Parallelimport. Et velfærdsmæssigt perspektiv. Søren Mejlby Johansen. Nr. 77/2003. Projekt- & Karrierevejledningen DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Parallelimport Et velfærdsmæssigt perspektiv Søren Mejlby Johansen Nr. 77/2003 Projekt- & Karrierevejledningen

Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 77/2003 Parallelimport Et velfærdsmæssigt perspektiv Søren Mejlby Johansen ISSN: 1339-5367 ISBN: 9788792677167 Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade 5 1014 København K 35 32 30 99 www.samf.ku.dk/pkv pkv@samf.ku.dk

Økonomisk Institut Københavns Universitet PARALLELIMPORT Et velfærdsmæssigt perspektiv Bachelorprojekt efterår 2002 Forfatter: Søren Mejlby Johansen Vejleder: Anders Nørgaard

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning p. 3 1.1 Problemformulering p. 4 1.2 Opbygning p. 4 1.3 Afgrænsning p. 4 2. Årsager til parallelimport p. 5 2.1 Indledning p. 5 2.2 Model A p. 5 2.3 Model B p. 6 2.4 Diskussion p. 7 3. Velfærdseffekter af parallelimport p. 8 3.1 Indledning p. 8 3.2 Model C p. 8 3.2.1 Parallelimport tilladt p. 9 3.2.2 Parallelimport ikke tilladt p. 11 3.2.3 Velfærdseffekter i modellen p. 11 3.3 Diskussion p. 12 4. Argumenter for og imod parallelimport. p. 15 4.1 Indledning p. 15 4.2 Argumenter for parallelimport p. 15 4.2.1 Arbitrage p. 15 4.2.2 Konkurrenceforbedring p. 16 4.3 Argumenter imod parallelimport p. 17 4.3.1 Ikke optimalt reklame- og serviceniveau p. 17 4.3.2 Negativ produktdifferentiering p. 17 4.3.3 Transportomkostninger og miljøbelastning p. 18 4.3.4 Afskæring af markeder p. 18 4.4 Diskussion p. 19 5. Konklusion p. 20 6. Litteraturliste p. 23 7. Bilag p. 24 2

1. INDLEDNING Parallelimport er et fænomen, hvor en original vare importeres med henblik på gensalg af en anden agent end den lokalt autoriserede 1. Det forekommer, at parallelimportøren sælger varen i en anden emballage end den oprindelige, eller at garantiordningen er mindre gunstig end hos den lokalt autoriserede forhandler, men dette opvejes som regel af en lavere pris. Der er således ikke tale om ulovlige kopivarer i forbindelse med parallelimport eller anden ulovlig aktivitet. Forskellen ligger i distributionskanalen fra producenten til forbrugeren. Alligevel dukker parallelimport op i medierne med jævne mellemrum. Det tilbagevendende tema er producenternes forsøg på at bremse parallelimportørernes aktivitet, idet profitten udhules af den øgede konkurrence. Men er parallelimport et gode eller et onde, hvis fokus rettes mod den samlede velfærd og bort fra producenternes trivielle profit? Dette spørgsmål er interessant at undersøge ud fra økonomisk teori, idet parallelimport indebærer modsatrettede effekter. Hvorvidt konsekvenserne er positive eller negative, knytter sig i høj grad til den enkelte aktør, som både tæller producenten og forbrugerne i de enkelte lande, samt eventuelle distributionsled der måtte indgå undervejs. De forskellige markeder i verden oplever en øget integration, hvilket leder i retning af et fælles verdensmarked. I takt med denne udvikling er der indenfor WTO og EU kommet et større fokus på hindringer af varehandlen og parallelimport. Ifølge artikel 85 i EU s konkurrencelovgivning er alle aftaler, som begrænser samhandlen mellem medlemslandene, forbudte 2. I WTO er der fortsat diskussion om en fælles status for parallelimport, hvorfor USA, Japan og EU m.fl. endnu ikke har ens retningslinjer på dette område. Men indenfor en overskuelig årrække er det ikke usandsynligt, at markederne efterhånden er blevet integrerede i et omfang, der kalder på en fælles beslutningstagen. I en sådan situation er det ganske væsentligt, at ikke mindst de økonomiske konsekvenser ved parallelimport er blevet belyst WTO og EU inddrages i opgaven, idet der fokuseres på den globale velfærd. WTO repræsenterer således de fleste lande i verden, mens EU både kan betragtes som en forenet aktør indenfor WTO og samtidig udgør et lukket velfærdssystem. Dette viser sig at have en væsentlig betydning, når der i praksis skal opnås enighed i beslutningsprocessen om en samlet 1 Richardson, p. 233. 2 Bruhn, p. 5. 3

velfærdsforbedring på bekostning af et enkelt land. Hvorvidt parallelimport skal tillades eller forbydes på baggrund af de samlede velfærdsmæssige konsekvenser er den grundlæggende problemstilling i opgaven. 1.1 PROBLEMFORMULERING Det er opgavens hovedformål at behandle parallelimport ud fra et velfærdsmæssigt perspektiv med særligt fokus på den globale velfærd. De væsentligste spørgsmål og problemstillinger, der skal behandles i opgaven er følgende: Hvilke incitamenter ligger til grund for parallelimport? Hvilke velfærdsmæssige konsekvenser indebærer parallelimport for den globale velfærd? Hvilke faktorer er afgørende for velfærdseffekterne af parallelimport? Hvilken rolle spiller de enkelte regeringer med henblik på at øge den globale velfærd på egen hånd samt i en international beslutningsproces? Hvilke argumenter bruges i debatten om parallelimport? 1.2 OPBYGNING Opgaven tager udgangspunkt i de grundlæggende årsager til parallelimport i afsnit 2. Der klarlægges to hovedårsager, hvorefter der redegøres for to modeller af Tirole. Den første model illustrerer monopolistens incitament til at prisdiskriminere markeder med forskellig priselasticitet, mens den anden model illustrerer problemet med manglende vertikal integration. Afsnit 3 fokuserer på velfærdseffekter af parallelimport på baggrund af en model af Maskus & Chen. Herunder udledes nogle retningslinjer for, hvornår et forbud mod parallelimport øger den samlede velfærd. I afsnit 4 diskuteres med udgangspunkt i den aktuelle debat en række argumenter for og imod parallelimport. 1.3 AFGRÆNSNING Der findes meget litteratur om parallelimport, der behandler emnet ud fra forskellige vinkler, det være sig teoretisk eller empirisk. Denne opgave anlægger en teoretisk vinkel. Nogle af de anvendte modeller kan virke forholdsvis enkle, men de forsimplende antagelser illustrerer blot konklusionerne mere overskueligt, uden at de påvirkes kvalitativt. De juridiske detaljer vedrørende parallelimport berøres konsekvent ikke i opgaven. 4

2. ÅRSAGER TIL PARALLELIMPORT 2.1. INDLEDNING Der kan redegøres for mange årsager til parallelimport, PI. Grundlæggende skyldes det, at der i visse situationer forekommer prisdiskriminering fra producentens side, hvilket giver et incitament til arbitrage fra parallelimportørens side. Desuden kan en parallelimportør freeride på diverse reklame- og serviceydelser m.m. fra producentens eller forhandlerens side. I dette afsnit vil der blive redegjort for de ovenstående punkter. Først vil model A, der illustrerer, hvorledes der opstår prisforskelle mellem markeder, blive gennemgået. Dernæst bliver der fulgt op med model B omkring distributionsleddet, som bl.a. giver et indblik i det dobbelte marginaliseringsproblem samt downstream moral hazard. Distributionsleddet viser sig at have afgørende resultater i model C. Til sidst afsluttes med en diskussion. 2.2 MODEL A Følgende model er simpel, men den viser til gengæld meget klart, hvorfor forskellige markeder med forskellig efterspørgselselasticitet, kan opleve forskellige priser på den samme vare 3. Udgangspunktet er en producent, der er monopolist. Han har ingen faste omkostninger, og de marginale omkostninger er konstante. Der er m antal forskellige markeder, som monopolisten kan holde adskilt, dvs. ingen arbitragemulighed. De respektive markeder kan umiddelbart identificeres og segmenteres, hvilket er ensbetydende med prisdiskriminering af 3. grad. Derimod kan monopolisten ikke diskriminere af hverken 1. eller 2. grad indenfor markederne. Der er således tale om et simpelt maksimeringsproblem for monopolisten, (1) (2) max pd( p) C( D( p)) pi i m i i i i i i= 1 i= 1 m, hvilket giver følgende løsning, pi mc 1 =, hvor ε i er efterspørgselselasticiteten på marked i. p ε i 3 Tirole, p. 137. 5

Fra ligning (2) kan det ses, at en højere (lavere) efterspørgselselasticitet er ensbetydende med en lavere (højere) pris på den samme vare. Man kan forestille sig et simpelt set-up, hvor monopolisten sælger direkte til forbrugerne i to markeder 4. Marked A er sammensat, så den samlede efterspørgselselasticitet, ε i, er lavere end på marked B. Det betyder, at monopolisten udbyder den samme vare til en billigere pris på marked B end på marked A. Muligheden for at adskille markederne i exclusive territories øger monopolistens profit, men resulterer samtidig i forskellige priser. Var der mulighed for arbitrage mellem markederne, kunne prisdiskrimineringen derimod ikke opretholdes i samme omfang. Muligheden for PI og dermed arbitrage er netop med til at undergrave producentens evne til at prisdiskriminere forskellige markeder. Hvorvidt dette er en gevinst eller ulempe for forbrugerne kan ikke direkte udledes heraf, idet forbrugerne i de respektive markeder oplever modsatrettede effekter. Velfærdseffekterne af en overgang fra prisdiskriminering af 3. grad til en uniform pris behandles nærmere i næste afsnit. 2.3 MODEL B Model A antog, at producenten solgte direkte til forbrugeren. Denne model udvider distributionsleddet med en forhandler 5. Det har væsentlig betydning for konklusionerne i model C i næste afsnit, at der skelnes mellem forbrugerpriser og forhandlerpriser. Udover at være bedre til at afspejle virkeligheden, kan den nye model samtidig være med til at illustrere problemerne med downstream moral hazard, som producenten står over for. Der tages udgangspunkt i Spenglers model omkring double marginalization 6. Producenten, der stadig antages at være monopolist, skal nu ikke blot maksimere profitten med udgangspunkt i sig selv. På grund af det ekstra distributionsled er det vigtigt at tage højde for forhandleren, der ligeledes er monopolist. Der er således to monopolistiske led, der hver især prøver at maksimere en profit. Det antages, at producentens marginale og faste omkostninger er nul. Han sælger varen videre til forhandleren til en pris, p w > c. Forhandleren sælger dernæst varen videre til forbrugeren til en pris, p= p m (p w ) > p m (c ). 4 Se figur 1. 5 Se figur 2. 6 Tirole, p. 174. 6

For at løse dette problem, er det nødvendigt at starte nedefra i distributionskæden og løse problemet baglæns. Forhandleren og producenten har følgende maksimeringsproblemer, (3) max [( p p )(1 p) ] p, hvor forhandleren maksimerer med hensyn til p, w max pw pw c pw 2 (4) ( ) 1, hvor producenten maksimerer med hensyn til p w. I den vertikalt integrerede industri er maksimeringsproblemet, (5) max ( p c)( 1 p) p, hvor der maksimeres med hensyn til p. Det kan vises, at profitten i den vertikalt integrerede industri er større end summen af forhandlerens og producentens profit uden vertikal integration. Dette skyldes, at forhandleren er uafhængig af producenten, og derfor maksimerer sin egen profit til ulempe for producenten og forbrugerne, hvilket er en illustration af begrebet, double marginalization. Hvis producenten derimod kunne kontrollere forhandlerens pris eller eventuelt opsuge forhandlerens profit gennem en franchise-fee, ville den optimale forhandlerpris være lig med producentens marginale omkostninger. Dette ville være ensbetydende med en lavere forbrugerpris samt større samlet profit og forbrugeroverskud, hvilket er en klar velfærdsforbedring. Ovenstående betragtninger anvendes i model C. 2.4 DISKUSSION Modellerne i dette afsnit er forholdsvis simple, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på deres naturlige begrænsninger, hvis man forsøger at drage konklusioner på baggrund af dem. Men den simple konstruktion er netop med til at illustrere en række vigtige økonomiske pointer på en generel og overskuelig måde. Der er imidlertid intet til hinder for at udbygge modellerne, så de bliver mere virkelighedstro. Modellerne i dette afsnit ligger således til grund for model C i næste afsnit, der kombinerer flere markeder med forskellig efterspørgselselasticitet og inddrager en forhandler i distributionsleddet. Hvis model B udvides til at indeholde mere end én forhandler, ændres konkurrencesituationen og dermed prisfastsætningen i distributionsleddet. Producenten er stadig monopolist. Én ekstra forhandler resulterer i et duopol med tilhørende Cournot- eller Bertrand-konkurrence i distributionsleddet. I næste afsnit betragtes en situation med Cournotkonkurrence, hvor der er to udbydere på hjemmemarkedet, en producent og en 7

parallelimportør. Flere parallelimportører resulterer i et oligopol, mens uendelig mange medfører fuldkommen konkurrence, hvilket eliminerer problemet omkring double marginalization, idet prisen presses ned til de marginale omkostninger. Der påkræves således ikke en positiv profit i distributionsleddet. 3. VELFÆRDSEFFEKTER AF PARALLELIMPORT 3.1 INDLEDNING Et interessant aspekt ved parallelimport ud fra et økonomisk perspektiv er de velfærdsmæssige effekter. Det er en kompliceret problemstilling, hvortil der ikke kan knyttes nogen simpel løsning. Velfærden kan betragtes med udgangspunkt i mange forskellige aktører: Producenten, grossisten, forhandleren, forbrugeren og parallelimportøren m.fl. Derudover kan det anskues fra en national, regional eller global vinkel. I denne opgave vil indgangsvinklen hovedsageligt være den samlede globale velfærd, hvorfor konklusionerne kan siges at være en vejledning til en hypotetisk samfundsplanlægger om PI. I dette afsnit belyses velfærdseffekterne af PI ved hjælp af en økonomisk model af Maskus & Chen, der behandler problemet ud fra et vertikalt priskontrol perspektiv. Denne model angiver nogle parameterværdier, som kan anvendes til at vurdere, hvordan et forbud eller en tilladelse af PI påvirker den samlede velfærd. Afsnittet afrundes med en diskussion. 3.2 MODEL C De to foregående modeller i opgaven er blevet anvendt til at belyse en række aspekter ved PI. Model A illustrerede, hvorfor en monopolist har incitament til at fastsætte forskellige priser for den samme vare i markeder med forskellig efterspørgselselasticitet, hvilket netop skaber grundlag for PI. Model B introducerede derefter problemet med et ekstra distributionsled og dets betydning for forbrugerprisen og monopolistens profit. Disse indledende manøvrer har skabt grundlaget for model C, der er hovedmodellen i opgaven 7. Den behandler velfærdseffekterne af PI ud fra et vertikalt priskontrol perspektiv, hvorimod tidligere litteratur hovedsageligt har fokuseret på enten den internationale prisdiskriminering eller muligheden for free-ride. Udvidelsen med et distributionsled i det 7 Maskus & Chen, p. 11-23 8

udenlandske marked tilføjer en ekstra grad af realisme samtidig med, at det giver en anderledes fremstilling af problemerne med PI. Modellen er fleksibel og kan reduceres til model A ved at fjerne den udenlandske forhandler. Ved at tilføje en uafhængig forhandler på det indenlandske marked kan modellen derimod udvides til at omhandle problemet med downstream moral hazard og free-ride. Modellen består af en producent, M, der er monopolist 8. Det antages, at de marginale og faste omkostninger er nul. M sælger godet direkte til forbrugerne på det hjemlige marked, A, til en pris, p ma (c), der er bestemt ved monopol prisfastsættelse. M sælger endvidere til en forhandler, L, på det udenlandske marked, B, til en pris, p w. Derudover opkræver M en franchise-fee på T, så der i princippet er tale om en two-part tariff, hvorfor L ikke opnår nogen profit. Den opsuges simpelthen af producenten. L sælger til forbrugerne i marked B til en pris, p lb (p w ), og har desuden mulighed for at sælge til marked A, hvis PI er tilladt. Efterspørgslen i marked A og B er bestemt ved henholdsvis q a =a-p a, og q b =1-p b. Der antages at være transport- og transaktionsomkostninger, g, forbundet med at sælge godet tilbage til marked A for L. I tilfælde af at både M og L sælger i marked A, antages der at være Cournotkonkurrence. Det antages desuden, at g a/2 samt at a 2. 3.2.1 PI TILLADT Hvis L har mulighed for at sælge godet tilbage til marked A, påvirker det M s profitmaksimering gennem prisen og mængden til forhandleren i marked B, samt ligevægtsprisen og mængden i marked A. Med henblik på størrelsen af g skal M fastsætte den optimale videresalgspris til forhandleren, så det bedste trade-off mellem den optimale vertikale priskontrol og begrænsningen af L s mulighed for PI opnås. Maksimeringsproblemet for henholdsvis M og L i marked A antager følgende form, (6) π = ( + ) 0 + ( 0) q a q q p q am am am al w al (7) ( ) π al = qal a qam + qal pw g Det kan vises, at hvis p w (a-2g)/2 sælger både M og L i marked A, hvilket indebærer PI. Hvis p w > (a-2g)/2 kan L derimod ikke opnå positiv profit ved at sælge i marked A, som bliver et rent monopolmarked. Et højere g tillader således M at sætte en lavere og mere optimal 8 Se figur 3. 9

videresalgspris, p w, alt andet lige, uden at risikere en mindsket profit i marked A som følge af øget PI. L s maksimeringsproblem i marked B er af almindelig monopolkarakter, hvorfor pris og mængde afhænger af omkostningerne til input, mc=p w. I ligevægt opkræver M desuden T=T(p w ) π ( p ) π ( p ) +, som er et franchise-fee, der opsuger hele L s profit. al w b w Endvidere kan det vises, at g (3/14)a er en nødvendig betingelse for PI. Hvis g>(3/14)a er transport- og transaktionsomkostningerne netop så høje, at L ikke kan opnå en positiv profit på marked A, hvorfor PI undgås 9. Hvis a>(13/8)-(3/4)g, hvilket er ensbetydende med g>(13-8a)/6, kan det vises, at prisen på marked A er højere end prisen på marked B og omvendt. En interessant pointe i netop denne model er således, at der kan forekomme PI fra et højprisland til et lavprisland, hvilket umiddelbart lyder som et paradoks. Dette skyldes imidlertid, at grundlaget for PI ikke afhænger af forbrugerprisen på det udenlandske marked, B, men derimod af den udenlandske forhandlers indkøbspris, p w. Muligheden for at sætte en højere pris i marked A end i marked B stiger med reservationsprisen, a, efter varen i marked A. Efterspørgselsfunktionerne for marked A og B var henholdsvis q a =a-p a, og q b =1-p b. Den samlede velfærd i modellen, S *, defineres som summen af forbruger- og producentoverskuddene i de to lande. Efter udregning og reduktion af de respektive størrelser kan følgende udtryk opskrives med hensyn til grænsen for g, (8) S * 11 2 6 23 2 3 1 2 3 a ag + g + a g, hvis g a 26 13 26 8 26 13 14 = 11 2 3 1 1 2 1 1 3 a + + ag g a + g, hvis g > a 32 8 8 8 8 4 14 Ved at diffentiere udtrykket kan det vises, at S * falder i g, hvis g (3/14)a og omvendt. Dette giver en U-formet nyttekurve 10 med minimum i netop g=(3/14)a. I en model af Brander & Krugman: A Reciprocal Dumping Model of International Trade fra 1983 udledes i øvrigt en tilsvarende U-formet kurve, selvom der ikke tages højde for den vertikale integration i den model. 9 Se figur 4. 10 Se figur 5. 10

3.2.2 PI IKKE TILLADT I situationen, hvor PI ikke er tilladt, er L monopolist på marked B og fastsætter en pris på baggrund af en mark-up. M er tilsvarende monopolist på marked A. Ved at udregne de respektive priser i dette udgangspunkt, kan det vises, at prisen på marked A er højere end før, samt at prisen på marked B er lavere end før. Et forbud mod PI påvirker således forbrugernes nytte i begge markeder, men med en modsatrettet effekt. Pointen er, at M kan sælge til L til de marginale omkostninger og opkræve profitten ved en franchise-fee, hvorved double marginalization undgås med en lavere pris på marked B til følge. Samtidig kan M fastsætte en sædvanlig monopolpris på marked A, uden at skulle tage hensyn til muligheden for konkurrence fra en parallelimportør med en højere pris på marked A til følge. Den samlede velfærd i modellen, hvor PI ikke er tilladt, kan opskrives på følgende simple måde, hvor g ikke indgår: S=(3/8)(a 2 +1). Det ses let, at velfærden altid er stigende i a. Dette skyldes, at forbrugerne er villige til at betale en højere pris, hvilket producenten udnytter ved at øge prisen. Både producent- og forbrugeroverskuddet øges således i dette tilfælde. 3.2.3 VELFÆRDSEFFEKTER I MODELLEN Efter at have beregnet den samlede velfærd i de to tilfælde, hvor PI er henholdsvis tilladt og ikke-tilladt, kan forskellen i den samlede velfærd, S, endelig opskrives, (9) 5 6 23 1 2 3 2 2 a + ag g + a+ g, hvis g a * 104 13 26 26 13 14 S S S = 1 3 ( a 2g + 4)( a 2 g), hvis g > a 32 14 Da det antages, at g a/2 vil S altid være positiv for g>(3/14)a. Dette er ensbetydende med, at et forbud mod PI altid vil medføre en større samlet velfærd end en tilladelse af PI. I afsnit 3.2.1, hvor PI var tilladt, blev der udledt en U-formet nyttekurve, som netop var voksende for g>(3/14)a. De høje transportomkostninger fjerner således L s incitament til at sælge på marked A, hvorfor M kan fastsætte en lavere og mere optimal videresalgspris til L, samtidig med at forbrugerprisen på marked A kan øges. M er således bedre stillet ved højere transportomkostninger, fordi det giver en vis beskyttelse mod PI. Den velfærdsmæssige fordel af et forbud mod PI mindskes i takt med, at g stiger for g>(3/14)a. Dette skyldes til dels, at S * øges ved en stigning i g. Samtidig afhænger S ikke af g, idet der netop ikke er mulighed for PI i denne situation, hvorfor M kan fastsætte sine optimale forbruger- og videresalgspriser. Hvis 11

g>(3/14)a går S mod 0 for g gående mod a/2, men den bliver aldrig negativ på grund af antagelsen om g a/2. For g (3/14)a er situationen lidt mere kompliceret, idet der forekommer modsatrettede effekter. Men ved at fjerne transportomkostningerne, g=0, og isolere S for a, viser det sig, at S=0 for a=4/5. For a>4/5 er S<0 og omvendt. For a>4/5 findes der en bestemt værdi, g(a) [0,(3/14)a], hvor et forbud mod PI netop øger den samlede velfærd, hvis g>g(a), og hvor den samlede velfærd netop mindskes, hvis g<g(a). Ved at kigge isoleret på forbruger- og producentoverskuddet ved en stigning i a og g for g (3/14)a, er det nemmere at danne sig et overblik over de modsatrettede velfærdseffekter. En stigning i a medfører en ubetinget forøgelse af velfærden i marked A. Dette skyldes, at forbrugerne i marked A sætter mere pris på varen, hvorfor producenten samtidig kan øge sin profit ved at sætte prisen op. Velfærden mindskes derimod i marked B som følge af en højere videresalgspris. En stigning i g øger som tidligere nævnt profitten på grund af en bedre beskyttelse imod PI i det indenlandske marked og dermed en højere pris. Dette mindsker ikke kun forbrugeroverskuddet i marked A. Forbrugerne i marked B rammes ligeledes af en højere forbrugerpris, idet risikoen for PI foreligger sålænge g (3/14)a. Derfor stiger prisen på marked B som følge af prisstigningen på marked A. Men der er også en modsatrettet effekt på profitten. Den højere forbrugerpris i marked B nedsætter den afsatte mængde, samtidig med at en højere transportomkostning nedsætter L s afsatte mængde i marked A. Derved mister M profit som følge af et mindre salg til L. For at vurdere, hvorvidt PI skal tillades eller forbydes ifølge modellen, er det således vigtigt at bestemme værdien af reservationsprisen, a, i marked A, samt at bestemme værdien af transport- og transaktionsomkostningerne, g. 3.3 DISKUSSION Et hovedformål i denne opgave er at betragte velfærdseffekterne af PI ud fra den samlede velfærd. I model C har det væsentlig betydning for de forskellige markeder, hvorvidt PI er tilladt eller ej. På det udenlandske marked antages hele forhandlerens profit at blive opsuget af producenten i begge situationer i form af en franchise-fee. Tilbage er kun at betragte forbrugeroverskuddet. Forbrugerprisen er lavere, hvis PI ikke er tilladt, hvorfor forbrugeroverskuddet er større. Det udenlandske marked er derfor ubetinget bedre stillet ved et forbud mod PI. Årsagen til den lavere forbrugerpris er producentens lavere videresalgspris til forhandleren. Hvis PI ikke er tilladt, kan producenten sælge til de marginale omkostninger uden at bekymre sig om, hvorvidt forhandleren overvejer at blive parallelimportør eller ej. 12

På det indenlandske marked stiger priserne ved et forbud mod PI. Dette rammer ubetinget forbrugerne på grund af et lavere forbrugeroverskud, idet producenten i denne situation opkræver den optimale monopolpris for at maksimere sin profit. Producenten nyder samtidig godt af en øget profit fra det udenlandske marked, idet problemet med double marginalization er forsvundet. Forhandleren fastsætter nemlig sin forbrugerpris ud fra den variable omkostning, som producenten har fastsat optimalt. Ved tilladelsen af PI falder forbrugerpriserne, hvilket øger forbrugeroverskuddet. Samtidig mister producenten imidlertid noget profit på begge sine markeder, hvorfor velfærdseffekten for det indenlandske marked med hensyn til PI er mere kompliceret at bestemme. På baggrund af modellens U-formede nyttekurve viser det sig, at hvis der forekommer PI i ligevægt, vil en reduktion af transport- og transaktionsomkostningerne øge den globale velfærd. Dette svarer til at bevæge sig op ad kurven til venstre i figur 5. Hvis PI ikke forekommer i ligevægt, vil en forøgelse af de respektive omkostninger øge den globale velfærd. Dette svarer til at bevæge sig op ad kurven til højre. Da de enkelte regeringer har indflydelse på disse omkostninger gennem eksempelvis handelspolitikken og toldsatserne, lægger ovenstående konklusioner op til en interessant diskussion omkring regeringernes aktive rolle for at øge den globale velfærd. Det enkelte lands beslutning om et eventuelt forbud mod PI til gavn for den globale velfærd under WTO kan samtidig vise sig at være svær at gennemføre, hvis det ikke kommer det enkelte land til gode. Dette gælder ikke kun en beslutning om forbud eller tilladelse af PI men også en stillingtagen til ændring af toldsatserne. Dette problem kan afhjælpes ved etableringen af en international transfereringsmekanisme under eksempelvis WTO, hvilket kræver øgede beføjelser til denne institution. Det kan vises, at under visse antagelser vil det ikke være muligt at prisdiskriminere, idet der fremkommer en uniform pris i verden 11. Dette resultat finder sted i en situation, hvor de enkelte landes regeringer individuelt og simultant tager stilling til et forbud imod PI, hvilket medfører en Nash-ligevægt, hvor PI tillades. EU kan nemmere bruge modellens anvisninger i praksis, idet beslutningsprocessen ikke hindrer en samlet velfærdsforbedring. Stillingtagen til sager om PI behandles i DGIV under kommissonen, hvilket i princippet burde sikre en objektiv vurdering. Samtidig kan modellen bruges til at argumentere for et forbud imod PI fra lande udenfor EU, hvis det ikke alene øger velfærden i EU, men også den globale velfærd. 11 Richardson, p. 233. 13

Model C anvender en række forsimplende antagelser. For eksempel er der kun to markeder, et indenlandsk og et udenlandsk. Der antages lineær efterspørgsel, ingen faste omkostninger, de marginale omkostninger er sat til nul, der er mulighed for en perfekt afstemt two-part tariff uden hensyntagen til risikoaversion, samt en række antagelser om a og g. I det indenlandske marked er der vertikal integration, mens den udenlandske forhandler er uafhængig. Hvis den udenlandske forhandler indtræder på det indenlandske marked som parallelimportør, antages der uden videre at være Cournot-konkurrence. Men denne antagelse kan virke upassende, idet modellen netop omhandler parallelimport, hvor varen er identisk. Parallelimportøren og producenten konkurrerer således på baggrund af nogle varer, der i princippet er perfekte substitutter. Det kan imidlertid forekomme, at indpakningen eller garantiordningen er forskellig, hvorfor der kan argumenteres for et lettere differentieret produkt. En mere passende antagelse ville måske være Bertrand-konkurrence, hvor der konkurreres på prisen og ikke mængden. Samtidig burde modellen ændres til at være et dynamisk spil med uendelig tidshorisont fremfor et statisk one-shot game. Herved kunne aktørerne udnytte et stiltiende samarbejde og derved opnå en højere profit. Omfanget af samarbejde afhænger af en række antagelser om troværdige trusler, gevinsten ved at snyde modstanderen i en periode, samt muligheden for at anlægge en strategi hvor den afhængige variabel, i dette tilfælde prisen, kan justeres m.m. 12 Fokus i denne opgave har hovedsageligt været på forbrugerprisen overfor forhandlerprisen og de heraf følgende velfærdseffekter vedrørende PI. Et mindre nuanceret perspektiv ville være udelukkende at tage udgangspunkt i forbrugerpriserne. Herved ændres konkurrencesituationen markant, idet det ikke længere vil være muligt at opretholde et duopol. I princippet vil der være free entry for de udenlandske parallelimportører på det indenlandske marked, idet godet kan købes uden restriktioner i detailhandlen. Selvom det antages, at forhandlerne på grund af visse restriktioner ikke har mulighed for at parallelimportere, vil PI uhindret kunne finde sted. Dette kan lade sig gøre, hvis de samlede omkostninger ved at transportere godet tilbage til det indenlandske marked er mindre end prisdifferencen på de to markeder. Som følge af free entry ændres konkurrencesituationen på det indenlandske marked til fuldkommen konkurrence, idet parallelimportørerne er atomistiske og derved tager prisen for givet. Resultatet bliver umiddelbart en lavere pris på det indenlandske marked, summen af den udenlandske pris og transportomkostningerne. Dette skader ubetinget producentens profit. 12 Gibbons, p. 88-102. 14

Producenten vil derfor vurdere, hvorvidt gevinsten ved det udenlandske salg overstiger tabet af profit på det indenlandske marked. Konsekvensen kan i værste fald blive, at producenten ikke ønsker at betjene det udenlandske marked, hvilket har en væsentlig velfærdsmæssig betydning. Denne problemstilling behandles nærmere i næste afsnit, idet der er tale om et vigtigt argument imod PI. 4. ARGUMENTER FOR OG IMOD PI 4.1 INDLEDNING Forrige afsnit behandlede velfærdseffekterne af PI på baggrund af den økonomiske model af Maskus & Chen, hvilket resulterede i en forholdvis teknisk diskussion omkring diverse grænser for parameterværdierne af g og a. Dette afsnit bevæger sig ud over modellens snævre rammer og anlægger et bredere perspektiv samt diskuterer en række af de mest anvendte argumenter for og imod PI. 4.2 ARGUMENTER FOR PI 4.2.1 ARBITRAGE Ønsket om lavere forbrugerpriser er et af de mest fremførte argumenter i debatten om PI. I afsnit 2 blev der redegjort for monopolistens mulighed for at prisdiskriminere forskellige markeder i fravær af PI. Hvis monopolisten derimod ikke kan opretholde segmenteringen af markederne, og muligheden for arbitrage efterfølgende udnyttes effektivt, vil monopolisten ikke længere kunne benytte sig af prisdiskriminering. Resultatet bliver en uniform pris, hvis der ses bort fra diverse transport- og transaktionsomkostninger forbundet med at sende varen tilbage til det indenlandske marked og distribuere den til forbrugerne. Dette argument fremføres ikke overraskende af forbrugergrupper i de markeder, hvor efterspørgselselasticiteten er forholdsvis lav og forbrugerpriserne høje. Som det er blevet vist tidligere i opgaven, vil det ubetinget være til forbrugernes fordel, men ikke producenten, i højprismarkedet, hvis PI tillades. Dette skyldes den lavere forbrugerpris og større forbrugeroverskud. Denne opgave betragter imidlertid den globale velfærd, hvorved argumentet mister noget af sin pondus. Forbrugeroverskuddet i lavprismarkedet bliver nemlig samtidig reduceret som følge af højere forbrugerpriser. Det udenlandske marked har således en klar interesse i et forbud mod PI. I EU er industriens interesser i praksis sandsynligvis 15

bedre repræsenteret end forbrugerne gennem lobbyisme, hvorfor producentoverskuddet må formodes at blive prioriteret højest, hvilket samtidig er til gavn for de udenlandske forbrugere. 4.2.2 KONKURRENCE-FORBEDRING Et andet argument vedrører den øgede konkurrence, som skyldes producentens manglende evne til at opretholde sin monopolstatus i tilfælde af PI. En overgang fra monopol til oligopol vil således øge konkurrencen. Men netop ræsonnementet omkring lavere forbrugerpriser og større forbrugeroverskud på det indenlandske marked blev påvist at have en modsatrettet effekt på det udenlandske marked, omend ikke nødvendigvis ækvivalent. Derfor er det nødvendigt at kunne pege på andre positive effekter ved en overgang fra monopol til oligopol udover et mindre dødvægtstab på det indenlandske marked. Sir Hicks kommenterede i 1935, at The best of all monopoly is a quiet life 13. En monopolist nyder således ikke kun godt af, at kunne fastsætte prisen egenrådigt. Der er også andre fordele ved ikke at være udsat for konkurrence. Fra et velfærdssynspunkt har det negative konsekvenser, at monopolisten ikke har et tilstrækkeligt incitament til at øge produktiviteten og bestræbe sig på at omkostningsminimere. Dette fænomen kaldes generelt for x-inefficiency. Et oligopol vil netop skærpe konkurrencen og skabe et øget incitament til at trimme virksomheden. Det er vigtigt at være opmærksom på, at et oligopol i forbindelse med PI adskiller sig fra et oligopol i almindelig økonomisk teori på væsentlige punkter. Der er således stadig kun tale om én producent. Oligopolet består af en række parallelimportører, der i sagens natur ikke kan gøre andet end at distribuere varen tilbage til det indenlandske marked. De agerer ikke på det produktionsmæssige plan. Derved reduceres interaktionen til kun at omhandle pris og mængde. Producenten skal således ikke i samme omfang tage højde for parametre som eksempelvis kvalitet og udvikling af varen, hvorfor en mere optimal varekvalitet ikke finder sted ved overgangen til oligopol. Årsagen til, at monopolisten ikke producerer varen i den optimale kvalitet eller ikke leverer det optimale serviceniveau, er, at monopolisten udelukkende tager udgangspunkt i den marginale forbrugers marginale nytte 14. Derved tages der ikke højde for den betydning, som en ekstra enhed service har for den samlede mængde forbrugeres nytte. Det endelige kvalitets- eller serviceniveau bliver således ikke samfundsmæssigt optimalt ved et monopol. 13 Sir Hicks, John R.: The Theory of Monopoly, Econometrica, 1935. 14 Tirole, p.100. 16

4.3 ARGUMENTER IMOD P.I 4.3.1 IKKE-OPTIMALT REKLAME- OG SERVICENIVEAU Dette argument imod PI er ikke tidligere blevet berørt i opgaven, selvom muligheden for at kunne free-ride på en officiel forhandlers indsats på reklame- og serviceområdet er en af de væsentligste årsager til PI. Opgaven har i stedet fokuseret på betydningen af den vertikale priskontrol. Model C kan imidlertid udvides til at indeholde free-ride problemet ved at inddrage en uafhængig forhandler eller en parallelimportør på det indenlandske marked og samtidig ændre efterspørgselsfunktionen til at indeholde en serviceudgift, der afhænger af en nærmere defineret funktion. Problemet med free-ride er, at det reducerer forhandlerens incitament til at leverere det optimale niveau af reklame og service. Dette mindsker forbrugeroverskuddet, idet forbrugernes nytte antages at afhænge både af pris og serviceniveau. Producenten mister samtidig profit. Under fuldkommen konkurrence, eventuelt ved en situation, hvor der er free entry for parallelimportører, er der ingen forhandlere, der ønsker at udbyde service, idet prisen presses ned til de marginale omkostninger. Argumentet mister imidlertid noget af sin berettigelse, når der fokuseres på PI af varer, der ikke er underlagt noget væsentligt omfang af service. I modsætning til B&O, hvor der investeres forholdsvis mange penge i flotte udstillingslokaler, veluddannet personale og reklamemateriale, er disse faktorer eksempelvis mindre væsentlige indenfor medicinalbranchen. Det er således vigtigt at skelne mellem diverse varegrupper, når der skal tages stilling til et eventuelt forbud mod PI. 4.3.2 NEGATIV PRODUKTDIFFERENTIERING Dette centrale argument berører hovedsageligt forbrugerne i lavprismarkedet. Hvis producenten står i den situation, at der opererer parallelimportører på markedet, kan han imødegå dette ved at begrænse prisdifferencen. Dette mindsker imidlertid ubetinget hans profit. En anden mulighed er i stedet at differentiere produktet, hvorved prisdiskrimineringen mellem markederne lettere lader sig gøre. Et eksempel på denne form for produktdifferentiering findes indenfor laserprintere 15. Kort fortalt foretages der et teknisk indgreb i printerens indmad, hvilket nedsætter dens udskriftshastighed. Herved kan firmaet sælge to forskellige versioner af produktet til to forskellige priser, og således øge profitten ved at udnytte forbrugernes forskellige købekraft. Det er således en oplagt mulighed for producenten at differentiere produktet, hvorved den lavere kvalitet kan sælges på lavprismarkedet, hvilket 15 Eksemplet er taget fra en forelæsning i Industri Økonomi ved Christian Schultz i foråret 2002. 17

ubetinget stiller forbrugerne på dette marked ringere end i en situation uden PI. Selvom monopolisten således kan anvende negativ produktdifferentiering til at imødegå PI, er det langt fra sikkert, at det vil ske. For det første vil monopolisten som udgangspunkt stadig være modstander af PI, idet en højere profit ville kunne opnås, hvis både det oprindelige produkt og det negativt differentierede produkt blev udbudt på lavprismarkedet. Afhængig af produktets funktion kan der desuden være etiske overvejelser forbundet med at sælge en dårligere kvalitet på lavprismarkedet. Man kunne sagtens forestille sig, at et pres fra diverse interesseorganisationer eller frygten for et dårligt image i medierne kunne afholde monopolisten fra at anvende negativ produktdifferentiering. Denne problemstilling tages op igen i diskussionen med udgangspunkt i et hypotetisk, men nærliggende eksempel. 4.3.3 TRANSPORTOMKOSTNINGER OG MILJØBELASTNING PI foregår grundlæggende på den måde, at en vare først distribueres til et fremmed marked, hvorefter det distribueres tilbage til hjemmemarkedet. En sådan fremgangsmåde indebærer en række unødvendige og overflødige omkostninger ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, hvilket ikke er forenelig med en pareto-optimal situation. En social planlægger ville ikke konstruere en ligevægt, hvor der forekommer et sådan spild af ressourcer. Den ekstra transport af varen udgør et økonomisk spild på grund af omkostningerne herved, men der forekommer også et spild i form af en miljømæssig belastning. Sålænge lastbiler og containerskibe m.m. anvender forurenende brændstofkilder, vil transport udgøre en negativ eksternalitet. Men at måle og opgøre denne forurening i kroner og ører er ikke en simpel opgave. Dette skyldes, at der ikke kan angives nogen objektive kriterier for, hvorledes forurening skal vægtes. Samtidig vil der ikke være tale om et rent spild af ressourcer i forbindelse med transportomkostninger. I en generel ligevægtsbetragtning indgår transportsektoren nemlig på lige fod med andre sektorer, hvorfor en reduktion af transporten samtidig vil have en negativ effekt på den samlede økonomi. 4.3.4 AFSKÆRING AF MARKEDER Anvendelsen af negativ produktdifferentiering fra producentens side blev påvist at have negative konsekvenser for forbrugernes nytte i det udenlandske marked på grund af en dårligere produktkvalitet. Som det er blevet påpeget tidligere i opgaven, kan man forestille sig en situation, hvor producenten simpelthen undlader at sælge produktet på et lavprismarked for at undgå PI. Udover at forbrugerne i det indenlandske marked mister nytte som en følge af højere monopolpriser, mister forbrugerne i det udenlandske marked hele deres forbruger- 18

overskud som følge af det manglende forbrug. De ønsker således at købe produktet, men vel at mærke til en lavere pris end i det indenlandske marked. At lavprismarkeder ligefrem risikerer at blive fravalgt af en producent, fordi PI kan udhule profitten på det indenlandske marked, er et af de argumenter, der vægter stærkest i debatten imod PI. Hvorvidt producenten rent faktisk vælger at følge en sådan strategi, afhænger til dels af de respektive markeders størrelse og indtjeningsgrundlag. En anden og mere interessant beslutningsfaktor vedrører i hvilket omfang producenten vægter profit overfor etiske overvejelser i forbindelse med helt at afskære et marked fra et produkt. 4.4 DISKUSSION De ovenstående argumenter er nogle af de mest anvendte i debatten om PI. Det forekommer ganske logisk ud fra et almindeligt incitamentsperspektiv, at de varmeste fortalere for PI netop er forbrugergrupper i højindkomstlande, der ønsker lavere priser. Derimod skal modstanderne findes blandt de internationale virksomheder, der naturligvis ønsker at maksimere profitten ved brug af effektiv prisdiskriminering. Dette er ikke muligt ved tilstedeværelsen af PI. Blandt økonomer er der en delt holdning til problemet, idet økonomien ikke er den eneste betydningsfulde faktor. Tilladelse eller forbud af PI kan nemlig vise sig at have en skæbnesvanger konsekvens for millioner af mennesker, hvis man bevæger sig ud i ekstremerne. I afsnit 4.3.2 og 4.3.4 blev det antydet, at en virksomheds etiske målsætning kan spille en afgørende rolle i denne sammenhæng. Problemet kan sættes i perspektiv, hvis man tager udgangspunkt i et hypotetisk eksempel med en monopolistisk virksomhed, der producerer livsvigtig medicin til bekæmpelse af AIDS. Denne virksomhed har et profitabelt marked i nogle industrialiserede lande med en høj købekraft, men den eksporterer samtidig medicinen til en række AIDS-ramte U-lande til en markant lavere pris. Hvis denne medicin pludselig parallel-importeres til I-landene vil det ubetinget påvirke profitten, hvilket umiddelbart vil påkræve en reaktion fra virksomhedens side. Én mulighed er at justere på de respektive priser. En anden mulighed er at anvende negativ produktdifferentiering og derved sælge en type medicin af dårligere kvalitet til U- landene, hvilket effektivt vil stoppe parallel-importen, idet I-landene kun er interesseret i medicin af den bedste kvalitet. En tredje mulighed er simpelthen at stoppe salget af AIDSmedicin til U-landene, hvilket vil medføre den mest negative konsekvens for de udsatte befolkningsgrupper i netop U-landene. Her er kun nævnt tre mulige strategier. Det endelige 19

udfald beror i sidste ende på den etiske målsætning i virksomheden, for hvis der ikke tages hensyn til etiske spørgsmål, bliver den mest profitable strategi valgt. De menneskelige konsekvenser ved at blive afskåret fra et produkt afhænger i sagens natur af produktets funktion og betydning. Det er altså ikke ligegyldigt, hvorvidt der er tale om livsnødvendig medicin til bekæmpelse af AIDS eller B&O produkter, hvorfor en overvejelse af diverse argumenter i forbindelse med PI nødvendigvis må foregå med udgangspunkt i de respektive brancher eller produkter. De menneskelige værdier må ikke overses. At betragte PI generelt kan således ikke lede til et samfundsmæssigt optimalt resultat, selvom det mindsker de anvendte ressourcer til bureaukratiske foranstaltninger. Af mere filosofisk karakter til forsvar for PI kan nævnes det absurde i at lade teoretiske overvejelser forbyde et fænomen, der i princippet ikke er noget ulovligt ved. Grundlæggende er der jo blot tale om en simpel proces, hvor en vare opkøbes i ét land, for herefter at blive solgt i et andet land. Dette sker oftest på baggrund af en prisdifference, der er tilstrækkelig stor til at dække de respektive omkostninger ved denne proces. Der er således ikke tale om en pirat-produktion, hvor producentens ophavsrettigheder bliver krænket. Parallelimportøren udnytter udelukkende, at producenten prisdiskriminerer de respektive markeder, hvorfor et liberalt økonomisk udgangspunkt vil være en positiv holdning til PI. 5. KONKLUSION Parallelimport er kommet for at blive. I opgaven er der blevet redegjort for de vigtigste økonomiske incitamenter, der ligger bag. Disse omhandler blandt andet muligheden for arbitrage, som denne opgave hovedsageligt har fokuseret på, samt muligheden for at free ride på en autoriseret forhandlers reklame- og serviceniveau. Muligheden for arbitrage opstår på baggrund af en producents anvendelse af prisdiskriminering. Ved at fastsætte forskellige priser på den samme vare på markeder med forskellig efterspørgselselasticitet kan producenten, der antages at være monopolist, opnå en større profit end ved en unifom pris. Parallelimport kan imidlertid være med til at mindske graden af prisdiskriminering. De eneste hindringer for parallelimport, hvis der ses bort fra producentens strategier, skal enten findes i lovgivningen, transport- og transaktionsomkostingerne eller told. Prisdiskriminering øger imidlertid ikke altid den samlede velfærd. 20

Anvendelsen af parallelimport medfører en række velfærdsmæssige konsekvenser. Modellen illustrerede, hvordan den indenlandske producent og de udenlandske forbrugere altid ville blive bedre stillet ved et forbud mod parallelimport. Producenten har således mulighed for at udnytte prisdiskrimineringen optimalt, hvilket maksimerer profitten. Dette foregår ved at sætte en lavere videresalgspris til den udenlandske forhandler samt at øge prisen på det indenlandske marked. Den lavere videresalgspris resulterer i en lavere forbrugerpris på det udenlandske marked, hvilket kommer forbrugerne på dette marked til gode, mens forbrugerne på det indenlandske marked oplever en negativ effekt som følge af den højere pris. Den udenlandske forhandler er indifferent, idet producenten antages at opsuge hele forhandlerens profit i form af en franchise-fee. Den velfærdsmæssige konsekvens af et forbud imod parallelimport, hvis der fokuseres på den globale velfærd, afhænger ifølge modellen af reservationsprisen i det indenlandske marked, samt transport- og transaktionsomkostningerne. Parallelimport kan derfor ikke på forhånd siges at være enten til skade eller gavn for den globale velfærd, som netop er interessant ud fra en social planlæggers synspunkt. Men hvis reservationsprisen antages at ligge indenfor et nærmere defineret interval, kan det på baggrund af transport- og transaktionsomkostningerne beregnes, hvis de relevante parametre er kendte, hvorvidt parallelimport er en fordel eller ej for den globale velfærd i et rent økonomisk perspektiv. Da de enkelte landes regeringer kan påvirke omkostningerne ved at parallelimportere gennem toldsatserne, er det i teorien muligt at anvende disse til at øge den globale velfærd. De enkelte landes beslutninger om forbud eller tilladelse af PI har ligeledes en velfærdsmæssig konsekvens. Det kræver imidlertid, at de enkelte lande selv har et økonomisk incitament hertil, hvis det skal kunne finde sted i en Nash-ligevægt. Selv indenfor rammerne i WTO vil det være en omfattende opgave at få enkelte lande til at acceptere en forringelse i velfærden, selvom det kommer den samlede velfærd til gode. Lande agerer umiddelbart til egen fordel. Etableringen af en international transfereringsmekanisme under WTO kan afhjælpe dette problem. Problematikken forekommer ikke i samme omfang indenfor EU, hvor konkurrencesituationen varetages under kommissionens regi. Hvis EU isoleret set betragtes som et globalt system, er det muligt at øge den samlede velfærd på bekostning af enkelte lande, idet de enkelte regeringer ikke er direkte repræsenteret i det bureaukratiske organ, der behandler sager om parallelimport. Egeninteresser resulterer derfor ikke i et veto. 21

De mest anvendte argumenter i debatten om parallelimport kan indsnævres til et par stykker fra begge sider. Fortalerne, der oftest er forbrugergrupper i de velstillede lande, fremhæver den lavere forbrugerpris, omend de glemmer at tage højde for den negative effekt på forbrugerne i de mindre velstillede lande. Ud fra et industriøkonomisk perspektiv kan desuden fremhæves fordelen ved at mindske X-inefficiency. Modstanderne fremhæver derimod, at parallelimport ikke resulterer i et optimalt service- og reklameniveau, samt at der er overflødige transportomkostninger og en ekstra miljøbelastning forbundet herved. Hertil kan det nævnes, at ikke alle varer er omfattet af service og reklame i et betydeligt omfang, samt at transportomkostningerne ikke udelukkende er et spild i en generel ligevægt. De vigtigste argumenter imod parallelimport omhandler derimod negativ produktdifferentiering og risikoen for afskæring af markeder. Diskussionen af disse punkter viser desuden, at det ikke er tilstrækkeligt at betragte forbud eller tilladelse af parallelimport udelukkende på et økonomisk grundlag. I visse situationer er det nødvendigt at inddrage etiske overvejelser. 22

6. LITTERATURLISTE Bruhn, Søren L.: Parallelimport, velfærd og EU s konkurrenceret, specialeopgave ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet, 1999. Gibbons, Robert: A Primer in Game Theory, Prentice Hall, 1992. Malueg, David A. & Schwartz, Marius: Parallel Imports, Demand Dispersion, and International Price Discrimination, Journal of International Economics, 37(3-4), November 1994, p. 167-195. Maskus, Keith E. & Chen, Yongmin: Vertical Price Control and Parallel Imports: Theory and Evidence, University of Colorado at Boulder, 2000. Maskus, Keith E.: Parallel Imports, World Economy, 23(9), September 2000, p. 1269-84. Mystek, Arthur: En velfærdsøkonomisk vurdering af parallelimport en teoretisk og empirisk tilgang, specialeopgave ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet, 2001. Richardson, Martin: An elementary proposition concerning parallel imports, Journal of International Economics, 56(1), January 2002, p. 233-245. Tirole, Jean: The Theory of Indstrial Organization, MIT Press, 1988. Varian, Hal R.: Price Discrimination and Social Welfare, The American Economic Review, volume 75, Issue 4 (September 1985), p. 870-875. 23

7. BILAG FIGUR 1 Monopolist mc=0 p b (ε b ) p a (ε a ) Marked B Marked A FIGUR 2 Monopolist mc=0 p w (c) Forhandler p(p w ) Marked FIGUR 3 Monopolist, M mc=0 p w (c) Forhandler, L p ma (c) p la (p w ) p lb (p w ) Marked B Marked A 24

FIGUR 4 g g = (13-8a)/6 g = (3/14)/a a FIGUR 5 s * g=(3/14)a g 25

Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Denne rapport er udgivet af Projekt- & Karrierevejledningen, der formidler kontakt mellem universitetsstuderende og eksterne projektstillere. Gennem projektforslag i Projekt- & Karrierevejledningens projektkatalog kan studerende beskæftige sig med konkrete problemstillinger, der har relevans for organisationer, myndigheder og virksomheder udenfor universitetet. De færdige projekter udgives efterfølgende i Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie og kan bestilles direkte hos Projekt- & Karrierevejledningen eller via biblioteker og boghandlere. Har du som repræsentant for en organisation en idé til et nyt projekt, hører vi gerne fra dig. Find ud af mere om Projekt- & Karrierevejledningen og se vores online projektkatalog på vores hjemmeside: www.samf.ku.dk/pkv