Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte med gode idéer på deres arbejdsplads og de oplever, at der er lydhørhed over for nye forslag. Den dårlige nyhed: i det danske samfund er der ikke generelt tilstrækkelig anerkendelse og belønning for dem, der får gode nye idéer og fører dem ud i livet, eksempelvis ved at have succes med at starte egen virksomhed. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Interresearch har gennemført for Dansk Erhverv i april 2011. En væsentlig udfordring i forhold til innovation i Danmark er således, hvad vi ofte beskriver som den danske jantelov. Vi er i det danske samfund som helhed ikke gode nok til at belønne dem, der får de nye idéer, der er nødvendige for at det danske erhvervsliv skal klare sig i den internationale konkurrence fremover. Manglende belønning for nye idéer Et flertal af danskerne mener således ikke, at der i det danske samfund i dag er tilstrækkelig belønning til dem, der får nye idéer og fører dem ud i livet, som vist i figur 1. Figur 1 Når du ser helt overordnet på det, mener du så, at der i det danske samfund er tilstrækkelig belønning til dem, der får nye idéer og fører dem ud i livet? 53% 22% 25% Det tyder på, at der desværre stadig er for meget jantelov i det danske samfund. Hvis vi skal klare os i den globale konkurrence, kræver det, at vi forstår at fostre og udvikle nye idéer og tanker, både til nye forretningskoncepter, opfindelser og teknologier som gør Danmark konkurrencedygtigt. Det kræver, at der er et incitament til at arbejde hårdt og føre sine idéer ud i livet. I mange andre lande hylder man i langt højere grad den succesfulde forretningsmand, der skaber arbejdspladser til mange af sine medborgere, og der er større reverens for videnskabsmanden og universitetsprofessoren, der skaber de fremskridt, der både kan gøre vores hverdag bedre, og skabe jobs i danske virksomheder. Danskerne mener ikke, at der er tilstrækkelig belønning i samfundet til dem, der får nye idéer og fører dem ud i livet Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #36
Selvom de fleste danskere trods alt mener, man opnår meget status og respekt når man har succes med at starte egen virksomhed, er det som vist i figur 2 alligevel godt en tredjedel af befolkningen, der ikke mener, det er tilfældet, og yderligere 14 pct. svarer ved ikke. Dette resultat tegner en ærgerlig tendens: en stor del af befolkningen oplever ikke, at det giver stor respekt at være en succesfuld erhvervsmand eller iværksætter. Figur 2 Tror du det er sådan her i Danmark at de, der har succes med at starte egen virksomhed, opnår megen status og respekt? 54% 32% 14% Selvom 54 pct. af danskerne mener, man får status og respekt ved at have succes med at starte egen virksomhed, mener hele 32 pct. ikke, at det er tilfældet Ofte kræver det hårdt arbejde at færdigudvikle sine idéer eller at få succes med en nystartet virksomhed, og der er altid en risiko for, at det slår fejl. Derfor er det afgørende for lysten og motivationen til innovation, at belønningen, hvis det lykkes, står mål med indsatsen, der kræves, og den risiko man løber. Det er bekymrende, at danskerne ikke oplever, at det overordnet set er tilfældet. Et godt grundlag for innovation Innovation kræver ofte, at man tør tage chancer. En udviklingssindsats eller et nyt projekt kan slå fejl måske har man fejlbedømt markedet, og måske kan idéen ikke komme til at fungere i praksis. Derfor er danskerne i befolkningsundersøgelsen blevet stillet spørgsmålet, om de er mest enige i, at man bør gøre tingene som man plejer, så man undgår fejl, eller at man forsøger at forbedre det eksisterende, selvom det kan gå galt. Dette simple og meget overordnede spørgsmål relaterer sig således til et vigtigt emne for innovation, om danskerne er vanetænkere eller tør gribe mulighederne. Resultatet er vist i figur 3. Figur 3 Når du tager alt i betragtning, hvilket af følgende to udsagn er du så mest enig i? Selvom du ikke er helt enig i nogle af udsagnene, bedes du angive det, der ligger tættest på din egen holdning. Det er i reglen det bedste at gøre tingene på samme måde, som man plejer, så man undgår fejl Det er vigtigt hele tiden at forsøge at finde nye og bedre måder at gøre tingene på, selvom det kan gå galt 23% 71% De fleste danskere finder det overordnet set bedre, at forsøge at forbedre ting på trods af risikoen for at det går galt, end at gøre ting som man plejer for at undgå fejl Ved ikke 5% DANSK ERHVERV 2
Knap tre ud af fire danskere mener, at man bør forsøge at forbedre ting, selvom det kan gå galt. Selvom spørgsmålet ser overordnet på tingene, tyder det på en rimelig udbredt vilje til at løbe en vis risiko og tænke nyt. De fleste danskere oplever, at det på deres arbejdsplads er værdsat at komme med nye idéer. Som vist i figur 4 er det 84 pct., der mener det er tilfældet der, hvor de arbejder. Figur 4 Er det på din arbejdsplads værdsat, at du kommer med nye idéer (fx til nye produkter, services, bedre arbejdsgange)? 84% På de fleste danske arbejdspladser er det værdsat, at komme med nye idéer 10% 7% Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, april 2011. N=801. Spørgsmål kun stillet til respondenter, der er i arbejde Tilsvarende mener de fleste danskere, at man på deres arbejdsplads er gode til at finde på og gennemføre nye idéer. Det er vist i figur 5. Figur 5 I hvilket omfang passer følgende udsagn på din arbejdsplads: Vi er gode til at finde på og gennemføre nye idéer. 56% 24% 14% 4% 3% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, april 2011. N=801. Spørgsmål kun stillet til respondenter, der er i arbejde Som det fremgår, oplever 14 pct. i høj grad og 56 pct. i nogen grad, at man er gode til at finde på nye idéer på deres arbejdsplads. Med andre ord mener de fleste danskere, at der er gode muligheder for at komme med inputs og nye idéer på deres arbejdsplads. Der er et rimeligt grundlag for at innovere og De fleste danskere oplever, at man på deres arbejdspladser er gode til at finde på og gennemføre nye idéer DANSK ERHVERV 3
tænke nyt. Men der mangler noget. Hvis ikke det at komme med nye idéer og omsætte dem til praksis bliver belønnet og giver anerkendelse og respekt, hjælper det ikke, at der i princippet er lydhørhed over for nye tanker. Danskerne er klar over innovationsudfordringen På den ene side er der lydhørhed på de fleste arbejdspladser for nye idéer, men på den anden side er der i det danske samfund generelt for lille belønning til personer, der har succes med nye idéer og projekter. Det er fint at komme med nye idéer, som kommer alle til gode, men meget tyder desværre på, at der ikke er nok opbakning, når det kommer til at give den enkelte kredit og belønning for idéen. Det udgør en alvorlig hæmsko for innovationen, hvilket er med til at svække danske virksomheders muligheder for at klare sig i den internationale konkurrence. Det fremhæves ofte, at et land i længden kun klarer sig økonomisk, hvis landets borgere og virksomheder forstår at omstille sig til nye økonomiske udfordringer og muligheder. Det kræver ikke blot en evne til innovation, men også til at omsætte innovative nye idéer til praksis. Det kræver, at man i det danske samfund er forandringsparat. Figur 6 viser, hvordan danskerne har svaret på spørgsmålet, om de oplever at vi i det danske samfund er tilstrækkeligt forandringsparate. Figur 6 Der er mange som mener, det er vigtigt at danskerne er forandringsparate, hvis Danmark skal klare sig økonomisk fremover. Når du tager alt i betragtning, mener du, at vi i det danske samfund er tilstrækkelige forandringsparate? 58% I alt 58 pct. af danskerne mener ikke, at vi i Danmark er tilstrækkeligt forandringsparate 29% 13% I alt 58 pct. af danskerne mener ikke, at Danmark er tilstrækkeligt forandringsparat. Kun 29 pct. mener, at vi er tilstrækkeligt parate til forandring. Med andre ord er der en forståelse blandt flertallet af danskerne om, at vi ikke er gode nok til at omstille os til nye muligheder og problemer. Vi er nødt til at blive bedre til innovation, omstilling og forandring som konsekvens af de nye udfordringer vi står over for, såvel som de nye muligheder, innovation og nye idéer kan åbne for. Danskerne er i befolkningsundersøgelsen blevet bedt om at forholde sig til, hvordan de oplever, at det står til med innovationsindsatsen i erhvervslivet. Resultaterne er gengivet i figur 7. DANSK ERHVERV 4
Figur 7 Ca. én ud af fem danske virksomheder har lanceret en ny service eller nyt produkt inden for de seneste tre år. Kan dette niveau bedst beskrives som: Et niveau, der vil bringe Danmark i front 6% Danskerne har ikke tiltro til, at det nuværende innovationsniveau vil bringe Danmark i front Et niveau, så vi kan fastholde vores position 39% Et niveau, hvor vi sakker agterud 36% Ved ikke 19% I alt forventer kun 6 pct., at niveauet vil bringe Danmark i front, mens 36 pct. forventer at Danmark vil sakke agterud, mens 39 pct. regner med, at vi vil fastholde vores position. Dette vidner om, at befolkningen ikke oplever, at Danmark er i front når det kommer til at udvikle og komme på nye idéer, forretningskoncepter og teknologier. Befolkningsundersøgelsen giver et tydeligt indtryk af, at danskerne oplever, at der er behov for at gøre mere for at styrke innovationen i Danmark. Behov for større belønning for gode idéer Samlet set viser undersøgelsen, at innovationen i Danmark hæmmes af, at der ikke er tilstrækkelig belønning for at få gode nye idéer og føre dem ud i livet. Gode idéer, succesfulde forskere, erhvervsledere og entreprenører, skal beundres og anerkendes for deres bedrifter, ligesom vi beundrer andre, eksempelvis sportsfolk, der præsterer noget særligt. Desværre står den danske jantelov efter alt at dømme alt for ofte i vejen for innovationen i Danmark. Der er behov for at gøre mere for at belønne personer, der får en god idé DANSK ERHVERV 5
OM DENNE UDGAVE Innovationsudfordringen er 36. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 8. maj 2011. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN NR.: 1904-7894 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KILDE Befolkningsundersøgelsen er gennemført af Interresearch a s i april 2011 for Dansk Erhverv. Der er gennemført 1206 internet-baserede interviews med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 18-65 år. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefkonsulent Christian Ohm på coh@danskerhverv.dk eller tlf. 33 74 63 63 REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann (ansv.), MBA, cand. jur., analysechef Geert Laier Christensen (redaktør), cand. scient. pol., underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. DANSK ERHVERV 6