Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 15. oktober 2013 J.nr.: NMK-33-01801 Ref.: ssc/nyape AFGØRELSE i sag om Helsingør Kommunes afslag på dispensation fra områdets lokalplanbestemmelser om beplantning på Ole Rømers Vej 1A i Helsingør Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Helsingør Kommunes afgørelse om afslag på dispensation fra områdets lokalplanbestemmelser om krav om beplantningsbælte og krav for opsætning af skilt på matr.nr. 69e, Ole Rømers Vej 1A i Helsingør. Helsingør Kommunes afgørelse af 15. april 2013 står således ved magt. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Bekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet.
Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Ejendommens ejer har ved advokat ved brev af 17. april 2013 påklaget Helsingør Kommunes afgørelse, og har navnlig anført, at områdets lokalplan først er vedtaget i 2002 og dermed kun kan regulere brugen af ejendommen fremadrettet. Der har været drevet bilforretning på ejendommen fra 1965, ligesom der også ved lokalplanens vedtagelse i 2002 var bilforretning på ejendommen. På ejendommen er der biludstilling i ejendommens randområde ud til henholdsvis Klostermosevej og Ole Rømers Vej. Advokaten gør gældende, at der aldrig har været et beplantningsbælte på ejendommen. Advokaten gør endvidere gældende, at skiltet på ejendommen altid har været opsat det pågældende sted. Advokaten har bl.a. vedlagt billeder, der viser, at der ikke er beplantningsbælter på de øvrige ejendomme ud mod Klostermosevej. Nævnet har tidligere behandlet to klagesager om samme ejendom, der handlede om etablering af tømmerhandel samt byggemarked og etablering af Drive In Bageri. Sagens oplysninger Området er omfattet af Lokalplan nr. 1.73 Erhvervsområde ved Gurrevej, Klostermosevej, Kongevejen. Lokalplanen har til formål at: Fastlægge arealanvendelsen, således at der ikke opstår gener mellem erhvervene og de omkringliggende områder med forureningsfølsom anvendelse samt mellem erhvervene indbyrdes, Sikre erhvervene udvidede byggemuligheder, Sikre tilkørselsforhold, Sikre bevaringsværdig bebyggelse, Sikre en passage fra boligområderne gennem Klostermoseskoven til Teglstrup Hegn af en sådan størrelse og kvalitet, at den også kan fungere som spredningskorridor for planter og dyr og Give mulighed for at området kan komme til at fremtræde pænt, især ud til offentlige veje og stier og ved områdets ydergrænser, ved at udlægge arealer til plantebælter, jf. 1. For bebyggelsens ydre fremtræden fastsætter 6 bl.a.: For skiltning gælder, at der kun må skiltes for det firma, der er i ejendommen og med firmanavn og eventuelt firmalogo. Der må ikke skiltes med produktreklamer. Der kan placeres et skilt ved indkørslen til ejendommen med en størrelse på max 2,3 x 1,5 m og med en max højde på 1,5 m. Skiltet må ikke være til gene for trafikken ved ind- og udkørsel. Skiltning på ejendommen kan kun placeres ved hovedindgangen og skal være en naturlig markering af indgangspartiet og størrelsen på skiltet skal underordne sig facaden, jf. stk. 3. For plantebælter, byggelinjer og hegning fastsætter 7 bl.a.: De på kortbilag 2 viste eksisterende beplantninger må ikke fjernes uden byrådets godkendelse, jf. stk. 1, 1. pkt. Der udlægges areal til plantebælter og byggelinjer i nedenfor angivne bredder, som vist på kortbilag 2: Langs Klostermosevej 5 m plantebælte, byggelinje 3 m herfra Langs Ole Rømers Vejs forlængelse 5 m plantebælte, byggelinje 3 m herfra 2
Kun de plantebælter, der ligger mod sti, overordnet offentlig vej eller ud mod lokalplanens ydergrænser skal etableres. De øvrige skal bevares, hvis de eksisterer. Der er ikke krav om etablering af andre plantebælter, men der er udlagt areal til dem for at fastholde muligheden for at anlægge dem. Arealet må ikke bebygges eller anvendes til oplæg og parkering, jf. stk. 2. Helsingør Kommune har 15. april 2013 meddelt afslag på dispensation fra områdets lokalplanbestemmelse om krav om beplantningsbælte og krav til opsætning af skilt på matr.nr. 69e, Ole Rømers Vej 1A i Helsingør. Afslag på dispensation til fjernelse af beplantningsbæltet er meddelt under henvisning til, at det er lokalplanens formål, at der skal være beplantningsbælter inden for lokalplanområdet. Da beplantningsbælter er en del af lokalplanens formål, kan der ikke dispenseres og beplantningsbæltet på ejendommen skal retableres. Afslag på bibeholdelse af det opsatte skilt er meddelt under henvisning til, at lokalplanen regulerer udformning og placering af skilte for at give et harmonisk præg af området. Der henvises til lokalplanens bestemmelser om skilte, hvor det bl.a. fremgår, at skilte skal stå ved indkørslen til ejendommen, må max være 1,5 m højt og skal underordne sig facaden. På klagers ejendom er der opført et skilt ud mod vejen foran Jobo bilvask, der refererer til virksomhedens aktiviteter, og som er placeret i plantebæltet. Denne afgørelse er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet ved brev af 17. april 2013 (gengivet ovenfor). Helsingør Kommune har 8. maj 2013 videresendt klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, og har i den forbindelse navnlig oplyst, at beplantningsbælter er en del af formålet med områdets lokalplan, hvorfor kommunen ikke kan dispensere herfra. Kommunen har vurderet, at de ejendomme, som havde et beplantningsbælte, da lokalplanen blev vedtaget i 2002, ikke må fjerne deres beplantningsbælte, og at de ejendomme, som ikke havde et beplantningsbælte, da lokalplanen blev vedtaget, ikke har handlepligt til at etablere et beplantningsbælte, før de vil tilbygge eller nybygge på ejendommen. Kommunen har ikke bestridt, at der har været drevet bilforretning på ejendommen i mange år og at parkeringen har foregået ud mod randområdet. Kommunen henviser til en tegning fra sagsarkivet fremsendt af advokaten, hvor det skraverede felt viser det beplantede område, som også fremgår af luftfoto fra 2002 og før. Det daværende beplantningsbælte overholdt ikke lokalplanens bestemmelse om en bredde på 5 m, men kommunen fastholder, at der eksisterede et beplantningsbælte på ejendommen ved vedtagelsen af lokalplanen og at beplantningsbæltet derfor ikke måtte fjernes. Ifølge luftfotos ændres beplantningen på ejendommen i 2006 til græs, hvor der enkelte gange har været udstilling af biler på græsset. I 2011 ændres græsset til asfalt. Kommunen kunne ved et besøg på ejendommen 1. oktober 2012 i forbindelse med en eksisterende og en ny byggesag konstatere, at græsområdet var blevet ændret til asfalt. På den baggrund søgte ejerne om dispensation til lovliggørelse af skiltet og fjernelse af beplantningsbælte. Sagen blev forelagt Ejendoms- og Miljøudvalget 9. april 2013. 3
Helsingør Kommune har ikke tidligere godkendt placeringen af skilte, og disse skilte er blevet ændret uden at kommunen har modtaget ansøgning om godkendelse heraf. Kommunen ønsker en ensartning af skiltene i det industriområde, hvor klagers ejendom ligger. Kommunen er opmærksom på, at der findes andre skilte i det pågældende område, som ikke overholder lokalplanens bestemmelser og som ikke er godkendt af kommunen. Kommunen vil søge de af klager oplyste skilte lovliggjort, jf. lokalplanens bestemmelser. Advokaten har ved brev af 1. juli 2013 kommenteret sagen. Advokaten har bestridt, at der i lokalplanens forstand har været et beplantningsbælte efter lokalplanens vedtagelse. På ejendommen henstår nogle sporadiske træer/buske, men dette udgør ikke et beplantningsbælte. Advokaten henviser til, at kommunen i sit oversendelsesbrev af 7. maj 2013, side 2, 1. afsnit, erkender, at det daværende beplantningsbælte ikke overholdt de i lokalplanen anførte 5 m. På den baggrund kan kommunen i dag ikke kræve et 5 m bredt beplantningsbælte. Frem til 2003 har der på ejendommen henstået biler på det areal, kommunen kalder plantebæltet, og der har sporadisk i perioden været træer og lave buske, men på ingen måde har det fremtrådt som et egentligt beplantningsbælte. Beplantningsbæltet har efter advokatens oplysninger således ikke været etableret før 2002. Advokaten bestrider kommunens oplysning om, at der er pålagt asfalt i hele beplantningsbæltet, og henviser til, at det er ligegyldigt, om der er ændret til asfalt fra andet, idet der ikke er pligt til at opretholde beplantningsbæltet i hvert fald ikke i det omfang, som kommunen påstår. Advokaten henviser til e-mail af 21. januar 2013 fra Henrik Nordtorp Jørgensen (fra Helsingør Kommune) til Rikke Oestergaard (sagsbehandleren i kommunen), hvor følgende bl.a. fremgår: Så mere end en fortolkning af lokalplanens bestemmelser, som nok er lidt upræcise på dette punkt, vil jeg mene, at det er den planlagte struktur, som forhindrer os i at dispensere fra lokalplanen.. Advokaten mener, at dette citat kun kan forstås således, at kommunen kan undlade at påtale en eventuel brug af plantebæltet, hvis der foreligger en brug, selvom kommunen har afvist at kunne gøre dette. Kommunen har siden vedtagelsen af lokalplanen behandlet adskillige byggetilladelser uden at påtale, at eventuelle beplantningsbælter ikke er etableret korrekt. For så vidt angår skiltet, er der blot tale om en videreførelse af eksisterende forhold. Skiltet er udskiftet, idet der drives nye virksomheder fra ejendommen. En eventuel drift af bilvask og bilforretning m.v. fra ejendommen vil ikke fremover kunne gennemføres, da forbipasserende ikke vil kunne se hvilken slags virksomhed, der drives, idet skiltet kun må være 1,50 m højt, hvilket vil blive skjult af beplantningen. Advokaten gør slutteligt gældende, at afgørelsen er uklart formuleret, idet det ikke fremgår klart, hvad kommunen ønsker lovliggjort. I afgørelsen henviser kommunen til, at der skal etableres et nyt beplantningsbælte svarende til det, som eksisterede ved lokalplanens vedtagelse i 2002. Det er ikke anført, hvilket plantebælte der er tale om. For så vidt angår det omhandlede skilt, synes dette at være harmonisk og i overensstemmelse med øvrige skilte i området, herunder blandt andet busskilte overfor ejendommen, andre bilhandlere og værksteder. Dette har kommunen, ifølge advokaten, ikke redegjort for. Natur- og Miljøklagenævnet har 5. september 2013 bedt Helsingør Kommune præcisere, hvilken signatur der gælder for beplantning for ejendommen matr.nr. 69e, Ole Rømers Vej 1A i Helsingør, jf. lokalplanens kortbilag 2. 4
Helsingør Kommune har 6. september 2013 oplyst, at beplantningsbæltet er angivet på kortbilag 2 med en fuld optrukket linje og udfyldt med en streget signatur. Denne signatur findes på ejendommen Ole Rømers Vej 1A ud mod Klostermosevej. Advokaten har 9. september 2013 kommenteret sagen, og har navnlig gjort gældende, at sagen er så uklar, at den i realiteten ikke kan behandles af nævnet, og at advokaten ikke ved, hvad det er kommunen gør gældende som klagepunkt. Advokaten gør gældende, at kommunen har udvist passivitet, idet kommunen modtog den første klage den 15. april 2011 fra Kasper Brandt Hansen, og at kommunen først reagerer den 14. maj 2013. Kommunen har reageret for langsomt og klager har på den baggrund været berettiget til at indstille sig på, at kommunen var enig i, at forholdene er og var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Advokaten gør gældende, at afgørelsen er uklar. Advokaten bemærker, at Helsingør Kommune i det omfang kommunen skønner det nødvendig kan dispensere fra bestemmelserne omkring blandt andet beplantningsbæltet, da dette ikke er bindende. Bestemmelserne om beplantningsbælter er ikke en del af lokalplanens principper. For så vidt angår beplantningsbæltet ud mod H. P. Christensens Vej er dette beplantningsbælte retableret i samme omfang som ved lokalplanens vedtagelse, og der er som bekendt ikke handlepligt for så vidt angår pligt til at etablere et plantebælte. Advokaten bemærker i den forbindelse, at Helsingør Kommunes egen udlægning af definitionen på et beplantningsbælte er, at græs også udgør et beplantningsbælte. Afslutningsvis gør advokaten gældende, at der ikke er den fornødne klarhed i, hvad det egentlig er lokalplanen regulerer, herunder hvorledes forholdene var på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse. I indlæg af 10. oktober 2013 har advokaten fastholdt, at kommunen har udvist retsfortabende passivitet og henvist til en afgørelse fra nævnet (NMK-33-01982). Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om Helsingør Kommune har den fornødne hjemmel til at meddele afslag på dispensation fra områdets lokalplanbestemmelser om krav om beplantningsbælte og krav til opsætning af skilt. Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke tage stilling til om et afslag på dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig i forhold til klagers interesser. Det følger af planlovens 18, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne. Det betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt. Derimod forudsætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelsen. Beplantningsbæltet Ifølge sagens oplysninger, herunder luftfotos, lægges det til grund, at der på klagers ejendom i et vist omfang har været et beplantningsbælte ud mod Klostermosevej forud for lokalplanens vedtagelse. Dette medfører, at beplantningsbæltet ikke måtte fjernes uden en dispensation fra områdets 5
lokalplan, uanset om beplantningsbæltet overholdt lokalplanens bestemmelse om en bredde på 5 m eller ej. Som lokalplanens formålsbestemmelse er formuleret i 1 og 7, vurderer Natur- og Miljøklagenævnet, at Helsingør Kommune kan dispensere fra bestemmelsen om krav om beplantningsbælte. Fjernelse af beplantningsbæltet er ikke i overensstemmelse med lokalplanens 7, stk. 1, om, at den på kortbilag 2 viste eksisterende beplantning ikke må fjernes uden byrådets godkendelse, og kræver derfor dispensation. Helsingør Kommune har således hjemmel til at meddele afslag på dispensation. Om kommunen i det konkrete tilfælde vil meddele dispensation, er en skønsmæssig afgørelse. Kommunen må i forbindelse med en eventuel påbudssag mere præcist fastlægge omfanget af beplantningsbæltet forud for lokalplanens vedtagelse. Skiltet Skiltet er ikke i overensstemmelse med lokalplanens 6, stk. 3, om, at der kan placeres et skilt ved indkørslen til ejendommen med en maksimal højde på 1,5 m samt at størrelsen på skiltet skal underordne sig facaden, og kræver derfor dispensation. Helsingør Kommune har således hjemmel til at meddele afslag på dispensation. Om kommunen i det konkrete tilfælde vil meddele dispensation, er en skønsmæssig afgørelse. Lighedsgrundsætningen Kommunen skal ved behandlingen af en ansøgning om dispensation overholde almindelige forvaltningsretlige principper, herunder lighedsgrundsætningen. Lighedsgrundsætningen indebærer, at ens sager som udgangspunkt skal have samme resultat. Kommunen må ikke udøve usaglig forskelsbehandling, dvs. at der skal være en saglig begrundelse for at nå til forskellige resultater, hvis der er tale om forhold, der i det væsentlige er ens. Klager har henvist til, at der på andre ejendomme i området er lignende skilte, herunder bl.a. busskilte, bilhandlerskilte og værkstedsskilte. Kommunen har oplyst, at skiltene på de øvrige ejendomme i området, som muligvis er opført i strid med lokalplanen, vil blive undersøgt nærmere og søgt lovliggjort. Natur- og Miljøklagenævnet lægger til grund, at kommunen vil følge op på dette. På den baggrund finder nævnet ikke, at kommunens afslag i den aktuelle sag er udtryk for usaglig forskelsbehandling af klager. Passivitet Efter planlovens 51, stk. 1, er det kommunalbestyrelsen, der påser overholdelsen af planloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt af bestemmelserne i lokalplaner og i de efter 68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v., jf. dog stk. 2 (om miljøministerens tilsyn). Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. 51, stk. 5. 6
Tilsynspligten indtræder, når kommunen får kendskab til et muligt ulovligt forhold, men 51 indebærer ikke en almindelig forpligtelse til at føre regelmæssigt løbende tilsyn. Lovliggørelse kan principielt ske enten fysisk, f.eks. ved nedrivning af en ulovligt opført bygning, eller retligt, f.eks. ved efterfølgende meddelelse af dispensation fra en lokalplanbestemmelse. Der er ikke i planloven fastsat frister for, hvornår en kommune i en sag om lovliggørelse skal have truffet afgørelse eller skal have foretaget bestemte sagsbehandlingsskridt. Retten til at kræve lovliggørelse kan imidlertid fortabes efter en vis tid på grund af passivitet. Passivitetstilfældene er karakteriseret ved, at ejeren ved, at myndigheden er bekendt med ulovligheden og med rimelig grund har indrettet sig i tillid til, at den manglende reaktion indebærer en form for godkendelse. Ved bedømmelsen af, om kommunen har fortabt retten til at kræve lovliggørelse, må der altså generelt foruden den forløbne tid lægges vægt på, om ejeren af ejendommen har haft grund til at tro, at kommunens tavshed i forhold til en konstateret ulovlighed er udtryk for en form for accept af det ulovlige forhold, og om det må anses for at være kommunens ansvar eller risiko, at kravet om lovliggørelse ikke er blevet rejst på et tidligere tidspunkt. Helsingør Kommune skal som tilsynsmyndighed foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, jf. planlovens 51. På baggrund af sagens oplysninger må Natur- og Miljøklagenævnet lægge til grund, at kommunen ikke før besigtigelsen af området 1. oktober 2012 havde kendskab til forholdene på klagers ejendom. Kommunens besigtigelse af ejendommen skete i forbindelse med en eksisterende og en ny byggesag: Herefter blev der søgt om dispensation til lovliggørelse af skiltet og fjernelse af beplantningsbælte. Kommunen har 15. april 2013 meddelt afslag på dispensation fra områdets lokalplanbestemmelse om krav om beplantningsbælte og krav til opsætning af skilt på klagers ejendom. Natur- og Miljøklagenævnet finder ud fra disse oplysninger ikke, at der foreligger oplysninger, der fastslår, at Helsingør Kommune ved passivitet har fortabt retten til at kræve lovliggørelse. Natur- og Miljøklagenævnet kan derfor ikke give medhold i klagen over Helsingør Kommunes afgørelse om afslag på dispensation fra områdets lokalplanbestemmelser om krav om beplantningsbælte og krav til opsætning af skilt på matr.nr. 69e, Ole Rømers Vej 1A i Helsingør. Helsingør Kommunes afgørelse af 15. april 2013 står således ved magt. Nina Herskind Kst. Ankechef / Susanne Spangsberg Specialkonsulent Afgørelsen er sendt pr. e-mail til: Drachmann Advokater, da@drachmann.dk, ad@drachmann.dk og mbr@drachmann.dk, j.nr.: 601-13473 Helsingør Kommune, mail@helsingor.dk og ros02@helsingor.dk, j.nr.: 20130439 7