Kompetenceprogram for palliationssygeplejersker

Relaterede dokumenter
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Kompetenceprofiler på SC/HN

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Kompetenceudviklingsplan for sygeplejersker i Øjenafdelingen, HEV

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn:

Den palliative indsats

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Kompetenceudvikling for sygeplejersker

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Kompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Den kyndige sygeplejerske - Palliative felt

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Funktionsbeskrivelse

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

Sygeplejefaglige projekter

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.

Samtaleskema (anklager)

Fagprofil - sygeplejerske.

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Introduktionsprogram

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

F13V Evaluering af klinisk Modul 12

Forslag til ugeplan 6. semester H56 Rødt team Uge 3 kalender uge 7/37

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Kompetencemodel for Socialpsykiatriske ergoterapeuter Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

Funktionsbeskrivelse

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Opbygning af klinisk periode for modul 12 Kirurgisk ambulatorium 636

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Profil af ernæringsassistenten

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Vision og strategi for sygeplejen

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Ergoterapeutuddannelsen i Odense

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Kompetence- og kvalifikationsniveauer og profiler for sygeplejersker ansat i Endokrinologisk afdeling M

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Transkript:

Til palliationssygeplejersker Kompetenceprogram for palliationssygeplejersker Afdækning og udvikling Vælg farve Udarbejdet af: Lene Sigaard, Lene Munk og Anna-Grethe Andreasen Onkologisk afdeling R

Kære Ideen med dette program er, at du som medarbejder og din leder, enkeltvis og sammen kan danne jer et overblik over dine kompetencer og dermed hvor, disse kan styrkes eller anvendes mere optimalt. Det har være en afgørende faktor for udarbejdelse af produktet, at det skulle være operationelt. Det er inspireret af input fra et møde afholdt i marts 2015 med sygeplejersker ansat i det Palliative Team i afdeling R. Udformningen af Kompetenceudviklingsprogrammet er ligeledes inspireret af Kompetenceprogram for sygeplejersker afdækning og udvikling (1), Anbefalinger til kompetencer for sygeplejersker i den palliative indsats (2) og OUH s Kompetenceprofil for sygeplejersker fra 2014 (3) De nationale anbefalinger til kompetencer i den palliative indsats opererer med 7 kompetenceroller: 1) samarbejder 2) leder og koordinator 3) sundhedsfremmer 4) kommunikator 5) klinisk sygeplejerske 6) formidler og udvikler 7) professionel. Hvor man inden for hvert område har holdninger, færdigheder og viden. Denne måde at forstå og inddele kompetencer på passer fint med Afdeling R s øvrige kompetence programmer. 1

I afdelings R kompetenceprogram inddeles kompetencer i to hovedområder, hvor de syv kompetencer kan indplaceres: 1. Specifikke kompetencer (sundhedsfremmer, klinisk sygeplejerske, professionel samt formidler og udvikler) 2. Generelle kompetencer (samarbejder, leder og koordinator, kommunikator) Specifikke kompetencer skal her forstås som sygeplejefaglige kompetencer indenfor det palliative felt. Disse er inddelt i overordnede faglige og relationelle kompetencer og konkrete kliniske kompetencer, der er delt op på de problemområder, som palliativ sygepleje særligt er defineret ud fra. Generelle kompetencer er karakteriseret ved at være knyttet op på ens personlighed og identitet som sygeplejerske. De er almene og har betydning for og indvirkning på, hvordan vi samarbejder med kollegaer, og hvordan vi indgår i faglige relationer med patienter og pårørende. I dette kompetence program inddeles generelle kompetencer i følgende fire områder: Læring, selvledelse, kommunikation og sociale. For den enkelte sygeplejerske betyder ovenstående, at de specifikke faglige kompetencer er knyttet til selve faget altså den sygepleje der udøves. Hvorimod de generelle kompetencer er måden sygepleje tilegnes og tilbydes. Forberedelse til medarbejderudviklingssamtalen Alle spørgsmål i programmet starter med ordene Hvor god er du til.? Eller Hvor stor viden har du om.? Meningen er, at du skal vurdere dig selv på en skala fra 0 til 10. Her repræsenterer 0, at du absolut intet kan eller ved i forhold til det stillede spørgsmål. 10 repræsenterer, at du kan eller ved alt. I realiteten betyder det, at i forhold til dette program, så forventes du hverken at svare 0 eller 10. Det skyldes, at du via din grunduddannelse vil have en vis basisviden og at der indenfor de givne områder altid vil være plads til mere læring og at du altid kan blive bedre til et givent område. 2

De fire kompetenceniveauer. I forståelsen af de fire niveauer er det vigtigt at holde sig for øje, at man skal vedligeholde niveauer for at stige et niveau. Så ingen kan fx komme på kompetenceniveau 4, hvis niveauerne 1-3 ikke samtidigt er fuldt tilstede. Nedenfor følger en beskrivelse af de fire faglige kompetenceniveauer. Du kan læse mere om de generelle kompetencer i indledningen til hver spørgsmålsark. Det er vigtigt at læse niveauerne grundigt igennem. Niveau 1 Kompetencer på niveau 1 er nødvendige for at kunne fungere i det daglige arbejde efter endt introduktion. På dette niveau har/kan sygeplejersken: en basisviden der specifikt har fokus på den palliative sygepleje omsætte viden til at opnå rutiner i alle delopgaver træffe kvalificerede valg i den konkrete situation (evt. sammen med andre) Medarbejderen arbejder i sin daglige praksis ud fra instrukser og retningslinjer udstukket fra regionen, hospitalet og/eller afdelingen. Funktion der kan varetages på dette niveau: Apparaturansvarlig Er det dette kompetenceniveau, du besidder svarer det til, at du scorer dig selv til at ligge imellem 0 og 4 på skalaen. Niveau 2 Kompetencerne på niveau 1 skal være opfyldt. Niveau 2 er kendetegnet ved, at medarbejderen i sin daglige praksis, selvstændigt udfører opgaver i dennes funktion på et fagligt højt niveau. Medarbejderen arbejder i sin daglige praksis ud fra instrukser og retningslinjer, men forholder sig konstruktiv kritisk overfor disse og efterspørger nye, hvor der behov. På dette niveau har/kan sygeplejersken: sikre et konstruktivt og højt fagligt samarbejde på tværs af faggrupper varetage vejledende opgaver for elever og studerende 3

varetage bedside undervisning af kollegaer og andre faggrupper varetage særlige opgaver og funktioner fx som nøgleperson for et givent område Funktioner der kan varetages på dette niveau: Ansvarshavende Teamformidler Teamkoordinator Patientforløbsvejleder Selvstændige sygeplejeambulatorier Kvalitetsnøgleperson Patientsikkerhedsansvarlig Nøgleområder: smerte, ernæring, kvalme osv Booking Er det dette kompetenceniveau, du besidder svarer det til, at du scorer dig selv til at ligge imellem 4 og 7 på skalaen. Niveau 3 Det er en forudsætning, at kompetencekravene fra niveau 1 og 2 er opfyldt. Niveau 3 er karakteriseret ved, at medarbejderen har fokus på at udvikle og nytænke egen og andres sygeplejefaglige funktioner. På dette niveau har/kan sygeplejersken: ansvar for specielle funktioner i afdelingen, som er betinget af en vis form for efteruddannelse deltage i diverse projekter varetage specifikke opgaver, som er tværfaglige og til gavn for hele afdelingen. fx. kvalitetsarbejde, patientsikkerhedsopgaver m.m. Medarbejderen kan se helheder i forhold til patientforløb og tværfaglige samt tværsektorielle muligheder. Medarbejderen kan argumentere fagligt og sagligt for valg og fravalg, som kan sættes i forhold til organisationens værdier og strategier som helhed. Medarbejderens planlægning er fremadrettet og langsigtet. Medarbejderen er interesseret i samt deltager i udviklingen af ny viden. 4

Er det dette kompetenceniveau, du besidder svarer det til, at du vurderer dig selv til at ligge imellem 7 og 9 på skalaen. Niveau 4 Niveau 4 kræver, at niveau 1 3 er opfyldt og at medarbejderen derudover besidder meget udviklende kompetencer. På dette niveau har/kan sygeplejersken: Kan forestå undervisning af større forsamlinger. Anvende forskningsbaseret viden. Forholde sig kritisk/analytisk til sygeplejen og dens kontekst. Omsætte teoretisk viden til klinisk praksis og omvendt. Tage selvstændigt initiativ til at opsøge ny viden. Arbejde med at understøtte og fremme en systematisk, kontinuerlig kvalitetsudvikling indenfor de sygeplejefaglige ydelser. Gode sproglige kompetencer såvel mundtligt som skriftligt. Arbejde målrettet med at udvikle og styrke det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde (visioner, mål og strategier). Skabe netværk til relevante samarbejdspartnere: o Lokalt på OUH o Regionalt o Nationalt o Internationalt Er det dette kompetenceniveau, du besidder svarer det til, at du scorer dig selv til at ligge imellem 9 og 10 på skalaen. Som skrevet på side 2, vil det dog være yderst sjældent om end aldrig, at du scorer dig til tallet 10. For at sikre en homogen plejegruppe skal alle ovenstående 4 niveauer været repræsenteret i afdelingen. Der er således ikke en forventning om, at den enkelte sygeplejerske skal slutte på kompetenceniveau 4. Kompetencescoring Når du er færdig med at score dig selv, skal du lægge tallene sammen for henholdsvis de specifikke og de generelle kompetencer. Efterfølgende vil du kunne se, hvilket niveau 5

du samlet ligger på indenfor hvert af disse to overordnede områder. Skulle der være uoverensstemmelse mellem de specifikke og de generelle kompetencer, er det de specifikke altså de faglige kompetencer, der gør det endelige udslag for indplacering af lige præcis dit kompetenceniveau. Inden samtalen har din leder på samme måde som du kompetencescoret dig ud fra det samme koncept. Ved selve samtalen, danner disse scoringer udgangspunkt for den drøftelse I skal have. Udgangspunktet kan være, at I tager afsæt der, hvor I har scoret forskelligt. Afsluttende bemærkning Da ideen med programmet er, at det skal være brugbart, er du meget velkommen til at sende kommentarer eller spørgsmål til udviklingssygeplejersken og/eller din leder. Disse kommentarer vil blive taget med i overvejelserne til en revision af programmet. Vi vil ønske dig god fornøjelse med besvarelsen af spørgsmålene og samtalen. 6

Faglig kompetence Faglig kompetence er knyttet til sygepleje i relation til det palliative felt, der består af en generel del og en specifik del. Palliativ sygepleje udfoldes indenfor udvalgte kliniske problemområder, hvor sygeplejeprocessens tre faser: vurdering, intervention og evaluering samt dokumentation heraf er gældende. At besidde faglig kompetence vil sige, at sygeplejersken har specifik faglig viden, der er hele afsættet til udøvelse, udvikling og formidling af sygeplejefaget. Patient- og pårørende Hvor god er du til at opstille mål for sygepleje baseret på patienten/familiens behov/problemer? Hvor god er du til at omsætte de mål, der er sat for patient/familie? Hvor god er du til at evaluere den udførte palliative sygepleje/indsats? Hvor god er du til at lede netværks- og familiemøder? Hvor god er du til at agere som konfliktmægler og anerkende forskellige perspektiver? Hvor god er du til at dokumentere på sygeplejefaglige emner? 7

Klinisk Hvor stor viden har du om dødsprocessen? Hvor god er du til at bistå ved dødsprocessen? Hvor stor viden har du eksistentielle vilkår? Hvor god er du til at integrere eksistentielle spørgsmål i dit samarbejde med patient og pårørende? Hvor stor viden har du om åndelig omsorg? Hvor god er du til at udføre åndelig omsorg? Samarbejde Hvor god er du til at inddrage din egen faglighed i det tværfaglige? Hvor god er du til at vejlede dine kollegaer om kliniske problemstillinger? Hvor god er du til at trække på andre faggrupper? Hvor god er du til at udføre kollegial supervision? Hvor god er du til at agere med eksterne samarbejdspartner 8

Dyspnø Hvor stor viden har du om udredning af dyspnø? Hvor stor viden har du om afhjælpning af dyspnø? Hvor god er du til på struktureret vis at indhente oplysninger om patientens problemer og behov på området? Hvor god er du til at efterspørge viden om dyspnø? Hvor god er du til at vejlede patienten om og afhjælpe dyspnø? 9

Delir Hvor stor viden har du om udredning af delir? Hvor stor viden har du om afhjælpning af delir? Hvor god er du til på struktureret vis at indhente oplysninger om patientens problemer og behov på området? Hvor god er du til at efterspørge viden indenfor delir? Hvor god er du til at vejlede patienten om og afhjælpe delir? 10

Obstipation Hvor stor viden har du om udredning af obstipationsproblemer? Hvor stor viden har du om afhjælpning af obstipationsproblemer? Hvor god er du til på struktureret vis at indhente oplysninger om patientens problemer og behov på området? Hvor god er du til at efterspørge viden indenfor obstipation? Hvor god er du til at vejlede patienten om og afhjælpe obstipationsproblemer? 11

Kvalme Hvor stor viden har du om udredning af kvalmeproblemer? Hvor stor viden har du om afhjælpning af kvalmeproblemer? Hvor god er du til på struktureret vis at indhente oplysninger om patientens problemer og behov på området? Hvor god er du til at efterspørge viden indenfor emnet kvalme? Hvor god er du til at vejlede patienten om og afhjælpe kvalmeproblemer? 12

Kakeksi Hvor stor viden har du om udredning af kakeksi? Hvor stor viden har du om afhjælpning af kakeksi? Hvor god er du til på struktureret vis at indhente oplysninger om patientens problemer og behov på området? Hvor god er du til at efterspørge viden indenfor emnet kakeksi? Hvor god er du til at vejlede patienten om og afhjælpe kakeksi? 13

Smerter Hvor stor viden har du om smerteudredning? Hvor stor viden har du om afhjælpning af smerteproblemer? Hvor god er du til på struktureret vis at indhente oplysninger om patientens problemer og behov på området? Hvor god er du til at efterspørge viden indenfor smerteområdet? Hvor god er du til at vejlede patienten om og afhjælpe smerteproblematikker? 14

Træthed/fatigue Hvor stor viden har du om udredning af træthedsproblemer? Hvor stor viden har du om afhjælpning af træthedsproblemer? Hvor god er du til på struktureret vis at indhente oplysninger om patientens problemer og behov på området? Hvor god er du til at efterspørge viden indenfor emnet træthed? Hvor god er du til at vejlede patienten om og afhjælpe træthedsproblemer? 15

Kognitive problemer Hvor stor viden har du om udredning af kognitive problemer? Hvor stor viden har du om afhjælpning af kognitive problemer? Hvor god er du til på struktureret vis at indhente oplysninger om patientens problemer og behov på området? Hvor god er du til at efterspørge viden indenfor emnet kognitive problemer? Hvor god er du til at vejlede patienten om og afhjælpe kognitive problemer? 16

Psykosocialt angst, depression, sorg og krise Hvor stor viden har du om udredning af psykosociale problemer? Hvor stor viden har du om afhjælpning af psykosociale problemer? Hvor god er du til på struktureret vis at indhente oplysninger om patientens problemer og behov på området? Hvor god er du til at efterspørge viden indenfor emnet? Hvor god er du til at vejlede patient og pårørende om og afhjælpe psykosociale problemer? 17

I alt: 51 spørgsmål Opnået score: Niveau 1: 0 204 Niveau 2: 205-306 Niveau 3: 307-458 Niveau 4: 459-510 Score på specifikke kompetencer: 18

Lærings kompetence Hvor god er du til at tilegne dig ny teoretisk viden? Hvor god er du til at tilegne dig nye praktiske færdigheder? Hvor god er du til at integrere ny viden og praktiske færdigheder i dit arbejde? Hvor god er du til at finde og anvende instrukser / retningslinjer? Hvor god er du til at samarbejde? Hvor god er du til at undervise patient og pårørende? Hvor god er du til introducere nye kollegaer? Hvor god er du til at undervise kollegaer? Hvor god er du til at formidle ny viden til dine kollegaer? Lærings kompetence er både evnen til at tilegne sig viden og formidle viden til andre. Det handler om at kunne reflektere over og handle i forhold til viden, færdigheder, erfaringer og værdigrundlag. Om nødvendigt handler det om at kunne aflære tidligere viden og færdigheder. I forhold til det onkologiske speciale handler det også om at kunne opfange situationer og behov, hvor man selv, kollegaer, afdelingen samt patient og pårørende har brug for ny viden. Viden kan være såvel praktisk som teoretisk samt tilegnes og formidles gennem kurser, litteratur, forevisninger mm. 19

Social kompetence Social kompetence udmøntes i sociale relationer, hvor det handler om evner og forudsætninger for at kunne indgå i gensidigt givende og konstruktive relationer med andre mennesker. I forhold til det onkologiske speciale handler det om at kunne se, rumme og indgå i relationer med patient og pårørende, hvor følelser som vrede, sorg, latter og tavshed kan være dominerende. Social kompetence er evnen til at skabe positive relationer gennem forståelse, lydhørhed, empati og imødekommenhed. Hvor god er du til at arbejde med og udvikle dine sociale kompetencer? Hvor god er du til at reflektere over din faglige adfærd? Hvor god er du til at reflektere over din personlige adfærd? Hvor god er du til at komme til teamets / afdelingens møder og arrangementer? Hvor god er du til at få og opretholde en god relation med patient og pårørende? Hvor god er du til at håndtere de svære og udfordrende samarbejdsrelationer? Hvor god er du til at sige din mening på anerkendende vis på fx personalemøde? Hvor god er du til at danne faglige netværk? 20

Kommunikationskompetence Hvor god er du til at kommunikere med patient og pårørende? Hvor god er du til at kommunikere med kollegaer? Hvor god er du til skriftlig kommunikation? Hvor god er du til at være imødekommende? Hvor god er du til at modtage konstruktiv kritik fra kollegaer og/eller patienter? Hvor god er du til at afkode det non-verbale sprog? Hvor god er du til at afstemme din kommunikation efter patientens forudsætninger? Hvor god er du til at sætte ord på det, der er svært, følsomt, tabubelagt? Hvor god er du til at anvende IT? Hvor god er du til at anvende Infonet? Hvor god er du til at anvende Cosmic? (Finde de oplysninger du skal bruge og skrive i de rigtige skabeloner) Kommunikationskompetence udmøntes i både sociale relationer og via skriftlige kommunikationssystemer. I sociale relationer er det evnen til at udveksle budskaber verbalt og non-verbalt samt at være opmærksom på eget og andres sprog og kropssprog. I de skriftlige kommunikationsfora handler det om at kommunikere kort, relevant og præcist. 21

Selvledelse Hvor god er du til at strukturere din arbejdsdag? Hvor god er du til at styre din tid? Hvor god er du til at have overblik over dine arbejdsopgaver? Hvor god er du til at omstille dig i løbet af dagen, hvis ydre forhold kræver det? Hvor god er du til at gennemføre en beslutning? Hvor god er du til at sige til i forhold til ekstra arbejdsopgaver? Hvor god er du til at sige fra i forhold til ekstra arbejdsopgaver? Hvor god er du til at medtænke økonomiske ressourcer i dit arbejde? Hvor god er du til at medtænke personaleressourcer i dit arbejde? Hvor god er du til at skabe engagement og god stemning? Hvor god er du til at indhente oplysninger på OUH s Intranet? Selvledelse handler om evnen til at sætte sig selv i gang, planlægge og udøve sine opgaver indenfor en bestemt tidsramme samt at kunne opstille mål for sit arbejde og evaluere herpå. Selvledelse viser sig ved, at sygeplejersken til enhver tid kan tage bestik af situationen, tage relevante initiativer, mestre komplekse situationer og tolerere, at hun selv skal tage hånd om usikre og ustrukturerede arbejdsopgaver. 22

Læring: 9 spørgsmål Social: 8 spørgsmål Kommunikation: 11 spørgsmål Selvledelse:11 spørgsmål I alt: 39 spørgsmål Opnået score: Niveau 1: 0 150 Niveau 2: 151-210 Niveau 3: 211 360 Niveau 4: 361 390 Score på generelle kompetencer: Overført score på specifikke kompetencer (side 18): Samlet kompetenceniveau: 23

Litteraturliste 1. Kompetenceudviklingsprogram for sygeplejersker afdækning og udvikling. Onkologisk afdeling R, 2014 2. Anbefalinger til kompetencer for sygeplejersker i den palliative indsats. DMCG- PAL, 2015 3. Kompetenceprofil for sygeplejersker. OUH, 2014 24

Odense Universitetshospital Onkologisk Afdeling R, Indgang 99 Sdr. Boulevard 29. 5000 Odense C Tlf. 66 11 33 33 www.ouh.dk/afdr www.ouh.dk Materiale nr: 118299-23.09.2015 Indtast revisions information