mod slutningen af perioden. 2010 og 2011 ligger dog som de laveste år hidtil samlet set for alle kategorier. 8

MÅNEDSFORDELING Opdeles ulykker og personskader på måned, er der flere markante afvigelser i 2011 i forhold til de forventede tal baseret på udviklingen de seneste 10 år. De markante afvigelser fremgår af af boksen nederst på siden. Generelt ses der i 2011 kun få markante afvigelser fra forventningen. I forhold til antallet af ulykker, ses der især flere i maj og december 2011, hvorimod januar 2011 har færre end forventet. Det lave tal i januar 2011 kan skyldes, at vinteren var hård i starten af 2011. For personskaderne skiller juli måned sig ud, idet der er markant færre dræbte og lettere tilskadekomne end forventet, og færre end det normalt er tilfældet for juli måned, som typisk er en feriemåned. Afvigelserne er dog få, hvilket tyder på, at 2011 ikke skiller sig markant ud i forhold til de forrige år, når man ser på fordelingen på måneder. Generelt er det typiske for fordelingen af ulykker og personskader på måneder, at der ses flest ulykker og personskader i sommermånederne og færrest i vintermåneder. 2011 skiller sig ikke ud fra denne fordeling. I 2011 sker 28 % af ulykkerne i alt i 2. kvartal, mens kun 19 % sker i 1. kvartal. Personskaderne har samme fordeling med flest i 2. kvartal (28 %) og færrest i 1. kvartal (19 %). Antallet af personskader i 2011 er det laveste siden statistikkens start i 1930. I figur 2 på næste side ses udviklingen for personskader i perioden 1930 til 2011, hvor den vandrette streg er antallet i 2011. Personskadeulykker Januar: Der er 203 personskadeulykker svarende til 15 % lavere end forventet. Det er dog ikke lavere end i januar 2010, hvor der var 193 personskadeulykker. Materielskadeulykker Januar: Der er 504 materielskadeulykker svarende til 12 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i januar 2010, hvor der var 552 materielskadeulykker. Maj: Der er 725 materielskadeulykker svarende til 10 % højere end forventet. Det er ligeledes markant flere end i maj 2010, hvor der var 671 materielskadeulykker. December: Der er 767 materielskadeulykker svarende til 18 % højere end forventet. Det er også markant højere end i december 2010, hvor der var 511 materielskadeulykker. Ulykker i alt Januar: Der er 707 ulykker i alt svarende til 7 % lavere end forventet. Det er også markant færre end i januar 2010, hvor der var 745 ulykker i alt. Maj: Der er 1.055 ulykker i alt svarende til 9 % højere end forventet. Det er ligeledes markant højere end i maj 2010, hvor der var 967 ulykker i alt. December: Der er 1.066 ulykker i alt svarende til 17 % højere end forventet. Det er også markant højere end i december 2010, hvor der var 728 ulykker i alt. Dræbte Juli: Der er 14 dræbte svarende til 42 % lavere end forventet. Det er også markant færre end i juli 2010, hvor der var 24 dræbte. Lettere tilskadekomne Juli: Der er 141 lettere tilskadekomne svarende til 16 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i juli 2010, hvor der var 241 lettere tilskadekomne. 9

FIGUR 2 Antal dræbte og tilskadekomne 1930-2011. (Kilde 1930-2002 Danmarks Statistik). Den stiplede streg markerer 2011. Personskader 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 1930 1935 1940 1945 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 FIGUR 3 Antal dræbte 1930-2011. (Kilde 1930-2002 Danmarks Statistik). Den stiplede streg markerer 2011. Dræbte 1300 1100 900 700 500 300 100 1930 1935 1940 1945 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Antallet af dræbte i 2011 er det laveste i 79 år, når der ses bort fra tallene under 2. verdenskrig. I figur 3 ses antallet af dræbte fra 1930 og frem. Kun årene 1932 og 1933 har et lavere antal dræbte end 2010, bortset fra krigsårene, hvor registreringerne er usikre. Den vandrette streg i figuren er antallet af dræbte i 2011. 10

TRANSPORTMIDLER I figuren er varebiler, lastbil/bus og øvrige udeladt, da antallet af personskader i disse grupper er relativt lille. Indeks for disse grupper ville derfor variere betydeligt. Det fremgår af figuren, at fire af de viste transportmidler skiller sig ud fra personbil og cykel, som ellers stort set viser samme udvikling: Personskader på knallert 30/lille knallert varierer en del gennem årene. Antallet topper ved udgangen af 2002, men er faldet indtil midten af 2006, hvor der indtræder en kraftig stigning. Fra starten af 2009 er der indtrådt et fald, som fortsætter ind i 2011. Ved udgangen af 2011 ligger indeks for personskader med lille knallert på 47 i forhold til udgangsåret i slutningen af 2001. Det betyder, at antallet af personskader på knallert 30 er faldet 53 % på 11 år. Personskader med lille knallert ligger nu på niveau med personskader for personbil og cykel, som de seneste 11 år er faldet hhv. 54 % og 45 %, og udviklingen for de tre typer har været relativt ens siden midten af 2009. Det bør dog bemærkes, at udviklingen for cyklister er stigende i slutningen af 2011, hvor udviklingen afviger fra udviklingen for personbiler. Personskader på motorcykel er i slutningen af 2011 på indeks 78 i forhold til slutningen af 2001, som er sat til 100. Det svarer til et fald på 22 %. Personskader med motorcykel varierer en del, men mest markant er en stigning fra midten af 2006, som topper med udgangen af 2007. Derefter falder personskader med motorcykel svagt indtil starten af 2010. Udviklingen er stort set stagneret ind i 2011. Denne gruppe er fortsat relativ høj i forhold til de øvrige. Personskader på knallert 45/stor knallert ligger i slutningen af 2011 betydeligt lavere end i udgangsåret 2001. Indekset er på 19 i slutningen 2011 set i forhold til 100 i slutningen af 2001, hvilket betyder at antallet er personskader er faldet 81 % på 11 år. Det er en markant og positiv udvikling. Personskader med fodgængere følger indtil midten af 2010 stort set udviklingen for personbiler og cykler. Men siden er udviklingen for personskader med fodgængere begyndt at afvige mere systematisk fra de to andre typer. Udviklingen i personskader med fodgængere er siden starten af 2010 stagneret, hvorimod personskader med personbiler fortsat er faldet. Indeks er i slutningen 2011 på 57 set i forhold til slutningen af 2001, og dette er ikke væsentlig ændret siden starten 2010. Det svarer til et fald på 43 % siden udgangsåret, men antallet er stort set uændret de seneste 2 år. FIGUR 4 Udvikling i personskader for udvalgte transportmidler de seneste 10 år. Vist som indeks for summen af de seneste fire kvartaler, hvor 4. kvartal 2001 er sat til 100. Indeks 140 120 Motorcykel 100 Knallert 30 80 60 Knallert 45 Cykel Fodgænger 40 20 Personbil 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 11

I 2011 er der følgende markante afvigelser fra de forventede tal med hensyn til transportmidler: Personskader i alt Der er 119 personskader med varebil svarende til 21 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2010, hvor der var 152 personskader med varebil. Der er 57 personskader på knallert 45 svarende til 50 % højere end forventet. Det er dog ikke højere end i 2010, hvor der var 73 personskader på knallert 45. Der er 860 personskader på cykel svarende til 20 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 2010, hvor der var 714 personskader på cykel. Dræbte Der er 33 dræbte fodgængere, hvilket er 35 % lavere end forventningen. Dog er det ikke markant lavere end i 2010, hvor der var 44 dræbte fodgængere. Alvorligt tilskadekomne Der er 774 alvorligt tilskadekomne i personbil svarende til 12 % højere end forventet. Det er dog ikke højere end i 2010, hvor der var 804 alvorligt tilskadekomne i personbil. Der er 34 alvorligt tilskadekomne på knallert 45 svarende til 89 % højere end forventet. Det er dog ikke højere end i 2010, hvor der var 38 alvorligt tilskadekomne på knallert 45. Der er 509 alvorligt tilskadekomne på cykel svarende til 24 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 2010, hvor der var 392 alvorligt tilskadekomne på cykel. Der er 297 alvorligt tilskadekomne fodgængere svarende til 15 % højere end forventet. Det er dog ikke markant højere end i 2010, hvor der var 268 alvorligt tilskadekomne fodgængere. Lettere tilskadekomne Der er 1.069 lettere tilskadekomne i personbil svarende til 9 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2010, hvor der var 1.178 lettere tilskadekomne i personbil. Der er 28 lettere tilskadekomne i lastbil/bus svarende til 50 % lavere end forventet. Dette er ligeledes markant lavere end i 2010, hvor der var 62 lettere tilskadekomne i lastbil/bus. Der er 178 lettere tilskadekomne på knallert 30 svarende til 20 % lavere end forventet. Det er ikke markant lavere end i 2010, hvor der var 204 lettere tilskadekomne på knallert 30. Der er 321 lettere tilskadekomne på cykel svarende til 18 % højere end forventet. Det er dog ikke markant højere end i 2010, hvor der var 296 lettere tilskadekomne på cykel. Generelt kan det opsummeres, at især alvorlige personskader i 2011 ligger højere end forventningen, selvom det kun i få tilfælde er markant højere end i 2010. Derimod er antallet af lettere personskader generelt lavere end forventningen og ligeledes lavere end i 2010. Ser man på fordelingen på transportmiddel ses det, at især personskader blandt cyklister ligger en del over forventningen. Det passer godt med den udvikling, der kan ses i figur 4, hvor personskader blandt cyklister er begyndt at stige i gennem 2011. Ligeledes ligger en del personskader blandt knallert 45 højere end forventningen. Disse er dog ikke markant højere end i 2010. Det skal ses i lyset af den ekstremt positive udvikling for knallert 45, som også kan ses i figur 4, og derfor forventes en fortsat nedadgående trend. Ikke overraskende ses der flest personskader i personbiler. Det gælder generelt for alle år, formentlig fordi personbiler er det hyppigste transportmiddel på vejene. Næst flest personskader ses for cykler og herefter lille knallert, fodgænger og motorcykel. 2011 afviger ikke markant fra denne fordeling, som også sås i 2010 og i de tidligere år. 12

ULYKKESSITUATIONER Følgende figur viser, hvordan udviklingen i antallet af personskadeulykker har været inden for de 10 hovedsituationer for året 2011 sammenlignet med de fem foregående år. De 10 numre henviser til følgende hovedsituationer, der her er illustreret med eksempler på ulykkessituationer indenfor hovedsituationerne FIGUR 5 Antal personskadeulykker fordelt på hovedsituation i 2010 sammenlignet med for de foregående fem år. Antal ulykker med personskade 1400 1200 1000 2006 2007 2008 2009 2010 2011 800 600 400 200 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Hovedsituation 0. Eneulykker 1. Ulykker med ligeudkørende samme kurs 2. Ulykker med ligeudkørende modsat kurs 3. Ulykker med svingning samme kurs 4. Ulykker med svingning modsat kurs 5. Krydsningsulykker uden svingning 6. Krydsningsulykker med svingning 7. Ulykker med parkeret køretøj 8. Ulykker med fodgængere 9. Ulykker med genstande, dyr og lignende 13

Som det ses på figur 5, er der alle år flest personskadeulykker ved hovedsituation 0, eneulykker. Der ses færrest personskadeulykker ved hovedsituation 7, parkeringsulykker, og hovedsituation 9, ulykker med dyr eller lign. Dette er ikke specielt for 2011, men et mønster som ses for samtlige viste år. I 2011 er der ligeledes flest eneulykker, efterfulgt af ulykker fodgængere og dernæst indhentningsulykker (hovedsituation 1). Godt en femtedel af personskadeulykkerne i 2011 er eneulykker, mens 13 % er fodgængerulykker. Der ses nogenlunde samme fordeling i 2010, dog med lidt flere eneulykker end i 2011. I forhold til 2010 ses det generelt på figuren, at fordelingen på hovedsituation i 2011 er meget lig den i 2010 dog med relativt flere eneulykker og relativt færre mødeulykker (hovedsituation 2) i 2011. Der kan ses følgende markante ændringer for 2011 i forhold til den beregnede forventning: Hovedsituation 0, eneulykker: Der er sket 753 personskadeulykker, hvilket svarer til 7 % lavere end forventet. Det er dog ikke lavere end i 2010, hvor der var 731 personskadeulykker. Hovedsituation 3, svingningsulykker med samme kurs: Der er sket 372 personskadeulykker, hvilket svarer til 11 % lavere end forventet. Det er heller ikke lavere end i 2010, hvor der var 348 personskadeulykker. Hovedsituation 6, krydsningsulykker med svingning: Der er sket 381 personskadeulykker, hvilket svarer til 19 % lavere end forventet. Det er dog lidt højere end i 2010, hvor der var 373 personskadeulykker. Hovedsituation 7, parkeringsulykker: Der er sket 120 personskadeulykker, hvilket svarer til 19 % lavere end forventet. Det er dog ikke lavere end i 2010, hvor der var 96 personskadeulykker. Hovedsituation 9, ulykker med dyr og lign.: Der er sket 40 personskadeulykker, hvilket svarer til 38 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2010, hvor der var 56 personskadeulykker. I boksen herunder vises markante ændringer i forhold til forventninger i opdelingen på partskombination for de forskellige hovedsituationer. Som nævnt i forbindelse med figur 3, er det primært blandt cyklister og knallert 45, at antallet af personskader og personskadeulykker er højere end forventningen og for cyklisternes vedkomne også højere end i 2010. PARTSKOMBINATION Personbil - varebil Der er sket 108 personskadeulykker, hvilket er 22 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2010, hvor der var 151 personskadeulykker. Det er især blandt mødeulykkerne, at antallet er markant lavere end både forventningen og antallet i 2010. Personbil - cykel Der er sket 622 personskadeulykker, hvilket er 16 % højere end forventet. Det er ligeledes markant højere end i 2010, hvor der var 518 personskadeulykker. Her afslører en udspecificering på hovedsituation, at det især er blandt hovedsituation 3, at der er markant højere antal end i 2010 og end forventet. Personbil - fodgænger Der er sket 328 personskadeulykker, hvilket er 12 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 2010, hvor der var 329 personskadeulykker. Knallert 45: Der er sket 16 personskadeulykker, hvilket er markant højere end forventningen på 5. Det er dog ikke højere end i 2010, hvor der var 20 personskadeulykker. Cykel Der er sket 14 personskadeulykker, hvilket svarer til 75 % højere end forventet. Det er dog markant lavere end i 2010, hvor der var 25 personskadeulykker. 14

ALDER Der er i 2011 en del afvigelser i personskadernes fordeling på aldersgruppe og transportmiddel i forhold til de forventede tal. Markante afvigelser fremgår af boksen nederst på siden. Samlet set er der relativt få afvigelser fra forventningen fra 2010. Kun blandt børn i alderen 3-6 år ses der markant flere i alt, og disse er især dræbte og tilskadekomne børn i personbiler. Til gengæld ses der en mere positiv afvigelse fra forventningen for de 18-24 årige, især i personbil. Der er dog ikke tale om en markant afvigelse i forhold til i 2010. Endelig ses der igen et markant højere antal dræbte og tilskadekomne cyklister både i forhold til forventningen og i forhold til i 2010. Disse cyklister findes især i den store aldersgruppe 18-64 år. Aldersgruppen 3-6 år: Der er 51 personskader i alt svarende til 59 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 2010, hvor der var 37 personskader. Der er 32 personskader i personbil hvilket er markant højere end forventningen på 11. Det er ligeledes markant højere end i 2010, hvor der var 19 personskader. Aldersgruppen 15-17 år: Der er 307 personskader i alt svarende til 13 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 2010, hvor der var 334 personskader. Der er 73 personskader i personbil svarende til 24 % lavere end forventet. Det er præcis samme antal som i 2010, hvor der også var 73 personskader. Aldersgruppen 18-19 år: Der er 323 personskader i alt svarende til 13 % lavere end forventet. Det er ikke lavere end i 2010, hvor der var 294 personskader. Der er 215 personskader med personbil svarende til 15 % lavere end forventet. Det er heller ikke lavere end i 2010, hvor der var 211 personskader. Der er 30 personskader med cykel svarende til 43 % højere end forventet. Det er dog ikke markant højere end i 2010, hvor der var 29 personskader. Aldersgruppen 20-24 år: Der er 98 personskader med cykel svarende til 26 % højere end forventet. Det er dog ikke markant højere end i 2010, hvor der var 85 personskader. Aldersgruppen 25-64 år: Der er 36 personskader med knallert 45 svarende til 80 % højere end forventet. Det er dog markant lavere end i 2010, hvor der var 50 personskader. Der er 480 personskader med cykel svarende til 24 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 2010, hvor der var 411 personskader. 15

FIGUR 6 Antal personskader fordelt på alvorlighed og alder i 2011. Tilskadekomne uden oplysninger om alder er udeladt, hvilket drejer sig om 12 personer i 2011. Antal 180 160 Lettere Alvorlig Dræbt 140 120 100 80 60 40 20 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 >= 90 Alder Aldersfordelingen af personskaderne i 2011 er vist i figur 6. Det ses tydeligt, at der er en overvægt af tilskadekomne i alderen fra 16 til 24 år. Aldersgruppen 16-24 år dækker 27 % af personskaderne i 2011, hvilket er omtrent samme andel som i de øvrige år. Det kan formentlig forklares med, at denne aldersgruppe i høj grad begynder at færdes som selvstændige trafikanter i trafikken på knallert og i personbil. Som ny trafikant i disse transportmidler har de unge endnu ikke opnået rutinen i at færdes i trafikken. Omvendt ses der relativt få personskader med børn i alderen 0-14 år og for ældre over 64 år. 6 % af alle personskader i 2011 er blandt børn, mens 12 % er blandt ældre på 65 år og derover. At der er så få børn mellem 0 og 14 år, som kommer til skade eller bliver dræbt i trafikken kan skyldes, at de sjældent færdes som selvstændige trafikanter. De få tilskadekomne børn er ofte passagerer i biler. At tallet er lavt kan derfor betyde, at der benyttes sikkerhedsudstyr til børn i bilerne, og at dette fungerer. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at andelen af de ældre på over 65 år som bliver dræbt eller har alvorlige personskader er større end andelen i øvrige aldersgrupper. De ældre på 65 år og derover udgør 29 % af de dræbte, men kun 9 % af de lettere tilskadekomne. Det kan skyldes, at ældre er mere skrøbelige, og derfor let kommer mere alvorligt til skade end yngre trafikanter. Omvendt sker 32 % af de lettere personskader i aldersgruppen 16-24 år, mens det er 17 % af de dræbte. Disse tendenser ses i øvrigt også i øvrige år, og på den måde adskiller 2011 sig ikke. Der ses dog en tendens til, at andelen af personskader blandt ældre er lidt højere i 2011 end de forrige år. Det skal i øvrigt bemærkes, at aldersfordelingen også afspejler befolkningstallet. F.eks. er en af grundene til, at der ses færre personskader blandt ældre trafikanter, at denne aldersgruppe udgør en relativt mindre andel af befolkningen. 16

KØNSFORDELING 39 % af de dræbte og tilskadekomne i 2011 er kvinder. Det svarer meget godt til den normale fordeling af personskader på køn de seneste 10 år, hvor der dog ses en voksende andel af kvinder blandt de dræbte og tilskadekomne. For 10 år siden var andelen af kvinder blandt de dræbte og tilskadekomne på 37 %. Andelen varierer desuden med alderen. I 2011 er 47 % af de dræbte og tilskadekomne børn i alderen 0-14 år piger, mens andelen af dræbte og tilskadekomne kvinder i aldersgruppen 18-24 år er på 35 %. 47 % af de dræbte og tilskadekomne ældre på 65 år i 2011 kvinder. Der ses nogenlunde samme fordeling på alder og køn de foregående 10 år, dog med en relativt mindre andel kvinder specielt i aldersgruppen 18-24 år. Personskadernes alvorlighed adskiller sig også for de to køn. Næsten hver fjerde dræbte i 2011 er en mand, mens 42 % af de lettere tilskadekomne er kvinder. Dette mønster ses også de foregående 10 år. Generelt gælder det, at jo mere alvorlig skaden er, desto større andel er mænd. SPIRITUSULYKKER I figur 7 ses udviklingen i antallet af person- og materielskadeulykker med og uden spirituspåvirkning i 2011 sammenlignet med de foregående fem år. Der er markant færre materielskadeulykker med spirituspåvirkede i 2011 i forhold til det forventede antal, hvorimod antallet af personskadeulykker med spirituspåvirkede i 2011 ikke afviger fra det forventede antal. Antallet af personskadeulykker med spirituspåvirkede førere er en smule højere end i 2010, hvorimod antallet af materielskadeulykker er lavere. Over de seks år ses en nedadgående tendens både for personskade- og materielskadeulykker med og uden spirituspåvirkede førere. Som det ses i figur 7 er antallet af personskadeulykker med spirituspåvirkede førere faldet stort set lige så meget som personskadeulykker uden. Omvendt fremgår det tydeligt, at for materielskadeulykkerne, er ulykkerne med spirituspåvirkede førere faldet væsentligt mere end materielskadeulykker uden spirituspåvirkning. Følgende markante afvigelser i 2011 fra de forventede antal kan fremhæves: Personskadeulykker: Der er 36 spiritusrelaterede personskadeulykker med cykler, hvilket er markant højere end forventningen på 13. Det er også markant højere end i 2010, hvor der var 20 personskadeulykker. Materielskadeulykker: Der er 1.223 spiritusrelaterede materielskadeulykker i alt svarende til 8 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 2010, hvor der var 1.282 materielskadeulykker. Der er 962 spiritusrelaterede materielskadeulykker med personbil svarende til 7 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 2010, hvor der var 1.024 materielskadeulykker. Der er 122 spiritusrelaterede materielskadeulykker med knallert 30 svarende til 19 % lavere end forventet. Det er dog ikke lavere end i 2010, hvor der var 119 materielskadeulykker. Personskader: Der er 380 personskader i alt med personbil i spiritusrelaterede ulykker svarende til 12 % lavere end forventet. Det er højere end 2010, hvor der var 351 personskader i alt med personbil. Der er 60 personskader i alt med fodgængere i spiritusrelaterede ulykker svarende til 88 % højere end forventet. Det er ikke højere end 2010, hvor der var 61 personskader i alt med fodgængere. Der er 142 alvorligt tilskadekomne med personbil i spiritusrelaterede ulykker svarende til 29 % lavere end forventet. Det er dog højere end i 2010, hvor der var 132 alvorligt tilskadekomne i personbil. Der er 89 alvorligt tilskadekomne med knallert 30 i spiritusrelaterede ulykker svarende til 25 % højere end forventet. Det er dog ikke markant højere end i 2010, hvor der var 86 alvorligt tilskadekomne i personbil. Der er 42 alvorligt tilskadekomne fodgængere i spiritusrelaterede ulykker, hvilket er markant højere end forventningen på 16. Det er ikke markant højere end i 2010, hvor der var 34 alvorligt tilskadekomne fodgængere. 17

FIGUR 7 Indeks for trafikulykker med og uden sprit i 2011 sammenlignet med de 5 foregående år. Antallet af ulykker i 2006 er sat til 100, men markeret med faktiske tal over søjlerne. Indeks 120 863 4.540 1.646 7.531 100 80 2006 2007 2008 2009 2010 2011 60 40 20 0 Med sprit Uden sprit Med sprit Uden sprit Personskade Materiel skade I 2011 er 16 % af personskadeulykkerne og ligeledes 16 % af materielskadeulykkerne registreret som ulykker med spirituspåvirkede førere. Normalt er det en lidt større andel af materielskadeulykkerne, hvor der er spirituspåvirkede førere, mens andelen for personskadeulykkerne de seneste 5 år har været omkring 16 % med undtagelse af i 2010, hvor andelen var 15 %. For materielskadeulykkerne ses der de seneste år en nedadgående tendens med relativt færre ulykker med spirituspåvirkede førere. Dette fremgår også af figur 6, hvor det ses, at søjlen for 2011 er lavere for materielskadeulykker med sprit end for materielskadeulykker uden sprit. Det betyder, at materielskadeulykker med sprit er faldet mere siden 2006 end materielskadeulykker uden sprit. Derimod er de to søjler for 2011 for personskadeulykker næsten lige høje, hvilket er et udtryk for, at andelen af personskadeulykker med sprit i 2011 er omtrent den samme som i udgangsåret 2006. 18

REGIONER I figur 8 er vist udviklingen indenfor de fem danske regioner for de seneste 11 år. I figurerne vises udviklingen over de seneste 11 år inden for de fem sygehusregioner i Danmark. Det ses på figuren, at for personskadeulykker og personskader er der et generelt fald i perioden for alle regionerne. Personskadeulykker og personskader fordeler sig groft sagt på to niveauer. Det største antal er i Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland, som følger nogenlunde samme udviklingen, og færrest i Sjælland og Nordjylland, FIGUR 8 Antal ulykker og personskader i 2001-2011 fordelt på regioner. Antal 2000 1600 1200 Personskadeulykker Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 800 400 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Materielskadeulykker 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2500 2000 Personskader 1500 1000 500 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 19

som også ligger på omtrent samme niveau. Materielskadeulykkerne viser en mere spredt fordeling med mindre udtalt fald. Her ses der flest i Hovedstaden og færrest i Nordjylland. Det er bemærkelsesværdigt, at antallet af personskadeulykker og personskader stort set er halveret fra 2001 til 2011 i samtlige regioner. Faldet for personskadeulykker er størst i Hovedstaden, hvor antallet er faldet 56 % siden 2001, og lavest for Nordjylland, hvor antallet af personskadeulykker er faldet 42 %. For personskader er faldet ligeledes størst for Hovedstaden, som har 59 % færre personskader i 2011 end i 2001. Faldet i personskader er med 44 % lavest i Midtjylland. I forhold til 2010, ses der en stigning i 2011 i Sjælland på 11 % for personskadeulykker og 8 % for personskader. I Midtjylland ses der ligeledes en lille stigning i antallet af personskadeulykker fra 2010 til 2011 på 3 %. Her er antallet af personskader dog stort set uændret. Omvendt ses der for de 3 øvrige regioner et fald fra 2010 til 2011 i både personskadeulykker og personskader. Faldet for personskadeulykker er størst i Syddanmark, hvor der i 2011 er 2 % færre personskadeulykker end i 2010, mens faldet for personskader ligeledes er størst i Syddanmark, som har 8 % færre personskader i 2011 i forhold til 2010. For materielskadeulykker ses der også et generelt fald for alle regioner undtagen Syddanmark, om end det er væsentlig mindre end for personskadeulykker og personskader. For materielskadeulykker sker det største fald i hele perioden i Hovedstaden, hvor antallet er 37 % lavere i 2011 end i 2001. For Syddanmark er antallet af materielskadeulykker i 2011 steget 2 % i forhold til 2001. Til gengæld ses en stigning i antallet af materielskadeulykker i 2011 i forhold til 2010 i alle regioner på nær Hovedstaden. Hovedstaden har et lille fald fra 2010 til 2011 på 1 %, men de øvrige er steget mellem 3 % og 20 %. Den procentvise stigning er størst i Nordjylland med 20 %. Specielt Midtjylland og Syddanmark afviger i negativ retning fra forventningen hvad angår personskadeulykker og personskader, men ingen af de to regioner afviger markant fra antallet i 2010. Hovedstaden har udviklet sig i mere positiv retning i forhold til forventningen, men heller ikke her ses en markant afvigelse fra 2010. Generelt kan det opsummeres, at der på regionsniveau ses meget få afvigelser fra de forventede antal, og antallet af ulykker og personskader er tæt på eller lidt højere end i 2010, som det også fremgår af figur 8. Der er følgende markante ændringer for fordelingen på regioner i 2011 i forhold til forventningen: Personskadeulykker: Midtjylland: Der er 854 personskadeulykker svarende til 18 % højere end forventet. Det er dog ikke markant højere end i 2010, hvor der var 828 personskadeulykker. Syddanmark: Der er 887 personskadeulykker svarende til 7 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 2010, hvor der var 908 personskadeulykker. Hovedstaden: Der er 824 personskadeulykker svarende til 31 % højere end forventet. Det er ikke højere end i 2010, hvor der var 835 personskadeulykker. Tilskadekomne: Midtjylland: Der er 990 tilskadekomne svarende til 21 % højere end forventet. Det er dog lavere end i 2010, hvor der var 1.006 tilskadekomne. Syddanmark: Der er 1.002 tilskadekomne svarende til 6 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end antallet af tilskadekomne i 2010, som var 1.064. Hovedstaden: Der er 902 tilskadekomne svarende til 48 % højere end forventet. Det er dog lavere end antallet af tilskadekomne i 2010, som var 943. 20

POLITIKREDSE På grund af store forskelle i antallet af personskader i de enkelte politikredse, er der i det følgende vist en indekseret udvikling i antallet af personskader fra 2001 til 2011 i politikredsene opdelt efter områderne Jylland, Øerne og Hovedstaden. År 2001 er valgt som basisår, hvilket betyder at antallet af personskader i 2001 er sat til 100 for de enkelte politikredse, og personskaderne for de øvrige år er udregnet som ændringer ud fra dette basisår. Der er ikke påfaldende stor forskel på udviklingen i de tre områder. Det ses umiddelbart at med undtagelse af Bornholm, der varierer meget grundet små værdier følges alle politikredse i hvert område meget pænt ad i et generelt fald i antallet af personskader. Det høje tal for Bornholm i 2010 er et resultat af 2 alvorlige busulykker med mange personskader. Det ses også direkte af figur 9, at faldet er nogenlunde lige stort på Øerne, i Hovedstaden og i Jylland. Der ses det FIGUR 9 Personskader i 2001-2011 fordelt på politikredse. Tallene er indekseret, hvor personskader i 2001 er sat til 100. Indeks 120 100 80 Personskader - Jylland 1, Nordjyllands Politi 2, Østjyllands Politi 3, Midt- og Vestjyllands Politi 4, Sydøstjyllands Politi 5, Syd- og Sønderjyllands Politi Jylland 60 40 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indeks Personskader - Øerne 140 120 100 80 6, Fyns Politi 7, Sydsjæl. og Lolland-F. Politi 8, Midt- og Vestsjællands Politi 12, Bornholms Politi Øerne 60 40 20 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indeks Personskader - Hovedstadsområdet 120 100 80 9, Nordsjællands Politi 10, Københavns Vestegns Politi 11, Københavns Politi Hovedstadsområdet 60 40 20 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 21

mindste fald i Jylland, hvor antallet af personskader er faldet 48 % siden 2001, mens det største fald ses i Hovedstadsområdet, hvor antallet af personskader er faldet med 59 %. Antallet af personskader er således næsten halveret i 2011 i forhold til 2001 for hele landet. Højeste indeks i 2011 er for Syd- og Sønderjyllands politikreds med 59 svarende til et fald fra 2001 til 2011 på 41 %. Det laveste indeks er 39 for Nordsjællands politikreds, hvilket svarer til et fald på 61 % siden 2001. Som det kan ses på figur 9 er antallet af personskader i en del af politikredsene steget fra 2010 til 2011. Den største stigning fra 2010 til 2011 er sket i Københavns Vestegns politikreds, hvor antallet af personskader er steget med 15 %. Det største fald fra 2010 til 2011 ses for Fyns politikreds, hvor antallet af personskader er faldet med 11 %. Både i Jylland, Øerne og Hovedstadsområdet er antallet af personskader dog samlet set faldet fra 2010 til 2011. I en del af politikredsene er antallet af personskadeulykker markant højere end forventningen, men der er ingen af tilfældene, hvor antallet også er markant højere end i 2010. Det samme gælder antallet af personskader, hvor en del politikredse vurderes til at være over forventningen. Det skal ses i lyset af, at forventningen vil være lav grundet de seneste års faldende ulykkestal. Bornholm vurderes som eneste politikreds markant under forventningen og under 2010 hvad angår personskader, hvilket skyldes de før omtalte alvorligt busulykker i 2010. Igen ses der en del markante afvigelser i 2011 fra de forventede tal for de enkelte politikredse: Personskadeulykker: Østjylland: Der er 324 personskadeulykker svarende til 19 % højere end forventet. Det er dog ikke markant højere end i 2010, hvor der var 307 personskadeulykker. Midt- og Vestjylland: Der er 489 personskadeulykker svarende til 18 % højere end forventet. Det er heller ikke markant højere end i 2010, hvor der var 477 personskadeulykker. Midt- og Vestsjælland: Der er 206 personskadeulykker svarende til 28 % højere end forventet. Det er ikke markant højere end i 2010, hvor der var 189 personskadeulykker. Nordsjælland: Der er 234 personskadeulykker svarende til 31 % højere end forventet. Det er heller ikke markant højere end i 2010, hvor der var 211 personskadeulykker. Københavns Vestegn: Der er 171 personskadeulykker svarende til 16 % højere end forventet. Det er dog ikke markant højere end i 2010, hvor der var 159 personskadeulykker. København: Der er 384 personskadeulykker svarende til 40 % højere end forventet. Det er lavere end i 2010, hvor der var 411 personskadeulykker Materielskadeulykker: Midt- og Vestjylland: Der er 682 materielskadeulykker svarende til 8 % lavere end forventet. Det er højere end i 2010, hvor der var 635 materielskadeulykker. Nordsjælland: Der er 517 materielskadeulykker svarende til 13 % lavere end forventet. Det er dog også højere end i 2010, hvor der var 462 materielskadeulykker. Dræbte: Midt- og Vestjylland: Der er 44 dræbte svarende til 63 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 2010, hvor der var 31 dræbte. Københavns Vestegn: Der er 12 dræbte, hvilket er markant højere end forventningen på 1. Det er ikke markant højere end i 2010, hvor der var 9 dræbte. Tilskadekomne: Østjylland: Der er 382 tilskadekomne svarende til 31 % højere end forventet. Det er dog ikke markant højere end i 2010, hvor der var 367 tilskadekomne. Midt- og Vestjylland: Der er 579 tilskadekomne svarende til 21 % højere end forventet. Det er lavere end i 2010, hvor der var 594 tilskadekomne. Midt- og Vestsjælland: Der er 245 tilskadekomne svarende til 34 % højere end forventet. Det er dog ikke markant højere end i 2010, hvor der var 227 tilskadekomne. Nordsjælland: Der er 272 tilskadekomne svarende til 45 % højere end forventet. Det er heller ikke markant højere end i 2010, hvor der var 250 tilskadekomne. Københavns Vestegn: Der er 191 tilskadekomne svarende til 35 % højere end forventet. Igen er det dog ikke markant højere end i 2010, hvor der var 168 tilskadekomne. København: Der er 400 tilskadekomne svarende til 32 % højere end forventet. Det er lavere end i 2010, hvor der var 433 tilskadekomne. Bornholm: Der er 39 tilskadekomne svarende til 29 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2010, hvor der var 92 tilskadekomne. 22

VEJTYPER Figur 10 viser udviklingen i personskader opdelt efter vejtype. Der er tale om indeks for summen af løbende 4 kvartaler. I signaturforklaringen er vist antallet af personskader som sum af seneste 4 kvartaler ved udgangen af 2011. De to vejtyper med flest personskader er kommuneveje (ekskl. motorvej og motortrafikvej) og øvrige statsveje (ekskl. motorvej og motortrafikvej). De to vejtyper viser en næsten identisk udvikling gennem årene, udover en lille afvigelse med relativt flere personskader på kommuneveje gennem 2008. Der ses en tilsvarende tendens i 2011 med relativt flere personskader på kommuneveje. Siden slutningen af 2009 viser de fire vejtyper stort set identisk udvikling. I 2011 ses igen en afvigelse, hvor øvrige statsveje og især motortrafikveje er markant lavere end to øvrige. Til trods for tilkomsten af nye motorvejsstrækninger over perioden, følger udviklingen på motorvej i det store og hele udviklingen for øvrige vejtyper. Kommuneveje har ved udgangen af 2011 et indeks på 49 svarende til et fald på 51 % siden slutningen af 2001, mens øvrige statsveje har et indeks på 42 i 2011 svarende til et fald på 58 %. For motorveje og motortrafikveje er der på grund af et lavere antal personskader større variation gennem årene. Indeks i 2011 er for motorveje på 47 og for motortrafikveje på 40. Det svarer til et fald på hhv. 53 % og 60 % siden slutningen af 2001. Antallet af personskader på alle typer veje er således mere end halveret siden slutningen af 2001. FIGUR 10 Indeks for sum af personskader for løbende 4 kvartaler opdelt på vejtype. Antal af personskader i 4. kvartal 2001 er sat 100. Indeks 140 120 100 Motorvej Indeks af personskader løbende 4 kvartaler Seneste periode: Motorvej: 224 personskader Motortrafikvej: 52 personskader Øvrig statsvej: 490 personskader Kommunevej: 3.455 personskader 80 60 Motortrafikvej Kommunevej 40 Øvrig statsvej 20 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 23

I forhold til vejtype er der lavet en opgørelse for 2011. I 2011 ses der følgende markante ændringer i forhold til forventningen: Personskadeulykker: Motorveje: Der er 159 personskadeulykker svarende til 15 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 2010, hvor der var 164 personskadeulykker. Materielskadeulykker: Ramper: Der er 137 materielskadeulykker svarende til 26 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 2010, hvor der var 86 materielskadeulykker. Ulykker i alt: Ramper: Der er 169 ulykker i alt svarende til 23 % højere end forventet. Det er ligeledes markant højere end i 2010, hvor der var 122 ulykker i alt. Personskader: Øvrige kommuneveje: Der er 1.806 alvorligt tilskadekomne svarende til 9 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 2010, hvor der var 1.692 alvorligt tilskadekomne. Motorveje: Der er 100 lettere tilskadekomne svarende til 26 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 2010, hvor der var 136 lettere tilskadekomne. Øvrige kommuneveje: Der er 1.481 lettere tilskadekomne svarende til 7 % lavere end forventet. Det er ligeledes markant lavere end i 2010, hvor der var 1.647 personskader. Der ses kun få afvigelser fra forventningen, hvad angår fordelingen af ulykker og personskader på vejtyper. Mest markant har ramper til motorveje og motortrafikveje haft væsentlig flere materielskadeulykker end forventet og i forhold til 2010. Det gælder dog ikke ulykker med personskade. For personskadernes vedkomne er der som tidligere nævnt markant færre lettere tilskadekomne, og det ses i fordelingen på vejtype, at det især er faldet for motorveje og på øvrige kommuneveje. 24