Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.



Relaterede dokumenter
PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej Fredericia Tlf

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar juni 2013

Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

KVINDEGRUPPEN I HELHEDSPLANEN ALDERSROGADE

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Undersøgelse af hvordan det Canadiske materiale kan anvendes i Viborg Kommune.

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning

Udviklingshæmning, overvægt og bæredygtig sundhedsfremme.

Børnefamilier i Behandling hos Diætister

Beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb på 3. modul Skriv navnet på det kliniske undervisningssted

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Sundhedspædagogisk uddannelse

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

VELKOMMEN I PRAKTIK PÅ SKREDSANDE CENTER FOR HANDICAP HOLSTEBRO KOMMUNE

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder Baggrunden for pilotprojektet Formål Målgruppe...2

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Hvad er meningen? Genoptræning i kommunalt regi. Ortopædisk Genoptræningscenter, Århus Kommune

Psykiatri- og misbrugspolitik

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Virksomhedsgrundlag Odder Kommunes Ældreservice. sundhedspolitik mission visioner værdigrundlag

Hornbæk Skole Randers Kommune

1 Kultur- og Sundhedsudvalget

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/

Rehabilitering på ældreområdet

Spredningskonference Sundere liv i socialpsykiatrien.

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse. Charlotte Knudsen Sundhedsfaglig koordinator Fredensborg Kommune

Fra Rund til Sund. - En projektbeskrivelse af overvægtsindsats. To årig forsøgsperiode på overvægtsindsats for 30 overvægtige børn på Vest skolen.

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Tværgående Sundhedspolitik

Sundhed Godkendt den

Kolding Kommunes gratis sundhedstilbud

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V. Januar 2015

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Jammerbugt Kommune Projektbeskrivelse. Lighed i sundhed Aktiv Sund Trivsel

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Plan for opfølgning på politikker i Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse. Kultur- og Sundhedsudvalget

SUNDHEDSCOACHING SKABER

Sundhedsplejerskeprofil

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Den motiverende samtale en kort introduktion

Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Hvorfor Hjerneloungen?

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

DYNAMIK HJERTERUM PÅLIDELIGHED Demensstrategi [1]

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget

Læring og Mestring for borgere med KOL

Kost Rygning Alkohol Motion

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden

Senior- og værdighedspolitik

Høringsversion. Vores sundhed SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE. September et lidt bedre liv

Vores sundhed. Oktober et lidt bedre liv SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE

Individuel studieplan

Kvalitetsstandard Servicelovens 86, stk. 2 (børnetræning)

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!

Psykiatri- og misbrugspolitik

Sundhedsplejerskeprofil

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

Beskrivelse af Små Skridt

Den Motiverende Samtale og børn

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Side 1 af

Senior- og værdighedspolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

Projekt Robuste Ældre

Livsstilsværkstedet Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

BilagSSU_141201_pkt Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Transkript:

Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats overfor forældre til overvægtige børn, så forældrene kan hjælpe deres børn til at tabe sig Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuten nr. 17, sep. 2003 bragte en artikel om, hvorledes ergoterapeuter kan spille en rolle i projektet Motion på recept. Vi giver her vores bud på, hvordan ergoterapeuter også kan bidrage i et tværfagligt samarbejde overfor forældre til overvægtige børn. Jakob er 9 år og overvægtig. Han bor sammen med sin lillesøster og sine forældre, som begge arbejder på fabrik. Jakob er ked af, at han ofte bliver kaldt fedeberg af sine klassekammerater, og derfor har forældrene flere gange overvejet at gøre noget ved Jakobs overvægt. En dag har Jakob et brev med hjem fra skolesundhedsplejersken, som tilbyder Jakob og hans forældre at være med i et projekt, som kan hjælpe Jakob med at tabe sig. Projektet består af vejledning om kost og motion og en hjælp til, hvordan familien konkret kan ændre på faktorer i livsstilen. Faggrupperne i projektet er diætist, fysioterapeut og ergoterapeut. Vi mener, at ergoterapeuter har meget at bidrage med i en tværfaglig indsats overfor forældre til overvægtige børn. I et projekt for forældre til overvægtige børn kan ergoterapeutens rolle være, i samarbejde med diætisten og fysioterapeuten, at udarbejde en konkret handlingsplan for projektets forløb. Herefter kan ergoterapeuten i samarbejde med forældrene opstille aktivitetsproblematikker og mål for at kunne udarbejde en konkret handlingsplan til den enkelte familie. Den ergoterapeutiske tankegang stemmer godt overens med den indsats, der er behov for, i forhold til overvægtige børn og deres familier. De kompetencer, vi som ergoterapeuter især kan bidrage med, er viden og teorier om: * Motivation * Aktivitet/aktivitetsmønstre * Omgivelsernes betydning for menneske og aktivitet * Opstilling af mål * Ændring af vaner Ergoterapeuten skal tage højde for, at forældrenes og barnets motivation kan forandre sig over tid og fra en situation til en anden. Motivationen er ofte høj i starten af forløbet, mens den med tiden kan mindskes.

Dette kræver, at ergoterapeuten gennem forløbet er opmærksom på at tilpasse indsatsen, så forældre og børn bevarer motivationen. Dette er vigtigt, fordi der hermed kan ske en udvikling i familiens livsstilsændring. Motivationen vil desuden øges, hvis indsatsen implementeres ved hjælp af meningsfuld aktivitet. Ergoterapeuten skal tage udgangspunkt i, at familien mest succesfuldt tilegner sig færdigheder og udvikler handlekompetencer, når de krav, forældre og børn stilles overfor, hverken er for store eller for små. Her kan ergoterapeuten bruge graduering som redskab til for eksempel at tilpasse fysisk aktivitet, så barnet kan holde til at deltage. I samarbejde med forældrene er det vigtigt, at ergoterapeuten opstiller realistiske og målbare mål, fordi det så er nemmere for forældrene at bevare motivationen. Målene er med til at bestemme retningen for livsstilsændringen, og hvis der opstilles flere små og kortsigtede mål, bliver det langsigtede mål mere overskueligt at nå. Det er vigtigt, at både forældrene, ergoterapeuten og de andre faggrupper arbejder hen imod det samme langsigtede mål, at barnet taber sig. Indsatsen vil dreje sig om at ændre på forskellige faktorer i familiens livsstil. Måden der arbejdes på for at nå målet, er forskelligt for forældrene, afhængig af hvilken faggruppe de samarbejder med. For eksempel kan diætisten give en vejledning om sund kost, mens ergoterapeuten kan vejlede forældrene om en fordelagtig aktivitetssammensætning i hverdagen. Det kan for eksempel være hjælp til, hvordan forældrene bedst kan strukturere tiden, så der bliver mere tid til fysisk aktivitet. I arbejdet med forældre til overvægtige børn er det vigtigt, at ergoterapeuten tager udgangspunkt i den enkelte families levevilkår, vaner, behov og værdier og ikke betragter barnets overvægt som et isoleret problem. Ergoterapeuten skal tage højde for disse faktorer, da de kan påvirke barnets overvægt. Desuden kan faktorerne påvirke familiens motivation og handlemuligheder i forhold til at ændre livsstil. Vi mener derfor, at den ergoterapeutiske indsats skal tilpasses individuelt til den enkelte familie. Her kan ergoterapeuten tage udgangspunkt i klientcentreret praksis, fordi denne arbejdsmåde stemmer godt overens med en sundhedsfremmende tankegang. Til dette formål er den canadiske model for ergoterapeutisk indsats (OPPM) en velegnet arbejdsmodel til at planlægge og udføre den ergoterapeutiske indsats overfor forældre til overvægtige børn. Ved klientcentreret arbejde er forældrene aktive samarbejdspartnere i den ergoterapeutiske proces, og dette, mener vi, kan være med til at øge forældrenes motivation for at ændre livsstil. I arbejdet med forældre til overvægtige børn skal den ergoterapeutiske indsats både være forebyggende og sundhedsfremmende. Som vi ser det, kan ergoterapeuter ikke adskille sundhedsfremme og forebyggelse, da den sundhedsfremmende indsats har en forebyggende gevinst. Denne gevinst kan på sigt nedsætte risikoen for yderligere vægtøgning og eventuelle følgesygdomme.

Når vi arbejder forebyggende, hindrer vi børnene i at blive mere overvægtige, og samtidig hjælper vi overvægtige børn til at undgå at bringe overvægten med i voksenlivet. Når vi arbejder sundhedsfremmende, tager vi udgangspunkt i at styrke sundheden for hele familien ved blandt andet at styrke deres livsmod, livsglæde, handleevne og fornemmelse af overskud i hverdagen. Herved bliver det nemmere for familien at støtte barnet i at tabe sig. Her finder vi det relevant at bruge Antonovskys definition af sundhed, hvor sundhed handler om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre hverdagslivets mange forskellige situationer. Vi er i denne artikel kommet med konkrete forslag til, hvordan ergoterapeuter kan gøre en indsats overfor forældre til overvægtige børn. Vi vil gerne pointere, at forslagene ikke direkte kan overføres til en ergoterapeutisk praksis, da denne altid skal tilpasses den enkelte familie. Vi har i artiklen beskæftiget os med overvægtige børn, men vi mener også, at ergoterapeuter kan arbejde med overvægtige mennesker generelt. Vi håber, at denne artikel kan være med til at få ergoterapeuter til at reflektere over, at der her er endnu et område, hvor vi som ergoterapeuter kan gøre en indsats. Herved kan vi som fag være med til at bekæmpe den danske fedmeepidemi. Artiklen er skrevet af ergoterapeutstuderende fra skolen i Holstebro. Artiklen er skrevet på baggrund af gruppens bachelorprojekt. Undersøgelsen bygger på en kvalitativ undersøgelse med interview af fire forældre til overvægtige børn om, hvad de mener, der kan motivere til at ændre livsstil. Herefter har gruppen respondenternes udsagn som inspiration til, hvorledes ergoterapeuter kan bidrage til et tværfagligt samarbejde omkring forældre til overvægtige børn. Bacheloropgaven ERGOTERAPEUTER KAN HJÆLPE OVERVÆGTIGE BØRN Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. Vi har via vores bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats overfor forældre til overvægtige børn, så forældrene kan hjælpe deres børn til at tabe sig. Jakob er 9 år og overvægtig. Han bor sammen med sin lillesøster og sine forældre, som begge arbejder på fabrik. Jakob er ked af, at han ofte bliver kaldt fedeberg af sine klassekammerater, og derfor har forældrene flere gange overvejet at gøre noget ved Jakobs overvægt. En dag har Jakob et brev med hjem fra skolesundhedsplejersken, som tilbyder Jakob og hans forældre at være med i et projekt, som kan hjælpe Jakob med at tabe sig. Projektet består af vejledning om kost og motion og en hjælp til, hvordan familien konkret kan ændre på faktorer i livsstilen. Faggrupperne i projektet er diætist, fysioterapeut og ergoterapeut.

Vi mener, at ergoterapeuter har meget at bidrage med i en tværfaglig indsats overfor forældre til overvægtige børn. I et projekt for forældre til overvægtige børn kan ergoterapeutens rolle være, i samarbejde med diætisten og fysioterapeuten, at udarbejde en konkret handlingsplan for projektets forløb. Herefter kan ergoterapeuten i samarbejde med forældrene opstille aktivitetsproblematikker og mål for at kunne udarbejde en konkret handlingsplan til den enkelte familie. Ergoterapeutiske kompetencer Den ergoterapeutiske tankegang stemmer godt overens med den indsats, der er behov for, i forhold til overvægtige børn og deres familier. De kompetencer, vi som ergoterapeuter især kan bidrage med, er viden og teorier om: motivation aktivitet/aktivitetsmønstre omgivelsernes betydning for menneske og aktivitet opstilling mål ændring af vaner Ergoterapeuten skal tage højde for, at forældrenes og barnets motivation kan forandre sig over tid og fra en situation til en anden. Motivationen er ofte høj i starten af forløbet, mens den med tiden kan mindskes. Dette kræver, at ergoterapeuten gennem forløbet er opmærksom på at tilpasse indsatsen, så forældre og børn bevarer motivationen. Dette er vigtigt, fordi der hermed kan ske en udvikling i familiens livsstilsændring. Motivationen vil desuden øges, hvis indsatsen implementeres ved hjælp af meningsfuld aktivitet. Ergoterapeuten skal tage udgangspunkt i, at familien mest succesfuldt tilegner sig færdigheder og udvikler handlekompetencer, når de krav forældre og børn stilles overfor hverken er for store eller for små. Her kan ergoterapeuten bruge graduering som redskab til f.eks. at tilpasse fysisk aktivitet, så barnet kan holde til at deltage. I samarbejde med forældrene er det vigtigt, at ergoterapeuten opstiller realistiske og målbare mål, fordi det så er nemmere for forældrene at bevare motivationen. Målene er med til at bestemme retningen for livsstilsændringen, og hvis der opstilles flere små og kortsigtede mål, bliver det langsigtede mål mere overskueligt at nå. Det er vigtigt, at både forældrene, ergoterapeuten og de andre faggrupper arbejder hen imod det samme langsigtede mål, altså at barnet taber sig. Indsatsen vil dreje sig om at ændre på forskellige faktorer i familiens livsstil. Måden der arbejdes på for at nå målet, er forskelligt for forældrene, afhængig af hvilken faggruppe de samarbejder med. F.eks. kan diætisten give en vejledning om sund kost, mens ergoterapeuten kan vejlede forældrene om en fordelagtig aktivitetssammensætning i hverdagen. Det kan f.eks. være hjælp til, hvordan forældrene bedst kan strukturere tiden, så der bliver mere tid til fysisk aktivitet. Klientcentreret praksis I arbejdet med forældre til overvægtige børn er det vigtigt, at ergoterapeuten tager udgangspunkt i den enkelte families levekår, vaner, behov og værdier og ikke betragter barnets overvægt som et isoleret problem. Ergoterapeuten skal tage højde for disse faktorer, da de kan påvirke barnets overvægt. Desuden kan faktorerne påvirke familiens motivation og handlemuligheder i forhold til at ændre livsstil. Vi mener derfor, at den ergoterapeutiske indsats skal tilpasses individuelt til den enkelte familie. Her kan ergoterapeuten tage udgangspunkt i klientcentreret praksis, fordi denne arbejdsmåde stemmer godt overens med en sundhedsfremmende tankegang. Til dette formål er den

canadiske model for ergoterapeutisk indsats (OPPM) en velegnet arbejdsmodel til at planlægge og udføre den ergoterapeutiske indsats overfor forældre til overvægtige børn. Ved klientcentreret arbejde er forældrene aktive samarbejdspartnere i den ergoterapeutiske proces, og dette, mener vi, kan være med til at øge forældrenes motivation for at ændre livsstil. En sundhedsfremmende indsats I arbejdet med forældre til overvægtige børn skal den ergoterapeutiske indsats både være forebyggende og sundhedsfremmende. Som vi ser det, kan ergoterapeuter ikke adskille sundhedsfremme og forebyggelse, da den sundhedsfremmende indsats har en forebyggende gevinst. Denne gevinst kan på sigt nedsætte risikoen for yderligere vægtøgning og eventuelle følgesygdomme. Når vi arbejder forebyggende, hindrer vi børnene i at blive mere overvægtige, og samtidig hjælper vi overvægtige børn til at undgå at bringe overvægten med i voksenlivet. Når vi arbejder sundhedsfremmende, tager vi udgangspunkt i at styrke sundheden for hele familien ved bl.a. at styrke deres livsmod, livsglæde, handleevne og fornemmelse af overskud i hverdagen. Herved bliver det nemmere for familien at støtte barnet i at tabe sig. Her finder vi det relevant at bruge Antonovskys definition af sundhed, hvor sundhed handler om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre hverdagslivets mange forskellige situationer. Vi er i denne artikel kommet med konkrete forslag til, hvordan ergoterapeuter kan gøre en indsats overfor forældre til overvægtige børn. Vi vil gerne pointere, at forslagene ikke direkte kan overføres til en ergoterapeutisk praksis, da denne altid skal tilpasses den enkelte familie. Vi har i artiklen beskæftiget os med overvægtige børn, men vi mener også, at ergoterapeuter kan arbejde med overvægtige mennesker generelt. Vi håber, at denne artikel kan være med til at få ergoterapeuter til at reflektere over, at der her er endnu et område, hvor vi som ergoterapeuter kan gøre en indsats. Herved kan vi som fag være med til at bekæmpe den danske fedmeepidemi. Artiklen er skrevet af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Artiklen er skrevet som et led i vores bachelorforløb og er skrevet på baggrund af vores bachelorprojekt. Vi har lavet en kvalitativ undersøgelse, hvor vi har interviewet fire forældre til overvægtige børn om, hvad de mener, der skal til for at blive motiveret til at ændre livsstil. Herefter har vi brugt respondenternes udsagn som inspiration til, hvorledes vi som ergoterapeuter kan bidrage til et tværfagligt samarbejde omkring forældre til overvægtige børn. Ergoterapeuten nr. 17, sep. 2003 bragte en artikel om, hvorledes ergoterapeuter kan spille en rolle i projektet motion på recept. Vi giver her vores bud på, hvordan ergoterapeuter også kan bidrage i et tværfagligt samarbejde overfor forældre til overvægtige børn.