Rige samfund er servicesamfund

1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 20 20 20 20 20 2010 2012 Rige samfund er servicesamfund AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ De sidste 40-50 år er udviklingen entydigt gået i retning af, at service fylder mere og mere i dansk erhvervsliv, og serviceerhvervenes stigende betydning er åbenbar på en lang række områder: 70 pct. af alle privatansatte er beskæftiget i servicesektoren, og havde de samlede serviceerhverv haft samme beskæftigelsesudvikling som industrien siden 1966, havde den samlede beskæftigelse været 32 pct. lavere! Serviceeksporten vokser hurtigere end vareeksporten, og bruttoværditilvæksten er steget mere inden for service end i andre erhverv. Dette er ikke kun en dansk udvikling; rige samfund er servicesamfund. Rige samfund er servicesamfund Industri og landbrug er naturligvis stadig vigtige dele af dansk økonomi, men servicesektorens dominans betyder, at løsningerne på Danmarks økonomiske udfordringer primært skal findes i servicesektoren. Videnserviceerhverv såsom itbranchen, rådgivningsvirksomheder mv. er højproduktive brancher, der stimulerer produktiviteten i andre brancher, og de operationelle servicebrancher såsom handel, transport, turismeerhvervet mv. understøtter beskæftigelsen. Serviceerhverv understøtter både produktivitet og beskæftigelse Figur 1 Beskæftigelsesudvikling, 1966-2013 (1966 = 100) 160 140 120 100 80 60 40 Privat service Total Industri Landbrug m.m. 20 0 Kilde: Danmarks Statistik: NAT18N og egne beregninger. Note: Offentlig sektor er defineret som gruppen offentlig service og forvaltning ; Landbrug m.m. omfatter landbrug, skovbrug og fiskeri. 1966 er valgt som basisår, da nationalregnskabets data går tilbage til dette år. DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 6

Service fylder mere og mere Siden 1966 er serviceerhvervene blevet mere og mere toneangivende, når det gælder beskæftigelsen i den private sektor: Beskæftigelsen i serviceerhvervene er således steget over 45 pct. siden 1966. Samtidig er beskæftigelsen i industri og landbrug faldet hhv. 50,2 og 76,9 pct. i samme periode. Siden 1960 erne er service blevet mere toneangivende i dansk erhvervsstruktur På samme måde som Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet gik fra at være et landbrugssamfund til at være et industrisamfund, understreger udviklingen den fortsatte overgang fra industrisamfundet til servicesamfundet. En udvikling, som langt de fleste vestlige lande enten har været igennem eller er på vej igennem i takt med, at de er blevet rigere og mere udviklede. Figur 2 Udvikling i privat beskæftigelse, 1966-2013 Samlet udvikling Gennemsnitlig udvikling pr. år Sektor Absolut Procent Absolut Procent Privat service 426.186 45,1 pct. 9.068 0,8 pct. Industri 300.172 50,2 pct. 6.387 1,5 pct. Landbrug m.m. 227.361 76,9 pct. 4.837 3,1 pct. Beskæftigelsen inden for den private service er steget med 0,8 pct. i gennemsnit pr. år siden 1966 Kilde: Danmarks Statistik: NAT18N og egne beregninger. Note: Landbrug m.m. omfatter landbrug, skovbrug og fiskeri. I 2013 var det over 70 pct. af den private beskæftigelse, der lå inden for serviceerhvervene. Det er en stigning på ca. 25 procentpoint siden 1966, hvor kun ca. 46 pct. af den private beskæftigelse lå inden for service. Udviklingen har særligt fået fart siden begyndelsen af 1990 erne. Serviceerhvervene står for over 70 pct. af den private beskæftigelse i Danmark Det er især landbrug m.m. og industrien, der har måttet give plads til serviceerhvervene. Disse to sektorer stod tilsammen for ca. 43 pct. af den private beskæftigelse i 1966; i 2013 var deres andel reduceret til 19 pct. af den private beskæftigelse. Det er med andre ord under hver femte privatansatte, der i dag er beskæftiget inden for landbrug og industri. I 1960 erne, 1970 erne og i mindre grad i 1980 erne blev nedgangen i beskæftigelsen inden for industri og landbrug opvejet af markant stigning i beskæftigelsen i den offentlige sektor. Siden 1990 erne har de private serviceerhverv dog overtaget førertrøjen som det sted, hvor jobskabelsen har størst fart. DANSK ERHVERV 2

1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 RIGE SAMFUND ER SERVICESAMFUND DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 6 APRIL 2014 Figur 3 Udvikling i beskæftigelse pr. årti fordelt på sektorer 80,0% I nyere tid er de private serviceerhverv de største jobskabere 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% Offentlig sektor Landbrug m.m. Industri Privat service -20,0% -40,0% 1966-1969 1970-1979 1980-1989 1990-1999 2000-2009 2010-2013 Kilde: Danmarks Statistik: NAT18N og egne beregninger. Industrien og landbruget vedbliver naturligvis at være vigtige del af dansk økonomi, men serviceerhvervene bliver stadig mere dominerende, og der er endnu ingen tegn på, at udviklingen stopper, selvom der er en naturlig øvre grænse for, hvor meget servicesektoren kan fylde. Figur 4 Sektorernes andele af den private beskæftigelse, 1966-2013 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andre Industri Landbrug m.m. Privat service Kilde: Danmarks Statistik: NAT18N og egne beregninger. Note: Andre omfatter eksempelvis byggeriet, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. I perioden fra 2005 til 2007 var den faldende tendens i industribeskæftigelsen stagneret, men det var blot et resultat af den overophedede økonomiske situation, Danmark befandt sig i. Det rettede den økonomiske krise op på: Industribeskæftigelsen faldt kraftigt, så man igen er nede på den langsigtede trend. DANSK ERHVERV 3

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 RIGE SAMFUND ER SERVICESAMFUND DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 6 APRIL 2014 Også hvad angår bruttoværditilvæksten er serviceerhvervene løbet fra de andre erhverv: Serviceerhvervenes andel af den samlede bruttoværditilvækst i den private sektor er steget fra 63,4 pct. i 1990 til 71,1 pct. i 2013. Til sammenligning stod industrien for ca. 21 pct. af bruttoværditilvæksten i den private sektor i 1990, mens man kun stod for ca. 18 pct. i 2013. Det samme ser man i landbrugets vægt af den samlede bruttoværditilvækst i den private sektor. Figur 5 Sektorernes andel af den samlede private bruttoværditilvækst, 1990-2013 (1990 = 100) 120 Servicesektorens andel af den samlede, private bruttoværditilvækst er steget med 12 pct. siden 1990 100 80 60 40 Privat service Industri 20 0 Kilde: Danmarks Statistik: NAT07N og egne beregninger. Note: 1990 er valgt som basisår, da den anvendte tabel hos Danmarks Statistik ikke har data, der kan bruges til at beregne den samlede bruttoværditilvækst i den private sektor alene før dette år. Tabt industribeskæftigelse, stabil servicebeskæftigelse? Det er i høj grad serviceerhvervene, der har holdt hånden under den samlede beskæftigelse i Danmark: Hvis beskæftigelsen i serviceerhvervene havde haft samme negative udvikling som i industrien siden 1966, havde det danske arbejdsmarked set markant anderledes ud: I givet fald ville det samlede antal beskæftigede have været ca. 1.890.000 personer, hvilket er 32 procent lavere end det faktiske tal. Hvis beskæftigelsen i de privat serviceerhverv havde fulgt samme udvikling som beskæftigelsen i industrien siden 1966, ville der være 32 pct. færre beskæftigede i Danmark i dag DANSK ERHVERV 4

1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 RIGE SAMFUND ER SERVICESAMFUND DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 6 APRIL 2014 Figur 6 Hvis beskæftigelsen inden for offentlig og privat service havde fulgt samme udvikling som beskæftigelsen inden for industri (1966-2013) 3.500.000 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 Faktisk udvikling Hvis service som industri - Kilde: Danmarks Statistik: NAT18N og egne beregninger. Note: Bemærk, at service i denne beregning også omfatter offentlig service. Dette er naturligvis ikke et sandsynligt scenarie, men det illustrerer alligevel tydeligt, hvor voldsom udviklingen har været. At beskæftigelsen inden for service er kommet for at blive, kan man også forvisse sig om, hvis man kigger på betydningen af den økonomiske krise. Beskæftigelsen inden for industrien faldt med ca. 21 pct. fra 2008 til 2013. Det tilsvarende fald inden for service var kun på 4,5 pct.; hvis de private servicejobs var fordampet med samme hast som de mange industrijobs under krisen, ville det derfor også kunne mærkes på beskæftigelsen i dag. Hvis servicesektoren havde fulgt industrien gennem krisen, ville der i 2013 have været over 250.000 færre beskæftigede i den private sektor i dag, end tilfældet faktisk er. Krisen ramte især beskæftigelsen inden for industrien DANSK ERHVERV 5

Figur 7 Udvikling i den private beskæftigelse under krisen, hvis 2.200.000 2.100.000 2.000.000 1.900.000 1.800.000 1.700.000 1.600.000 Faktisk udvikling Hvis privat service som industri Hele privat beskæftigelse som industri 1.500.000 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Danmarks Statistik: NAT18N og egne beregninger. BNP og andel af beskæftigede i servicesektoren hænger sammen Forskydningen mellem de forskellige sektorer er ikke kun en dansk udvikling, men kan observeres i alle lande, hvor velstanden øges. Rige samfund er i overvældende grad servicesamfund, og det bekræftes af den sammenhæng, som tilsyneladende findes mellem et lands velstand og andelen af beskæftigede i servicevirksomheder: Andelen af servicearbejdspladser vokser i takt med, at velstanden stiger i al fald i EU. Figur 8 Sammenhæng mellem servicesektorens beskæftigelsesgrad og BNP i EU 35.000 30.000 Statistisk sammenhæng mellem velstand og servicesektorens størrelse 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 40,0 45,0 50,0 55,0 60,0 65,0 70,0 75,0 80,0 85,0 Kilde: Eurostat: lfsi_grt_a og nama_gdp_c samt egne beregninger. Note: Andelen af beskæftigede inden for service omfatter også offentlig service. Danmark er markeret med rød. DANSK ERHVERV 6

Servicebeskæftigelse fastholdes på alle funktionsniveauer Mekanismen bag udviklingen er, at arbejdsopgaver i industrien, der billigere kan løses i udlandet, forsvinder fra landene i takt med, at velstanden og lønningerne driver omkostningerne op. Mange af de forsvundne arbejdspladser er lavproduktive, og den gennemsnitlige produktivitet i industrien stiger dermed, og arbejdskraften frigøres til andre arbejdsopgaver. For at illustrere denne pointe udflytning af de mindre produktive arbejdspladser i industrien kan man se på udviklingen i sektorernes respektive andele af beskæftigede på de forskellige funktionsniveauer. Beskæftigede på lavere funktionsniveauer er nemlig typisk karakteriserede ved kortere uddannelse og lavere produktivitet. En udvikling i industrien mod færre beskæftigede på lavere funktionsniveauer vil derfor understrege, at industrien er i en udvikling, der går mod højere funktionsniveauer og dermed højere produktivitet. Det er tydeligt, at nedgangen i industribeskæftigelsen har været størst på de lavere funktionsniveauer. Hvor de lavere funktionsniveauer udgjorde 65 pct. af beskæftigelsen i industrien i 2009, udgjorde de samme niveauer kun 62 pct. af industribeskæftigelsen i 2013. Figur 9 Udvikling i antal lønmodtagere på lavere niveauer, 2009-2013 2009 2013 Industri 65 pct. 62 pct. Operationel service 60 pct. 64 pct. Videnservice 23 pct. 24 pct. Beskæftigelsen inden for industrien er især faldet på lavere funktionsniveauer Kilde: Danmarks Statistik: RASA11 og egne beregninger. Note: Lønmodtagere på lavere niveau defineres som kategorierne Lønmodtagere på grundniveau og Andre lønmodtagere. Det modsatte er tilfældet for operationel service: Den samlede beskæftigelse blev mere eller mindre fastholdt fra 2009 til 2013 (et fald på ca. 0,8 pct.), men andelen af de beskæftigede inden for operationel service, der befinder sig på et lavere funktionsniveau, steg fra 60 til 64 pct. i samme periode. Videnservicevirksomhederne, der er karakteriseret ved at beskæftige mange højtuddannede og relativt få medarbejdere på lavt funktionsniveau, har stort set fastholdt den samme fordeling af arbejdskraften fra 2009 til 2013. DANSK ERHVERV 7

Kigger man alene på beskæftigelsen inden for service og inden for industri, får man samme billede: Andelen på højt funktionsniveau er stort set fastholdt i begge sektorer, dog med en lille tilbagegang for industrien. I den angivne periode har den primære forskydning således været fra beskæftigede på lavt funktionsniveau i industrien til beskæftigede på lavt funktionsniveau i serviceerhvervene. Figur 10 Fordelingen af medarbejderes niveau i industrien og i serviceerhvervene 2009 2013 Forskel Højt Lavt Højt Lavt Højt Lavt Industri 8,2 pct. 15,1 pct. 7,6 pct. 12,6 pct. 0,5 pct. 2,5 pct. Service 39,5 pct. 37,2 pct. 39,4 pct. 40,3 pct. 0,1 pct. 3,1 pct. Kilde: Danmarks Statistik: RASA11 og egne beregninger. Note: Procentsatserne angiver de respektive grupper som andel af den samlede beskæftigelse inden for industri og service tilsammen. De fire grupper industri høj, industri lav, service høj og service lav summerer således til 100 pct. for hvert af de to år, da alle andre sektorer og brancher er udeladt i sammenligningen her. Noget tyder på, at serviceerhvervene har absorberet den arbejdskraft, som industrien har afskediget gennem krisen Med andre ord er der noget, som tyder på, at serviceerhvervene i stort omfang absorberer den del af arbejdskraften, der er blevet afskediget i industrien, og som er karakteriseret ved at have opereret på lavt funktionsniveau. Set med produktivitetsøjne er udflytningen af lavproduktive industrijobs fordelagtig, idet det implicit betyder produktivitetsstigninger i industrien. Samtidigt er det imidlertid tvingende nødvendigt, at den afskedigede arbejdskraft finder beskæftigelse andet sted, da en høj arbejdsløshed under ingen omstændigheder er et økonomisk gode. Det er med bredere økonomiske øjne derfor af stor værdi, at man undgår de tab, som høj arbejdsløshed medfører, og det er i høj grad de operationelle serviceerhverv, der sikrer, at Danmark undgår disse økonomiske tab. Servicesektorens absorbering af beskæftigelse på lavere funktionsniveauer er et værn mod arbejdsløshed Eksportværdien af tjenester øges På eksportsiden bliver Danmark også mere og mere afhængig af serviceerhvervene. Tjenesteeksporten er således over de seneste 7 år vokset 2,3 procentpoint mere pr. år end vareeksporten. Vareeksporten er dog stadig den største målt på værdi i kroner og ører, men udviklingen favoriserer tjenesteeksporten. I de senere år er serviceeksporten steget hurtigere end vareeksporten DANSK ERHVERV 8

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 RIGE SAMFUND ER SERVICESAMFUND DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 6 APRIL 2014 Figur 11 Udvikling i tjeneste- hhv. vareeksporten, 2005-2012 Udvikling i eksporten (udvikling i procent) Gennemsnitlig udvikling pr. år (gns. udvikling pr. år i procent) Tjenesteeksporten 122.060 mio. kr. (+ 47 pct.) 17.437 mio. kr. (5,6 pct.) Vareeksport 123.987 mio. kr. (+ 25 pct.) 17.712 mio. kr. (3,3 pct.) Kilde: Danmarks Statistik: UHT6 og KN8Y Note: Tallene er beregnet på baggrund af løbende priser Denne udvikling i eksporten har naturligvis betydning for de eksportrelaterede arbejdspladser: Siden 1993 har servicebrancherne klart overhalet industrien, når det kommer til eksportrelaterede arbejdspladser. I 2009 var der således ca. 356.000 eksportrelaterede arbejdspladser i de private serviceerhverv, mens der i industrien var ca. 217.000. Indtil 1998 var der flere eksportrelaterede arbejdspladser i industrien end i serviceerhvervene. Figur 12 Eksportrelaterede arbejdspladser, 1993-2009 450.000 400.000 350.000 Der er flere eksportrelaterede arbejdspladser i service end i industrien og landbruget 300.000 250.000 200.000 150.000 Service Industri Landbrug mv. 100.000 50.000 0 Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel på baggrund af nationalregnskabets input/output-tabeller og egne beregninger. Når eksporten stiger i serviceerhvervene, stiger antallet af eksportrelaterede arbejdspladser i sagens natur også. Det er dog ikke kun de arbejdspladser, der er direkte knyttet til branchens egen eksport, der skal tages i betragtning. Serviceerhvervene er også vigtige medspillere i andre branchers eksportindsats. DANSK ERHVERV 9

Det er i høj grad de indirekte eksportrelaterede arbejdspladser, der er gået frem i serviceerhvervene siden 1993. Det betyder, at serviceerhvervene ikke bare har øget deres direkte betydning for eksporten; de bliver også stadig vigtigere for andre erhvervs eksport. I 1993 var der en nogenlunde ligelig fordeling mellem direkte og indirekte eksportrelaterede arbejdspladser i servicerehvervene. I 2009 var der i servicesektoren en overvægt af indirekte eksportrelaterede arbejdspladser. Inden for service er der især sket en stigning i arbejdspladser, der er indirekte relateret til eksport Figur 13 Eksportrelaterede arbejdspladser i 2009 Direkte Indirekte I alt Landbrug 17.834 35.847 53.681 Industri 166.164 51.179 217.343 Service 165.765 189.419 355.184 Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel på basis af nationalregnskabets input/output-tabeller og egne beregninger. På trods af fremgangen i serviceerhvervene er det dog stadig landbruget og industrien, der har de største andele af beskæftigede med eksportrelaterede opgaver. Figur 14 Eksportarbejdspladsernes andel af branchens samlede beskæftigelse 1993 1998 2003 2009 Landbrug mv. 68,8 pct. 68,7 pct. 72,7 pct. 72,0 pct. Industri 62,7 pct. 60,9 pct. 65,7 pct. 66,8 pct. Service 25,4 pct. 23,7 pct. 26,5 pct. 27,8 pct. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på basis af nationalregnskabets input/output-tabeller og egne beregninger. Baggrunden for dette er, at det ligger i specielt de operationelle serviceerhvervs natur, at ydelser, såsom hjemmehjælp, detailhandel mv., leveres, hvor de produceres. Derfor oplever man ikke overraskende, at disse erhverv ikke i så høj grad er involveret i traditionel eksport. Sådanne servicevirksomheders internationale engagement foregår på anden vis, som ikke optræder i de traditionelle eksportstatistikker. Turismesektoren er eksempelvis et af Danmarks større eksporterhverv, idet man i denne sektor bl.a. lever af at tjene udenlandsk valuta hjem til Danmark ved at betjene udenlandske turister i Danmark. Andre servicebrancher, såsom detailhandlen, eksporterer bl.a. ved at etablere datterselskaber i udlandet, hvorfra man leverer ydelsen og sender et eventuelt overskud tilbage til Danmark. Mange andre slag serviceeksport indgår dog ikke i statistikken f.eks. turisme eller datterselskaber DANSK ERHVERV 10

Serviceerhvervene sikrer produktivitet og beskæftigelse Servicevirksomhederne er en meget heterogen gruppe. Virksomhederne har dog alle har det til fældes, at de ikke producerer et fysisk produkt, men i stedet leverer ikkematerielle serviceydelser. Danmark har levet af service siden 1960 erne og vi er kun blevet rigere Det fremhæves fra tid til anden, at vi jo ikke kan leve af at klippe hinanden eller at vi ikke alle kan sidde og lave vidensarbejde, men det er faktisk i lidt overført betydning netop det, vi siden 1966 i stadig større grad har gjort. Og vi er i hele perioden blevet stadigt rigere. De to største økonomiske udfordringer for Danmark er på den ene side at øge produktiviteten, og på den anden side at sikre beskæftigelse for den del af arbejdsstyrken, der ikke umiddelbart kan varetage højproduktivt arbejde. Serviceerhvervene kan og vil levere løsningen på begge udfordringerne: To udfordringer for Danmark: Produktivitet og beskæftigelse. Og serviceerhvervene leverer løsningerne på begge, Videnservicevirksomhederne beskæftiger primært højtuddannede og højproduktive medarbejdere, der udover at sikre stor værdiskabelse i egne virksomheder også understøtter andre virksomheders produktivitetsudvikling gennem de ydelser, de leverer. At tilvejebringe de rette rammevilkår for disse virksomheder, så så stor en del af de højproduktive jobs i den globale værdikæde kommer til at ligge i Danamark, er en måde at øge produktiviteten i Danmark. De operationelle servicevirksomheder udgør en betydelig del af beskæftigelsen, og en forbedring af produktiviteten i disse brancher er derfor også afgørende for dansk økonomi. Det skal dog ikke glemmes, at disse virksomheder også udfylder en vigtig opgave i det økonomiske system ved at opsuge den del af arbejdskraften, der ellers ville være i fare for at blive arbejdsløs eller helt stå uden for arbejdsmarkedet. Selvom dette ikke medvirker til at øge produktiviteten, er det både ud fra en økonomisk og social synsvinkel en helt afgørende rolle. Servicesektorens vækst er ikke et resultat af politiske beslutninger, og servicesektoren skal heller ikke have nogen speciel opbakning fra politisk hold. Omvendt er det afgørende, at andre sektorer heller ikke stilles bedre end servicebrancherne, når det kommer til størrelsen af eksempelvis betalte energiafgifter, brug af uddannelses- og forskningsressourcer mv. Den bedste økonomiske udvikling sikres nemlig gennem gode, stabile og sektorneutrale rammevilkår, uddannelser målrettet det private erhvervsliv, mindre omkostningsdrivende regulering og lavere skatter på investeringer og indkomst, som vil gavne alle virksomheder. og derfor bør servicesektoren heller ikke forfordeles i samme omfang som i dag DANSK ERHVERV 11

OM DENNE UDGAVE Rige samfund er servicesamfund er 6. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i 2014. Redaktionen er afsluttet den 10. april 2014. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: 1904-7894 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til analysechef Geert Laier Christensen på glc@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6526. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. DANSK ERHVERV 12